18.02.2021

.

Palæstinenserne skal snart til valg for første gang i 15 år. Valghandlingen bakkes op af den nytiltrådte amerikanske regering, men hvis Hamas skulle gå hen og vinde valget, som en meningsmåling forudsiger, stiller det Biden-administrationen i en penibel situation. USA ønsker nemlig ikke at samarbejde med Hamas, og det kan muligvis være en hindring for den tostatsløsning, som den amerikanske regering har bebudet at støtte.

Analyse af Rasmus Matthiesen

Når palæstinenserne i løbet af sommeren 2021 skal stemme til parlaments- og præsidentvalg, vil det være første gang siden 2006. Valgudskrivelsen kommer i kølvandet på en opfordring fra USA’s nyindsatte præsident, Joe Biden, om at forny partiet Fatahog præsident Mahmoud Abbas’ politiske legitimitet. Og ifølge et seniormedlem af Fatah blev opfordringen leveret i et brev fra Bidens administration kort før hans indsættelse med et eksplicit ønske om at ”tilføje nyt blod til Den Palæstinensiske Autoritets institutioner”.

Meningsmålinger indikerer dog, at palæstinenserne ønsker politisk forandring efter 16 år med Abbas, og noget tyder på, at det kan blive Hamas-leder, Ismael Haniyeh, som bliver palæstinensernes næste præsident – og det kan få konsekvenser for den genstart af forhandlingerne om en tostatsløsning, som Biden administrationens nyudnævnte udenrigsminister, Anthony Blinken, lagde op til i sin høringstale til Senatet for nylig.

 

I sommeren 2007 [affødtes] en konflikt mellem de to palæstinensiske fraktioner, som resulterede i, at Fatah dannede regering på Vestbredden, og Hamas overtog kontrollen med Gaza
_______

 

Vanskeligt at afholde palæstinensisk valg
Da Abbas den 15. januar i år udskrev valg i Palæstina, var det med ønsket om at genvinde sin status som palæstinensernes legitime politiske autoritet. Siden valgnederlaget til Hamas i 2006 har Abbas og hans parti Fatah nemlig regeret på Israels og det internationale samfunds nåde. Mens Fatah har kontrolleret Vestbredden, har Hamas siden 2007 siddet på magten i Gaza. Konflikten mellem de to fraktioner blev dog gradvist optøet omkring nytår, hvor ledelsen i Hamas meddelte, at de ønskede at samarbejde med Fatah om afholdelsen af et valg i 2021.

Fatah blev stiftet som politisk gruppering i 1956, men etablerede sig først for alvor som politisk parti efter det palæstinensiske selvstyres oprettelse i 1994. Partiet har, siden Yasser Arafat blev udnævnt til palæstinensernes politiske overhoved samtidig med selvstyrets oprettelse, altid siddet på præsidentposten.

Hamas blev grundlagt som en politisk, islamistisk bevægelse i 1987 og var en udløber af Det Muslimske Broderskab. Bevægelsen har de seneste år været i involveret i flere væbnede konflikter med Israel i Gaza. Hamas stillede for første gang op til et demokratisk valg i 2006 med løftet om at bekæmpe korruption og gennemføre omfattende politiske reformer. Efter valgsejren dannede de en samlingsregering med Fatah, som både Israel, EU og USA siden nægtede at samarbejde med. Det affødte i sommeren 2007 en konflikt mellem de to palæstinensiske fraktioner, som resulterede i, at Fatah dannede regering på Vestbredden, og Hamas overtog kontrollen med Gaza.

Efter de to parter indgik en fredsaftale i 2011, har der været flere forsøg på at genoprette det politiske samarbejde mellem Fatah og Hamas og gentagne tilløb til at udskrive det valg, som ellers officielt skulle afholdes i 2010. Siden er valget af forskellige årsager blevet udskudt, senest i 2019 – angiveligt fordi hverken Fatah eller Hamas ville acceptere et valgresultat uden de palæstinensiske stemmer fra Østjerusalem, hvor Israel dengang forbød officiel palæstinensisk valghandling.

 

Både EU og USA opfatter Hamas som en terrororganisation, og vinder Haniyeh valget, vil de derfor formentlig stoppe den økonomiske bistand og afbryde de diplomatiske forbindelser til Palæstina
_______

 

Spørgsmålet, som mange iagttagere af palæstinensisk politik stiller i disse dage, er derfor, om det overhovedet er muligt at afholde et fair og demokratisk valg i Palæstina under de nuværende omstændigheder. Det er fx endnu uklart, om Israel denne gang vil lade de ca. 320.000 palæstinensere, som er bosat i Østjerusalem, stemme ved valget. Et andet spørgsmål, som trænger sig på, er, om den 85-årige Abbas vil kunne genvinde magten – eller om valget vil kaste palæstinenserne ud i et nyt politisk dødvande med intern politisk splittelse og i værste fald en gentagelse af konflikten fra 2006.

Meningsmålinger fra Palestinian Center for Policy and Researchs viser, at over halvdelen af palæstinenserne (52 pct.) ikke mener, at de forestående valg vil være demokratiske og fair, mens hele 76 pct. af vælgerne ikke tror, at Fatah vil acceptere en valgsejr til Hamas. Og det varsler ikke ligefrem godt for det kommende samarbejde mellem de to partier.

Den seneste udvikling er desuden den, at den fængslede Fatah-leder, Marwan Barghouti, også har meldt sig som kandidat til præsidentvalget – selvom Fatah angiveligt har forsøgt at overtale ham til at droppe sit kandidatur. Derfor kan Barghouti, som har siddet i israelsk fængsel siden 2002, og som fortsat nyder stor opbakning blandt palæstinenserne, ende med at blive en joker i den kommende valgkamp, skulle han få lov til at stille op fra sin celle.

En svækkelse af det palæstinensiske demokrati
Ser man på meningsmålingen fra Palestinian Center for Policy and Researchs fra december 2020, står Abbas til at tabe præsidentposten til Hamas-lederen Ismael Haniyeh. Og selv om både EU, USA og FN officielt har erklæret deres støtte til valgudskrivelsen, er der intet, som indikerer, at de skulle være villige til at samarbejde med Hamas eller Haniyeh, hvis han skulle blive Palæstinas næste præsident. Både EU og USA opfatter Hamas som en terrororganisation, og vinder Haniyeh valget, vil de derfor formentlig stoppe den økonomiske bistand og afbryde de diplomatiske forbindelser til Palæstina, ligesom de gjorde i 2006.

 

Det er endnu for tidligt at sige, om Biden reelt vil ændre på udsigterne til en aftale for palæstinenserne
_______

 

Holder meningsmålingerne stik, kan det derfor i stedet ende med en gentagelse af valget i 2006, og det ville være katastrofalt for den genstart af forhandlingerne om en tostatsløsning, som Biden-administrationen jo har lagt op til.

USA’s hensigt med en tostatsløsning
I sin høring til Senatets udenrigsudvalg forleden erklærede USA’s nyudnævnte udenrigsminister, Anthony Blinken, at USA fortsat vil beholde sin ambassade i Jerusalem. Han understregede dog samtidig, at USA vil genoptage arbejdet for en selvstændig palæstinensisk stat.

Blinkens udtalelser blev bakket op af USA’s fungerende FN-ambassadør, Richard Mill, som i FN´s sikkerhedsråd påpegede, at Biden-administrationen vil “støtte en gensidig aftalt tostatsløsning, hvor Israel lever i fred og sikkerhed ved siden af en levedygtig palæstinensisk stat”. Det betyder i første omgang kun, at Biden-regeringen vil genoptage dialogen med Den Palæstinensiske Autoritet (PA) om økonomisk hjælp til palæstinenserne, som Trump-administrationen i sin tid afbrød.

Det er endnu for tidligt at sige, om Biden reelt vil ændre på udsigterne til en aftale for palæstinenserne. Det kan derimod vise sig at få stor betydning for Fatahs muligheder for at vinde valget, hvis det lykkes dem at overbevise palæstinenserne om, at de reelle chancer for forandring er større med både Biden og Abbas ved roret. Og det synes derfor sandsynligt, at sammenfaldet mellem Bidens indsættelse og udskrivelsen af det første valg i Palæstina i 14 år kan være med til sikre Abbas den fornødne demokratiske legitimitet, som han og Fatah har manglet siden 2006. ■

 

Sammenfaldet mellem Bidens indsættelse og udskrivelsen af det første valg i Palæstina i 14 år kan være med til sikre Abbas den fornødne demokratiske legitimitet, som han og Fatah har manglet siden 2006
_______

 

Rasmus Matthiesen (f. 1991) er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet. Han skriver freelance om israelsk- og palæstinensisk politik for Dagbladet Information og RÆSON og underviser i Mellemøstens politiske forhold på Rødding Højskole. ILLUSTRATION: Præsident for Det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas [Foto: Olivier Pacteau via Flickr]