29.10.2021

”Den måde, det foregår på i dag, hvor der ikke sker noget med regeringers ulovligheder, så længe regeringens støttepartier synes, at den begåede ulovlighed er politisk hensigtsmæssig, er uholdbar. Det flertal i Folketinget, som kun har en magtposition, så længe regeringen sidder, har ikke nogen egeninteresse i at føre en hård kontrol med regeringen, og det betyder, at Folketinget handler alt for slapt.”

Interview af Janus Elmstrøm Lauritsen

DET POLITISKE SYSTEM martres i disse dage af to højtprofilerede sager om ulovlig magtudøvelse fra regeringen. Både minksagen, som i disse dage udfoldes i den såkaldte granskningskommission, og den aktuelle rigsretssag om den ulovlige instruks udstedt under Inger Støjbergs ministertid i 2016 har fået mange til at stille spørgsmålet, om det er for let for magthaverne at overtræde loven, og om konsekvenserne er for milde.  

Blandt de skarpe kritikere er tidligere erhvervsminister og folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov, der for nylig i en udgave af Debatten på DR2 om netop dette spørgsmål udtalte, at ”det er dybt problematisk, at det afhænger af Folketingets flertal, hvorvidt den regering, som flertallet støtter, skal undersøges”. Han opfordrede endvidere Folketinget til, både på den ene og den anden side af midten, at ”genfinde sin rygrad og sin integritet.” RÆSON har bedt Jarlov fortælle, hvad det vil indebære.

RÆSON: Hvad går din kritik ud på?
JARLOV: Jeg synes, at Folketinget generelt giver regeringen lov til for meget og ikke tager sin rolle som det øverste organ i Danmark alvorligt. Regeringerne står jo under Folketinget og står til ansvar over for Folketinget, og det er nogle gange som om, at det lykkes for regeringen at få det vendt om – at det er Folketinget, som skal stå til ansvar over for regeringen og imødekomme deres ønsker. Og det synes jeg ikke, at Folketinget skal finde sig i. Jeg synes, at vi skal tage det mere alvorligt, at vi har en kontrolopgave over for regeringen, og at vi skal sætte os igennem over for regeringen og fortælle, hvordan tingene skal foregå i stedet for den slaphed, som jeg synes, der meget ofte har været meget.

RÆSON: Og hvor ser du konkret den slaphed i Folketinget?
JARLOV: Jamen det kan du jo se i Støjberg-sagen og i minksagen i øjeblikket, men også tidligere hvor Annette Vilhelmsen [tidligere social- og integrationsminister, red.] engang slap afsted med tilsyneladende at forære en million kroner til sin veninde, Lisbeth Zornig, uden at hun havde lov til det, og uden at der nogensinde blev draget nogle konsekvenser af det.

 

De skulle have mulighed for i hvert fald at afgive vurderinger og komme med udtalelser meget hurtigere og proaktivt i stedet for, som det er i dag, at ulovligheder er lovlige, så længe der er et politisk flertal, der støtter dem
_______

 

RÆSON: Har du selv et bud på, hvordan man kan løse problemet?
JARLOV: Jeg mener, at vi har behov for en uafhængig instans, som oftere kan komme med vurderinger af, om tingene er i orden i stedet for det her meget lange forløb, hvor vi først skal nedsætte en kommission, som skal arbejde et år, før man skal tage stilling til, om der skal køres en sag mod regeringen. Det er meget tungt, og det er meget sjældent, at det bliver taget i brug, fordi det er så tungt. Mange sager kunne jo blive stoppet hurtigere, hvis der var nogen, der kunne agere hurtigere.

RÆSON: Og hvad skulle denne selvstændige, udefrakommende kontrolinstans have beføjelse til?
JARLOV: De skulle have mulighed for i hvert fald at afgive vurderinger og komme med udtalelser meget hurtigere og proaktivt i stedet for, som det er i dag, at ulovligheder er lovlige, så længe der er et politisk flertal, der støtter dem. Der har vi behov for, at der er nogen, der kan tage sagerne op og komme med uvildige vurderinger. Det går jo heller ikke selvfølgelig, at man giver et mindretal i Folketinget lov til at genere regeringerne hver gang, de er uenige i en beslutning. Jeg mener, at det rigtige vil være, at der var uafhængige jurister, som oftere kunne komme med vurderinger af, om det, regeringer foretager sig, er lovligt.

Jeg er skeptisk over for, at mindretal skal have lov at nedsætte kommissioner hele tiden, men vi skal have fundet en anden model. For den måde, det foregår på i dag, hvor der ikke sker noget, så længe regeringens støttepartier synes, at den ulovlighed, som er begået, er politisk hensigtsmæssig, er uholdbar.

RÆSON: Hvad er forskellen på det, du efterspørger, og så den funktion, ombudsmanden har i dag?
JARLOV: Det er et svært spørgsmål, som jeg ikke lægger inde med et helt klart svar på. Præcis hvilke beføjelser, dette organ skal have, som ikke ligger hos ombudsmanden i dag, er noget vi skal have en diskussion om. Jeg peger sådan set bare på, at vi i dag mangler nogen, som håndhæver den kontrol, og at vi må have en diskussion af, hvordan vi sikrer, at det sker.

RÆSON: Så du er af den opfattelse, at selv hvis der bliver begået noget ulovligt, så vil man som støtteparti lade det køre, såfremt man finder det politisk fordelagtigt?
JARLOV: Det, synes jeg, er meget tydeligt. Det har vi jo set både i Støjberg-sagen og i minksagen. Støjberg-sagen blev først undersøgt, efter regeringen skiftede, og minkdrabet blev gennemført, selvom det var ulovligt, fordi der var et flertal i Folketinget, som ikke bremsede det.

 

Hvis du havde spurgt mig før valget, hvad Støjbjerg-sagen gik ud på, så ville jeg ikke have kunnet forklare det. Jeg havde ikke interesseret mig for det overhovedet, fordi jeg vidste, at det var fuldstændig utænkeligt, at vi skulle begynde at gå efter en Venstre-minister
_______

 

RÆSON: Var du og Konservative i den forbindelse for sløve i optrækket i forhold til at få undersøgt forholdene omkring Støjberg og barnebrudssagen, da I sag i regering?
JARLOV: Ja, helt klart. Og jeg kan godt forklare hvorfor. Hvis du havde spurgt mig før valget, hvad Støjbjerg-sagen gik ud på, så ville jeg ikke have kunnet forklare det. Jeg havde ikke interesseret mig for det overhovedet, fordi jeg vidste, at det var fuldstændig utænkeligt, at vi skulle begynde at gå efter en Venstre-minister. Det er utænkeligt, når man selv sidder i regering, at man skulle begynde at angribe en minister fra et andet regeringsparti, og derfor er de partier, der sidder i regering, i praksis ikke deltagere i den kontrol af regeringen, som Folketinget bør foretage.

Det samme ser vi i dag: Det er jo også helt utænkeligt, at den fjerdedel af Folketinget, som er socialdemokrater, nogensinde skulle rejse nogen som helst form for kritik af deres egen regering. Dermed er en fjerdedel af Folketinget ikke aktiv i den kontrol med regeringen, som de burde være aktive i at føre. Så er det hele op til støttepartierne, og de er også i en situation, hvor de ikke har nogen egeninteresse i at rette kritik af regeringen, for deres magt afhænger også af, at regeringen klarer sig godt. Så det flertal i Folketinget, som kun har en magtposition, så længe regeringen sidder, har ikke nogen egeninteresse i at føre en hård kontrol med regeringen, og det betyder, at Folketinget agerer alt for slapt.

RÆSON: Hvis I havde vidst, at der var udstedt ulovlige instrukser i Støjberg-sagen dengang, ville du så have sagt noget, eller ville I have handlet anderledes i Konservative?
JARLOV: Nej. Som regeringsparti er det i praksis utænkeligt, at man går ind og deltager i en jagt mod en minister.

RÆSON: Så loyaliteten over for regeringen er for regeringspartier og støttepartier vægtet højere end loyaliteten over for loven?
JARLOV: Ja, for regeringspartier og i høj grad også for støttepartierne. Og det er derfor, at det flertal, som har bragt en regering til magten, ikke udfører nogen ordentlig kontrol af den regering. Og det gælder uanset regeringens farve.
 

Embedsværket opfører sig ikke ordentligt over for Folketinget. Når vi beder om information, får vi den ikke. Når vi beder om at få analyseret alternativer til det, regeringen foreslår, får vi dem heller ikke
_______

 

RÆSON: Jurist og professor Eva Smith skriver i en kommentar på RÆSON, at hun med de nye afsløringer i minkkommissionen mener, at embedsværket har begivet sig ind på en farlig kurs, som kan true demokratiet. Er du enig i, at embedsværket er blevet for politiseret?
JARLOV: Ja, det er helt tydeligt. Embedsværket opfører sig ikke ordentligt over for Folketinget. Når vi beder om information, får vi den ikke. Når vi beder om at få analyseret alternativer til det, regeringen foreslår, får vi dem heller ikke. Det er uacceptabelt, at vi ikke kan få de oplysninger, vi beder om som landets lovgivende forsamling, at de alene analyserer de scenarier, som regeringen ønsker at få gennemført, og at vi ikke kan få opstillet nogen alternativer. Det er helt uacceptabelt, og det er misbrug af embedsværket at bruge dem på den måde.

