Russell og Martin om Myanmar: De burmesiske kvinder viser en ny vej ud af det militære mørke
15.04.2021
Hærens vedholdende brutalitet i Myanmar skubber landet tættere og tættere på borgerkrig og væbnet opstand. Men flere steder i Myanmar udfordrer kvinder og deres traditionelle underkjoler den patriarkalske dominanskultur, som længe har karakteriseret militærets selvforståelse.
Kommentar af Hannah Russell og Tomas Max Martin, DIGNITY
SIDEN MILITÆRKUPPET I Myanmar 1. februar er gaderne forvandlet fra det organiserede kaos af små te-shops, grøntsagsboder og gadesælgere til en kampzone. Barrikader, som lokale folk har bikset sammen for at beskytte sig mod hæren og politiet, har overtaget gadebilledet fra det ellers velkendte mylder af taxaer og motorcykler. Men i begyndelsen af marts blev de mange barrikader af sandsække, sten og skrammel suppleret af endeløse rækker af ’htamein’ – de farverige underkjoler, som kvinder i Myanmar traditionelt bærer. I et feministisk opråb er kjolerne flere steder blev hængt op sammen med tamponer og bind.
Myanmars hær er udstyret med moderne våbenteknologi, takket være de løbende forsyninger fra Kina og Rusland, men militæret er også en dybt overtroisk institution, baseret på en ekstrem patriarkalsk dominanskultur[1]. Kulturelle forestillinger om mænds herredømme i Myanmar bygger på ideen om ’hpon’, som er kilden til mandens kraft, akkumuleret gennem gode gerninger i tidligere liv. Kvinder underlægger sig mandens dominans ved at følge en række skikke og forskrifter, som bl.a. placerer deres kroppe og ejendele lavere end mænds. Hvis en kvinde fx hænger vasketøj, som de bærer på underkroppen på en tørresnor over en mands hoved, kan hun reducere hans hpon.
I Myanmars gader har kvinderne brugt deres underkjoler som våben og hængt htamein op på militærkøretøjer og på tværs af gader som beskyttende barrierer og på protestbevægelsens skilte og bannere. Denne ikke-voldelige protest har stor symbolsk værdi, men det er også et effektivt værktøj i praksis til at hæmme hærens fremmarch. Sociale medier har nemlig flydt over med billeder af soldater, som med lange pinde forsøger at hive rækker af htamein ned, mens politiet står tøvende i baggrunden.
Den 7. marts vedtog militæret da også en hastelov, som forbyder ophængning af kvinders tøj ud fra et argument om, at det er en respektløs handling mod landets munke, og at det besudler Buddhas lære. Dagen efter blev syv demonstranter arresteret for at hænge deres kjoler op i Sanchuang, en bydel i hovedstaden Yangon, som har været et epicenter for de folkelige protester.
Siden kuppets første dage har kvinder været helt fremme i frontlinjen af de demokratiske protester og udfordret den gængse patriarkalske opfattelse af den lydige mor, hustru og datter
_______
I solidaritet har mange unge mænd lagt billeder op på sociale medier, hvor de har viklet en htamein om hovedet, for sammen med kvinderne at udfordre tabuet og vise, at de ikke føler sig truet. Frygten for kjolen ser ud til at være fortid og har måske – ligesom det patriakalske system den er en del af – ikke længere en fremtid i Myanmar.
Det er ikke første gang, at kvinders tøj aktiveres politisk. Den demokratisk valgte regeringsleder, Aung San Suu Kyi, som igen er fængslet af militæret, har en lang tradition for strategisk at bære kjoler og dragter fra de etniske minoritetssamfund for at vise sin nationalisme og stå i kontrast til de mange uniformerede generaler. Men den kvindelige kamp synes at fremstå særligt stærkt netop nu.
Siden kuppets første dage har kvinder været helt fremme i frontlinjen af de demokratiske protester og udfordret den gængse patriarkalske opfattelse af den lydige mor, hustru og datter. Kvinder i tøjindustrien førte an i de folkelige strejker under kuppets første uger og organisationer som Gender Equality Network, Women’s League of Burma og Karen Women’s Organisation har skabt væsentlig opmærksomhed om den nye juntas overgreb på kvinders rettigheder.
