Steen Holm Iversen: Kina vil uvægerligt æde os op indefra, hvis vi ikke gør op med vores naive opfattelse af landet

25.06.2021

I årtier har vi samarbejdet og handlet med diktaturer og totalitære stater. Vi har bildt os selv ind, at vi via samhandel, velstand og vækst kunne skabe betingelser for en mere demokratisk udvikling og indførelse af basale menneskerettigheder. Den tid må og skal være forbi.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Steen Holm Iversen

PÅ REKORDTID HAR KINA rejst sig fra at være en underudviklet, fattig nation og en sovende tiger, til – med indførelsen af den kommunistiske udgave af kapitalisme – at hæve deres levestandard og øge velstanden. Kina har i over et årti holdt en imponerende vækstrate på omkring de 10 pct. pr. år.

En meget stor del af alle verdens produkter bliver i dag produceret i Kina, og vi har udviklet en skræmmende afhængighed af kinesiske produkter. I dag er det næsten umuligt at fravælge kinesiske varer: Alt fra tandbørster til vores hvidevarer er i dag produceret i landet, og hvis vi fra den ene dag til den anden trak stikket på vores handel med Kina, ville vores verden kollapse og vores samfund gå i stå.

Bevares, vi har da med større eller mindre intensitet og seriøsitet forsøgt at tæmme den kinesiske tiger. Men det har intet ændret. Vores udstrakte hånd til kineserne er blevet belønnet med øget oprustning og en aggressiv militær ekspansion i særligt Det Sydkinesiske Hav og i den grad også i andre dele af verden. Ikke mindst i Afrika og Arktis. Kinesernes jagt på viden, knowhow og råstoffer kender ingen grænser, og kineserne går hver dag meget langt i deres bestræbelser for at få en global førerposition, hvor spionage, subversion og trusler er en hel naturlig del af det, man udsættes for, hvis man tillader sig at tale den kinesiske stats narrativ og fortælling imod.

Overalt hvor vi møder kineserne, må vi efterhånden blot erkende, at de er der for enten at stjæle vores viden, kopiere vores produkter eller overtage vores vitale infrastruktur, som vi så det 5G og HUAWEI og forsøget på at købe lufthavnen i Nuuk. Blandt andet også derigennem kan Beijing få rådighed over flere magtmidler overfor de stater, firmaer og mennesker, der tør tale Kina imod. For alt imens Beijing gerne vil have det til at fremstå som et moderne og succesrigt kinesisk eventyr, så begår Kommunistpartiet massive overgreb på deres egen befolkning og har bl.a. også indført et overvågnings- og belønningssystem, der fremmer det kinesiske regimes normer.

 

Det tragikomiske i vores dilemma er, at vi i virkeligheden selv fremmer regimers militære ekspansion via vores handel og forbrug
_______

 

George Orwells skræmmebillede af fremtiden, som han beskrev det i den berømte roman “1984”, er i virkeligheden en meget mild udgave af det system, som det kommunistiske regime har indført, og ikke mindst de muligheder, det giver dem for at kontrollere deres befolkning, når vi lægger den teknologiske udvikling ind under systemet.

Casen i Kina understreger det uholdbare i den tilgang, vi har haft til verdens diktaturer. De vil uvægerligt æde os op indefra, hvis vi ikke gør op med vores naive opfattelse af, at vi kan tvinge dem til at respektere menneskerettighederne og eksempelvis stoppe et folkedrab. Det kommer ikke til at ske. Og det tragikomiske i vores dilemma er, at vi i virkeligheden selv fremmer regimers militære ekspansion via vores handel og forbrug. Dermed fremmer vi også den trussel, de udgør overfor den frie verden, fx ved deres (fjendtlige) teknologiske intervention i vores kritiske infrastruktur, og ikke mindst fremmer vi deres fortsatte mishandling og undertrykkelse af deres egen befolkning. Det går ikke i længere.

Vi skal skærme os fra nationer med andre styreformer
Der har været flere røster fremme med samme budskab, men lad mig melde mig i koret. Vi skal danne nye alliancer af frie demokratiske nationer og skærme os fra de nationer, der ikke har samme styreform.

Vi kan ikke hverken moralsk eller etisk forsvare, at vi finansierer en trussel, der truer vores levevis gennem vores forbrug. Ligesom vi heller ikke kan overdrage problemet til de generationer, der kommer efter os, for det kan vi ikke være bekendt. Vi kan ikke aflevere regningen for vores mislykkede politik overfor diktaturerne i børneværelset!