RÆSON: Er det nyt i forhold til dengang, du var erhvervsminister?
JARLOV: Det må man spørge andre om. Jeg kan i hvert fald sige med god samvittighed, at jeg aldrig nogensinde har vildledt Folketinget på den måde, som det, vi har set i minksagen.

RÆSON: Er der noget her, som tyder på, at det måske snarere er embedsværket, der er noget galt med, end politikerne?
JARLOV: Nej, det tror jeg ikke. Det er jo, fordi de frygter for deres job, og fordi deres karriere afhænger af, at de holder sig på god fod med regeringen. Og så er det, fordi vi har en regering lige nu, som leder med en høj grad af frygt og ikke tåler at blive sagt imod. Altså det er jo sin sag at skulle stå imod, når man bliver bombarderet på den måde fra et enerådende Statsministerium, som Studsgaard [departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet, red.] er blevet i den her sag. Det burde han selvfølgelig stadigvæk gøre, men realiteten er jo, at han formentlig var blevet afskediget før eller siden, hvis han havde gjort det, han skulle; nemlig at sige nej til den manipulation, det usaglige hastværk og de ulovligheder, som blev begået i denne sag.

RÆSON: Så det er i sidste ende politikerne, det kommer fra?
JARLOV: Det er det. Det er ministrene, der er ansvarlige for, hvordan tingene foregår i deres ministerier, og når de lægger sådan et pres på deres embedsmænd og departementschefer, som de gør her, så er det også deres skyld, at det ender, som det gør. Jeg ville stadigvæk håbe, at der er så meget integritet og rygrad i embedsværket, at de ville sige nej i sådanne situationer, men det gør de tydeligvis ikke. Og det gør de jo ikke, netop fordi ministrene lægger et sådant pres på dem.

RÆSON: Hvis I nu havde været støtteparti for regeringen, havde I så sagt fra allerede i starten af minksagen?
JARLOV: Det håber jeg, men det er svært at sige. Generelt ser vi jo støttepartier, som opfører sig utroligt slapt over for regeringen, og det er derfor, vi har behov for, at der er andre end støttepartierne, som kan træde ind, når regeringen begår noget ulovligt.
 

Der skal altid være bremser på magt. Den skal altid være delt, og der skal altid være indbyggede muligheder for at bremse den, og det er det, der ser ud til ikke at være i høj nok grad
_______

 

RÆSON: Hvad siger Støjberg-sagen og minksagen om demokratiets tilstand?
JARLOV: De siger, at vi har et meget stort problem med egenrådige regeringer, som i nogle tilfælde bryder loven, fordi der er for få bremser i det politiske system og i embedsværket, og det er det, der går galt her. I Støjberg-sagen burde Folketinget meget tidligere have fået den undersøgelse, og i minksagen burde Folketinget ikke at have ladet regeringen gennemføre sine ulovligheder på så forhastet og usaglig en måde, som det foregik på. Nogen i regeringen, Socialdemokratiets folketingsgruppe, Folketinget og i embedsværket burde have sagt fra. Dét, at der ikke er nogen af de organer, der er i stand til at mande sig op og sige fra over for regeringerne, og at vi så ender i den situation, hvor vi står, tyder på, at regeringerne har fået alt for meget magt, og at der er for få mennesker, der siger dem imod, når de er i gang med at begå noget vanvittigt.

Der skal altid være bremser på magt. Den skal altid være delt, og der skal altid være indbyggede muligheder for at bremse den, og det er det, der ser ud til ikke at være i høj nok grad. Det er derfor, vi ender med, at den sidste skanse, der er tilbage, er en rigsretssag. Det ville jo være godt for alle, hvis man kunne få bremset det tidligere, så regeringen ikke bragte sig selv i den situation, at den nu risikerer at komme i fængsel.

RÆSON: Tror du, at det kommer til at ske?
JARLOV: Det ved jeg ikke. Det må en kommende rigsretssag jo afklare. Men jeg er ikke meget i tvivl om, at det ender i en rigsretssag, for det, der er kommet frem under afhøringerne, er så problematisk, at det selvfølgelig er nødt til at blive prøvet ved en domstol. ■

Apropos denne artikel:

Michael Hirsh: Det, vi ser, er et gennemgribende geopolitisk skift, som kan ændre verden, som vi kender den

Brasso og Foss i RÆSONs nye trykte nummer: Siden 2019 er EU’s fælles gæld mere end tidoblet – og nu mangler der igen penge

William Kotschenreuther Andersen: Bag Trumps grønlandsambition gemmer sig mere end personlig forfængelighed

Bertel Heurlin: Trump vil maksimere USA’s magt – og lykkes faktisk med det. Mange ser det ikke – men det gør Xi

Jesper Olsen: Hvordan skal vi reagere på korruptionsdommen mod Le Pen?

Trine Flockhart i RÆSONs nye trykte nummer: Vesten er splittet i to