Peter Viggo Jakobsen: Hjælp den afghanske befolkning – ræk hånden frem til Taliban
17.08.2021
Noget-for noget samarbejde med Taliban udgør vores største chance for at bevare de fremskridt, der er sket i Afghanistan siden 2001. Isolation og sanktioner vil sætte dem over styr, og Vesten og resten af det internationale samfund bør i stedet tilbyde en meget attraktiv belønning for god opførsel.
Analyse af Peter Viggo Jakobsen
DA USA TABTE Vietnamkrigen i 1975, afbrød Washington alle diplomatiske forbindelser til det nye styre og indførte en handelsembargo, der varede i 19 år. Det vil være en stor fejltagelse at slå ind på en tilsvarende kurs overfor den nye Taliban-regering i Kabul. I stedet for at forsøge at isolere Taliban-regimet diplomatisk, nægte det økonomisk assistance og støtte en mulig væbnet oprørskamp, bør Danmark, EU og USA gøre det stik modsatte: række hånden frem og tilbyde Taliban-regeringen støtte, såfremt den holder, hvad den lover.
Hvis Taliban skal vinde freden i Afghanistan, skal det nå til en fredelig forståelse med de ikke-pashtunske befolkningsgrupper, og de kræfter der fortsat har kapacitet til at yde væbnet modstand
_______
Talibans propagandamaskine har kørt på højtryk de sidste par år for at overbevise den afghanske befolkning og det internationale samfund om, at bevægelsen kunne tilbyde en bedre fremtid for Afghanistan end den korrupte regering i Kabul. Den har spillet på alle tangenter for at signalere, at Taliban anno 2021 ikke er det samme som Taliban anno 2001, der var kendt for at henrette sine modstandere på Kabul stadion, stene kvinder og nægte dem retten til arbejde og uddannelse.
Når noget lyder for godt til at være sandt, skal man være på vagt, og budskaberne fra Taliban skal tages med et kilo salt. Man skal dømme Taliban på deres handlinger og ikke deres løfter. Taliban har imidlertid stort set holdt deres løfter i den lyn-offensiv, der væltede regeringen i Kabul. De fleste byer faldt stort set uden kamp, og vi har ikke set mange massakrer og likvideringer af modstandere. Vi har heller ikke set det sammenbrud af lov og orden og de masseplyndringer, som fulgte i kølvandet på Saddam Hussein-regimets fald i Irak. Taliban har haft bemærkelsesværdigt styr på tingene.
Økonomisk støtte
Det er i alles interesse, at det fortsætter på denne måde. Hvis Taliban skal vinde freden i Afghanistan, skal det nå til en fredelig forståelse med de ikke-pashtunske befolkningsgrupper, og de kræfter der fortsat har kapacitet til at yde væbnet modstand. Taliban har ikke besejret sine modstandere militært; de valgte at trække sig uden kamp. Der er masser af våben i Afghanistan, der kan bruges til oprørskamp, og USA og NATO har uddannet og udrustet 20.000 elitesoldater, mens CIA har uddannet og støttet 5-10.000 militsfolk. Disse soldater har alle et højere niveau end den gennemsnitlige Talibankriger, og de vil udgøre en alvorlig trussel mod Taliban, hvis de ikke inkorporeres i det nye styres sikkerhedsstyrker, eller overbevises om ikke at indlede en væbnet oprørskamp.
Taliban vil have størst chance for at vinde freden og undgå den borgerkrig, som mange forudsiger, hvis den går i dialog med repræsentanter for de andre befolkningsgrupper, behandler hele den afghanske befolkning humant og får et godt forhold til det internationale samfund
_______
Taliban vil have størst chance for at vinde freden og undgå den borgerkrig, som mange forudsiger, hvis den går i dialog med repræsentanter for de andre befolkningsgrupper, behandler hele den afghanske befolkning humant og får et godt forhold til det internationale samfund. Taliban har brug for massiv hjælp, hvis de skal forhindre deres militære sejr i at udvikle sig til en humanitær og økonomisk katastrofe. FN vurderede i starten af 2021, at cirka 18 millioner af Afghanistans 40 millioner store befolkning får brug for humanitær hjælp i indeværende år. Dette behov er nu steget markant som følge af de flygtningestrømme, som Talibans magtovertagelse har skabt.
Hertil kommer, at 75 pct. af Afghanistans statsbudget i de senere år er blevet betalt af internationale donorer. Mange af disse penge er gået til at finansiere opbygningen af de store sikkerhedsstyrker, som nu er kollapset totalt. Men selv uden militære udgifter står Taliban med et enormt hul i statskassen. Det kan Taliban ikke lukke uden økonomisk støtte fra udlandet. De 40 millioner US dollars, som bevægelsen menes at tjene på beskatning af Afghanistans opium-produktion er en dråbe i havet i forhold til de summer, det vil kræve at fastholde levestandarden i Afghanistan.
Denne usædvanligt store økonomiske afhængighed af omverdenen bør Vesten udnytte til at lægge pres på det nye regime. Vesten skal fortsat yde økonomisk støtte til civil genopbygning og udvikling af Afghanistan afhængig af ”god opførsel”. Vesten skal kræve, at Taliban:
1) forhindrer al-Qaeda og andre terrorgrupper i at bruge afghansk jord som udgangspunkt for angreb på andre stater
2) giver Røde Kors og humanitære organisationer mulighed for uhindret at fortsætte deres arbejde i Afghanistan
3) respekterer basale menneskerettigheder
4) går i dialog med sine modstandere og behandler alle befolkningsgrupper ens
5) tillader kvinder at gå i skole og på arbejde uden for hjemmet.
Forskningen viser, at konditionalitet virker bedst, når den bygger på overlappende interesser og kombinerer begrænsede krav med attraktive gulerødder. De fem krav ovenfor er designet til at imødekomme disse succesbetingelser.
De imødekommer de minimumskrav, som Vesten og resten af statssamfundet realistisk set kan stille til det nye regime. Vestens engagement i Afghanistan har været drevet af at forhindre nye terrorangreb i at udgå fra afghansk jord og ønsket om at fremme stabilitet, menneskerettigheder og ikke mindst kvindernes vilkår. Derfor tager kravene til Taliban udgangspunkt heri og har til formål at fastholde de fremskridt, der er sket i Afghanistan siden 2001. Derimod giver det ingen mening at forlange, at Taliban skal bekæmpe opiumsproduktionen. Det vil være hovedløs gerning for Taliban at lægge sig ud med de kriminelle netværk, der styrer narkoproduktionen, før det har kontrol med sikkerhedssituationen i landet og har mulighed for at tilbyde bønderne, der dyrker valmuerne, alternative indtægtskilder.
Vesten og resten af det internationale samfund kan tilbyde en meget attraktiv belønning for god opførsel. På en international donorkonference i november 2020 blev der givet tilsagn om støtte for i alt 12 milliarder US dollars for perioden 2020-2024
_______
Det er i Talibans egen interesse at opfylde de fem krav. De tager udgangspunkt i suverænitetsprincippet, bygger på FN’s menneskerettighedserklæring og vil vinde bred opbakning blandt ikke-vestlige lande. Taliban vil ganske enkelt få svært ved at blive anerkendt som en suveræn stat af størstedelen af verdens øvrige stater, hvis bevægelsen ikke lever op til dem.
En international strategi
Hvad angår det første krav, har Kina allerede har gjort klart, at det ikke vil acceptere, at Taliban samarbejder med terrorgruppen ETIM, der støtter uighurerne i Xinjiang-provinsen. USA har også meldt ud, at det vil angribe enhver terrorgruppe i Afghanistan, der udgør en trussel imod amerikanske interesser. Fortsat samarbejde med grupper, der står bag terror i andre lande, vil derfor true Talibans magtposition direkte. Bevægelsen har ingen ideologisk interesse i at støtte angreb i andre lande, fordi det har en national agenda. Det ønsker at skabe et islamistisk styre i Afghanistan ikke at udbrede den til resten af verden. Derfor kan Taliban kappe båndene til al-Qaeda og tilsvarende grupper uden at gøre vold på sin egen ideologi.
De fire øvrige krav bygger på de løfter, som Taliban selv har givet den afghanske befolkning og det internationale samfund i sin propanda. De kræver dermed blot, at bevægelsen skal leve op til egne løfter.
Vesten og resten af det internationale samfund kan tilbyde en meget attraktiv belønning for god opførsel. På en international donorkonference i november 2020 blev der givet tilsagn om støtte for i alt 12 milliarder US dollars for perioden 2020-2024. Størstedelen af disse penge kommer fra USA, EU, Verdensbanken og individuelle EU- og NATO-lande. Det forhold, at pengene allerede er stillet Afghanistan i udsigt, gør det meget håndgribeligt for Taliban, hvad de går glip af, hvis de ikke lever op til de vestlige krav. Pengene var i forvejen betinget af fremskridt i fredsprocessen, bekæmpelse af korruption med videre, hvorfor det ligger lige til højrebenet at bruge konditionalitet i forhold til Taliban også.
Danmark bør derfor i samarbejde med de andre nordiske lande søge at overbevise EU og USA om at bruge konditionalitet frem for isolation og økonomiske sanktioner til at påvirke Taliban-regeringen i Kabul
_______
Konditionalitetsstrategien bygger på den forudsætning, at Taliban kan holde sammen på sine mange interne fraktioner og føre en sammenhængende politik. Det er langt fra givet, men Vesten og Afghanistans naboer har en fælles interesse i, at det sker.
Taliban udgør en bedre samarbejdspartner end den forrige regering af to grunde. Den første er, at Taliban historisk set har været meget mindre korrupt. Det øger sandsynligheden for, at international hjælp vil blive brugt til udvikling i stedet for personlig vinding. Den anden grund er, at Taliban er ideologisk/religiøst styret. Den har en national vision om et Afghanistan styret på et islamistisk grundlag. Det bryder vi os ikke om i Vesten, men det betyder, at Taliban vil se en interesse i at få hele landet og staten til at fungere fremfor blot at varetage snævre regionale interesser. Udfordringen bliver at påvirke Taliban til at fremme sin vision med fredelige midler frem for vold.
Den skitserede strategi udgør vores største chance for at fastholde de fremskridt, der er blevet skabt i Afghanistan mht. sundhed, menneskerettigheder og kvinders vilkår. Danmark bør derfor i samarbejde med de andre nordiske lande søge at overbevise EU og USA om at bruge konditionalitet frem for isolation og økonomiske sanktioner til at påvirke Taliban-regeringen i Kabul. De nordiske lande har til sammen givet tilsagn om at støtte Afghanistan med 1,2 mia. dollars i 2021-24. Det er næsten lige så meget som EU-Kommissionen, og det giver Norden donormuskler nok til at fange EU og USA’s opmærksomhed. En konditionalitetsstrategi er svær at gennemføre med succes, men forsøget bør gøres, fordi isolation og sanktioner vil øge risikoen for ustabilitet, borgerkrig og nye flygtningestrømme med kurs mod Europa. En sådan udvikling vil sætte de fremskridt, der er sket i Afghanistan siden 2001 uigenkaldeligt over styr. ■
En konditionalitetsstrategi er svær at gennemføre med succes, men forsøget bør gøres, fordi isolation og sanktioner vil øge risikoen for ustabilitet, borgerkrig og nye flygtningestrømme med kurs mod Europa
_______
Peter Viggo Jakobsen (f.1966) er lektor ved Forsvarsakademiet, og professor (deltid) ved Center for War Studies, Syddansk Universitet. Han har en kandidat og ph.d.-grad. i international politik fra Aarhus Universitet. ILLUSTRATION: Talibanmedlemmer patruljerer i Kandahar, Afghanistan, 17. August 2021. [FOTO: Stringer/EPA/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
