Søren Dahl Nielsen: Der er ingen folkesundhed, når det kommer til almene boliger

06.07.2021

Jeg håber, at den nuværende sundhedspolitiske prioritering kan overføres til et nyt boligpolitisk paradigme om, at man selvfølgelig ikke skal bo i sundhedsskadelig boligslum i de almene boliger. Det skal ikke være sådan, at det kun er på arbejdspladsen, man er fritaget fra sundhedsskadelig skimmelsvamp, som arbejdsmiljølovgivningen foreskriver. Det er lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, i hjemmet.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Søren Dahl Nielsen

SOM LEJER I ALMENE BOLIGER står man meget svagt over for ens boligselskab, hvis der er sundhedsskadelig skimmelsvamp eller fugtproblemer i ens bolig som følge af bygge- og vedligeholdelsesfejl fra boligselskabets side. Jeg har selv oplevet at stå i sådan en situation og må bare sige, at jeg er målløs over, hvor lidt retssikkerhed man har som almen lejer i Danmark.

I 2014 skrev BT, at “Skimmelsvampen blomstrer i danske boliger. På landsplan regner man med at mere end hver 10. lejebolig er ramt, og dertil kommer udbrud på skoler og arbejdspladser.” Artiklen fortsætter: “Samlet regner man med, at 300.000 danskere er syge på grund af skimmelsvamp. Og det er fortrinsvis allergikere.” Spørgsmålet er så, hvor stort mørketallet er, når det gælder boliger med sundhedsskadelig skimmelsvamp, der ikke er registrerede i statistikkerne.

Den 15. august 2012 flyttede min mor og jeg ind i en almen bolig på Vingen 46 i Ålsgårde i Helsingør Kommune, som er ejet af boligselskabet Boliggården. Vingen har været påvirket af sundhedsskadelig skimmelsvamp og fugtskader som følge af byggesjusk siden starten af byggeriet i 1986. Det oplyste Boliggården os ikke om, inden vi flyttede ind, selvom de har pligt til det ifølge Lejeloven. Men vi, der begge har astma og allergi, blev syge og fik allergiske symptomer på sundhedsskadelig skimmelsvamp kort tid efter, vi flyttede ind.

I oktober 2012 opstod der en vandskade ved et hul i taget, som Boliggården ikke havde lukket, før vi flyttede ind. Boliggården ville ikke undersøge boligen for skimmelsvamp efter den første vandskade. Senere samme måned kontaktede vi Helsingør Kommunes tilsyn med almene boliger, men fik at vide af en bygningsingeniør fra det kommunale tilsyn, at “sundhedsskadelig skimmelsvamp er noget, hysteriske læger har bildt folk ind, er farligt”. I februar 2013 var der igen en vandskade ved samme hul i taget, og først på dette tidspunkt blev hullet stoppet. Boliggården undersøgte stadig ikke for skimmelsvamp i taget og ned igennem huset fra væggen til gulvet, hvor vandet fra taget var sivet ned.

 

Trods al dokumentation benægtede de, at der var skimmelsvamp i vores bolig, og vi tabte retssagen
_______

 

Det var først i 2015, efter flere beboere i årevis havde klaget til boligselskabet over fugtskader i deres boliger, at boligselskabet greb ind, men kun i 4 af de 28 boliger. Beboerne i to af de fire huse, der blev skimmelsaneret i løbet af 2015, flyttede tilbage efter genhusning, men fraflyttede igen i 2017, fordi der stadig var skimmelvækst i boligerne efter renovering. En tredje beboer flyttede allerede i 2016, kun et år efter genhusningen og renoveringen i 2015, på grund af skimmelsymptomer.

Fra skimmelsvamp til hjemløshed
I september 2015 lavede Boliggården endelig en nødtørftig skimmelsanering af vores bolig, og derfor var vi genhuset fra september til oktober 2015. En af grundene til, at vi blev genhuset, var, at man i vores bolig blandt andet fandt Aspergillus fumigatus, som er en sundhedsfarlig skimmelsvamp.

Gulvene i hele vores stueetage og 1. sal blev fjernet og erstattet med nye gulve på grund af dokumenteret fugt i gulvene, men årsagen til skimmelproblemet blev ikke løst. Boliggården renoverede ikke vores fugtskadede badeværelsesrum, og vores gasfyr, der stadig lækkede vand, blev ikke skimmelsaneret. Boligselskabet blev ved med at chikanere os ved ikke at gå 100% ind i sagen.

Boliggården ville heller ikke skrive under på, at der var lavet en total skimmelsanering af vores bolig i 2015, mens vi var genhuset, og derfor flyttede vi i protest ikke tilbage. Vi orkede ikke at blive syge igen, og vi kunne se, at de andre renoverede boliger også var nødtørftigt renoveret, og at de andre beboere også havde skimmelsymptomer.

Boliggården har opgivet at genudleje boligerne på grund af gennemgribende fugtskader og skimmelsvamp i hele Vingen-bebyggelsen. I dag står 15 ud af 28 rækkehuse på Vingen stadig tomme og bliver ikke genudlejet, efter vi råbte op om skimmelsvampen, og beboerne på Vingen venter efter 6 år stadig på skimmelsanering af boligerne.

Det vil sige, at Boliggården har erkendt, at der skal laves gennemgribende skimmelsanering af alle 28 boliger på Vingen, men alligevel stævnede de os i retten i november 2017. Trods al dokumentation benægtede de, at der var skimmelsvamp i vores bolig, og vi tabte retssagen.

 

Boliggårdens motto er “Når vi vender hjem”. Vi vendte aldrig hjem efter genhusningen i september-oktober 2015. Til gengæld blev vi syge, økonomisk forgældede, kørt rundt i et retssystem, hvor vi som almene lejere var retsløse
_______

 

Boliggården fik igen mulighed for at tilbageholde oplysninger, lyve og chikanere, mens vi betalte med hjemløshed samt vores helbred og økonomi. De løj over for os i retten, da de tilbageholdte oplysninger: Boliggården havde ikke oplyst under retssagen, at rapporten fra 2017 afslørede, hvor skimmelramte alle 28 boliger på Vingen er.

I de seneste 6 år har vi orienteret Helsingør Byråd om Boliggårdens svigt og Helsingør Kommunes dårlige tilsyn med almene boliger. Skimmelrapporter i 2017 og 2019 viser klart og tydeligt, hvor slemt Vingen-bebyggelsen er ramt af fugtproblemer på grund af byggefejl.

Boliggårdens motto er “Når vi vender hjem”. Vi vendte aldrig hjem efter genhusningen i september-oktober 2015. Til gengæld blev vi syge, økonomisk forgældede, kørt rundt i et retssystem, hvor vi som almene lejere var retsløse over for Boliggårdens advokater (som lejerne betaler til) og var hjemløse i 3,5 år, mens jeg gik i gymnasiet. Vi har blandt andet boet på en campingsplads og sovet i vores Peugeot 107 på luftmadrasser. I hele sommeren 2017 stod vi på Helsingørs Nordhavn og lavede mad, da der var gratis adgang til el.

Lejerne betaler prisen
Vi har kæmpet sammen med andre beboere fra Vingen, som har oplevet lignende chikane og modarbejde fra Boliggården. Beboeren fra Vingen 50 havde gentagne gange, mens vi også boede der, fået at vide af Boliggården, at der ikke længere var problemer med skimmelsvamp. Men beboeren kunne flere gange tage et nyt stykke tapet af og konstatere, at der også var skimmelvækst der.

I alt har alene boligen på Vingen 50 kostet almene lejere i Danmark cirka 500.000 kroner i husleje i perioden 1. januar 2016 til 1. april 2021 (Vingen 50 står stadig ledig i dag). Det har altså kostet lejerne millioner af kroner, at 15 af 28 boliger på Vingen har stået tomme på grund af sundhedsskadelige fugtproblemer og skimmelsvamp, som stammer fra boligselskabets egne bygge- og vedligeholdelsesfejl – og ind til videre fortsætter omkostningerne for lejerne som følge af manglende huslejeindtægter på Vingen.

Det bekræftes også i et referat af et møde ved Boliggårdens hovedbestyrelse den 18. juni 2020, hvor omfanget af en helheds-/renoveringsplan, som Boliggården ansøger Helsingør Kommune om, er på 22 mio. kr. med moms. Både lejere og skatteydere (da Helsingør Kommune også finansierer noget af projektet) betaler økonomisk, men værst af alt har vi lejere fra Vingen betalt med vores helbred.

Boliggården erkendte i deres årsberetning for 2019 (på side 6), at “Vingen er den afdeling, der er hårdest ramt af skimmelsvamp, også i tomgangsboliger”.

Jeg håber, at den nuværende sundhedspolitiske prioritering kan overføres til et nyt boligpolitisk paradigme om, at man selvfølgelig ikke skal bo i sundhedsskadelig boligslum i de almene boliger. Det skal ikke være sådan, at det kun er på arbejdspladsen, man er fritaget fra sundhedsskadelig skimmelsvamp, som arbejdsmiljølovgivningen foreskriver, mens man bare må rådne op i sundhedsskadelig boligslum i ens eget hjem. ■

 

Jeg håber, at den nuværende sundhedspolitiske prioritering kan overføres til et nyt boligpolitisk paradigme om, at man selvfølgelig ikke skal bo i sundhedsskadelig boligslum i de almene boliger
_______

 

Søren Dahl Nielsen (f. 1999) er samfundsdebattør, foredragsholder og skribent. Han dimitterede fra Espergærde Gymnasium i 2018 og forventer at studere idéhistorie på Aarhus Universitet. I mellemtiden holder han foredrag og skriver på bøger om sin opvækst i almene boliger med bl.a. sundhedsskadelig skimmelsvamp. Han er medstifter af Hjemløsemarchen. ILLUSTRATION: Akacieparken ved Valby Langgade (ikke en del af ovennævnte artikel) [FOTO: Mads Jensen/Ritzau Scanpix]