Professorer: Der er behov for bedre viden og kommunikation om bælgplanters centrale rolle i den bæredygtige omstilling af vores fødevaresystemer

30.06.2021

Danmark har alle de nødvendige kompetencer til at designe et globalt eksempel på, hvordan det er muligt at forandre og skabe innovation i vores fødevaresystem til et radikalt skift fra overvejende animalsk til avanceret planteprotein-baserede fødevarer baseret på bælgplanter og andre proteinafgrøder.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af professor Henrik Hauggaard-Nielsen og professor emeritus Erik Steen Jensen

GÅRDEJER ANNE NIELSEN har læst om de mange fordele der kan være ved at dyrke bælgplanter (bælgfrugter, bælgsæd, ærter, bønner, lupiner, linser mfl.) – og ikke mindst at flere og flere forbrugere efterspørger bælgplanter som en del af deres mere klimavenlige kost. Hun er inspireret af bælgplanters evne til at samarbejde med jordbakterier om selv at skaffe sig gratis kvælstof fra luften, således at de ikke behøver kvælstofgødning. Bælgplanterne har derfor et lavere klimaaftryk end mange andre afgrøder, de øger mangfoldigheden i sædskiftet, så behovet for pesticider og tabet af biodiversitet reduceres, og så skaber de bedre dyrkningsbetingelser for de efterfølgende afgrøder. Deres høje proteinindhold er desuden attraktivt i både foder og fødevarer.

 

Landmandens rolle og viden er siden industrialiseringen af landbruget tilsidesat til fordel for standardiserede løsninger – og det må forandres
_______

 

Anne har imidlertid ikke erfaring med bælgplanter, da de ikke var en central del af pensum på hendes landbrugsuddannelse. Hendes yngre nabo har heller ikke erfaring at dele. Hendes planteavlskonsulentens viden er også begrænset, da der sjældent er kunder, der dyrker bælgplanter. Anne opdager hurtigt, at der er et yderst begrænset udbud af sorter; langt mindre end for de korn- og rapsafgrøder, hun dyrker. Anne kan købe udsæd af ærter og blå lupin – hestebønner er udsolgt og linser er ikke umiddelbart tilgængeligt.

Anne kontakter sin lokale grovvarehandel for en aftale om deres køb af hendes ærter og lupiner; men de er ikke interesseret. De oplyser at hun forventeligt vil være den eneste producent på egnen, og at de ikke har mulighed for lagring af så små partier, og heller ikke erfaring med afsætning. Anne har hørt om en ny virksomhed i København, som producerer et fermenteret produkt af ærter, og de vil gerne aftage hele hendes ærteproduktion. En økologisk nabolandmand vil gerne købe lupiner til kvæg­foder til samme pris som soja. Det bliver et godt år for bælgplanter med nedbør på de optimale tidspunkter og ingen særlige udfordringer med ukrudt eller sygdomme og skadegørere. Anne høster omkring 5 ton ærter og 4 tons lupiner pr. hektar. Hun ser frem til at vurdere effekten på de næste afgrøder, og ærgrer sig over, at hun ikke såede et større areal!  

Fortællingen er baseret på mange års forskning og kontakt med landmænd, der har interesse for dyrkning af bælgplanter, og fortællingens pointe er, at der eksisterer en række barrierer og udfordringer for innovative landmænd, som ønsker at producere afgrøder, som kun dyrkes i et beskedent omfang eller som ønsker at forandre dyrkningspraksis. Det betyder at en forretningsmodel kan komme til at fremstå risikofyldt, og at det dermed kun er få landmænd som dyrker bælgplanter – på trods af de mange fordele og øget efterspørgsel.

Når en række begrænsende faktorer hos lokale leverandører af det som er nødvendigt for produktion (viden, frøudsæd, maskiner …) og hos dem, som er aftagere af deres afgrøder (korn og foderstof, fødevarevirksomheder, detailhandel) definerer, hvad der passer til markedet, kan innovative tiltag nemt blive blokeret i det nuværende fødevaresystem. Landmænd kan blive låst i at producere afgrøder som vinterhvede, vårbyg og vinterraps og sektoren kan derved tabe innovationskraft og nye forretningsmuligheder. Barrierer og låsninger vanskeliggør den nødvendig omstilling og nytænkning fra gård til de måltider vi i fremtiden forventes at indtage.

Landmandens rolle og viden er siden industrialiseringen af landbruget tilsidesat til fordel for standardiserede løsninger – og det må forandres. De dygtigste danske landmænd kan være foran både konsulenter og forskerne på udvalgte områder, og den viden de opnår gennem både nationale og internationale netværk (via sociale medier som facebook og twitter mm.) kommer ikke samfundet til gode i tilstrækkelig grad.

 

Kan vi genudvikle de før så succesfulde små og mellemstore andelsselskaber eller lignende samarbejdsrelationer?
_______

 

Det er nødvendigt at finde nye veje for at reducere barrierer og styrke de nye proteinmarkeder, der er i hastig vækst med dansk/europæisk producerede bælgplanter. Der dyrkes ca. 27.000 hektar bælgplanter til modenhed i Danmark (2020) – eller hvad der svarer til ca. 1 pct. af Danmarks dyrkede areal. Det er til trods for at bælgplanter har en afgørende betydning for både sundhed (mere plantebaseret diæt), klima (reduceret kunstgødningsbehov og lattergas (N₂O) udledning – som er en 300 gange kraftigere klimagas end CO₂) og biodiversitet (bestøvere blandt andet).

Bedre politiske rammebetingelser for produktion af bælgplanter
Der er behov for at ændre de politiske rammebetingelser i Danmark og EU for øget dyrkning af bælgplanter. I de igangværende forhandlinger omkring den fremtidige EU landbrugs­støtteordning (CAP), med forventelig start januar 2023, arbejdes med instrumentet kaldet ”Eco schemes”, som kan anvendes af medlemslandene til at stimulere praksisser, der bidrager til at opnå EU’s Green Deal mål i 2030. Det er fx 50 pct. reduktion af pesticider, 25 pct. af landbruget omlagt til økologisk drift og på mindst 10 pct. af landbrugsarealet at skabe høj biodiversitet. I den sammenhæng vurderes dyrkning af bælgplanter for nødvendig.

Den nationale implementering af reformen bliver i den forbindelse mere definerende, end når EU tidligere har forhandlet fælles landbrugspolitik på plads. Det stiller altså, igen, store krav til de danske politikere og fødevaresystemets aktører om at have mod til forandring. Generelt er der dog ingen tvivl om at de høje, grønne ambitioner fra EU kræver forandringer i det landbrug vi kender i dag.

Der er et ønske i store dele af samfundet, om at reducere de negative effekter af indsatsstoffer i fødevareproduktionen: fossil energi, pesticider, handelsgødning og tab af biodiversitet. I den forbindelse bør Danmark og EU også pålægge importrestriktioner på sojabønner/skrå. En indførelse af CO₂-afgifter er i den forbindelse interessant og vil kunne medføre, at afgrøder som bælgplanter vil få en bedre driftsøkonomi end det er tilfældet i dag.

Der er behov for en forbedret viden og kommunikation i fødevaresystemet om bælgplanters nødvendige centrale rolle i en bæredygtig omstilling. En forbedret viden gælder også generelt i samfundet i relation til de sundhedsmæssige effekter ved en større andel planteproteiner i vores diæt.    

Forandringer kræver uddannelse og nye lokale organisationsformer
Yngre landmænd på tekniske skoler, rådgivere og forskere på universiteter må alle øge deres viden vedr. diversificering af dyrkningssystemer med langt mere fokus på agroøkologiske principper sammenlignet med de nuværende kemi- og teknologibaserede dyrkningssystemer. Der kan være tale om en aflæring fra specialisering og intensivering (baseret på den fossile æra, som nu er forbi) og en genopdagelse af ”glemt viden” om, hvorledes afgrøder kan optimeres i tid og rum og føre til større udbytter med mindre indsats af kemi og fossil energi.

Nye organisationsformer er et centralt element – fx lokal/regional etablering af multiaktør-netværk af producenter med leverandører, rådgivere og grovvarehandel med fokus på bælgplanter og proteinproduktion. Vi ønsker at understrege vigtigheden af i højere grad at inddrage landmandens uformelle viden, og hvordan denne adskiller sig fra den formelle viden (rådgivning, forskning), som typisk ligger til grund for politiske beslutninger og derigennem påvirker erhvervets udvikling. Kan vi genudvikle de før så succesfulde små og mellemstore andelsselskaber eller lignende samarbejdsrelationer?

 

Undervisning og træning fra folkeskole til universitetsniveau bør desuden tage udgangspunkt i principper for og udvikling af mere bæredygtige fødevaresystemer
_______

 

Undervisning og træning fra folkeskole til universitetsniveau bør desuden tage udgangspunkt i principper for og udvikling af mere bæredygtige fødevaresystemer. Det stiller naturligvis krav til uddannelses­institutionerne bredt set. Frontløber-landmænd bør indgå aktivt i undervisning og formidling og anerkendes for deres bud på nødvendige nye tiltag for at møde fremtidens krav og forventninger.

Anderledes tilgange til forandringer
Udvikling af flere og mere velegnede bælgplantesorter er nødvendigt og kan realiseres igennem større samarbejde med landmænd i forædlingsprocessen. Det vil sige en mere deltagerdrevet forædling for udvikling af lokale typer til konkrete formål, som i højere grad er tilpasset det fremtidige klima i Danmark/Nordeuropa.

Det er også vigtigt at se nærmere på hvor ofte de respektive bælgplanter må forekomme i sædskiftet, udbyttestabilitet og hvordan  kvælstofudvaskning forebygges. Nationale forskergrupper bør facilitere og påtage sig ansvar for en sådan udvikling herunder etablering af offentlige-private forædlingspartnerskaber for ”mindre” afgrøder. En sådan mere inddragende tilgang betyder at aktørerne opdaterer deres viden ud fra erhvervede erfaringer og formulerer nye behov for læring og forskning.

Hele fødevaresystemet- fra gård til måltid- skal i spil
Nye partnerskaber for etablering af værdikæder er nødvendige for at understøtte produktionen og anvendelse af bælgplanter til specifikke formål – fx planteproteinbaserede fødevarer, proteinekstraktion m.m. I den forbindelse er øget kapacitet i grovvaresektoren for lagring af mindre partier vigtig. Det kan betyde ændringer til en virksomhedsstrategi, som ikke alene er baseret på ”economy of scale” for at opnå en reduceret pris pr. enhed. En anden tænkning er ”economy of scope” med større fokus på komplementaritet mellem produktion og forbrugere.

Drivere for forandring er nødvendige for at øge omstillingshastigheden. Et interessant spørgsmål i den forbindelse kunne være, hvorfor vi i Danmark kun spiser ca. 1,8 kg bælgplanter pr. person pr. år, når vi ifølge de danske kostråd burde spise minimum 36 kg pr. år. Der bør være mere fokus på de sundhedsmæssige effekter af ny og mere mangfoldig anvendelse af bælgplanter i bæredygtige fødevaresystemer og sund kost. Her har det offentlige sundhedssystem en opgave med at informere yderligere om betydningen af bælgplanter i kosten, fx i relation bælgplanternes evne til at forebygge type-2 diabetes og forhøjet kolesterol via deres indhold af fiber. Bælgplanter komplementerer kornprodukter i diæter pga. højt protein- og fiberindhold samt indhold af aminosyrer. Her er mere viden om de miljømæssige konsekvenser af madvalg, fx at bælgplanteprotein medfører en langt lavere klimapåvirkning end animalsk protein, med til at styrke motiveringen for forandring af vores kost.

 

Der kan være behov for at reducere uønsket smag og få bedre viden om de forskellige bælgplantearters proteinegenskaber via offentlig/privat forskning, men der eksisterer allerede nu en betydelig viden indenfor området, som ikke er tilstrækkeligt kapitaliseret
_______

 

Der er et stort potentiale for innovation af produkter baseret på bælgplanter og den er allerede i gang i mange virksomheder. Eksempler er ”pasta” af durumhvede og bønner, som har højt proteinindhold med en balanceret aminosyresammensætning eller hestebønne ”pasta” som er glutenfri, samt nordiske fermenterede flækærter. Processerede bælgplanter indgår allerede nu som ingredienser i mange færdiglavede fødevarer. Bælgplanter eller protein herfra tilsættes pga. af deres funktionelle egenskaber for at forbedre fødevarernes tekstur eller fysiske stabilitet, såvel som ernæringsmæssige kvalitet. Der kan være behov for at reducere uønsket smag og få bedre viden om de forskellige bælgplantearters proteinegenskaber via offentlig/privat forskning, men der eksisterer allerede nu en betydelig viden indenfor området, som ikke er tilstrækkeligt kapitaliseret.

Nye fødevareprodukter kan stimulere behovet for udvikling af nye sorter og nye dyrkningssystemer. En sådan mere simultan innovation i værdikæden kræver koordineret indsats. Alle aktører må være involveret: teknologi, landbrug, private aktører og offentlig forskning. Offentlige institutioner kan påtage sig, eller få påført, en særlig opgave med støtte til 1) sikring af bedre deling af information og viden om innovative bælgplante-baserede dyrkningssystemer, 2) etablering af offentlige-private partnerskaber om planteforædling af bælgplanter, 3) udvikling af nye processeringsteknologier samt 4) bedre inddragelse af kost og måltidsforskning omkring fordelene ved en mere planteprotein-baseret kost.

Danmark har alle de nødvendige kompetencer for at designe et globalt eksempel på, hvordan det er muligt at forandre og skabe innovation i vores fødevaresystem for et radikalt skift fra overvejende animalsk til avanceret planteprotein-baserede fødevarer baseret på bælgplanter og andre protein­afgrøder. Nøglen til dette er blandt andet dannelse af lokale eller regionale multiaktør-netværk, som vi har stolte traditioner for i Danmark i form af andelsbevægelse og kooperativ virksomhed. Typisk med et lokalt afsæt blev der skabt stor samfundsnytte med markedsøkonomisk styrke. Det kunne stimuleres af indkøbsaftaler eller tilsvarende igennem offentlige institutioner for langsigtet partnerskabsdannelse mellem aktører fra gård til måltid. ■

 

Nøglen til dette er blandt andet dannelse af lokale eller regionale multiaktør-netværk, som vi har stolte traditioner for i Danmark i form af andelsbevægelse og kooperativ virksomhed
_______

 

Henrik Hauggaard-Nielsen (f. 1968) er professor, PhD. ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. Han deltager i EU projektet LEGVALUE (www.legvalue.eu), der blandt andet omhandler vurderinger af innovationsmuligheder og flaskehalse for øget produktion af bælgplanter i Europa og herunder bedste praksisstrategier for vidensdeling og opskalering af bæredygtige lokale systemer.

Erik Steen Jensen (f. 1955) er professor emeritus, PhD og dr.agro. Han er en del af forskergruppe for dyrkningssystemers økologi ved Sveriges Lantbruksuniversitet, og har igennem hele sit arbejdsliv forsket i mulighederne for større integration af bælgplanter til foder og fødevarer og agroøkologisk omstilling af dansk og svensk landbrug. ILLUSTRATION: Ærtemarker, dyrkning af ært for tørring til gule ærter. [FOTO: Eva Rosenqvist/Biofoto/Ritzau Scanpix]