05.01.2021

.

To måneder efter valget og 14 dage inden Joe Bidens indsættelse som præsident har Trump endnu engang slået til med sit mest stabile og pålidelige politiske våben: sin uforanderlige utilregnelighed. Han er i fuld gang med at bygge sin egen dolkestødslegende for at fastholde sin vælgerbase og bane vejen for, at han kan forblive en faktor i amerikansk politik i de næste fire år.

NYHED! Som abonnent kan du nu lytte til udvalgte artikler fra RÆSON. Lyt med her: Lydafspiller

Kronik af Samuel Rachlin, Washington

PTSD, Post Traumatic Stress Disorder.Det er det, Amerika lider af i akut form blot med en lille ændring af forkortelsen – Post Trump Stress Disorder. Efter fem år, er det lykkedes Donald Trump at slå Amerika ud af kurs. Han har udsat nationen og den politiske kultur for chokterapi, der har ramt det centrale politiske nervesystem. Han har afskaffet sandheden, indført sin egen kaos-virkelighed med indbyggede alternative kendsgerninger og erstattet tillid med kronisk tvivl og uvished. Det har givet følgevirkninger i form af destabilisering, orienteringsforstyrrelser og angstanfald. Det ligner en virus. Det er den anden virus, Joe Biden skal tage kampen op med efter indsættelsen den 20. januar.

I tiden efter valget den 3.november og de efterfølgende uger startede slutspillet, da optællingen af brevstemmer og gentagne omtællinger bekræftede Joe Biden som vinder og Trump som taber. Men Trump bliver ved med at hævde, at han vandt Georgia og flere af de andre svingstater.

Det har nu stået på i over to måneder i en blanding af drama og valggyser uden ende med undertoner af absurd komedie. I et stadig mere opskruet tempo har Trump startet en proces, der har bredt sig fra hans trofaste kernevælgere op gennem Det Republikanske Parti hele vejen op til partitoppen. Selv nogle af de mest prominente Republikanere er sprunget på, intimideret af Trumps raserianfald og trusler. Det Republikanske Parti havde kun tøvende taget imod Trump, men slutspillet afslørede, at efter fire år havde partiet overgivet sig. Trump havde kapret partiet. Drømmen er at fuldbyrde kapringen af Amerika.

Ved at mobilisere alle politiske, juridiske og propagandistiske midler og sin Twitterkonto med knap 90 millioner følgere, har Trump rejst en folkestemning for at få omstødt et valgresultat, som alle eksperter og officielle instanser bl.a. USA’s højesteret samstemmende beskrev som uanfægteligt og definitivt. Bare ikke for Trump. Hans egen justitsminister, Bill Barr, erklærede, at der ikke var tale om valgsnyd eller noget at udsætte på afviklingen. Chefen for valgsikkerhed i det amerikanske sikkerhedsministerium, Chris Krebs, kaldte valget det sikreste i USA’s historie. Krebs blev fyret efter nogle dage. Barr fik silkesnoren lige før jul.

 

Hvad der har udfoldet sig omkring Trump og hans nærmeste rådgivere i de sidste to måneder er en unik blanding af politisk gyser og groteske vaudevillescener med præsidenten i rollen som dramaqueen og hans juridiske rådgiver Rudy Giuliani som hans gale joker
_______

 

Narcissistens sidste saltomortale
For Trump var tanken om at gå over i historien som den store taber ikke kun ulidelig og ydmygende. Den var udelukket. I sin egen virkelighed skulle han nu ud på en sejrsrunde. Et triumftog. For han havde jo vundet. Stort. Biden havde stjålet valget. Intet kan holde Trump tilbage i et univers uden grænser. Trump har trampet på alle konventioner, alle helligdomme og normer. Trump og hans selvspejling over alt og alle.

Ingen kan være forundret over, at Trump efter nederlaget ville overgå sig selv for at holde fast på magten og illusionen om sin uovervindelighed og fuldkommenhed som statsmand, businessgeni og alfahan. Narcissistens sidste saltomortale i det globale rampelys er drevet af et ustoppeligt krav om konstant opmærksomhed og uforbeholden beundring. Overgiv dig eller forsvind. Det er ikke bare magtbegær. Det er nærmest et fysisk begær. Narcissisme i højeste potens.