Den 20-årige kvinde Mya Thwe Thwe Kaing var den første som mistede livet under de folkelige protester. Og drabet på demonstranten Ma Kyal Sin – bedre kendt under sit kælenavn Angel – blev ikonisk for opstanden, da hendes t-shirt med ordene ”Everything will be OK” blev et protest-slogan natten over.
Det militære mørke samler sig for alvor omkring demonstranterne lige nu i en kamp, som mange siger, de ikke kan eller vil tabe – koste hvad det vil
_______
I kampen mod juntaen risikerer kvinderne at blive arresteret, overfaldet, voldtaget og dræbt. Dødstal, fængslinger og tortur stiger eksplosivt netop nu med op mod 600 dræbte og næsten 3000 ulovligt indespærrede siden kuppet[2]. Kuppet er på mange måder en gentagelse af velkendte grusomheder, men på denne blodige baggrund viser aktivister i Myanmar altså også en ny vej frem. Htamein-aktivismen leverer et dybt slag mod militærets voldelige og patriarkalske dominans og signalerer et nybrud mod sexisme og diskrimination.
Strejker, fredelige demonstrationer, kunst, online-aktivisme og kreative våben som Htamein dominerer fortsat de unges og de civiles modstand – senest i form af et væld af fotos på Facebook af påskeæg bemalet med opråb og støtte til demokratiet og et hav af sko med blomster i, som folk sætter ud på gaden for at hylde de faldne og de små skridt mod friheden.
Det militære mørke samler sig for alvor omkring demonstranterne lige nu i en kamp, som mange siger, de ikke kan eller vil tabe – koste hvad det vil. Og hærens vedholdende brutalitet skubber Myanmar tættere og tættere på borgerkrig og væbnet opstand i hele landet. Volden eskalerer og militæret havde sandsynligvis ikke regnet med så indædt en folkelig modstand. Generalerne trækker nu også allerede i land i forhold til deres oprindelige garantier om et nyt valg om et år. Forleden – tre måneder efter kuppet – udtalte hærens talsmand, at det nok kunne blive nødvendigt at udvide den bebudede undtagelsestilstand med endnu et år, hvis de ikke kunne ’stabilisere’ landet[3].
Men det er ikke kun hæren, som hæver indsatsen i kampen om Myanmars fremtid. I første omgang krævede demonstranterne, at de demokratisk valgte ledere blev frigivet så Aung San Suu Kyi’s parti kunne danne regering efter jordskredssejren i november 2020. Nu samler der sig i stigende grad et krav et nyt føderalt demokrati med reelt selvstyre for de mange etniske grupper og uden den dybt problematiske magtdeling med hæren, som igen og igen har undermineret den demokratiske proces i landet.
I de store byers gader har folk malet asfalten rød som vidnesbyrd på det blod, der er udgydt de seneste tre måneder. Den lokale og innovative kamp mod kupmagerne fortsætter trods de store menneskelige omkostninger – en kamp, der forsøger at bryde med institutionaliseret etnisk diskrimination og indgroet patriarkalsk militarisme. Få havde forudset kuppet, og færre vil kunne spå om, hvor det fører hen, men en ting er sikkert: Kvindernes centrale rolle i kampen for demokratiet er ubestridelig. ■
Nu samler der sig i stigende grad et krav et nyt føderalt demokrati med reelt selvstyre for de mange etniske grupper og uden den dybt problematiske magtdeling med hæren, som igen og igen har undermineret den demokratiske proces i landet
_______
Hannah Russell er forskningsassistent på DIGNITY og arbejder med forskning og kapacitetsudvikling i Myanmar. Tomas Max Martin er senior forsker på DIGNITY med speciale i fængsler og menneskerettigheder i Syd og arbejder med fængselsforskning i Myanmar. ILLUSTRATION: Demonstrant hænger traditionelt kvindetøj op i gadebilledet i protest mod millitærkuppet, Yangon, 8. marts 2021 [FOTO: AFP/Ritzau Scanpix]
[1] Khin Mar Mar Kyi, Daw. 2013. “In Pursuit of Power: Political Power and Gender Relations in New Order Burma/Myanmar.” PhD dissertation, Australia National University
[2] AAPP april 2021 AAPP | Assistance Association for Political Prisoners » Blog Archive » Daily Briefing in Relation to the Military Coup (aappb.org)
[3] https://southeastasiaglobe.com/myanmar-military-state-of-emergency/