Stjernefilosof Martha Nussbaum til RÆSON LØRDAG: „Der er behov for en etisk revolution, hvor vi ser mere ydmygt på vores status som art“

18.09.2021

Martha Nussbaum har i sin moralfilosofi traditionelt set beskæftiget sig med, hvad der skal til for at skabe gode og retfærdige liv for mennesker. Men nu kalder den anerkendte, liberale tænker på en etisk revolution, som skal udvide vores tænkning om og empati for mennesker til dyr og gøre op med en menneskelig artsarrogance. Det kræver bl.a. befolkningskontrol for både mennesker og dyr.



Interview og artikel af Markus Giessing

LÆNGE HAR VÆKST i bruttonationalproduktet været måleenhed for, hvordan et land udvikler sig. Høj og langvarig vækst er vejen til at skabe bedre livskvalitet for et lands borgere, har mantraet lydt. Den tilgang til samfundsmæssig udvikling er dog blevet kritiseret for at være mangelfuld, eftersom den ikke tager højde for fx ulighed og dens negative følgevirkninger. Alligevel har vækstmantraet stadig en næsten uantastet status i indflydelsesrige institutioner som IMF og Verdensbanken, der blandt andet udsteder lån til lande med pressede økonomier mod krav om finanspolitiske forandringer. Og de forandringer formes ofte af en vækstdrevet tænkning.

Det har den amerikanske, liberale filosof Martha Nussbaum dog forsøgt at gøre op med ved at skabe en alternativ tilgang til at måle udvikling og livskvalitet. Den kalder hun for kapabilitetstilgangen, som vurderer et samfunds udvikling på dets evne til at skabe væsentlige muligheder, eller „kapabiliteter“, for alle borgere. I 2011 udgav Nussbaum bogen Creating Capabilities, som for nylig blev udgivet i en dansk oversættelse af forlaget Mindspace, hvori Nussbaum giver et bud på 10 centrale kapabiliteter, som hun mener, er de mest væsentlige for menneskelig velbefindende og blomstring.

De centrale kapabiliteter er ifølge Nussbaum: liv, fysisk sundhed, kropslig integritet, sanser, forestillingsevne og tanker, følelser, praktisk fornuft, relationer, andre arter, leg, og kontrol over ens omgivelser. Et retfærdigt samfund vil med andre ord understøtte, at et menneske har mulighed for at realisere disse 10 kapabiliteter, og at adgangen til diverse kapabiliteter overstiger et minimalt tærskelniveau.

Men Nussbaums kamp for social retfærdighed og udvikling fortsætter. Hun mener nemlig nu, at vi også bør inkludere ikke-menneskelige dyr i indretningen af et retfærdigt samfund. Derfor skriver hun lige nu på en bog, der udvider hendes berømte kapabilitetstilgang til også at omfatte dyreriget. Gennem en mailkorrespondance har RÆSON interviewet den 74-årige Nussbaum om kapabilitetstilgangen og hendes kamp for dyrerettigheder.

„Dyr er sansende væsener, der stræber mod at blomstre, ligesom vi gør“
_______

 

En etisk revolution
Den amerikanske filosof er professor i lov og etik ved University of Chicago og har indtil videre skrevet mere end 20 bøger om alt fra etik, sorg, tilgivelse og humanisme til liberalisme og oldgræske værker. Men dyreriget er bestemt ikke nyt akademisk territorie for Nussbaum, eftersom hun skrev sin doktorafhandling ved Harvard University om Aristoteles’ værk De Motu Animalium: “Idet, jeg begyndte at skrive om dyr, fandt jeg Aristoteles’ idé om en “fælles forklaring” på dyrs bevægelse gennem kognition og begær meget brugbar,” forklarer Nussbaum.

Nussbaum kalder på en etisk revolution. Mennesker bør udvide deres tænkning om og empati for dyr, lyder budskabet. Men det er ikke tilstrækkeligt for at skabe et blomstrende dyreliv blot at forhindre forbrydelser mod ikke-menneskelige dyrearter. For at nå dertil, skal vi ifølge Nussbaum også ændre lovgivningen. Dyr bør ifølge filosoffen hæves fra en status af objekter til at blive juridiske subjekter.

