RÆSON: Hvem af jer er enig med Mette Frederiksen på flest politikområder? SOFIE CARSTEN NIELSEN: Det tror jeg da, at Kristian er. KRISTIAN THULESEN DAHL: Det tror jeg også
07.06.2021
„Min telefon ringede jo ikke efter valget i 2019. Det var ikke sådan, at Mette Frederiksen rakte ud efter en forhandling med os. Hun åbnede ikke op for, at der kunne være en anden måde at bygge samarbejde op i Folketinget. Hun tog kontakt til sine traditionelle støttepartier og tog en forhandling med dem.‟ – Kristian Thulesen Dahl
I det nye nummer af RÆSON interviewer ansvarshavende chefredaktør, Christine Roj, og redaktionschef, Kirstine Eklund, de to partiledere Sofie Carsten Nielsen (R) og Kristian Thulesen Dahl (DF).
RÆSON: Siden valget i 2019 er R gået fra 8,6 til 5,5 pct., DF fra 8,7 til 6,3. Hvad tænker I hver især, der er gået galt for jeres parti, og hvor er jeres vælgere gået hen?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Vi har været igennem en gigantisk krise. Det er jo helt åbenlyst for enhver. Vi har vendt vrangen ud på mange måder: først med Morten Østergaards afgang og den meget stærke rolle, vi selv forsøgte at spille i MeToo-debatten – eller i hvert fald en offensiv – men så havde vi også selv problemerne. Det vidste vi selvfølgelig godt, at vi havde, men vi havde ikke forventet, at det var på det niveau.
Sidenhen er det blevet ved, for når man først har åbnet op, er der en meget stor interesse i det. Der er en politisk cyklon, der gør, at alle knivene sætter ind. Ikke nødvendigvis fra andre politikere egentlig, men bare dem, der vil en det ondt. Og fordi vi ikke selv har kunnet finde ud af at løse tingene tidligere, men så er i gang med det nu – og gør det særdeles åbent. Det har fordele og ulemper, må man sige, og det har rodet.
RÆSON: Så du kan godt se et samarbejde for dig med Kristendemokraterne og Løkkes kommende parti?
CARSTEN NIELSEN: Sagtens! De ligger ufattelig tæt op ad vores politik i mange af deres udtalelser
_______
RÆSON: Hvor er DF’s vælgere gået hen og hvorfor?
KRISTIAN THULESEN DAHL: Jeg tror, der er en bred konsensus om, at vores udfordring ved sidste valg var, at der var rigtig mange, der bød sig til med den samme politik, som vi tidligere havde patent på. Specielt Socialdemokratiets afgørende ændring med Mette Frederiksen på udlændingeområdet, og at Nye Borgerlige kom til som nyt parti. Selvom de ikke tog så mange af vælgerne på det tidspunkt, var de en faktor, som rev i os.
RÆSON: Hvordan vil I bevise, at der er brug for netop Dansk Folkeparti i dansk politik – når Socialdemokratiet netop har overtaget jeres dagsorden i udlændingepolitikken?
KRISTIAN THULESEN DAHL: I de her år er vi vagthund. Vi har den politik, vi i store træk har haft i et par årtier – specielt på værdi- og udlændingepolitikken. Så er der andre partier, som har ændret sig for bl.a. at tiltrække vores vælgere. Der er klart risikoen for, at de justerer sig tilbage igen, bliver slappe i koderne og får vrøvl med deres bagland. Dér er det vigtigt, at vælgerne ved, at vi står samme sted som altid.
RÆSON: Så i DF tænker I, at Socialdemokratiet gerne må føre jeres politik…
KRISTIAN THULESEN DAHL: Det skulle de faktisk gerne.
RÆSON: Er der ikke et problem i, at et andet parti, som rent faktisk er et regeringsparti, gør det samme som jer – og så kan I bare håbe på, at de fejler i det?
KRISTIAN THULESEN DAHL: Der er to ting i det. Det ene er, at det endelig ikke må forveksles med, at jeg ikke synes, vi selv skal gøre noget. Vi skal selvfølgelig ikke bare læne os tilbage og vente på, at nogle andre fejler, for så går det nok godt for os. Vi skal i den grad være på beatet og være offensive. Vores dagsorden er jo også mere end udlændingepolitik. Det er også de ældre, som vi bruger rigtig meget krudt på, og der er sundhedsvæsnet, som vi finder enormt vigtigt – også at det er et offentligt funderet sundhedsvæsen, der er det bærende i Danmark. Når nogle andre flytter sig, enten af taktiske årsager eller fordi de faktisk mener det – det kan man have lange diskussioner om, og det varierer nok også i Socialdemokratiets ledelse – så er jeg meget modstander af, at man skal ud og finde på noget nyt. Vi mener jo det, vi mener. Vi skal ikke ud i et eller andet kapløb om at råbe højere.
RÆSON: På midten af dansk politik er der efterhånden også kamp om pladsen: Lars Løkke Rasmussens nye midterparti og Kristendemokraterne kunne meget vel vinde en del mandater i Folketinget efter næste valg. Er du bekymret, Sofie?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Man er altid nødt til at se tingene fra begge sider, og jeg ser da også muligheder i det. Det kan lave et kæmpe opbrud i dansk politik.
RÆSON: Hvilket opbrud?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Ja, det kan da være, at der ikke bliver nogen, der kan samle flertal uden om den midte. Det ville da være interessant.
RÆSON: Så du kan godt se et samarbejde for dig med Kristendemokraterne og Løkkes kommende parti?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Sagtens! De ligger ufattelig tæt op ad vores politik i mange af deres udtalelser.
RÆSON: Hvad synes du, I får ud af at være støtteparti til regeringen nu?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Jeg synes, vi har fået trukket regeringen i en ny retning efter valget i 2019, hvor vi fik flyttet på udlændingepolitikken: Vi fik børnene ud af Sjælsmark, vi fik stoppet den der ø [udviste udlændinge skulle placeres på øen Lindholm, red.] og fik Mint hjem [udvist 14-årig pige fra Thailand, red.]. Så har vi også fået en 70 pct.-klimamålsætning samt investeringer i uddannelse og skole igen, som er helt afsindig vigtigt for os.
THULESEN DAHL: Da vi havde debatten nede i Salen for nylig, fremhævede din ordfører Aya fra Nyborg som et godt eksempel på en, hvor man tænker: ”Hvorfor skal hun tilbage til Syrien?”. Skulle jeg så fremhæve et dårligt eksempel, fx ’den kriminelle Hassan’, og så sige: ”Derfor skal de tilbage!”?
_______
Men jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at jeg grundlæggende er dybt frustreret over både, at fremgangen ikke er tydelig nok, og at der ikke er tempo nok. Der er områder, hvor vi er kommet lidt i den rigtige retning, men så vender det rundt og går den decideret forkerte vej. Nu får vi heldigvis de danske børn og de tre danske statsborgere hjem fra Syrien. For mig er det ikke udlændingepolitik, men sikkerhedspolitik, retsstat og statsborgerskab. Det er også vigtigt for os i Radikale, da det er grundelementer i vores demokrati.
Så er der klima og hele det grønne, som går utrolig langsomt. Regeringen sætter hælene i, og så skal vi trække dem hele tiden. Det er hårdt arbejde. Derudover er der ting, som ikke rigtig har materialiseret sig endnu, fx at vi i den økonomiske politik faktisk får sat en retning på det og taget hånd om at få flere mennesker ind i økonomien, så vi kan investere i fremtiden. Men det er bedre end alternativet, som jeg ser det lige nu.
RÆSON: Har I nogen ultimatummer?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Ikke nogen, jeg skal fortælle dig om. Det ville være det dummeste i verden, men selvfølgelig har vi nogle røde linjer.
RÆSON: Ligger den røde linje først ved hjemsendelsen af 350 syriske flygtninge eller under?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Ej, men sådan kan man slet ikke gøre det op.
RÆSON: Hvordan kan man så gøre det op?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Det kan man gøre op i, hvilken retning tingene trækker i, og hvad alternativerne er. Jeg er åben om, at hvis man vil have reel forandring på et mere overordnet plan, så skal det komme udefra; så skal folk efterspørge det. Det gjorde de fx ved Mint. Lige så snart det bliver konkret med de her syrere, mister det opbakning. Folk kan se, at det er forkert, når vi fx efterlader to drenge, meget unge mænd, på 18 og 20 i Danmark, fordi vi ved, at de konkret bliver forfulgt, hvis vi sender dem tilbage, fordi deres far er blevet slået ihjel af Assad. Men vi kan godt sende deres mor og to små søstre tilbage til Syrien. Jeg møder ikke nogen mennesker, der synes, det er i orden eller giver nogen som helst mening. Det er, når det bliver konkret, at man kan ændre tingene og samle opbakning til det.
KRISTIAN THULESEN DAHL: Det er lidt uhyggeligt, ikke? Fordi hvis vi skulle have den tilgang – meget menneskeligt, konkret, den enkelte – for at få fremmet vores politik, skulle jeg så stå nede i Salen og fremhæve de enkeltindivider, som er beskyldt for at begå voldtægter? Der ligger syrerne, desværre, som en af de største grupper i det danske samfund, der det seneste år er beskyldt for at begå voldtægter. Skal vi så begynde at tage de mennesker frem og sige: ”Der kan I se, hvorfor de ikke skal have opholdstilladelse”?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Det gør I da! I tager dem da frem statistisk.
KRISTIAN THULESEN DAHL: Ja, statistisk. Men forskellen er jo, at da vi havde debatten nede i Salen for nylig, fremhævede din ordfører Aya fra Nyborg [gymnasieelev, som ikke fik sin opholdstilladelse forlænget, red.] som et godt eksempel på en, hvor man tænker: ”Hvorfor skal hun tilbage til Syrien?”. Skulle jeg så fremhæve et dårligt eksempel, fx ’den kriminelle Hassan’, og så sige: ”Derfor skal de tilbage!”? Det ville jo være en pudsig måde at lave politik på.
THULESEN DAHL: Min telefon ringede jo ikke efter valget i 2019. Det var ikke sådan, at Mette Frederiksen rakte ud efter en forhandling med os. Hun åbnede ikke op for, at der kunne være en anden måde at bygge samarbejde op i Folketinget
_______
Der bliver man nødt til at indse, at hvis man skal have en retsstat, som du selv taler om, så kan man ikke have en politik om, at man hjælper mennesker i nød ud fra en midlertidighed, men så fremhæver enkeltsager, så danskerne får medlidenhed med lige præcis den person. Det undergraver i virkeligheden muligheden for at føre en bred, langsigtet politik for at hjælpe mennesker i nød. Der tror jeg godt nok, at vi ser meget forskelligt på den måde at lave politik på.
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Jeg forstår sagtens dit argument, men jeg er uenig i præmissen – for politik er jo konkret! Det er det også, når det handler om plejehjemmene, skolerne og klimaet. Det er jo mennesker, det handler om.
KRISTIAN THULESEN DAHL: Så hvis du kan få sympati i medierne for en bestemt udlænding, så kan vedkommende få lov at blive? Hvis ikke, så skal vedkommende ikke blive?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Nej, overhovedet ikke. Når jeg bruger eksemplet fra før, og det bliver konkret, så er det for at illustrere, at politikken ikke giver mening: For hvordan kan man tro, at man kan sende kvinden og de to små piger til Syrien, mens resten af familien ville blive slået ihjel? Så er det jo på vurderingen af sikkerheden i det.
RÆSON: Jeg har lyst til at spørge: Hvem af jer to er egentlig enig med Mette Frederiksen på flest politikområder?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Det tror jeg da, at Kristian er.
KRISTIAN THULESEN DAHL: Det tror jeg også.
RÆSON: Hvorfor er det så Sofie, der lægger mandat til regeringen, og ikke dig, Kristian?
KRISTIAN THULESEN DAHL: Fordi min egen mulighed for at få direkte indflydelse på politik er meget lille med Mette Frederiksen som statsminister.
RÆSON: Hvorfor det, hun er jo enig i størstedelen af din politik – hun fører den vel nærmest?
KRISTIAN THULESEN DAHL: Ja, men min telefon ringede jo ikke efter valget i 2019. Det var ikke sådan, at Mette Frederiksen rakte ud efter en forhandling med os. Hun åbnede ikke op for, at der kunne være en anden måde at bygge samarbejde op i Folketinget. Hun tog kontakt til sine traditionelle støttepartier og tog en forhandling med dem.
RÆSON: Så hvis Mette Frederiksen havde ringet til dig…
KRISTIAN THULESEN DAHL: Så havde jeg da taget telefonen, selvfølgelig.
RÆSON: Ville du gå med i regering eller agere støtteparti, hvis du fik buddet?
KRISTIAN THULESEN DAHL: Det siger jeg ikke – det er slet ikke sikkert. Jeg siger bare, at man ikke kan bebrejde Dansk Folkeparti for, at det parlamentariske er, som det er, når vi ikke var blandet ind i nogen diskussioner. Jeg kan bare konstatere, at lige nu er min mulighed for at få politisk indflydelse et regeringsskifte til en regering, som er baseret på vores mandater.
Jeg anerkender jo også fuldstændig De Radikale som støtteparti: I spiller jeres kort, som I nu synes, I kan for at få maksimal indflydelse, og I får faktisk nogle sejre ud af det. Det er ikke altid, det bliver italesat så kraftigt, men det får I faktisk. Senest er det fuldstændig rigtigt ift. de tre kvinder og de foreløbig 14 børn nede i Syrien, at det er lykkedes at få Socialdemokratiet til at skifte position. Fuldstændig. For det er rigtigt, at jeg lyder som et ekko af Mette Frederiksen. Men kun af det, hun sagde indtil i tirsdags. Nu siger hun meget mere det samme som Sofie om det emne.
CARSTEN NIELSEN: Jeg tror, Mette Frederiksens største problem er, at hun er så bange for at blive associeret med Radikale Venstre, fordi hun har brugt så lang tid på at vise, at hun er tæt på Kristian Thulesen Dahl
_______
Kristian Thulesen Dahl spørger Sofie Carsten Nielsen: På det seneste har der været et meget bredt – og rigtig godt – samarbejde omkring håndteringen af corona. Accepterede I ikke for længe Mette Frederiksens sololøb i håndteringen af coronakrisen?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Vi stod i en national og global krise, og vi var nødt til at vise, at vi tog ansvar for det, og vise sammenhold på tværs. Det gik der helt sikkert noget tid med. Jeg tror, jeg er enig med Kristian i, at der er gået enormt kontrolgen – som er stærkt hos Mette Frederiksen generelt – i håndteringen. Både for statsministeren, administrationen og måske især Statsministeriet.
RÆSON: Var det en fejl af jer to at stemme for epidemiloven sammen med de øvrige partier den skæbnesvangre, sene aftentime i Folketinget?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Det er vi stadig i gang med at evaluere. Men det kan godt være. Det var en krisesituation, og folk blev smittet per time på det tidspunkt. Jeg har lige siddet i et tre timer langt møde i Folketingets Præsidium om, hvordan vi kommer ud af det her, får lagt hastelovene væk og tager os ordentlig tid, for det er – og det var det også før corona – et gigantisk problem i dansk politik. Jeg er ikke helt afklaret med det hele endnu, for vi skulle jo bruge et eller andet instrument. Men blev vi forholdt nogle oplysninger, altså blev det pakket ind på en måde? Det ligger også i evalueringen af hele det her forløb, som kommer. Siden januar er processen blevet langt mere inddragende og mere åben. Det har jeg mast på for, at den skulle blive.
THULESEN DAHL: I får faktisk nogle sejre ud af det. Det er ikke altid, det bliver italesat så kraftigt, men det får I faktisk
_______
KRISTIAN THULESEN DAHL: Mit svar er i øvrigt ja. Med den viden, vi har nu, mener jeg, at vi burde have taget os et døgn mere til at få den epidemilov ordentligt på plads – vi skulle have haft bedre rammer for at forhandle restriktioner. Socialdemokratiet kom til at misbruge deres beføjelser. Jeg tror, de kom ind i sådan en rus af, at de kunne klare det hele.
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Det er jeg helt enig i.
RÆSON: Må jeg spørge, Sofie, hvad er du egentlig enig med Mette Frederiksen i? Hvor er de områder, hvor jeres partier bare er på samme side?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Vi driver ikke sindelagskontrol i Radikale Venstre. Jeg kan jo ikke styre, hvad Mette Frederiksen tænker. Det handler om, hvad hun gør.
RÆSON: Og på hvilke områder gør hun det rigtige ifølge jer? Hvad er I fælles om?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Jamen, det er vi på den fælles retning, vi har sat for klimaet, på børn, unge og uddannelse og forhåbentlig også i den økonomiske retning. Jeg har faktisk – i øvrigt ligesom S – rigtig meget fidus til det arbejde, der er med andengenerationsreformer, som Nina Smith er sat i spidsen for. Jeg synes, det er det helt rigtige at tænke i, hvordan vi får flere indvandrerkvinder ind på arbejdsmarkedet, og hvordan vi reelt får set på arbejdsmiljø og opkvalificering. Det er dybe radikale værdier, som går tilbage til noget af det, vi har haft sammen med S i mange årtier, men der bare er blevet mindre og mindre af det over årene, desværre. Men den retning fik vi sat i forståelsespapiret, hvor der jo også står, at der skal mere sund fornuft ind i udlændingepolitikken.
KRISTIAN THULESEN DAHL: Det går jeg også ind for – sund fornuft. Jeg går også ind for kloge løsninger, og det siger Mette Frederiksen altid, at vi skal have.
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Jeg tror, Mette Frederiksens største problem er, at hun er så bange for at blive associeret med Radikale Venstre, fordi hun har brugt så lang tid på at vise, at hun er tæt på Kristian Thulesen Dahl.
KRISTIAN THULESEN DAHL: Men det er, fordi forudsætningen for, at integrationen lykkes, er, at der kommer færre hertil. Der er bare kommet så mange over nogle årtier, at vi ikke har haft mulighed for at integrere dem.
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Det er jeg faktisk enig med dig i. Jeg synes bare ikke, at du har taget ansvar for integrationen af dem, der er her. Og jeg synes ikke, at dine svar på, hvordan vi får kontrol, er de rigtige. Men jeg er enig med dig i, at antal selvfølgelig betyder noget. Det, der til gengæld også betyder noget, er, hvordan vi behandler folk.
RÆSON: Er en af grundene til, at I fortsat støtter regeringen, at I stadig er mere enige med dem end Ellemann og Venstre?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Det var vi i alt fald i 2019, da vi skulle gøre retningerne op. Men det er ikke givet, at det fortsætter.
RÆSON: Hvad med nu, har I i virkeligheden mere tilfælles med Ellemann?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Det kommer an på, om han gør det, han mener, eller det … han har fået besked på, er jeg bange for. Og det er smadderstrengt at sige det, men det er min opfattelse. Jeg føler, at vi har rigtig mange ting tilfælles. Vi lavede også en masse arbejde sammen i forbindelse med den grønne skattereform og den grønne transportaftale, hvor Venstre desværre sprang fra ved målstregen, fordi aftalen ikke kom helt derhen, hvor både de og vi gerne ville hen. Jeg ved ikke helt, hvor jeg har Venstre nu. Det er der måske mange, der ikke ved. Men jeg synes egentlig, at vi har en masse grundværdier tilfælles. Jeg kan heldigvis også se, at Venstre nu på enkelte områder i udlændingepolitikken løsner lidt op – fx har de lige stemt imod regeringens tryghedspakke [som bl.a. ville give politiet beføjelse til at lave midlertidigt opholdsforbud i ’utrygge’ områder, red.]. Det var grundliberalt af dem, og ift. Socialdemokratiets håndtering af corona har vi været fælles om at sige ”Hey, nu stopper de frihedsindskrænkninger”, ligesom vi også sammen siger fra over for, at overvågning skulle være lig med frihed. Det vil jeg gerne se noget mere af hos Venstre.
RÆSON: Så hvis Ellemann gør det, han mener, kunne du godt have et parlamentarisk samarbejde med ham?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Ej, jeg skal ikke lægge ham ord i munden. Desuden synes jeg også, at de er kravlet ekstremt meget ind i sneglehuset igen nu, hvor vi taler landbrug. Det er også fair nok, når man har udfordringer i partiet – det kender jeg bestemt selv. Så er man nødt til at finde ind til nogle grundholdninger, men jeg savner også nogle visioner. Jeg tror, at vi ville kunne en masse sammen – på økonomien, på den grønne omstilling, på retsstaten – hvis de fandt grundlag i noget af det, jeg oplever, at de kommer fra. Det er jo også det samme, vi kommer fra.
THULESEN DAHL: Når vi fx snakker landbrug – og vi er lidt mere til hockeystaven end De Radikale – så er det, fordi vi ønsker, at landbruget udvikler klimavenlige løsninger
_______
RÆSON: Så hvis der var valg, og Venstre stod til flertal: Ville du tage telefonen, hvis Ellemann ringede dig op?
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Det kan jeg dæleme love dig for. Jeg tager altid telefonen, når den ringer. Også hvis det var Kristian.
Sofie Carsten Nielsen Spørger Kristian Thulesen Dahl: Der vil i fremtiden komme flest flygtninge på grund af klimaforandringer, hvis ikke vi får vendt kurven. Hvorfor er DF ikke mere aktive i klimakampen?
KRISTIAN THULESEN DAHL: Det synes jeg også, vi er blevet, selvom jeg anerkender fuldt ud, at vi ikke var der med samme styrke som andre i starten. Vi har en mere international tilgang til hele klimadebatten, hvor vores klimahåndtering udvikler teknologi i Danmark, som kan bruges i andre lande. Så når vi fx snakker landbrug – og vi er lidt mere til hockeystaven end De Radikale – så er det, fordi vi ønsker, at landbruget udvikler klimavenlige løsninger. I udlandet vil de stadig spise bøffer – og det vil vi nok også i Danmark – og så er der nogle andre, som skal producere dem. Det er meget forenklet sagt den tankegang, vi har omkring klimaudfordringen. Der tror jeg, at Sofie og jeg kommer fra lidt forskellige udgangspunkter.
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Nej, det er faktisk så forenklet sagt, at jeg er enig. Altså jeg er da enig: Vi skal også producere kød i Danmark, men vi skal virkelig også investere i det plantebaserede, så det bliver det nye vindmølleeventyr, hvor vi viser resten af verden, hvordan det gøres.
KRISTIAN THULESEN DAHL: Men det jo klart, at landmændene vil være der, hvor der er penge at tjene – dvs. efterspørgsel. Og hvis vi politisk prøver at få dem derhen på det plantebaserede, så er det ikke sikkert, at der er det samme pres på at få forsket og udviklet inden for kød og kvæg. Der ville vi egentlig fremme omstillingen mere, hvis vi brugte nogle af de samme penge på at forske i, hvordan vi får køerne til at prutte noget mindre. Der er omkring en milliard mennesker i verden, som ufrivilligt er vegetarer, fordi de simpelthen ikke har råd til kød. Men i samme øjeblik deres levestandard bliver højere, hvad vi jo i den grad ønsker, så vil de også efterspørge kød.
SOFIE CARSTEN NIELSEN: Her er det ikke enten-eller, men både-og. Jeg vil gerne investere endnu mere i, at vi forsker i de andre fodermetoder. Det er allerede i gang. Men jeg synes, det er sådan lidt opgivende at sige: ”De kommer alligevel til at spise kød i Indien, så hvad forskel gør vi?”. Ja, det gør de, men de bliver nødt til at spise noget mindre, end vi har gjort. Derfor skal vi selvfølgelig også spise massivt mindre. Så vi skal igen vise vejen. ■
CARSTEN NIELSEN: Jeg synes, det er sådan lidt opgivende at sige: ”De kommer alligevel til at spise kød i Indien, så hvad forskel gør vi?”. Ja, det gør de, men de bliver nødt til at spise noget mindre, end vi har gjort
_______
[foto: Nikolaj Thaning Rentzmann]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