Lægger man klimaudfordringen oveni, forstærkes problemet blot. Det ændrer imidlertid ikke ved den helt grundlæggende konklusion. Vi må og skal sige fra og sætte hælen ned overfor i særdeleshed Kina og Rusland, men også den række af lande, der er ramt af det, som kan kaldes ”demokratisk tilbagefald”. Kritikere vil hævde, at ”tilbagefaldet” særligt i Ungarn og Polen sker med stor opbakning fra befolkningerne, hvilket også har en vis ret. Men kigger vi på konsekvenserne for de mindretal, der kommer i klemme og bliver undertrykt, samt de helt grundlæggende retsstatsprincipper, kan vi ikke blot se til.

Vi skal ikke finde os i hverken trusler eller angreb fra diktaturer – hverken fysiske eller digitale.

 

Rusland truer os militært, fører en beskidt krig i Ukraine og er samtidig en af Europas hovedleverandører indenfor olie og gas – og på ingen måde bange for at bruge det som pression
_______

 

I dag angribes vi hver dag i cyberspace af grupper, som fx Rusland hårdnakket påstår, de på ingen måde har kontrol med, men som er tæt forbundet til den russiske militære efterretningstjeneste. Tilsvarende kan der trækkes tydelige spor til Kina ift. cyberspionage og cyberkriminalitet generelt. Det er jo helt og aldeles uholdbart, at vi handler og får produceret massive dele af vores forbrug i Kina, og de så belønner med fjendtlige angreb. Tilsvarende, at Rusland truer os militært, fører en beskidt krig i Ukraine og samtidig er en af Europas hovedleverandører indenfor olie og gas – og på ingen måde bange for at bruge det som pression.

Der er desværre nok kun en model at følge, hvis vi skal løse problemet. Det skal vi naturligvis have en debat om, ikke mindst med vores alliancepartnere, hvor udgangspunktet må og skal være, at det er slut med vores berøringsangst overfor stater som Kina og Rusland.

Vi skal danne en alliance af frie og demokratiske nationer, hvor vi styrker samhandel, uddannelse, forskning og kulturel udveksling. Sammen er vi mindre sårbare overfor kinesiske intimideringer og trusler. De lande, der ikke indgår i alliancen, skal rammes på pengepungen og isoleres mest muligt, da det er den eneste mulighed for at skabe de betingelser, der skal til for at gennemtvinge forandring.

Vi bliver nødt til at gøre op med den naive forestilling om, at idræt og politik ikke har noget med hinanden at gøre. Det har det haft i årtusinder, og hvorfor er det, at vi med et smil accepterer, at både Kina og Rusland – vi kan da også tage Qatar med i den ligning – bruger store internationale sportsbegivenheder til at fremme deres image, alt imens de nedbryder deres retssikkerhed og menneskerettigheder, er ligeglade med klimaet og opruster deres militær?

De liberale demokratier vandt Den Kolde Krig på forskellene i mellem den frie og den ufri og imellem rig og fattig. Det er den samme formel, vi har brug for og skal tage i anvendelse nu.

Vi skal gøre forskellene tydeligere, vi skal hjemtage vores produktion, og vi skal fremme en hjemlig og i øvrigt også et langt mere bæredygtigt forbrug fra europæiske eller danske leverandører. ”Køb Dansk” sloganet skal støves af, og der er uendeligt mange gode grunde til at tage det i brug igen, ligesom der meget vel kan være en udgave, der kunne formuleres: “Køb demokratisk – køb bæredygtigt”.

Vi skal stoppe vores leg med diktaturer og totalitære stater! I stedet for at lade den kinesiske tiger og russiske bjørn hærge uhæmmet i vores samfund, skal vi sætte dem i bur. ■

 

De liberale demokratier vandt Den Kolde Krig på forskellene i mellem den frie og den ufri og imellem rig og fattig. Det er den samme formel, vi har brug for og skal tage i anvendelse nu
_______

 

 Steen Holm Iversen (f. 1964) er major, folketingskandidat, medlem af Varde byråd for Det Konservative folkeparti og stedfortræder til folketinget. ILLUSTRATION: Daværende vicepræsident Biden og Xi Jinping giver hinanden hånden i Beijing 4. december 2013 [Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix]