Professor Charles Glaser: Kina har gjort det for risikabelt for USA at opretholde forholdet til Taiwan
22.07.2021
”Det er ikke sikkert, at Kina vil anvende militærmagt mod Taiwan, men jeg tror, det er tilstrækkeligt sandsynligt, når det ikke længere er risikoen værd for USA. Givet Kinas øgede militærkapabiliteter og landets vitale interesser i Taiwan, der er vigtige, men ikke vitale for USA, så er det grundlæggende for risikabelt med et amerikansk forhold til Taiwan.‟
Interview af Markus Giessing
TAIWAN HAR FUNGERET som stridspunkt i Østasien i flere hundrede år. I de seneste år er problematikken om øen dog taget til, som Kina har skruet op for sin militære tilstedeværelse i Taiwan-strædet og i Det Sydkinesiske Hav. Samtidig har regeringen i Beijing et vedholdende og udtalt ønske om at få anerkendt øen som en del af Folkerepublikken Kina lige siden 1949.
Øen erklærede sig som en udbryderstat under navnet Republikken Kina, da kommunisterne under ledelse af Mao Zedong sejrede i den kinesiske borgerkrig, mens det nationalistiske parti Kuomintang (KMT) under ledelse af Chiang Kai-Shek flygtede fra fastlandet og tog kontrol over øen i 1949. I løbet af 1980’erne begyndte en demokratiseringsproces af Taiwan, og det første direkte valg blev afholdt i 1996. Det første anerkendte demokratiske valg blev afholdt i 2000, hvor den første præsident blev valgt, som ikke tilhørte det autokratiske KMT. Uanset lederskab har Kina gennem Taiwans levetid haft et ønske om at indlemme øen som en officiel del af landet.
USA har ikke haft diplomatiske forbindelser til Taiwan siden 1979, men har til gengæld haft en politik under navnet Taiwan Relations Act, som erklærer våbenstøtte til Taiwan og støtte til øens forsvar i tilfælde af krig. USA’s relationer til Taiwan er blevet heftigt debatteret de seneste år, hvor Kina i stigende grad har talt offensivt omkring sine territoriale krav over øen. Senest har Præsident Biden mødt den japanske premierminister Suga i april, hvor de netop diskuterede spørgsmålet om Taiwan.
RÆSON har talt med den amerikanske professor i statskundskab, Charles Glaser, der mener, at USA bør genoverveje sit forhold til Taiwan. Han mener, at et eventuelt militært sammenstød med Kina over Taiwan er for risikabelt.
RÆSON: I en artikel i Foreign Affairs skriver du, at ”en opstigende magt måske kan lykkedes med at opnå førhen uopnåelige mål og opnå nye mål, mens aftagende magter måske vil finde sine eksisterende forpligtelser i stigende grad bliver mere risikable og dyre.” Er det blevet for dyrt og risikabelt for USA at opretholde sit forhold til Taiwan?
GLASER: Ja, det er min holdning. Det er nu blevet for risikabelt. Det er ikke en bundlinje, som jeg er glad for, og jeg tror, det vil være uheldigt særligt for befolkningen i Taiwan. Men givet Kinas øgede militærkapabiliteter og dets meget større interesse i Taiwan, der er vigtige, men ikke vitale for USA, så tror jeg, at det er risikabelt at opretholde forholdet med Taiwan.
Vi anerkender ikke to separate lande, og derfor er vores policy dannet ud fra ét Kina. Det er et diplomatisk kunstgreb, men det leder os ikke hen til at anerkende Taiwan som et selvstændigt land fra hovedlandet Kina
_______
RÆSON: Kan du kort forklare, hvilke konkrete forpligtelser USA har til Taiwan, og er de ved at forandre sig, nu hvor Biden fx har mødtes med med den japanske premierminister?
GLASER: Mange refererer til de amerikanske forpligtelser som tvetydige. Jeg tror den faktiske og praktiske forpligtelse, via USA’s Taiwan Relations Act, er at sælge våben til Taiwan. Den forpligtelse siger, at vi betragter et angreb på Taiwan som et angreb på en vigtig interesse for USA. De fleste mennesker tror, at USA på nuværende tidspunkt er villig til at komme Taiwan til undsætning, hvis Kina angriber uprovokeret. Uprovokeret betyder her, at Taiwan ikke erklærer sig selvstændig eller kommer for tæt på selvstændighed.
Den måde, som jeg forstår forpligtelsen på, er, at hvis Kina udfører et uprovokeret angreb, så er USA villig til at komme Taiwan til undsætning. Men samtidig anerkender vi ikke officielt Taiwan som selvstændig fra Kina. Vi anerkender ikke to separate lande, og derfor er vores policy dannet ud fra ét Kina. Det er et diplomatisk kunstgreb, men det leder os ikke hen til at anerkende Taiwan som et selvstændigt land fra hovedlandet Kina.
Under Trump-administrationen var der øget officiel kontakt og flere embedsmænd, der besøgte Taiwan, hvilket ikke er sket før den regering, og den form for formel involvering med regeringen fortsætter
_______
USA har ikke en officiel ambassade i Taiwan. Der er et uformelt arrangement, hvor vi begge har repræsentanter, men det er ikke formelt. Indtil for nyligt har USA ikke engageret sig i højtstående diplomatiske interaktioner. Folk så det som meget vigtigt, da præsident Trump foretog et opkald med lederen af Taiwan, lige da han blev valgt. Under Trump-administrationen var der øget officiel kontakt og flere embedsmænd, der besøgte Taiwan, hvilket ikke er sket før den regering, og den form for formel involvering med regeringen fortsætter.
Amerikanerne har i løbet af årene forsøgt at få Japan til at sige, at hvis USA stod til at skulle forsvare Taiwan, så vil Japan hjælpe USA militært. Japan selv er gået i den retning over de seneste par årtier, og det seneste møde (mellem USA og Japan) er endnu et skridt i den retning. Det er derfor ikke en total omvæltning af japansk politik, men det er en yderligere klarhed i Japans retning.
Kina ser det som et uløst problem fra borgerkrigen i 1940’erne. Det er et meget vigtigt mål for Kina, og Taiwan er essentielt for dets syn på sig selv, dets status som en stormagt samt for dets respekt i det internationale samfund og for dets ambitioner
_______
RÆSON: I de seneste årtier har Kina ikke anvendt krig til at erobre nye territorier, men snarere anvendt blød magt til at opnå strategiske mål. Hvad får dig til at tro, at Kina vil gå i krig over Taiwan?
GLASER: Taiwan er speciel blandt alle de tilbageværende uløste territoriale stridigheder, fordi det er en vital interesse. Derudover er Taiwan velstående med en befolkning på 23-24 millioner mennesker, og Kina ser det som et uløst problem fra borgerkrigen i 1940’erne. Det er et meget vigtigt mål for Kina, og Taiwan er essentielt for dets syn på sig selv, dets status som en stormagt samt for dets respekt i det internationale samfund og for dets ambitioner.
Der findes andre stridigheder, men der er ingen, der er lige så vigtige. Der er stridigheder mellem Japan og Kina, flere stridigheder i det Sydkinesiske hav og selvfølgelig den fortsættende konflikt med Indien, men hvis man kigger på Taiwan, så er det omvendt meget farligere for Kina at forsøge at erobre Taiwan, men det er også en meget vigtig del af Kinas nationale selvforståelse og identitet.
Det er rigtigt, at Kina ikke for nyligt gået i krig, men det har brugt militære midler i grænsekonflikten med Indien, hvilket er en relativt ny eskalering af den langvarige konflikt. Samtidig har det brugt dets større økonomiske og militære kapabiliteter til at markere sig selv i det Sydkinesiske hav. Men du har ret, de har ikke gået i krig for at tage territorie bredt set gennem de seneste 12-13 år.
Hvis man ønsker at have det engagement og forsvare Taiwan og ønsker at beholde det sådan, så skal man klargøre og styrke det, hvilket er det, som Biden-administrationen gør, så skal vi bruge mere energi på at afskrække Kina, ellers skal vi træde helt tilbage
_______
Mit perspektiv er, at det ikke er sikkert, at Kina vil anvende militærmagt mod Taiwan, men jeg tror, det er tilstrækkeligt sandsynligt, således at det ikke længere er risikoen værd for USA. Det er et svært valg for mig, og nogle gange tænker jeg, at amerikansk policy og andre landes policies er uden for fornuftens grænser. Samtidig har jeg respekt, og jeg mener ikke, at positionen, hvor man engagerer og forsvarer Taiwan, som den nuværende regering har, er underlig.
Jeg ser bare risikoen anderledes. Og jeg mener bare, at hvis man ønsker at have det engagement og forsvare Taiwan og ønsker at beholde det sådan, så skal man klargøre og styrke det, hvilket er det, som Biden-administrationen gør. Men så skal vi også bruge mere energi på at afskrække Kina, eller træde helt tilbage. Det mener jeg er fornuftigt, og her er jeg nok en meget lille minoritet. Jeg siger ikke, at jeg tror, at amerikansk udenrigspolitik vil ændre sig på denne måde. Det er bare min analyse.
RÆSON: Dit argument lader til at være, at USA skal genoverveje sine militære forpligtelser i Taiwan, fordi det måske er for risikabelt og for dyrt, men hvis det var mindre risikabelt og mindre dyrt, hvad ville det gode argument så være for at have militære forpligtelser til en ø, der ligger mere end 12.000 kilometer fra USA?
GLASER: Et meget almindeligt argument er, at Taiwan er et meget vigtigt, relativt nyt og stort demokrati med 23 millioner mennesker. Derfor er det vigtigt, at USA har en politik, der støtter og promoverer demokratier. Det er en vigtig årsag.
Så jeg ville hellere bare undgå den konflikt med Kina, og så øge vores evne til at forsvare Japan, hvis det bliver nødvendigt, i stedet for at beskytte Taiwan som en måde at beskytte Japan på
_______
Et andet argument er, at vi har en økonomisk interesse i området. Jeg synes, det er et meget svagere argument, men man har hørt argumentet om, at Taiwan er en meget vigtig producent af de mest sofistikerede semiconducters. Man er bekymret for, at det ville falde under Kinas kontrol og ud af amerikansk kontrol.
Der findes endnu et argument, som er, at kinesisk ejerskab over Taiwan ville være militært værdifuldt for Kina, hvis det ønskede at ekspandere yderligere i regionen. For eksempel ville det sætte Japan i større risiko, hvis Kina kontrollerede Taiwan. Det er kun en ny debat. Der findes ikke rigtig en grundig analyse af det. Jeg tænker selv, at de militære fordele vil være relativt små. Men selv hvis der var militære fordele, så synes jeg ikke, at det er et stærkt argument.
Vi ved, at Kina har en stor interesse i Taiwan, men ikke helt, hvor stor interessen er for at kontrollere Taiwan. De fleste tænker, at Kina har meget lille interesse i at erobre Japan. Så hvis Kina kom mere i stand til det, betyder det ikke, at det ville være en meget større trussel overordnet set for Japan, fordi Kina ikke er så interesseret. Så jeg ville hellere bare undgå den konflikt med Kina, og så øge vores evne til at forsvare Japan, hvis det bliver nødvendigt, i stedet for at beskytte Taiwan som en måde at beskytte Japan på.
Hvis vi ikke beskytter Taiwan, så vil Japan tvivle på, at vi vil beskytte Japan, og Kina vil tvivle på, at vi vil beskytte Japan. På den måde kan det underminere amerikanske allierede
_______
Der er også et andet argument. Hvis vi ikke beskytter Taiwan, vil det underminere vores troværdighed hos vores allierede i forhold til at beskytte dem. Hvis vi ikke beskytter Taiwan, så vil Japan tvivle på, at vi vil beskytte Japan, og Kina vil tvivle på, at vi vil beskytte Japan. På den måde kan det underminere amerikanske allierede, og det kan tilskynde Kina til at true Japan. Jeg er også uenig i det argument. Jeg tror, der er flere måder at forstærke troværdigheden i vores forpligtelser overfor Japan. Det er nok det mest prominente argument, måske mere prominent end demokrati-argumentet.
RÆSON: Mit sidste spørgsmål handler om den eskalerende spænding de seneste år, som nogle kalder en ny kold krig. Du har tidligere nævnt risikoen ved atomafskrækkelse, idet både Kina og USA har atomvåben, der muligvis kunne anvendes i en direkte konfrontation mellem landede – med katastrofale konsekvenser til følge. Hvordan kan Biden-administrationen deeskalere spændingerne mellem de to lande?
GLASER: Det er et stort spørgsmål. Jeg tror ærlig talt ikke, der findes nemme løsninger. Engang tænkte jeg, og det gør jeg stadig, at der på nogle måder er meget mindre uenighed. En ny kold krig mellem USA og Kina ville tage en anden form end den mod Sovjetunionen. Primært fordi Kina er en så stor og velintegreret økonomi, hvilket Sovjetunionen aldrig var. Naturen i deres konkurrence vil derfor være anderledes.
Jeg tror, at den trussel, som Kina udgør for USA’s geopolitiske position, er mindre, end mange folk tror. I den kolde krig troede vi, at Sovjetunionen ville erobre det vestlige Europa. De fleste tror ikke, at Kina har den grad af ambition, selvom nogle mener, at de vil forsøge at erobre stater uden for nordøst Asien. Vi kender ikke rigtig omfanget af Kinas mål.
I den kolde krig troede vi, at Sovjetunionen ville erobre det vestlige Europa. De fleste tror ikke, at Kina har den grad af ambition, selvom nogle mener, at de vil forsøge at erobre stater uden for nordøst Asien. Vi kender ikke rigtig omfanget af Kinas mål
_______
Det var faktisk sådan her, jeg kom til spørgsmålet om Taiwan. I 2016 da jeg skulle skrive en lang artikel om Taiwan, troede jeg, at Taiwan var den eneste store geopolitiske uenighed mellem USA og Kina. Jeg troede, at hvis vi afsluttede vores engagement i Taiwan, at det ville reducere spændingerne mellem USA og Kina betydeligt, fordi jeg troede ikke, der var andet, der var lige så vigtigt.
Jeg er senere trådt lidt væk fra det synspunkt, men jeg tror faktisk stadig på det, på den måde, at jeg ikke tror, at det Sydkinesiske hav er særlig vigtigt, men at Taiwan er vigtig for begge sider – mest for Kina. Jeg kan forestille mig, men det sker måske ikke, at vi bryder vores forpligtelse til Taiwan, og at vores relation derfor ville blive mindre farlig. Der ville stadig være problemer fx med fair handel mellem USA og Kina. For jeg tror, at Kina har udnyttet det, og at USA har fortrudt noget af den hjælp, vi gav til Kina.
I virkeligheden er det ret ironisk, når Kina siger, at USA er fast besluttet på at holde Kina nede. USA var fortaler for og støttede Kinas indtræden i det internationale økonomiske system, som har været essentiel for Kinas vækst, og vi har handlet og delt viden og adgang på alle mulige områder
_______
I virkeligheden er det ret ironisk, når Kina siger, at USA er fast besluttet på at holde Kina nede. USA var fortaler for og støttede Kinas indtræden i det internationale økonomiske system, som har været essentiel for Kinas vækst, og vi har handlet og delt viden og adgang på alle mulige områder. Kineserne er derfor enten meget forvirrede eller foregiver noget andet end realiteterne, når de siger, at vi forsøger at holde dem nede. Nu over det seneste årti, hvor Kina virker mere unfair og urimelige, tror jeg, at USA handler efter at ’level the playing field’, særligt på det økonomiske område.
Jeg mener, at USA skal sige fra, når det kommer til intellektuel ejendom. USA skal være meget forsigtige med implementering af kommunikations- og internetsystem, som Kina har nem adgang til. Frygten for Huawei, selvom jeg ikke kender alle detaljerne, tror jeg er berettiget. Alle de her ting skal løses, og det tror jeg også, at de kan. Nogle kan måske løses med en delvis frakobling, andre ved større forsigtighed. Jeg tror dog ikke, der er en nem måde at opretholde status quo over Taiwan. ■
Alle de her ting skal løses, og det tror jeg også, at de kan. Nogle kan måske løses med en delvis frakobling, andre ved større forsigtighed. Jeg tror dog ikke, der er en nem måde at opretholde status quo over Taiwan
_______
Charles Glaser (f. 1954) er professor i statskundskab ved George Washington University, hvor han forsker i teorier om internationale relationer, sikkerhedspolitik og konfliktløsning. Han er forfatter til en række bøger, herunder Rational Theory of International Politics: The Logic of Competition and Cooperation (2010). ILLUSTRATION: Xi Jinping går med Joe Biden ved en velkomstceremoni i Beijing, 18. august, 2011 [Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix].
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