Hvorfor er det nødvendigt at udvide kapabiliteterne til at inkludere dyr?
“Dyr er sansende væsener, der stræber mod at blomstre, ligesom vi gør. Vi deler denne lillebitte planet med dem, og hvis vi har en ret til at være, hvor vi er og bruge klodens ressourcer, så har de også,” skriver Nussbaum.

Hvordan finder vi ud af, hvad forskellige dyr kræver for at være i stand til at blomstre?
“Jeg tror, at folk, der bor med en hund eller kat, udmærket forstår dette. Udfordringen er at udvide det til andre dyrearter. Men lige nu er der forskere, der lever med enhver type dyr i længere perioder for at lære de enkelte individer at kende inden for en given art. Dette er helt bestemt sværere at gøre med hvaler og delfiner, fordi mennesker ikke kan leve sammen med dem, men der er vidunderlige eksempler på omhyggelig forskning herom. Men vi er nødt til at lave mere forskning for at forstå, hvad der får dem til at blomstre,” forklarer Nussbaum.

Nussbaum forsøger med sine egne ord at formulere en moralsk tilgang, der tager udgangspunkt i de enkelte arter, og hvordan de lever. Dermed skriver hun sig ind i en efterhånden lang filosofisk beskæftigelse med dyrerettigheder. I den vestlige filosofiske tradition har utilitarisme, også kaldet nytteetik, været en gren af moralfilosofien, der har bidraget med væsentlige betragtninger, som har været formende for moderne argumenter for dyrerettigheder. Jeremy Bentham var den første filosof, der systematiserede den nytteetiske teori sidst i 1700-tallet.

Ifølge nytteetikken er en handling moralsk rigtig, hvis og kun hvis den leder til den størst mulige sum af nytte. Og nytte opgøres, ifølge Benthams version af utilitarismen, i mængden af nydelse. Han mente ikke, at der er nogen grund til at udelukke ikke-menneskelige dyr fra regnestykket, fordi han ikke anså det for moralsk relevant, om de kan tænke eller tale som mennesker kan, men i stedet er det afgørende, om de er i stand til at føle smerte. Eftersom det uomtvisteligt er tilfældet, at dyr kan føle smerte, var der ifølge Bentham ingen undskyldning for ikke at tage hensyn til de andre arter, vi deler jordkloden med.

 

„Vi er alle blevet kastet på denne planet, og ethvert argument, der giver os retten til at bruge den til at opretholde vores egne liv, er et argument for at andre dyr har retten til at gøre det samme“
_______

 

Nussbaum anser Bentham for at være en radikal tænker af sin tid. Og hun understreger vigtigheden af, at Bentham forsøgte at gøre op med opdelingen mellem mennesker og dyr. Men hendes moralfilosofi adskiller sig alligevel fra utilitarismens fader. På mange måder har Nussbaums kapabilitetstilgang fællestræk med Aristoteles’ moralfilosofi, der af mange beskrives som dydsetisk. Men Nussbaum ønsker ikke at blive kategoriseret som dydsetiker, fordi hun ikke anser det for at være etikkens ‘tredje vej’, men derimod mener hun, at de to andre store grene af moralfilosofien – pligtetikken og nytteetikken – indeholder elementer af dydsetik, og derfor bør den ikke betragtes som en selvstændig kategori.

“Min tilgang er tilsvarende John Stuart Mills version af utilitarisme, ikke Benthams: Den anerkender eksistensen af mange forskellige værdier i et samfund, den skaber plads til et begreb om værdighed, og den anser givne aktiviteter som mål med iboende værdi. Utilitarisme er ikke en enkelt ting. Min største afvigelse fra Mill er, at min tilgang ikke udpeger et fyldestgørende syn på, hvad der er livets værdifulde endemål, men derimod kun delvist gør det for at udvise respekt over for, at der findes mange fyldestgørende syn på, hvad et værdifuldt liv er,” skriver Nussbaum.

I menneskets billede
Siden mennesket stoppede med at vandre og slog sig ned på faste bopæle i mindre stammer, og sidenhen opbyggede civilisationer, har der været mindre plads til andre arter. Landbruget systematiserede menneskers opdyrkning af jorden og slagtning af dyr til føde, og man kan argumentere for, at det har medvirket til en objektivisering af dyr, eftersom store befolkninger har været afhængige af at kunne tæmme naturen, indskrænke dens frihed og planlægge dens udbytte for at overleve.

Nussbaum mener, at der eksisterer og længe har eksisteret en menneskelig arrogance. På tværs af mange kulturer og religioner har mennesker anset sig for værende en helt særlig ophøjet art, en nærmest gudelignende art, en art der har eksklusiv adgang til det åndelige og himmeriget. Men den tankegang er langtfra forsvundet i dag, selvom en stadig mindre andel af mennesker i Vesten er religiøse. Det er ifølge filosoffen på tide, at vi opgiver denne antropocæne verdensanskuelse og begynder at se mere ydmygt på vores status som art:

„Vi er alle blevet kastet på denne planet, og ethvert argument, der giver os retten til at bruge den til at opretholde vores egne liv, er et argument for at andre dyr har retten til at gøre det samme. Når der er konflikter, er det midlertidigt umuligt at udøve retfærdighed, men vi bør, ligesom Hegel påpeger, forestille os en fremtid, hvor vi har løftet os over disse konflikter med intelligent innovation. Og gennem befolkningskontrol, for alle arter,” skriver Nussbaum.

 

„Jeg tror på behovet for befolkningskontrol for alle arter. Om det skal indføres som et krav af en regering er et separat spørgsmål“
_______

 

Befolkningskontrol er jo et kontroversielt middel. Hvordan kan man retfærdiggøre at kontrollere noget så fundamentalt, som hvor mange børn, man må sætte i verden?
“Jeg tror på behovet for befolkningskontrol for alle arter. Om det skal indføres som et krav af en regering er et separat spørgsmål. Amartya Sens forskning har vist, at den bedste måde at fostre menneskelig befolkningskontrol på er ved at uddanne og bestyrke kvinder. Det synes jeg også er en god strategi. De fleste velstående lande har allerede opnået nul-befolkningsvækst med frivillige midler, og fattigere lande har brug for basal hjælp til sundhed og sikkerhed, før familier vil være villige til kun at få to børn,” skriver Nussbaum.

Hun påpeger, at der er mange grunde til at udøve befolkningskontrol, såsom “at andre arter får deres rimelige andel af jordens ressourcer, at den overordnede økologiske situation kræver det, at vi er nødt til at reducere vores CO2-udledninger, og at vi bibeholder evnen til at bevare skove og vild natur i stedet for at udvinde kul og naturgas”.

Ved at pege på klimaforandringer som en fælles trussel for såvel mennesker som ikke-menneskelige dyrearter, får hun enderne til at mødes i de to kategorier af kapabilitetstilgange for henholdsvis mennesker og dyr. Den overhængende trussel, som klimaforandringer udgør, kan også sammenkædes med vækstmantraet, som Nussbaum forsøger at gøre op med, eftersom vækst stadig hænger sammen med øget produktion og forbrug, hvilket bidrager til udledningen af drivhusgasser.

I disse år er der større fokus på at adressere klimakrisen, end på noget andet tidspunkt, og et vigtigt aspekt af løsningen indebærer en opretholdelse af biodiversiteten. Derfor er Nussbaum også lettere optimistisk for udsigterne til forbedrede dyrerettigheder.

“Dette er et godt tidspunkt. Udfordringen er kødindustrien, der stadig udøver et kvælertag på amerikansk politik,” skriver Nussbaum. Og hendes bestræbelser på en etisk revolution stopper ikke ved dyreriget. Kapabilitetstilgangen kan nemlig udvides til planter, mener hun. ■

 

Nussbaum mener, at der eksisterer og længe har eksisteret en menneskelig arrogance
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne