Rasmus Grand Berthelsen efter valget i Grønland: Kapløbet om de sjældne jordarter er skudt i gang
12.04.2021
Et valg i Grønland har sjældent fået så stor opmærksomhed som det netop overståede valg til Landstinget, hvor sejrherren IA især blev valgt på baggrund af valgløftet om at lukke mineprojektet på Kvanefjeld. Og den internationale interesse i Grønlands minedrift peger på et bredere fænomen, der bekymrer verdens ledere: Hele den teknologiske og grønne omstilling kræver store mængder af de sjældne jordarter, der blandt andet findes i Grønlands undergrund – og forsyningskæden kontrolleres næsten udelukkende af Kina.
Analyse af Rasmus Grand Berthelsen
Et valg til Landstinget i Grønland tiltrækker sjældent stor opmærksomhed i Danmark og specielt ikke ude i den store verden. Men både herhjemme og i udlandet var det netop overståede valg til Landstinget noget særligt. Verdens største aviser fra New York Times, Wall Street Journal og Financial Times til Süddeutsche Zeitung, Al Jazeera, Nikkei og China Daily har skrevet om landet med blot 41.127 stemmeberettigede borgere.
Den store interesse skyldes én ting: sjældne jordarter. Nærmere bestemt de 17 forskellige metaller, der er nødvendige for at fremstille batterier og magneter, som benyttes i alt fra mobiltelefoner og computere til elbiler, vindmøller og solceller. Det vurderes nemlig, at de sjældne jordarter, der ligger begravet i Grønlands undergrund, kan dække en femtedel af verdens fremtidige behov.
Mineprojektet på Kvanefjeld, et bjergrigt område langs Grønlands taggede sydkyst, er beriget med de sjældne jordarter på grund af en bestemt geologisk udvikling. Det australske firma Greenland Minerals Ltd. er for længst begyndt at prøvebore i Kvanefjeld, og minen er af selskabet vurderet til at kunne blive en af verdens største miner med udvinding af disse jordarter. Det er imidlertid ikke muligt at udvinde dem uden at få det radioaktive stof, uran, med i købet, hvilket har skabt kontrovers i Grønland og særligt i den nærtliggende by, Nasaq, hvor borgerne frygter den radioaktive stråling.
Omkring to tredjedele af grønlænderne er imod at lade mineprojektet fortsætte, hovedsageligt på grund af bekymringer for miljøet, ifølge en meningsmåling, avisen Sermitsiaq AG har foretaget for nylig. Og Grønlands befolkning stemte da også klart og tydeligt nej til minedrift i Kvanefjeldet, der var et af Landstingsvalgets helt store temaer. Dermed indtager Inuit Ataqatigiit (IA) regeringsmagten på et mandat om at begrave mineprojektet. ”Det bliver ikke til noget,” sagde formanden for IA og Grønlands kommende landsstyreformand, Múte B. Egede, kort efter valgsejren. Det virker derfor usandsynligt, at Grønland bliver en stor minenation foreløbigt.
Grønland har længe haft Kinas interesse. Den store atlantiske ø falder nemlig inden for det, kineserne kalder ”den Polare Silkevej” – en kinesisk strategi, der blev offentliggjort i 2018
_______
Kinas bevågenhed
I 2016 erhvervede den kinesiske virksomhed Shenghe Resources Holding Co., en af verdens største producenter af sjældne jordarter, en ejerandel på 12,5 pct. i Greenland Minerals, hvilket gør det til selskabets største aktionær. Siden da er Shenghes andel blevet udvandet til 9 pct., men Greenland Minerals er stadig afhængige af, at det kinesiske firma behandler ethvert materiale, det udvinder fra Kvanefjeld for at sikre projektets levedygtighed.
Valget i Grønland var et tilbageslag for det massive projekt i Kvanefjeld, som Beijing havde tillagt en stor betydning i sine bestræbelser på at øge grebet om verdens sjældne jordarter. Kvanefjeld forventedes nemlig at producere op mod en femtedel af verdens sjældne jordarter, ifølge Greenland Minerals, der har licensen til hele projektet.
Grønland har længe haft Kinas interesse. Den store atlantiske ø falder nemlig inden for det, kineserne kalder ”den Polare Silkevej” – en kinesisk strategi, der blev offentliggjort i 2018. Som en del af strategien tilbød den statskontrollerede kinesiske gigant China Communications Construction Company, CCCC, at medfinansiere Grønlands hidtil største infrastrukturprojekt, de to nye, internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat.
Efter stort pres fra amerikanerne rejste Lars Løkke Rasmussen til Grønland med 700 mio. kr., der skulle sikre, at lufthavnen forblev på allieredes hænder. Det skabte en stor krise i grønlandsk politik, da Partii Naleraq forlod regeringen, idet partiet ikke ønskede dansk finansiering. Senere har USA også undersøgt muligheden for selv at investere i lufthavnene og åbnede for nyligt et nyt konsulat i Nuuk, der sammen med Thulebasen skal manifestere USA’s tilstedeværelse og afskrække kineserne og russerne fra at opnå indflydelse.
Kina vil have adgang til de nye søveje i Arktis, der opstår som følge af klimaforandringerne, og ikke mindst fordi man ville have direkte adgang til Grønlands undergrund og de sjældne jordarter, der ligger begravet her
_______
Kineserne så nemlig ikke lufthavnene i Grønland som en god investering i sig selv, men nærmere som en del af strategien om at opnå større indflydelse og militær tilstedeværelse i Arktis. Det skyldes hovedsageligt, at Kina vil have adgang til de nye søveje i Arktis, der opstår som følge af klimaforandringerne, og ikke mindst fordi man ville have direkte adgang til Grønlands undergrund og de sjældne jordarter, der ligger begravet her.
Kinas position som verdens førende producent af sjældne jordarter tog fart i begyndelsen af 1980’erne, da USA strammede restriktionerne for minedrift. Kina trådte ind i det tomrum, amerikanerne efterlod, erhvervede teknologien og IP-rettighederne, og lancerede samtidigt en national strategi for at dominere produktionen og markedet for sjældne jordarter.
Grundet det store forspring gør Kinas dominans det praktisk talt umuligt for konkurrerende virksomheder uden for Kina at få fodfæste. For at opretholde den geoøkonomiske fordel har Kina klassificeret udvinding og produktion af sjældne jordarter og den dertilhørende eksport som strategisk.
Kina udvinder allerede mere end 70 pct. af verdens sjældne jordarter og er ansvarlig for 90 pct. af den proces, der omdanner jordarterne til magneter, ifølge Adamas Intelligence. I øjeblikket er der kun to store miner i drift uden for Kina. Den ene er Mountain Pass i USA, der blev genåbnet sidste år. Den anden er Mount Weld i Australien. Kvanefjeld kunne være blevet den tredje store mine uden for Kinas grænser.
I august 2019 kom USA’s præsident, Donald Trump, med sit famøse tilbud om at købe Grønland. Den genfundne amerikanske interesse i Grønland handler om øens strategiske placering, men også om at spænde ben for kinesisk kontrol med råstofferne i undergrunden
_______
USA’s genfundne interesse
I 2015 lukkede Mountain Pass, ude af stand til at konkurrere med producenter af sjældne jordarter fra Kina. Men i 2017 opkøbte MP Materials minen, og produktionen er steget markant lige siden. Shenghe Resources, det samme kinesiske selskab, som købte sig ind i projektet på Kvanefjeldet, ejer cirka 8 pct. af MP Materials. Det er også Mountain Pass’ eneste kunde: Minen sender hele sin produktion til Kina til forarbejdning.
USA væbnede sig under Den Kolde Krig mod forsyningsproblemer ved at anbringe mineraler og råmaterialer i et nationalt lager. Men efter Sovjetunionens fald syntes behovet for et lager mindre presserende, og amerikanerne solgte det meste; overskuddet gik til andre militære udgifter og opførelsen af et mindesmærke for Anden Verdenskrig. I 2008 konkluderede et udvalg for USA’s nationale forskningsråd, som Kongressen havde nedsat, følgende: „Forsvarsministeriet ser ikke ud til at forstå sit behov for specifikke råmaterialer eller have tilstrækkelig information om deres forsyning.‟
Det er siden gået op for amerikanerne, at afhængighed af Kina i de selvsamme råmaterialer, som kræves for at gennemføre teknologisk og klimamæssige fremskridt, begrænser deres strategiske manøvrerum. I takt med at forholdet mellem Kina og USA forværres, kan USA ikke længere acceptere, at Kina besidder en sådan geoøkonomisk fordel.
I august 2019 kom USA’s præsident, Donald Trump, med sit famøse tilbud om at købe Grønland. Den genfundne amerikanske interesse i Grønland handler om øens strategiske placering, men også om at spænde ben for kinesisk kontrol med råstofferne i undergrunden. I februar 2021 udsendte Joe Bidens Hvide Hus et dekret om at gennemgå forsyningskædernes sårbarhed for at sikre økonomisk og national sikkerhed, herunder for sjældne jordarter.
USA’s statsstøtte til Mountain Pass og andre private virksomheder peger på et bredere fænomen: Handelskrigen med Kina og COVID-19’s pludselige effekt på kritiske forsyningskæder har vækket en ny frygt blandt vestlige lande
_______
Stillet over for Kinas aggressive industripolitik har USA’s regering, der længe har betroet virksomheder at styre deres egne forsyningskæder, nu set sig nødsaget til at træde ind. Med tilskud fra USA’s forsvarsministerium vil MP Materials nu også bygge faciliteter i USA til at behandle de sjældne jordarter som en del af et forsøg på at sikre forsyningskilder, der er uafhængige af Kina.
Det amerikanske forsvarsministeriums nylige tilskud inkluderer ikke kun dem til Mountain Pass, men også til en australsk virksomhed ved navn Lynas Rare Earths, der skal opføre et forarbejdningsanlæg i Texas. Sidste år opkøbte USA’s Development Finance Corporation for første gang en direkte andel i en virksomhed, da man investerede 25 mio. dollars i TechMet, et amerikansk firma, der udvinder nikkel og kobolt fra miner i Brasilien.
Internationalt kapløb
USA’s statsstøtte til Mountain Pass og andre private virksomheder peger på et bredere fænomen: Handelskrigen med Kina og COVID-19’s pludselige effekt på kritiske forsyningskæder har vækket en ny frygt blandt vestlige lande. Sjældne jordarter har tiltrukket sig særlig opmærksomhed, både fordi de er essentielle for teknologiske, militære og klimamæssige fremskridt, og fordi langt størstedelen af deres forsyningskæder kontrolleres af Kina. Det er i dette lys, den internationale interesse for Grønlands undergrund skal ses.
I løbet af de næste mange år forventes den globale efterspørgsel efter sjældne jordarter at stige markant, når lande presser på for at opfylde deres forpligtelser under Parisaftalen – som præsident Biden har tilsluttet sig igen – og når teknologisk hardware udbredes yderligere.
Kinas de facto-monopol på sjældne jordarter har fået mange vestlige lande til at klassificere sjældne jordarter som kritiske, og forskellige politiske initiativer er blevet lanceret for at etablere uafhængige værdikæder for disse
_______
Kinas de facto-monopol på sjældne jordarter har fået mange vestlige lande til at klassificere sjældne jordarter som kritiske, og forskellige politiske initiativer er blevet lanceret for at etablere uafhængige værdikæder for disse. Indtil videre har de imidlertid ikke haft succes, og mange europæiske virksomheder, der arbejder med den grønne omstilling, herunder fx Vestas, Danfoss og Siemens, er afhængige af produkter, som indeholder sjældne jordarter, der næsten udelukkende kan frembringes af Kina.
For at komme problemet til livs lancerede Europa-Kommissionen i september 2020 en offentlig-privat alliance for at sikre kritiske råmaterialer, herunder sjældne jordarter. Ligeledes er minedrift og forarbejdningsprojekter netop blevet støtteberettigede i Den Europæiske Investeringsbank. Efterhånden som de grønne ambitionerne vokser, regner Europa-Kommissionen med, at EU’s medlemslande har brug for op til 18 gange så meget lithium og fem gange så meget cobalt i 2030.
I marts afslørede Australien en plan for behandling af kritiske råmaterialer, hvor virksomheder kan ansøge om offentlige midler. Canada offentliggjorde en liste over 31 kritiske råmaterialer, som en del af en ordning, der skal øge udbuddet. Men hverken USA, Europa, Australien eller Canada synes at have knækket koden til større forsyningssikkerhed.
Japans tilgang kan dog tjene som et eksempel på, hvordan regeringer uden for Kina kan gribe ind. Efter Kina strammede eksporten af sjældne jordarter, reagerede Japan nemlig mere aggressivt end andre demokratiske regeringer. I 2011 gav det statsstøttede Japan Oil Gas and Metals National Corporation (JOGMEC) 250 mio. dollars i lån og egenkapital til Lynas, det australske mineselskab. Til gengæld ville Japan hvert år modtage ca. 8.500 ton sjældne jordarter, svarende til ca. 30 pct. af Japans samlede efterspørgsel. Japans strategi var overvejende succesfuld, men strategien medfører også risici. Da Kina lempede sit eksportforbud og prisen for sjældne jordarter faldt, var Lynas på randen af konkurs.