Som han har gjort det næsten på daglig basis i fire år, er det under slutspillet igen lykkedes Trump at fastholde nationens opmærksomhed med chok, forargelse og grænseoverskridende skamløshed. Med over 74 millioner, der stemte på ham, mener Trump, at han har fået et mandat til at bestride Bidens sejr, selv om han fik over 80 millioner stemmer.

Hvad der har udfoldet sig omkring Trump og hans nærmeste rådgivere i de sidste to måneder er en unik blanding af politisk gyser og groteske vaudevillescener med præsidenten i rollen som dramaqueen og hans juridiske rådgiver Rudy Giuliani som hans gale joker. Det ville være komisk, hvis ikke det var dødsens alvorligt – en balanceakt på kanten af det glade utøjlede vanvid midt i en historisk pandemi og økonomisk krise, midt i julen, midt i konstante twitterstorme, midt i et russisk hackeragreb af hidtil uset omfang, midt i en stribe af kontroversielle benådninger og midt i vedholdende spekulationer om statskup, militær undtagelsestilstand og borgerkrig. Et slutspil som aldrig før. Et slutspil, der ikke vil slutte.

 

Men instinkter var ikke nok, da coronaen slog til. Alle Trumps fejlgreb og skandaler gled af på ham. Han kunne tale sig ud af alle sine fadæser, men han kunne ikke tale sig ud af coronaen
_______

 

En sloganpolitikers fornemmelse for folket
Hånden på hjertet og hatten af for Trump. Man må lade ham, at han som få andre har stamina til at jonglere med en masse bolde og blive ved og ved, selv om han løber ind i en mur. Det er et talent. Og samtidig skriver han tweets som en besat.

Han er ikke en politiker i gængs forstand med et klart politisk program og udstyret med ideologisk finesse. Han er en sloganpolitiker med et snævert nationalistisk register: Make Amerika Great Again, America First, Lad os bygge en mur, Hold Muslimerne ude. Det politiske håndværk interesserer ham ikke. Han vil hellere holde store valgmøder med sine vælgere og underholde dem som en stand-up komiker. Her er han på hjemmebane. Han har aldrig været en skolet, disciplineret politiker, men er et bundt af instinkter, der guider ham og sporer ham ind på, hvad der rører sig i folkehavet.

Det er hans andet talent og hjalp ham med at se hullet i det politiske marked, hvor man finder gruppen af vælgere, der føler sig dybt forurettet som de oversete, tilsidesatte og overhalede.

Det er tidens nye proletariat, det digitale proletariat. Hilary Clinton kom til skade at kalde dem ”the deplorables”, de forkastelige. Her tabte hun millioner af stemmer og tabte valget.

Steve Bannon fik i sin korte tid som Trumps chefstrateg finetunet hans sans for folket som en del af hans politiske platform. Trumps folkelighed var det perfekte match midt i populismens tid. Han er mere end blot de forurettedes budbringer. Han er en katalysator for deres vrede over tidens ulighed og angst for fremtiden. Trump og populisterne er skabt for hinanden. De omfavnede hinanden, og han vandt valget. Bannon viste sig ikke at være loyal nok og blev ofret efter kort tid.

Men instinkter var ikke nok, da coronaen slog til. Alle Trumps fejlgreb og skandaler gled af på ham. Han kunne tale sig ud af alle sine fadæser, men han kunne ikke tale sig ud af coronaen.

Snak og populisme bed ikke på pandemien. Trump blev ved med at bagatellisere virussen og håne dem, der advarede om, hvad sygdommen ville gøre ved Amerika.”Covid, covid, covid, covid, covid…” blev han ved med at sige til sine valgmøder og forudsagde, at virussen ville forsvinde helt af sig selv som ved et mirakel. ”Efter valgdagen den 3. november kommer I ikke til at høre mere om Covid,” forsikrede han sine vælgere. Selv om han hårdnakket afviste at tage den alvorligt og afslog at gå med maske, omfavnede coronaen ham. Han besad ikke den politiske tæft til at håndtere og kontrollere pandemien. Men coronaen omfavnede ham og straffede ham. Først blev han smittet, og siden tabte han valget.

