13.08.2021

.

Der er fem emner, som er helt afgørende for, at Den Europæiske Union lykkes, og til alt held er alle fem emner på Mette Frederiksens dagsorden. Hun skal intet nyt opfinde. I stedet bør hun rejse fem gange til Bruxelles, hvor Danmark – hvad enten regeringen vil anerkende det eller – finder mest indflydelse på de helt store dagsordener.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Stine Bosse

Mette Frederiksen kan tage sammen med klimaminister Dan Jørgensen på første rejse til Bruxelles. Desværre for klimaet bidrog Frederiksen til at reducere investeringerne i den grønne omstilling, da genopretningspakken mellem statslederne skulle vedtages i sommeren 2020. Sammen med sparebanden Østrig, Holland og Sverige sikrerede regeringen, at hjælpepakkerne blev mindre.  EU’s store hjælpepakker, som vi i den grad kan glæde os over, er med til at sætte fokus på klimaet og fremme netop de investeringer, hvor vi har noget at byde på. Store danske virksomheder nyder godt af disse saltvandsindsprøjtninger, så der var ingen grund til at holde sig tilbage.  

 

Mette Frederiksen bør sikre sig, at Danmark signalerer fuld opbakning til en hård og uforsonlig linje over for Ungarns leder Viktor Orban – og dem, der tænker som ham
_______

 

Rejsen skal handle om, hvordan EU sammen kan gøre endnu mere for den efterhånden mere og mere akutte klimasituation. Og her bør hun genlancere ideerne om en endnu mere udbygget energiunion og en fælles – høj – CO2-afgift.   

Næste rejse skal være sammen med integrationsminister Mathias Tesfaye. Her skal hun forklare, at al balladen om et dansk modtagecenter i Rwanda ikke var helt gennemtænkt. Og hun skal fortælle, at vi naturligvis satser på EU-sammenhold i de vanskelige drøftelser om migrations- og flygtningesituationen. Både mod syd og mod øst er presset stigende igen. Dels er der Afghanistan. Dels er der Belarus’ beslutning om at flyve flygtninge og migranter fra Irak til Minsk og derpå lade dem søge asyl i EU. Endelig er der dem, der flygter fra konsekvenserne af klimaforandringerne. Det er med andre ord på høje tide at vi sammen får sikret de ydre grænser. Derefter kommer naturligt store EU-aftaler om hjemsendelse og økonomiske indsprøjtninger til lande på det Afrikanske kontinent. Hvis EU målrettet og koordineret møder landene i Den Afrikanske Union med lige dele investeringer og krav om hjemtagelse af egne statsborgere, så er der en stor sandsynlighed for, at vi lykkes. Og hvis vi ikke lykkes med at finde veje sammen med de afrikanske lande, er der en næsten sikker dagsorden, der hedder krige, masseflugt og total destabilisering.

Den tredje rejse skal hun tage med justitsminister Nick Hækkerup. I nogle EU-lande er retsstaten under pres, og dette udfordrer både værdigrundlaget i unionen og vores danske tankegods. Det gælder fx individets frihedsrettigheder,demokratiet, beskyttelsen af mindretal og ligestilling mellem kønnene. 

Mette Frederiksen bør sikre sig, at Danmark signalerer fuld opbakning til en hård og uforsonlig linje over for Ungarns leder Viktor Orban – og dem, der tænker som ham. Totalitære tænkere kan ikke mødes med bløde kompromisser. Kun gennem at alliere sig med befolkningerne i Polen og Ungarn, og stille krav til landenes regeringer kan vi beskytte vores værdier.

Der er ”no free lunch” når nogen udfordrer grundstrukturer.

 

Danmark bør også slå et slag for at få en tobin-skat på finansielle transaktioner. Det kan blive en helt ny skat, der meget vel kunne gå direkte i EU’s kasse og lette de kommende års debatter om budgettet
_______

 

Den fjerde rejse skal hun tage sammen med skatteminister Morten Bødskov og erhvervsminister Simon Kollerup. De bør naturligvis vise vilje og initiativ til at få lavet gode systemer på tværs af EU, således at de store tech-virksomheder betaler skat efter deres aktiviteter – ikke efter, hvor de placerer hovedsædet . Her bør vi tænke større og vise nye veje – og gøre det i fælleskab, så kapitalen ikke blot flyder derhen, hvor skattetrykket er lavest. Danmark bør også slå et slag for at få en tobin-skat på finansielle transaktioner. Det kan blive en helt ny skat, der meget vel kunne gå direkte i EU’s kasse og lette de kommende års debatter om budgettet og sikre endnu flere midler til de nødvendige klimainvesteringer, der som sagt også skaber arbejdspladser og dermed skatteindbetalinger i Danmark. EU er en effektiv og smart ”maskine” til omfordeling og opbyggelighed.

Den sidste rejse til Bruxelles kan hun tage alene. Den skal handle om, hvordan man får skabt forståelse for den sociale søjle på tværs af lande og klassiske økonomiske skel. Og den skal handle om, hvordan vi sikrer, at lønmodtagere i de økonomisk hårdest ramte lande, der også er vigtige medlemmer og markeder, kommer med i de år, der er foran os. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal forebygge, at ekstreme højre- eller venstre-kræfter ikke får for let spil, og i det hele taget sikre sammenhængskraften i den muskel for velstand og velfærd, som EU er. De fleste ledere i EU har indset, at ligegyldighed overfor ”forvaltningen” af magten i andre medlemslande kan have direkte effekt på velstanden, velfærden og stabiliteten i hele unionen. ■

 

De fleste ledere i EU har indset, at ligegyldighed overfor ”forvaltningen” af magten i andre medlemslande kan have direkte effekt på velstanden, velfærden og stabiliteten i hele unionen
_______

 

Stine Bosse (f. 1960) er formand for Europabevægelsen og Plan Børnefonden og bl.a. bestyrelsesformand for TelePost Greenland og medlem af COOP ambas bestyrelse. Hun er uddannet cand. jur. ved Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Stine Bosse (Foto: pressefoto) ..