Kinas kontrol med forarbejdningsindustrien giver landet stor magt over priserne på sjældne jordarter, hvilket har afskrækket en række investorer andre steder. Hvis det ikke var afskrækkende nok, har udvinding af sjældne jordarter historisk set været både komplekst og miljøskadeligt: Mineraler med sjældne jordarter ligger ofte ved siden af radioaktive stoffer som fx uran.
Det udgør et problem for den vestlige verden, der står over for to politiske prioriteter med intenst tidspres: geoøkonomisk uafhængighed af Kina og det stigende behov for at begrænse klimaforandringerne
_______
Mere statslig indgriben
Bidens dekret om forsyningskæder må forventes at øge den amerikanske regerings engagement i sjældne jordarter. I begyndelsen af juni 2021 skal hans embedsfolk fremlægge anbefalinger til yderligere at sikre USA’s forsyningskæder. Ligeledes forventes EU-Kommissionen at spille en større rolle i at sikre europæiske forsyningskæder, om end den ikke synes gearet til opgaven. I Japan viser JOGMEC fortsat, hvordan regeringers aktiviteter kan udvides – selskabets nylige investeringer inkluderer statsstøttet minedrift efter kobolt, en vigtig sjælden jordart, fra Japans havbund.
Men Kina er mindst ti år foran. Allerede i 1980’erne understregede den daværende leder, Deng Xiaoping, vigtigheden af Kinas aflejringer af sjældne jordarter. „Mellemøsten har sin olie,‟ sagde han, „Kina har sjældne jordarter.‟ Målrettet statsstøtte til minedrift og kinesisk forarbejdning har betydet, at Kina i dag kontrollerer omkring 90 pct. af forsyningskæderne for sjældne jordarter.
Det udgør et problem for den vestlige verden, der står over for to politiske prioriteter med intenst tidspres: geoøkonomisk uafhængighed af Kina og det stigende behov for at begrænse klimaforandringerne. Én af de største risici forbundet med den grønne omstilling er flaskehalse i udbuddet af netop de grønne energiløsninger, der kræver sjældne jordarter at producere. Løsningen på disse problemer ligger begravet dybt i jordens undergrund, og lige nu er Kina det eneste land, der har nøglen dertil.
Fremskridt udenfor Kina går stadig for langsomt. Der kan gå op mod ti år, før investeringer i genbrug og alternativer til sjældne jordarter producerer realistiske alternativer. En typisk mine kan tage mindst fem år at etablere, og det netop overståede Landstingsvalg i Grønland understreger netop, hvor kompliceret og politisk ømtåleligt minedrift er.
Kapløbet om de sjældne jordarter er først lige skudt i gang, og selvom Kina er langt foran, viser tilbageslaget i Kvanefjeldet, at det endnu ikke er afgjort. Der er stadig andre potentielle mineprojekter i Grønland, der også indeholder store mængder sjældne jordarter. Det kan være en mulighed for USA, Europa og ikke mindst Danmark, hvis man formår at udvikle mineprojekter, der både tager hensyn til miljøet, lokale forhold og arbejdspladser. Uanset valgresultatet betyder Grønlands strategiske placering og den store mængde sjældne jordarter i landets undergrund, at Grønland fortsat vil tiltrække sig stor international opmærksomhed. ■
Fremskridt udenfor Kina går stadig for langsomt. Der kan gå op mod ti år før investeringer i genbrug og alternativer til sjældne jordarter producerer realistiske alternativer
_______
Rasmus Grand Berthelsen (f. 1993) er politisk rådgiver og projektleder hos Rasmussen Global med base i København og Bruxelles. Han har en kandidat i International Business and Politics fra Copenhagen Business School og den paneuropæiske CEMS Master in International Management fra Wirtschaftsuniversität Wien. ILLUSTRATION: Narsaq-dalen i det sydlige Grønland med udsigt til Kvanefjeldsbjerget, som er iblandt de steder i verden med størst indhold af sjældne jordarter, som er afgørende for den grønne omstilling. [Foto: Greenland Minerals Ltd/Reuters/Ritzau Scanpix]