Philipp A. Ostrowicz: Oversvømmelserne i Tyskland rykker på dramatisk og tragisk vis klimadebatten helt ind i tyskernes liv – og ind i den tyske valgkamp

19.07.2021

Med mere end 150 døde har den største oversvømmelseskatastrofe i Tyskland siden stormfloden i 1962 i Hamborg berørt Tyskland dybt. Oversvømmelserne har med ét bragt klimapolitikken til overfladen og synliggør også de politiske udfordringer, der er i vente. Nu kan klimaet spille en afgørende rolle i, hvem der skal regere Tyskland til september.

Af Philipp A. Ostrowicz

Næsten samtidig med at præsidenten for den Europæiske Kommission Ursula von der Leyen den 14.7.2021 præsenterer EU’s nye klima-lovpakke ”Fit for 55” med målet om en klimavenlig omstilling af hele EU’s økonomi, falder de første regndråber over Belgien og de tyske delstater Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz. Armin Laschet, ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen og kanslerkandidat for Tysklands konservative parti CDU, kritiserer i den sammenhæng Kommissionens forslag om at udfase benzin- og dieselbiler indtil 2035. Omvendt hilser De Grønnes formand Robert Habeck Kommissionens forslaget velkommen og kritiserer derimod den tyske regering for at føre en alt for fodslæbende klimapolitik. Vicekansler Scholz (SPD) hilser EU’s klimapakke velkommen, men peger på at den grønne omstilling også bør fokusere på social retfærdighed.

Samtidig tager regnen til i løbet af dagen. Meteorologer advarer imod kraftige regnfald og mulige oversvømmelser. De efterfølgende timer falder der i Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz mere end 200 liter regn per kvadratmeter i timen. Meteorologerne taler om en århundrede- hvis ikke årtusindhændelse. Regnen fører til hidtil ukendte oversvømmelser – huse bliver revet væk, hele landsbyer bliver ødelagt og mange mennesker mister alt. Det er foruroligende billeder. Katastrofen ender med at koste mere end 150 mennesker livet, og der er dermed tale om den største oversvømmelseskatastrofe i tysk historie siden oversvømmelserne i Hamborg i 1962.

Hertil dukkede der billeder op, hvor forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier på besøg i et kriseområde udtrykker sin dybe sympati og medfølelse med ofrene, mens Laschet står i baggrunden og ler og kommunikerer højlydt. En mildest talt uheldig opførsel for en politiker, der stræber efter kanslerposten
_______

 

Armin Laschets balancegang i klimaspørgsmålet
Som ansvarlig ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen rejser Armin Laschet straks til kriseregionen og besøger en række af de hårdtramte byer. Ud over at være ministerpræsident er Laschet også CDU’s spidskandidat til forbundsdagsvalget den 26. september, og Laschet regnes af politiske iagttagere med at arve kanslerposten efter Angela Merkel. Da Laschet bliver spurgt om klimapolitik i kølvandet på katastrofen, afviser han på tysk TV blankt, at ”politikken skal ændres blot på baggrund af én dags hændelser”. Parallelt hermed kræver han dog et højere tempo i klimapolitikken, men uden at blive konkret, og Laschet bliver for sine første kommentarer kritiseret for at virke utroværdig og vævende. Diskussionen om, hvad der skulle ske fremover, betegner han som ”teoretisk” og understreger, at regeringen jo allerede havde en klimapolitik, som skulle gennemføres. Hertil dukkede der billeder op, hvor forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier på besøg i et kriseområde udtrykker sin dybe sympati og medfølelse med ofrene, mens Laschet står i baggrunden og ler og kommunikerer højlydt. En mildest talt uheldig opførsel for en politiker, der stræber efter kanslerposten. Laschet måtte da efterfølgende også beklage.

Udover at Laschet åbenbart har svært ved at finde de rigtige ord, har han en yderligere udfordring. Hans eget parti, CDU, har været i regering de sidste 16 år. Set i et vælgerperspektiv virker det derfor ikke troværdigt, hvis Laschet stiller sig alt for kritisk over for regeringens klimapolitik. At den nuværende klimapolitik af mange betragtes som utilstrækkelig kom også til udtryk, da den tyske forfatningsdomstol i april 2021 underkendte regeringens klimalov fra 2019. Forfatningsdomstolen mente ikke, at loven tog nok hensyn til de kommende generationer og hævdede, at unges frihedsrettigheder krænkes, da ”irreversibelt høje byrder i forhold til emissionsreduktion udskydes til perioder efter 2030”. Med andre ord; der skal handles hurtigere i forhold til CO2-reduktion efter 2030, hvilket betyder en potentiel indskrænkning af den enkelte borgers frihed på mange områder i livet, herunder forbrug. Regeringen – der som bekendt består af en ”stor koalition” mellem CDU og SPD – var nødt til at præsentere en ny klimalov, som indeholder meget mere vidtgående mål end den seneste fra 2019.

Når man taler med CDU’s vælgere i Tyskland, peger nogle på, at det da egentlig går ret godt, og at man er bange for at miste en del af den økonomiske velstand som konsekvens af en radikal klimapolitik

_______

Laschets forhold til klimaspørgsmålet har i længere tid været kendetegnet af skiftende holdninger. Mange i Tyskland husker hans uheldige udtalelse i et stort tysk talkshow for to år siden, da Laschet udtalte, at ”af en eller anden grund er klimaspørgsmålet lige pludselig blevet et globalt tema”. Tidligere i år da Laschet vandt afstemningen i CDU om, hvem der fremover skulle være partiets kanslerkandidat, sejrede han over Friedrich Merz, som repræsenterede den mere konservative fløj i partiet, men også over Norbert Röttgen, som netop havde en mere progressiv og aktiv klimapolitik som mærkesag. Laschets dilemma og holdning kan dog anses for blot at afspejle CDU’s vælgere – og hertil hører, at Tyskland de sidste 29 år kun har haft tre kanslere.

Når man taler med CDU’s vælgere i Tyskland, peger nogle på, at det da egentlig går ret godt, og at man er bange for at miste en del af den økonomiske velstand som konsekvens af en radikal klimapolitik. Dertil er mange borgere bekymrede for begrænsninger i deres daglige udfoldelser gennem alt for mange bureaukratiske love i forhold til klimaområdet. Det er netop denne balancegang, som gør det svært for Armin Laschet at indfri forhåbninger til en ny klimapolitik, og samtidig undgå at opbakningen blandt de mere konservative vælgere smuldrer.

Har Socialdemokratiet en klimapolitik?
Da klimaloven fra 2019 skulle vedtages, var den blevet godkendt af begge koalitionspartier, CDU og SPD, og den eksisterende klimalov er dermed også socialdemokratisk politik. Olaf Scholz, som er SPD’s kanslerkandidat, men som også er vicekansler, og dermed stedfortræder for Angela Merkel, rejste da også straks til kriseregionen, fordi kansleren var på statsbesøg hos den amerikanske præsident Joe Biden. Scholz valgte at besøge delstaten Rheinland-Pfalz, som bliver regeret af en koalition mellem SPD, De Liberale (FDP) og De Grønne med socialdemokraten Malu Dreyer som populær ministerpræsident. Selvom der er en udtalt holdning blandt politikerne om, at katastrofen ikke skal bruges til at føre valgkamp, er Scholz’ optræden et klart tegn på, at også SPD ønsker at være synlig i katastrofen og især i Rheinland-Pfalz, hvor SPD’s vælgertilslutning er relativ høj.

Dilemmaet for socialdemokraterne består i, at industrielle arbejdspladser indtager en særlig rolle i Tyskland, og det er også derfor, at det er erhvervsministeren Altmaier, der stort set synes at tegne regeringens klimapolitik

_______

 

Scholz’ udfordring i forhold til forbundsdagsvalget er dog endnu større end Laschets. Socialdemokratiet i Tyskland har de senere år mistet rollen som folkeparti. Hvor partiet tidligere – senest under kansler Schröder i 00’erne – havde en vælgeropbakning på 30-40 pct., står partiet i dag til omkring 15 pct., og det er derfor helt utænkeligt, at partiet kan vinde valget. Samtidig er SPD blev kritiseret for, at deres klimapolitik er usynlig, og at partiet ikke har formået at etablere klimapolitik som en mærkesag. Selvom den nuværende miljøminister i den tyske regering, Svenja Schulze, er socialdemokrat, er det ofte erhvervsminister Peter Altmaier fra CDU, der er den fremtrædende aktør i forhold til klimapolitik. Dilemmaet for socialdemokraterne består i, at industrielle arbejdspladser indtager en særlig rolle i Tyskland, og det er også derfor, at det er erhvervsministeren Altmaier, der stort set synes at tegne regeringens klimapolitik. Især regeringens tøven i forhold til bilindustrien og udfasning af benzin- og dieselbiler, som også Laschet har taget op, er et godt eksempel på, at argumentet om at bevare arbejdspladser, tit vejer tungere end en mere vidtgående klimapolitik. Denne tankegang synes at forhindre en mere progressiv og innovativ tilgang.

Samtidig har SPD’s rolle som juniorpartner i koalitionen – hvilket diskussionen om regeringens klimapakke fra 2019 tydeligt har illustreret – vist sig at være problematisk. Således var spørgsmålet om en mere aktiv klimapolitik i 2019 tæt på at vælte regeringen, men SPD valgte at forblive i koalitionen og beholde regeringsmagten på trods af, at partiet høstede stor kritik for de mange kompromiser, som man valgte at indgå på klimaområdet.

Dengang, da oversvømmelserne gik over Elbens bredder i 2002 midt i en intens valgkamp, kunne kansler Gerhard Schröder – iklædt gummistøvler og regnjakke – udnytte katastrofen til sin fordel
_______

 

Gummistøvleeffekten
Det er dog ikke første gang, at Tyskland rammes af oversvømmelser, og heller ikke første gang at de har spillet en afgørende politisk rolle. De senere år har der været en del oversvømmelser i Tyskland, bl.a. i 2002 og 2013, og mange iagttagere har peget på, at oversvømmelserne i 2002 var afgørende for forbundsdagsvalgkampen samme år. Dengang, da oversvømmelserne gik over Elbens bredder i 2002 midt i en intens valgkamp, kunne kansler Gerhard Schröder – iklædt gummistøvler og regnjakke – udnytte katastrofen til sin fordel. Schröder rejse straks til oversvømmelsesregionerne og præsenterede sig selv som en handlekraftig kansler, der bl.a. besluttede at bruge hæren til at forhindre flere ødelæggelser og straks satte en stor hjælpepakke til ofrene i gang. Modkandidaten Edmund Stoiber fra CDU’s bayerske søsterparti CSU – som ellers stod til at vinde valget – valgte derimod at blive i Bayern og fortsætte sin valgkamp dér. Undersøgelser har efterfølgende peget på, at Schröders optræden bidrog med op til 7 pct. til SPD-valgsejren i 2002, hvilket afgjorde valget.

Men der er en stor forskel i dag i forhold til 2002, som ser ud til at forhindre en gummistøvleeffekt. I 2002 varede oversvømmelserne i flere uger, og dermed kunne den siddende regering skabe en vedvarende fortælling om, at kansler Schröders indsats var afgørende i forhold til at forhindre et værre scenarie. Denne gang er katastrofen sket indenfor et relativt kort tidsrum. Så lige nu handler det for politikerne om at se på ødelæggelserne og yde hjælp efter at skaden er sket, og CDU-kandidat Laschet (og ministerpræsident for Nordrhein-Westfalen) kan dermed ikke på samme måde fremstille sig selv som en handlekraftig aktør, der er med til at forhindre en værre situation; faktisk er det modsatte tilfældet. Laschets optræden kan næsten anses for at være kontraproduktiv for valgkampen – en omvendt gummistøvleeffekt.

Er vejen banet for en grøn valgkamp?
Retter man blikket mod De Grønne, ser situationen noget anderledes ud. Annalena Baerbock, som er de Grønnes spidskandidat til forbundsdagsvalget, var på ferie, da oversvømmelserne begyndte at hærge. Men da katastrofens omfang blev synlig, valgte hun at afbryde ferien og rejse til kriseregionen. Baerbock gjorde det dog klart, at det ikke skulle ses som en slags pressestunt eller valgkampmanøvre. I stedet skulle det hele foregå uden presse, og uden at Baerbock ville bruge det direkte i sin valgkamp. I modsætning til Laschet og Scholz, som begge har en officiel rolle i katastrofen, har Baerbock valgt at indtage en usynlig rolle. Samtidig peger katastrofen dog direkte på De Grønnes vigtigste mærkesag: en mere markant og omfattende klimapolitik, og strategien synes at være den, at man lader katastrofen tale sit eget tydelige sprog.

Katastrofen – og det kan lyde helt bizart – kan dog være De Grønnes mulighed for at få valgkampen på sporet igen
_______

 

I de senere måneder har Baerbocks valgkamp for De Grønnes ikke været den store succes. Lige efter Baerbocks kanslerkandidatnominering steg De Grønnes opbakning hos vælgerne til 26-27 pct. samtidig med, at CDU røg ned fra 30 til 24 pct. Lige pludselig så det således ud som om, at De Grønne realistisk set kunne vinde valget. Men da det kort efter kom frem, at Baerbock havde lagt et upræcist CV på nettet, havde glemt at angive en række biindtægter og endelig i hendes nye bog om fornyelse i Tyskland, havde skrevet direkte af fra offentligt tilgængelige kilder, dalede meningsmålingerne. De Grønne var tilbage på omkring 20 pct. af vælgeropbakningen ligesom i starten af året.

