25.08.2021

.

Man kan ikke fikse et problem, man ikke forstår. Der er brug for meget bedre viden om minoriteters skepsis og om, hvordan denne skepsis næres, forstærkes og spredes. Og vi er nødt til at erkende, at vi, majoriteterne i højindkomstlandene, selv har andel i skylden for, at skepsis over for medicin og vacciner opstår. Hvis vi ikke er parate til at indse dét, så kommer vi aldrig til skabe basis for inklusion og lighed i sundhed.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Morten Sodemann

I et interview d. 18.august i Politiken blev det nævnt, at vaccineskepsis i etniske minoritetsmiljøer kunne have andre årsager end dem, vi er vant til at høre i Danmark, og der blev nævnt et eksempel på vaccineskepsis med udgangspunkt i, at CIA anvendte en vaccinationskampagne i Pakistan til at fange og dræbe Osama Bin Laden. Mange troede, at eksemplet netop var udtryk for misinformation, men det er faktisk korrekt og veldokumenteret, at amerikanerne, i et forsøg på at indkredse hvor Osama Bin Laden befandt sig i en forstad til Islamabad, først lavede en falsk undersøgelse af børns antistoffer mod leverbetændelse (hepatitis) for at kunne sammenligne børnenes DNA med Bin Ladens DNA . Dernæst arrangerede man en falsk vaccinationskampagne mod polio i det område, hvor man nu vidste, at Bin Ladens børn boede, og derigennem fandt man hans boligkompleks. Det førte til en skepsis mod udenlandske sundhedskampagner i Pakistan og i en del lande på det afrikanske kontinent.

 

På et nyligt folkemøde i Vollsmose blev det påpeget, at mange flygtninge kommer fra lande, hvor man ikke kan stole på hverken myndighederne, regeringen eller pressen, mens sociale medier opfattes som ”vores eget medie”
_______

 

Man har også kunnet se en sammenhæng mellem hyppigheden af droneflyvninger og tilslutningen til vaccinationskampagner: Da de amerikanske droneflyvninger over Pakistan aftog steg vaccinationstilslutningen igen. I mange lande er vaccinationsmedarbejdere blevet jaget vildt efter forløbet i Nigeria, DR Congo og i Pakistan, ligesom vaccineskepsis har været udbredt på de sociale medier i Sydafrika selv inden COVID-19.  Problemet er udråbt til at være et af verdens 10 største sundhedsproblemer af World Health Organization (WHO) . På et nyligt folkemøde i Vollsmose blev det påpeget, at mange flygtninge kommer fra lande, hvor man ikke kan stole på hverken myndighederne, regeringen eller pressen, mens sociale medier opfattes som ”vores eget medie”, for det er dét medie, politikerne lukker hver gang, der er demonstrationer. Sociale medier bliver derfor den mindst utroværdige kilde til information.

Et tilbagevendende problem i Afrika
De politiske undertoner til vaccinationsdebatten er ikke af ny dato – kendte personligheder, religiøse overhoveder, præsidenter og politiske ledere har gennem århundreder bidraget til at holde den skeptiske flamme brændende. Eksempelvis mente Ghandi, at vacciner var en “fatal misforståelse, som man ikke engang finder blandt de vilde”. Bestemte kirkelige retninger, som fx de amerikanske apostolske kirker, har i flere afrikanske lande været aktive modstandere af vacciner og kirkerne har haft et direkte ansvar for mæslingeepidemier i en række afrikanske lande. I Nigeria besluttede de religiøse ledere i tre stater i 2003 at boykotte et program for global udryddelse af polio med vaccination .  Rygtet var, at vaccinerne smittede afrikanere med vestlige sygdomme som HIV og kræft, og at de var beregnet til at gøre piger infertile. Børnevaccinationer blev i Cameroon beskyldt for at gøre piger i bestemte etniske minoritetsgrupper sterile . På grund af politisk berøringsangst fik misinformationerne lov til at sprede sig og var den direkte årsag til en femdobling i antallet af poliotilfælde i Nigeria på 3 år.

Indien har (som flere andre lande) en sort historie, når det kommer til tvangssterilisation blandt fattige og mindre privilegerede, og koblingen mellem vaccination og sterilisation i lande med etniske konflikter er nærliggende (se bl.a. Deepa Dhanraj’s dokumentar, Something like a war). Der er over 36 dokumenterede koblinger mellem infertilitet og vaccination, massebehandlinger af børn, kondomuddelinger med huller, forgiftet mælkepulver eller medicinafprøvninger som går helt tilbage til 1920 og frem til i dag Bla. har en af de nuværende vaccineproducenter måttet udbetale store erstatninger i Nigeria efter et fejlslagent, uetisk medicinsk forsøg med medicinsk behandling af meningitis, hvor deltagerne ikke fik at vide, at de var med i et forsøg

 

Under Ebolaepidemien blev der taget over 250.000 blodprøver, som, ofte uden accept, blev eksporteret til de store vaccinefirmaer i højindkomstlandene , hvilket bidrog yderligere til skepsis overfor de rige landes reelle hensigter, når de ”tilbyder hjælp”
_______

 

I Mozambique stødte et koleravaccinationsprogram ind i problemer, fordi et tidligere regeringsprogram, hvor man kom klor i brøndene, fik skylden for at gøre piger infertile,  og det førte til at alle mulige misinformationer om andre vaccinationskampagner blev bragt ind i rygtestrømmen – fordi dele af befolkningen i forvejen var vrede på regeringen.

Under Ebolaepidemien blev der taget over 250.000 blodprøver, som, ofte uden accept, blev eksporteret til de store vaccinefirmaer i højindkomstlandene , hvilket bidrog yderligere til skepsis overfor de rige landes reelle hensigter, når de ”tilbyder hjælp” i form af sundhedsprogrammer som fx vaccinationer og testning.

Indsats kræver indsigt
Flertallet af mennesker i lavindkomstlande vil gerne vaccineres, men på grund af de mange politiske koblinger, der altid har været mellem vacciner og politik, vil flertallet af de adspurgte i en CDC-undersøgelse – 15.000 personer i 15 afrikanske lande – gerne have bevis for at vaccinerne er sikre, og at der ikke er skjulte dagsordner med vaccinerne . Undersøgelsen viste også, at der var en manglende respekt blandt sundhedsmyndigheder verden over overfor denne forståelige skepsis (og deres egen rolle i den), og at man havde forsømt, globalt set, at forklare, hvorfor vacciner kan være fornuftige både for en selv og for samfundet på samme tid. Myndigheder bør undlade at basere kampagner på fordomme og forhåndsforståelser og i stedet sætte sig mere ind i specifikke målgruppers behov og så tilrettelægge en bred vifte af tilpassede informations- og vaccinationskampagner.

Forskning i folkesundhed har identificeret rygter og misinformation som væsentlige hindringer for vaccination, men de er primært blevet opfattet som fejl i kommunikation, der skal rettes op på ved at give mere præcise oplysninger om vacciner. Men rygter er mere end bare historier, der ikke er sande. Det udbredte rygte om sterilitet efter vaccination er en måde at formulere forståelser om reproduktive organer, kollektiv overlevelse, følelser af social eksklusion og kan ses som et udtryk for magtesløshed over for de globale magtstrukturer.

Vaccineskepsis blandt minoriteter er velkendt og velundersøgt, men der er brug for en dybere indsigt i dens kontekst, gruppetænkning, historiske forhold, politiske og socio-kulturelle sammenhænge, politisk udskamning og mediernes dækning.

 

Vi er nødt til at erkende, at vi, majoriteterne i højindkomstlandene, selv har andel i skylden for, at skepsis over for medicin og vacciner opstår
_______

 

Man kan ikke fikse et problem, man ikke forstår. Der er brug for meget bedre viden om minoriteters skepsis og om, hvordan denne skepsis næres, forstærkes og spredes. Og vi er nødt til at erkende, at vi, majoriteterne i højindkomstlandene, selv har andel i skylden for, at skepsis over for medicin og vacciner opstår. Hvis vi ikke er parate til at indse dét, så kommer vi aldrig til skabe basis for inklusion og lighed i sundhed. Den gode dårlige nyhed er at vi i dag er lige så skeptiske overfor videnskab, som mennesker var i Middelalderen.

Eksemplet med CIA’s skruppelløse anvendelse af falske vaccinationskampagner, som er veldokumenteret, viser, at sandheder og løgne opportunt væves ind i hinanden. Når vestlige stormagter kan finde på at misbruge én vaccine, så kan de finde på hvad som helst med deres vacciner. Korrekte nyheder bliver til falske nyheder i en bestemt social sammenhæng. Der er russiske netværk, som driver vaccineskepsis, fx overfor Pfizer-vaccinen, for at promovere Sputnik-vaccinen. Der er ikke noget quick fix – kun hårdt arbejde.

De bekymringer, som flygtninge kan have omkring bivirkninger ved medicinsk behandling og vacciner, er ofte ret grundlæggende og bygger på erfaringer og viden fra hjemlandet. Der skal en målrettet indsats baseret på dialog til for at skabe den viden, som sætter den enkelte i stand til at tage en beslutning om fx. vaccination eller behandling af diabetes. Det er en sund investering, der vil sikre en stærkere inklusion af etniske minoriteter i forebyggelse og behandling.

Etniske minoriteters vaccineskepsis er ikke kun en vaccineskepsis men en skepsis overfor de myndigheder, der oftest vil dem det ondt, og som derfor svigter deres del af velfærdskontrakten. For som flere udtrykte det på et nyligt folkemøde i bydelen Vollsmose i Odense: ’Hvorfor er I så forhippede på at vaccinere os nu – hvor var jeres omsorg for os før COVID-19? ■

 

Etniske minoriteters vaccineskepsis er ikke kun en vaccineskepsis men en skepsis overfor de myndigheder, der oftest vil dem det ondt, og som derfor svigter deres del af velfærdskontrakten
_______

 

Morten Sodemann (f. 1959) er professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet. Han er derudover overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og næstformand i Selskab for Indvandrersundhed. Han har lavet forskning i flere afrikanske lande og er forfatter til bogen: ”Sårbar? – det kan du selv være”. ILLUSTRATION: Morten Sodemann [FOTO: Lars Skaaning]