 

I Washington taler man nu om en radikalisering af Det Republikanske Parti, og man tøver ikke med at kalde aktionen i Kongressen for et kupforsøg i hvide handsker
_______

 

Det beskidte dusin
Lige nu samler interessen sig om to datoer, den 5. og 6. januar. I dag den 5. er der omvalg i staten Georgia om to pladser i Senatet. Det kan blive afgørende for stemmefordelingen i Senatet, hvor Republikanerne har haft et snævert, men afgørende flertal. Det flertal vil være en uovervindelig blokering for Joe Bidens og sætte en stopper for hans lovgivnings- og reformplaner i de næste to år.

Hvis begge sæder går til Republikanerne, vil det give ’gridlock’ i Kongressen, hvor polariseringen mellem de to partier er så stærk som nogensinde. Biden vil være henvist til at styre og lede landet ved hjælp af ”executive orders”. Hvis Demokraterne vinder begge pladser, har Biden fri bane til at realisere sine politiske visioner om opgøret med arven fra Trump under sin devise ”America is Back”.

Og i morgen den 6. januar skal Senatet og Repræsentanternes Hus i plenum godkende det officielle valgresultat efter optællingerne i de enkelte stater og certificeringen i valgmandskollegiet, hvor Biden opnåede nøjagtigt det samme flertal som Trump i 2016. Det kaldte Trump for en jordskredssejr. Nu kæmper han med alle midlerog på alle fronter for at stjæle den valgsejr, som han beskylder Biden for at have stjålet.

Den sidste og endelige certificering af valgresultatet finder sted ved mødet i Kongressen. Det er en ceremoniel handling, som ingen i mands minde har opfattet som andet end en formalitet. Ren symbolik. Men Trump har også her gjort op med konventionel tænkning og vil prøve at afspore certificeringen i Kongressen ved at underkende valgmandskollegiets bekræftelse af resultatet.

Trump står ikke alene: Han har mobiliseret omkring 140 af sine mest loyale støtter til at bakke ham op i Kongressen og sabotere valget anført af 12 Republikanske senatorer, The Dirty Dozen, som de er blevet døbt, med Ted Cruz i spidsen. De kræver om-certificering af valgresultaterne i de omstridte stater, selv om alle indsigelser er blevet afvist indtil flere gange af domstolene, godkendt af de lovgivende forsamlinger i de enkelte stater og derefter blevet accepteret og bekræftet af Valgmandskollegiet. Der er ikke noget at komme efter.

Det vil ikke ændre noget som helst. Men det skader demokratiet og underminerer tilliden til systemet. I Washington taler man nu om en radikalisering af Det Republikanske Parti, og man tøver ikke med at kalde aktionen i Kongressen for et kupforsøg i hvide handsker. Og Trump tweeter løs, at det ikke er et anslag mod demokratiet. Man forsvarer demokratiet. Resultatet vil være, at det vil trække proceduren i Kongressen i langdrag, sprede tvivl og usikkerhed og bidrage til mere destabilisering. Og al opmærksomheden er igen samlet om Donald Trump.

 

Det er et utilsløret forsøg fra præsidenten på at overtale og tvinge Raffensperger til at ændre valgresultatet og sørge for, at Trump fremstår som vinderen i Georgia. En kommentator i The Washington Post skriver, at Trump optræder som en mafiaboss, der med afpresning og trusler prøver at få sin vilje
_______

 

At gøre det utænkelige muligt
Det vil igen samle al opmærksomhed om en enkelt person: præsidenten i det høje Hvide Hus. Han vil have resten af verden til at tro på sin illusion om, at han er den sande vinder. Det er ennon starter.Men der er også andre forhold, der er dybt bekymrende for mange amerikanere. Det er ikke lykkedes Trump at få det, som han vil have det, men ifølge David Frum har han alligevel gjort stor skade på systemet.

David Frum var taleskriver for præsident George W. Bush og er nu skribent på Atlantic Magazine, et af tidens førende publicistiske blade. “Trump har flyttet en hel stribe af frygtelige handlinger fra kategorienutænkeligetil kategorienmulige,“ skriver Frum. “Og nej, der bliver ikke noget kup. Men for første gang nogensinde har vi en dokumenteret, formel afvisning af muligheden for et kup fra det amerikanske militær. Det er slemt nok”

Trumps kompromitterede tidligere sikkerhedspolitiske rådgiver, Michael Flynn, foreslog under et møde i Det Hvide Hus, at Trump kunne indføre militær undtagelsestilstand i landet for at hindre Joe Biden i at blive præsident. Det har den øverste militære ledelse kategorisk afvist. Frum siger, at hegnspælene i det amerikanske politiske system dermed bliver flyttet skridt for skridt og har bragt det amerikanske demokrati i fare. Det er alarmerende blot at tale om et militærkup i et demokratisk system. Det gør man kun i autoritære systemer. I bananrepublikker. Men Trump har gjort det utænkelige muligt.

Situationens alvor blev understreget i en erklæring uden fortilfælde, da ti tidligere forsvarsministre, republikanere og demokrater, advarede mod at bruge militæret til at påvirke valgets udfald. For hvis det sker, vil det være farligt, kriminelt og grundlovsstridigt med alvorlige konsekvenser for republikken og de ansvarlige, skriver ministrene. Deres advarsel blev bragt af avisen The Washington Post tre dage inden Kongressens endelige behandling og godkendelse af valgresultatet. Frygten for kup og borgerkrig er ikke kommet til udtryk mere entydigt og slagkraftigt end her.

The Washington Post har også bragt et uddrag af en eksplosiv telefonsamtale, præsident Trump havde med Georgias statssekretær, Republikaneren Brad Raffensperger, der har ansvaret for tilsynet med valget og valghandlingerne. Det er et utilsløret forsøg fra præsidenten på at overtale og tvinge Raffensperger til at ændre valgresultatet og sørge for, at Trump fremstår som vinderen i Georgia. En kommentator i The Washington Post skriver, at Trump optræder som en mafiaboss, der med afpresning og trusler prøver at få sin vilje. Som andre analytikere konkluderer hun, at det er et kupforsøg, det er kriminelt, og at Trump skal stilles for en rigsret.

Trumps tilhængere har samtidig med behandlingen i Kongressen organiseret en stor demonstration i Washington til støtte for præsidentens krav om at omstøde valgresultatet. Byens borgmester har sat politi og sikkerhedsstyrker i højeste beredskab for at hindre uroligheder og vold. I en af sine ustoppelige Twitter-storme ansporede Trump sine tilhængere i hele landet til at komme til hovedstaden og støtte hans krav. “Kom, det bliver vildt!” skrev han.

To måneder efter valget og 14 dage inden Joe Bidens indsættelse som præsident har Trump endnu engang slået til med sit mest stabile og pålidelige politiske våben: sin uforanderlige utilregnelighed. Han er i fuld gang med at bygge sin egen dolkestødslegende for at fastholde sin vælgerbase og bane vejen for, at han kan forblive en faktor i amerikansk politik i de næste fire år. Fra at have været den, der kaprede Amerika i de fire forløbne år, kan han vise sig at være den, der stalker Amerika i de næste fire år. For at være klar til præsidentvalget i 2024. ■

 

Situationens alvor blev understreget i en erklæring uden fortilfælde, da ti tidligere forsvarsministre, republikanere og demokrater, advarede mod at bruge militæret til at påvirke valgets udfald. For hvis det sker, vil det være farligt, kriminelt og grundlovsstridigt
_______

 

Lyt til artiklen her: Lydafspiller

Samuel Rachlin (f. 1947) er journalist og forfatter. Uddannet cand.phil. fra KU, M.A. Columbia University, Nieman Fellow Harvard University. DR’s Moskvakorrespondent 1977-1984, TV2’s første nyhedsvært, Washingtonkorrespondent, 1990-94 Moskva-korrespondent 1998-2006. Seneste bog: ”Folket og magten. Populisme og den nye verdensorden” 2020. ILLUSTRATION: Trump overværer den 121. kamp i amerikansk fodbold mellem den amerikanske hær og det amerikanske søværn på Michie Stadium på akadamiet for det amerikanske militær ved West Point, N.Y. 12. december 2020 [Foto: Official White House Photo / Shealah Craighead / Flickr]