Katastrofen – og det kan lyde helt bizart – kan dog være De Grønnes mulighed for at få valgkampen på sporet igen. Baerbocks nominering er fra begyndelsen blevet betragtet som problematisk, da hun som mulig kansler skal lede en regering uden at have regeringserfaring som fx minister i en delstatsregering. De Grønnes anden formand, Robert Habeck, som bl.a. har været minister i Slesvig-Holsten, blev betragtet som mere erfaren og er yderst populær i befolkningen. Dog kan katastrofen nu give Baerbock fornyet anledning til at fokusere på klimapolitik og især på det spørgsmål, som netop også Forfatningsdomstolen har stillet: Hvordan kan Tyskland agere hurtigere og mere målrettet i klimakampen, og ikke mindst fokusere på det faktum at landet har behov for en mere vidtgående klimapolitik.

Katastrofen har vist, at klimaforandringer direkte påvirker menneskers levekår med store ødelæggelser og dødsfald til følge. Spørgsmålet er snarere, hvordan dette omsættes til politik. Her kan De Grønne bruge katastrofen i forhold til deres mærkesag
_______

 

Laschets udtalelse om at klimapolitik er ”teoretisk” rammer ind i vælgernes opfattelse af, at klimapolitik er møntet på noget fremtidigt, abstrakt og uhåndgribeligt. Det har katastrofen nu forandret. Førende klimaforskere i hele verden peger på, at den katastrofe, som vi lige nu er vidner til, er en følge af klimaforandringerne. Selvom det er svært at etablere en direkte forbindelse mellem disse konkrete oversvømmelser og klimaforandringerne, må katastrofen dog anses for at være en følge af klimaforandringer, hvor mere ekstreme vejrsituationer præger klimaet og det konkrete vejr. Det kan altså grundlæggendes ikke længere diskuteres, om klimaforandringerne findes og om disse har en virkning på vores liv. Katastrofen har vist, at klimaforandringer direkte påvirker menneskers levekår med store ødelæggelser og dødsfald til følge. Spørgsmålet er snarere, hvordan dette omsættes til politik. Her kan De Grønne bruge katastrofen i forhold til deres mærkesag. I forbindelse hermed er det vigtigt at tage hensyn til ofrene og dem, der har mistet alt i oversvømmelserne, men alligevel eksplicit pege på sammenhængene. Her ligger også nøglen til, om De Grønne kan ”kapitalisere” på katastrofen og vende stærkt tilbage i kampen om regeringsmagten.

Om katastrofen vil ændre på CDU’s muligheder for at vinde valget, må tiden op til den 26. september vise. Men klimaspørgsmålet i Tyskland er nu ikke længere abstrakt eller teoretisk, men helt konkret, og spørgsmålet er kommet for at blive. Der er mange scenarier for, hvordan en ny regering i Tyskland kan se ud, og en koalition mellem CDU og de Grønne, som mange for et halvt år siden anså som det mest sandsynlige, er måske blevet mindre sandsynligt. Men selvom de fleste tyskere foretrækker økonomisk tryghed frem for en mere aktiv klimapolitik, og selvom CDU kan tænkes at vinde valget med omkring 30 pct. ligesom i de aktuelle meningsmålinger, kunne det også tænkes, at De Grønne indgår en koalition med SPD og De Liberale (”Ampelkoalition”) med henblik på at gennemføre en mere radikal klimapolitik end hidtil. Kansleren vil i dette tilfælde hedde Annalena Baerbock og ikke Armin Laschet.

Indtil oversvømmelserne har valgkampen i Tyskland hverken handlet om de store udfordringer i det tyske samfund eller om ideologiske forskelle mellem partierne. Måske har CDU været alt for sikker på at vinde valget og dermed uhindret fortsætte regeringsarbejdet. Efter de katastrofale oversvømmelser er resultatet af valget nu helt åbent. Klimaforandringerne som verdens største udfordring er nu på dramatisk og tragisk vis rykket ind i menneskenes liv, og også for alvor ind i den tyske valgkamp. ■

Klimaforandringerne som verdens største udfordring er nu på dramatisk og tragisk vis rykket ind i menneskenes liv, og også for alvor ind i den tyske valgkamp
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden