Seniorforsker Katja Lindskov: Angrebet på Esbern Snare har sat Danmark i en kompleks situation uden fortilfælde

26.11.2021

Fregatten Esberns Snare dræbte fire pirater, da den forhindrede et formodet piratangreb i Guineabugten i onsdags. Fire yderligere blev tilfangetaget. Det er første gang udenlandske styrker på antipirateri-mission ud for Vestafrikas kyst har været i ildkamp, hvor pirater endte med at miste livet. Dermed står Danmark i en situation uden fortilfælde, hvor vi har givet en ny dimension til afskrækkelsen af pirater, men samtidig skal navigere i nye juridiske og diplomatiske rørte vande.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Af Katja Lindskov

SIDSTE GANG MANGE aktørers øjne var rettet mod danske Esbern Snare, var da fregatten i starten af november, deltog i en større øvelse, hvor den agerede et handelsskib under angreb. En øvelse, hvor formålet var at træne boarding, sikring af skibet og det at få en besætning sikkert ud af citadel, det sikrede rum i skibet besætningen går i under et piratangreb. Det er naturlige opgave for den danske fregat, som er sendt til Guineabugten med mandat til at afskrække pirater og beskytte skibe mod piratangreb – og altså befandt sig tæt nok på til at kunne reagere, da der i onsdags kom en advarsel om, at en piratgruppe var aktiv i området ud for Nigerias territorialfarvand.

I onsdags skabte Esbern Snare derfor igen overskrifter. Denne gang meget større og mere opsigtsvækkende. For det var ikke en øvelse men ildkamp mellem formodede pirater og danske frømænd. Men det er ikke overraskende, at danske frømænd svarede tilbage, da otte bevæbnede pirater åbnede ild imod dem. Man sendte først Seahawk-helikopteren afsted. Den observerede så en speedbåd med otte mænd ombord, samt stige og andet udstyr. Derefter ankom en RHIB (‘rigid-hulled inflatable boat’, red.) med danske frømænd. Da piraterne ikke stoppede deres speedbåd efter advarsler, men i stedet åbnede ild mod de danske frømænd, endte det i en konfrontation, hvor fire pirater mistede livet.

Danmark står nu i en situation uden fortilfælde, med fire døde og fire overlevne pirater, som nu alle er ombord på den danske fregat.

På den ene side reagerede den danske fregat på en advarsel og på efterretninger, som det ville være forkert ikke at reagere på, når man er sendt afsted for at beskytte skibe mod piratangreb. Når situationen så ender med en konfrontation mellem otte bevæbnede pirater i en speedbåd og danske frømænd i en RHIB, er det også svært at se andre muligheder end at forsvare sig mod piraternes skud ved at skyde tilbage.

Før den konfrontation har vi ikke tidligere set, at udenlandske styrker har været i ildkamp med pirater med det til følge, at nogle af piraterne mistede livet. Det, vi dog til gengæld har set, er dels, at regionale flåder har mistet soldater i voldelige konfrontationer med piratgrupper. Og det, vi også tidligere har set, er, at pirater har været parate til at skyde mod udenlandske flådestyrker. Det så vi fx da en gruppe pirater skød imod en italiensk militærhelikopter. Så situationen finder altså sted på et bagtæppe af andre tidligere hændelser, hvor ingen før har været i den situation Esbern Snare nu er i, selvom der dog har være tilfælde, hvor piratgrupper har været voldsparate, også med det resultat, at vi har set tab af menneskeliv.

Hvis vi vil forstå kompleksiteten i den situation som Esbern Snare nu befinder sig i, så er vi nødt til at tænke bredt, når vi drøfter effekterne af hændelsen. På den ene side har de danske frømænd handlet i selvforsvar og afværget et muligt piratangreb. Dertil kommer, at episoden sandsynligvis vil have en mere tungtvejende afskrækkende effekt, end hvad der var tilfældet for nogle af de piratgrupper, som andre nationers flåder har afskrækket. I nogle af de tilfælde kunne man desværre konstatere, at piratgrupper var aktive igen meget kort tid efter.

 

[D]et er ikke svært at få øje på de politiske og juridiske udfordringer, som episoden samtidig har kastet af sig
_______

 

Hvis man breder perspektivet ud til at handle om mere end den militære nu-og-her afskrækkelse, er det på den anden side ikke svært at få øje på de politiske og juridiske udfordringer, som episoden samtidig har kastet af sig. Hvad gør vi med dem? De fire døde og de fire overlevne pirater ombord på Esbern Snare? Det er ikke en nem situation at skulle være det første land til at finde en løsning på. Fx har det været anført, at “lande i Vestafrika har dødsstraf for pirateri,” og at udlevering af piraterne i så fald kan udfordre Danmarks forpligtelser ift. international lov. Men samtidig så vi denne sommer, i juli måned, at der for første gang nogensinde blev givet to piratdomme i regionen, én i Nigeria og én i Togo. Her blev piraterne i begge tilfælde idømt fængselsstraffe. I Nigeria blev ti pirater idømt 12 års fængsel. I Togo blev ni pirater idømt mellem 12 og 20 års fængsel. Det er dog selvfølgelig stadig vigtigt, hvis Danmark overleverer formodede pirater, at sikre en række forhold, herunder at dommen ikke kan ende med at blive dødsstraf.

Det betyder bestemt ikke, at den internationale jura ikke kan blive en udfordring, men de juridiske udfordringer er nok ikke de eneste, vi kommer til at stå over for. En række lande har været til stede i regionen med flådebidrag af flere omgange, uden der har været en tilsvarende situation. Ét spørgsmål er fx hvad hændelsen d. 24. november betyder for relationen til de 19 forskellige kyststater og de mange forskellige eksterne aktører, som også har pirateribekæmpelse for øje.

Nogle aktører vil givetvis hilse det velkomment, at der bliver slået hårdere ned på det pirateri, som i mange år har plaget Guineabugten og altså fortsat udgør en stor risiko for de skibe, der sejler i området. Men vi kan også forestille os, at nogle aktører vi stille sig kritiske. Kunne man forestille sig at nogle synes, vi er gået for langt? Mange spørger i hvert fald: hvad så nu, Danmark?

Hvorfor har den italienske fregat, som har været i Guineabugten ad fire omgange og også med et specifikt antipirateri-mandat, fx ikke grebet pirattruslen an på en måde, som er endt med den form for konfrontation, som vi så i onsdags? Hvis vi husker på, at vi fra dansk side oprindeligt gerne ville skabe en bred koalition omkring indsatsen i Guineabugten, hvad betyder så onsdagens hændelse for arbejdet med at samle ligesindede flådenationer, som også er i regionen for at øge sikkerheden i verdens farligst farvand, men ud fra en anden tilgang?

Selvom episoden lykkes med at afværge og afskrække på en måde som med stor sandsynlighed vil have betydning for pirateriet, er det nødvendigt at tænke episodens effekter og konsekvenser ind i en bredere kontekst, hvor også reaktioner fra internationale aktører såvel som de regionale kyststater må overvejes.

Så der er meget at holde øje med de kommende dage. Ikke kun i forhold til de otte pirater ombord på Esbern Snare, men også i forhold til hvad det betyder for andre piratgruppers aktivitet i det, der ellers plejer at være Guineabugtens pirat-højsæson. Stopper pirateriet for en periode? Flytter det sig til steder, hvor den danske fregat ikke har mulighed for at operere og afskrække? Og hvilke reaktioner kommer vi til at se fra de mange regionale og internationale aktører, som Esbern Snare jo ikke er isoleret fra, trods fortællingen om en “solo-mission”? ■

 

Hvilke reaktioner kommer vi til at se fra de mange regionale og internationale aktører, som Esbern Snare jo ikke er isoleret fra, trods fortællingen om en “solo-mission”?
_______

Apropos denne artikel:

Ukrainebrief 23. november: Nu sænker Rusland tærsklen for brug af atomvåben. Hvor alvorligt skal man tage Putins trusler?

Ugen med RÆSON med Vincent Hendricks, Alberte Bové Rud og Niels Byrjalsen: Trumps kulørte kabinet, Europas kamp for fremtiden og Vestens nye vælgervandringer

Jacob Kaarsbo: NATO’s afskrækkelse forsvinder det sekund, Trump træder ind i Det Hvide Hus

Ota Tiefenböck: Skal Europa i krig? Amerikanske missiler er ukrainernes sidste chance for at eskalere krigen

Lars Erslev: Med Trump får verden en radikal anderledes tilgang til diplomati. I Mellemøsten er de arabiske stater måske kyniske nok til at omfavne den

Thomas Aastrup Rømer til Gert Biesta: Mennesket dannes i vekselvirkning med verden. Det er essensen i karakterdannelsen