Roger Buch: Hvad vil kommunalvalget blive husket for?

24.11.2021

Kommunalvalg er ikke et midtvejsvalg til næste folketingsvalg. Alligevel rejste kommunalvalget vigtige spørgsmål frem mod næste folketingsvalg. Vil Dansk Folkeparti overleve formandsskiftet? Vil regeringen lære lektien af det historisk dårlige kommunalvalg? Og hvad lærte vi i øvrigt af KV21?

Analyse af Roger Buch, Ph.d., cand.scient.pol., centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

KOMMUNALVALGET 2021 vil om 20 år nok kun blive husket for én ting: Kristian Thulesen Dahls afgang som formand for Dansk Folkeparti. Det er ærgerligt, for KV21 var bemærkelsesværdig på mange måder: Et stort dyk i valgdeltagelse formentlig på grund af corona. Et historisk dårligt valg for Socialdemokratiet – det dårligste siden 1970 og dermed i de moderne kommuners historie. Venstre fik det dårligste valg siden 1989 på grund af de mange interne problemer, som især har cirklet om Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg. Det Konservative Folkeparti præsterede det bedste valg siden 1985 og er dermed styrkemæssigt tilbage på Schlüter-æraens niveau. Også landspolitisk udfordrer Det Konservative Folkeparti for første gang i 30 år Venstre som førerhund i blå blok. Kvindeandelen satte ny rekord. Lokallisterne fik vendt mange års nedtur mandatmæssigt. Ja, ved KV21 står rekorder, overraskelser og trend-brud i kø.

Dansk Folkepartis fremtid?
Men DF’s nederlag fik umiddelbart størst betydning, fordi formanden til alles overraskelse valgte at gå af. Afgangen er umiddelbart lidt mystisk, fordi nederlaget har ligget klar i de landsdækkende meningsmålinger i flere år. Når et parti mister 2/3 i de landsdækkende meningsmålinger, så får partiet selvfølgelig et dårligt kommunalvalg. Havde formanden håbet på et mirakuløst godt kommunalvalg? Skyldes afgangen momentan skuffelse og opgivelse hos Thulesen Dahl? Selvfølgelig ikke! Beslutningen er uden tvivl kalkuleret ud fra at påvirke valget af den nye formand på en måde, som tilgodeser den nye formand, som Thulesen Dahl tror mest på. Og det er åbenlyst ikke Morten Messerschmidt. Han er den formandskandidat, som får størst problemer ud af formandens lynafgang.

Enkelte har spurgt om det kommunale valgnederlag og formandsskiftet er begyndelsen på enden for DF. Forskningen viser i hvert fald, at formandsskifte på kort sigt  ikke er en snuptagsløsning.

Tvært imod kommer der typisk en nedgangsperiode efter et formandsskifte og først for alvor mulig fremgang efter 3-4 år. Dét er alt for sent for Dansk Folkeparti, da der venter et folketingsvalg om maksimalt 1,5 år. Den massive vælgerflugt fra DF over de seneste år betyder, at de vælgere som er tilbage, formentlig er netop dem, som har haft størst tiltro til Thulesen Dahl. Nu er han på vej ud ad døren, og med ham vil følge en god portion vælgere. Men DF er et så etableret parti, at de efter alt at dømme nok skal overleve næste folketingsvalg. Det bliver så op til den kommende formand og en nyorientering af partiet at holde partiet på de 7-8 pct. af vælgerne, som har været det typiske for partiet. Det store spørgsmål på lang sigt er dog, om der både er plads til DF og Nye Borgerlige.

 

Hvis ikke regeringen får reageret på dette budskab, så kan næste folketingsvalg også blive næste valgnederlag og slutningen på regeringens liv
_______

 

Regeringens fremtid?
Det vigtigste resultat ved KV21 var det uventede nederlag til Socialdemokratiet. Partiet stod næsten på decimaler med samme styrke i de landsdækkende meningsmålinger, som i november 2017. Det kraftige fald fra 32,4 til 28,4 pct. ved KV21 var derfor helt uventet. Især var storbyerne et chok-resultat for Socialdemokratiet: minus på omkring 10 procentpoint alle steder! Mink-sagen og SMS-sagen burde ikke ramme særligt i storbyerne. Det gør det, som nogle kalder ”storby-bashing”, derimod. Udflytning af uddannelsesinstitutioner. Optagetheden af udkantsproblemer og ”Danmark i bedre balance” bliver måske opfattet som kritik af storbyerne og mindre fokus deres borgere. Storbyerne er magneter for unge mennesker, som kommer for at få uddannelse og for at få storbyliv. Allerede folketingsvalget i 2019 viste, at Socialdemokratiet har ualmindeligt dårligt fat i de unge vælgere, som det ses i tabel 1.

Tabel 1. Unge vælgere og alle vælgere ved folketingsvalg 2019, samt afvigelsen mellem unge og alle vælgere.

Kilde: Beregninger ud fra www.altinget.dk/christiansborg/artikel/vaelgerprofiler-saadan-ser-partiernes-typiske-vaelgere-ud

De unge vælgere i storbyerne er i helt overvejende grad optaget af klima og miljø. Og kommunalvalget var et signal fra de unge vælgere til regeringen: smid hockeystaven og troen på smarte teknologiske løsninger om 6-7-8 år ud ad vinduet. De unge vil have løsninger, som kan ses her og nu! Det er det bedste bud på valgnederlaget, og at de unge vælgere strømmede til SF og Enhedslisten. Hvis ikke regeringen får reageret på dette budskab, så kan næste folketingsvalg også blive næste valgnederlag og slutningen på regeringens liv.

Flere kvinder og lokallister – peger det fremad?
Kommunalvalget gav et løft i kvindeandelen blandt kommunalpolitikerne på næsten tre procentpoint. Det er en stigning som kun overgås af KV09, hvor stigningen var på hele 4,5 procentpoint. Forklaringen dengang var fejringen af 100-året for kvinders valgret. Forklaringen i 2021 er mindre positiv: krænkelser i partierne. Frank Jensen og Morten Østergaards afgang på grund af deres årelange krænkelser af kvinder satte – sammen med mange andre sager – fokus på krænkelser, ligestilling og køn op til KV21. Inde i partierne, i medierne og hos vælgerne skabte kønsfokus det store spring opad. Men er dette fokus væk ved KV25, så kan der ske det samme som i 2013: Kvindeandelen faldt kraftigt.

Lokallisterne har været på en 110 år lang deroute, som meget overraskende blev vendt ved KV21. Selv om en tredjedel af mandatfremgangen skyldes borgmestre, som ragede uklar med deres landsdækkende parti og stillede op på lokallister, kan det også være udtryk for en generel opbrudsstemning i dansk politik. Moderaterne på vej, krisen i Venstre og DF, vaccinemodstand og vælgere, som i stigende omfang er åbne overfor at skifte parti, er blot nogle af tegnene. Det bliver spændende, om fremgangen blot var en dødskrampe hos lokallisterne, eller om kurven faktisk er vendt efter årtiers tilbagegang. Oddsene er imod. Lokallisternes har stadig den strukturelle udfordring at stå overfor de rige landsdækkende partier, som gennem offentlig partistøtte til landsorganisationer og gruppestøtte i Folketinget er langt stærke økonomisk, organisatorisk og logistisk.

Fremragende landsdækkende mediedækning
KV21 og formandsskiftet i Dansk Folkeparti vil blive husket om 20 år. Men hvad kan vi egentlig huske 20 år senere? Hvad kan vi huske om kommunalvalget i 2001? Umiddelbart ingenting – ud over det monumentale, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen valgte at lægge et folketingsvalg samme dag. Så der samtidigt var folketings-, amtsråds- og kommunalvalg. Det var en ødelæggende beslutning for amtsråds- og kommunalvalgene, som fuldstændigt druknede i folketingsvalgene. De landsdækkende medier vendte kommunalvalgene ryggen og satte al fokus på det store, vigtige, velkendte og trygge folketingsvalg. I foråret 2021 legede medierne og kommentatorerne med tanken om et tilsvarende triple-valg den 16. november. Regeringen skal have stor ros for ikke at have gentaget 2001, som druknede de lokale og regionale valg. Det kunne også have været skæbnesvangert for regeringens overlevelse på samme måde, som 2001 var det.

Det gav til gengæld de landsdækkende medier mulighed for at give KV21 den bedste dækning af et kommunalvalg nogensinde. Både landsdækkende aviser, radio og tv gav helt ny dybde i mediedækningen, der kom rundt i landet som aldrig før og fik løftet de mange case-historier til generelle tendenser og fænomener. Ganske enkelt fornemt. Men nu kommer den reelle test af de landsdækkende mediers nyfundne lokale fokus: Dækkes valgperiodens fire år tilsvarende godt eller bedre? JP Lokal og BT’s lokale satsninger bærer fremad. Men de sætter også lokale og regionale aviser under konkurrence og pres. Det vil på kort sigt betyde et modsvar og et løft, men spørgsmålet er, om det koster på overlevelsen. Denne lille ”bladkrig” kan koste ofre på lang sigt. Meget af det, som foregår, er også en positionering ind i medieforhandlingerne, som er i startfasen.

Regeringens målsætning er at styrke en stærk og kritisk lokalpresse. Det er der mere end nogensinde brug for, fordi kommunerne aldrig har haft flere opgaver, penge og udfordringer. Det samtidige ældre- og børneboom kombineret med arbejdskraftmangel vil sætte kommunerne under ekstremt stærkt krydspres i de kommende år. Bagefter venter en økonomisk krise, som vil lette arbejdskraftmanglen, men også tømme kommunekasserne. Og netop kommunernes økonomi kan blive lakmusprøven på landsmediernes nye kommunale fokus. Få uger før KV21 blev de kommunale budgetforhandlinger om cirka 400 mia. kr. som sædvanligt stort set ikke dækket af de landsdækkende medier. Om et øjeblik dækkes finanslovsforhandlingerne dag efter dag. Næste efterår, når kommunerne igen forhandler deres 98 budgetter, har de landsdækkende medier en ny chance. Bliver dækningen bare halvt så god som dækningen af KV21, så vil det være fremragende. Det fortjener den vigtigste politik: kommunalpolitikken. ■

 

Regeringens målsætning er at styrke en stærk og kritisk lokalpresse. Det er der mere end nogensinde brug for, fordi kommunerne aldrig har haft flere opgaver, penge og udfordringer
_______

Apropos denne artikel:

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden

Rasmus Brun Pedersen i RÆSONs nye trykte nummer: Her er USA's plan for Grønland

Per Kalvig i RÆSON SØNDAG: EU vil grave sig til forsyningssikkerhed. Det er baseret på en misforståelse

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen