27.03.2021

”Jeg kan huske, da vi i 2004 under min tid som udenrigsminister havde en fange i Guantánamo-fængslet. For at bruge det udtryk, som S bruger konstant i øjeblikket, så havde han jo også ”vendt Danmark ryggen” ved at tage til Afghanistan for at kæmpe sammen med Taliban og Al-Qaeda. Men dengang var der slet ikke grænser for, hvor hårdt Socialdemokratiet gik til os, for at jeg skulle få ham hjem.”

Interview af Vilhelm Juhler Kjær

RÆSON: Havde du hentet de danske børn hjem fra syriske fangelejre, da du var udenrigsminister?
STIG MØLLER: Ja, det havde jeg da – og hvis ikke, havde jeg fået verbalt tæsk af Socialdemokraterne i alle spørgsmål i spørgetimen. Det, du skal forstå, er, at det jo er Udenrigsministeriets opgave at hjælpe alle danskere i udlandet. Vores opgave er enten at få dem hjem, eller hvis de sidder i fængsel, at vores konsul besøger dem og sørger for, at de får en ordentlig behandling i retssystemet. Det har altid været opgaven med danskere, der kommer i vanskeligheder i udlandet.

Jeg kan huske, da vi havde en fange i Guantánamo-fængslet i 2004. Der var jo slet ikke grænser for, hvor mange spørgsmål jeg ville få i spørgetimen fra Socialdemokraterne om, hvornår jeg ville hente ham hjem. For at bruge det udtryk, som de bruger konstant i øjeblikket, så havde han jo også ”vendt Danmark ryggen”. Han havde da så sandelig vendt Danmark ryggen, da han tog til Afghanistan for at kæmpe sammen med Taliban og Al-Qaeda. Hvis ikke det er at vende Danmark ryggen, så ved jeg da ikke, hvad der er.

Men dengang var der slet ikke grænser for, hvor hårdt Socialdemokratiet gik til os, for at jeg skulle få ham hjem fra Guantánamo. Så der er også et kæmpe skift der i Socialdemokratiets politik – særligt i deres rets-, politi- og udlændingepolitik. Jeg mener principielt, at det er Danmarks opgave, at man får hjulpet danskere i udlandet – og hvis der er nogen, der har brug for hjælp, så er det da i hvert fald børnene i Syrien.

 

Hvis vi forlanger, at andre lande henter deres statsborgere hjem fra Danmark, så kan vi ikke bare komme og sige, at vi ikke gider tage vores egne
_______

 

RÆSON: Hvad tænker du så om, når dit eget parti, Konservative, er ude at bakke op om regeringens linje i forhold til børnene i Syrien?
STIG MØLLER: Nå ja, men det er jo bare fordi, at jeg har det synspunkt, at det er vores pligt at hjælpe de danskere, der er i nødsituationer i udlandet og at tage dem tilbage igen, uanset om jeg kan lide dem eller ej. Fordi jeg sympatiserer bestemt ikke med kvinderne, men det kan bare ikke komme an på, om jeg, regeringen eller Folketinget sympatiserer med dem eller ej. Altså jeg har hjulpet folk hjem, hvor jeg tænkte, at det da var bedre, hvis de var rådnet op dernede.

Den anden del af det er, at jeg også som udenrigsminister skulle rende rundt til andre lande og bede dem om at tage deres egen borgere hjem fra Danmark, og det sagde nogle af dem nej til. Nu siger kurderne og amerikanerne, at vi skal tage børnene hjem fra de her lejre – for hvorfor skal kurderne have problemet?

Det er nu engang danske statsborgere, der er rejst ned for at bekrige og gøre livet mere vanskeligt for kurderne. Og hvis vi forlanger, at andre lande henter deres statsborgere hjem fra Danmark, så kan vi ikke bare komme og sige, at vi ikke gider tage vores egne. Så kan det godt være, at de andre politikere siger, at det er ulogisk, men for mig er det logisk. Men jeg er sikkert også miljøskadet som tidligere udenrigsminister.

RÆSON: Hvad synes du generelt om mennesker, der får frataget deres statsborgerskab, fordi de rejser ned til Mellemøsten og tilslutter sig terroristorganisationer?
STIG MØLLER: Det kan man jo ikke bare gøre. Vi er i et internationalt samarbejde. Det var det, vi lærte efter Anden Verdenskrig. Vi skal ikke have folk i verden, der render rundt uden statsborgerskab. Det var en af de aftaler, der blev sikret i forbindelse med menneskerettighedskonventionerne i gamle dage. Førhen skilte man sig bare af med sine statsborgere, som fx den danske konge med ballademagerne til Frankrig. Men så fandt man ud af, at vi hænger på vores egne statsborgere.

Tilbage i 1800-tallet kunne man bare smide ubehagelige borgere til et andet land, men efter Anden Verdenskrig var der mange, der pludselig var statsløse, og det blev problematisk. Derfor kan man kun tage statsborgerskabet fra folk, hvis de har et dobbelt statsborgerskab.

 

Du forulemper ikke andre lande med dine uvorne statsborgere: De er jo vokset op hos dig og er et produkt af dit uddannelsessystem
_______

 

RÆSON: Hvad så du gerne, at oppositionen gjorde ift. spørgsmålet om børnene i Syrien?
STIG MØLLER: Jeg skal ikke gå i rette med dem. Jeg kan ikke lide, når folk, der har trukket sig ud af politik frivilligt, skal rende rundt og blande sig i, hvad dem, der stadig er der, laver nede på fodboldbanen. Så er jeg jo en mandagstræner, ikke? Så har jeg spillet og sat mig op på bænken for at råbe, hvad de andre skal gøre nede på banen. Jeg kan kun udtrykke min egen mening. Jeg vil ikke begynde at belære den Konservative Folketingsgruppe.

RÆSON: Men hvad havde du så selv gjort i samme situation?
STIG MØLLER: Jeg havde sagt, at de skulle hjem. Det er spillereglerne. Man kan bande stygt over spillereglerne, men sådan er det i det internationale samfund. Du forulemper ikke andre lande med dine uvorne statsborgere: De er jo vokset op hos dig og er et produkt af dit uddannelsessystem. Det system kan have fejlet, men det er dit problem. Det kan godt være, at din uddannelse og opdragelse af denne her borger har fejlet, men det vil andre lande ikke hænge på. At følge de internationale spilleregler er, at man tager sine egne statsborgere hjem og så straffer dem i eget land.

Ellers sidder der jo også mange danskere i Thailand, som ikke vil udlevere dem, fordi de selv vil straffe dem. På samme måde er det også i orden, hvis man kan lave en midlertidig, international domstol for IS-krigerne, fordi det så kører efter spillereglerne. Men man kan ikke bare efterlade sådan et problem til kurderne, fordi det er et dansk problem. Det er danske børn, som er produkt af danske mødre, som er produkt af det danske samfund. Om vi kan lide det eller ej, så kommer de herfra. Der er noget, der er gået galt her – men det kan vi ikke lade kurderne betale for.

 

Det, at Mette Frederiksen besøger Israel under en valgkamp… ja, hvis vi andre havde gjort det, så tror jeg nok, at vi havde hørt fra Socialdemokratiet
_______

 

RÆSON: Er der grænser for, hvor meget indflydelse man kan have på ændringer i den konkrete, førte politik, når man tiltræder som udenrigsminister?
STIG MØLLER: Nej, det har man faktisk total indflydelse på. Men som ny udenrigsminister skal du tænke over, hvad konsekvenserne bliver, hvis du lægger tingene om. Jeg lavede fx med det samme det danske stemmesvar til Israel om i FN’s generalforsamling, hvor vi hidtil havde stået på den palæstinensiske side sammen med Sverige – det var en af mine første handlinger som udenrigsminister. Der sagde jeg, at vi ikke skulle stå sammen med Sverige, fordi de naturlige partnere for os i forbindelse med Israel var Storbritannien og Tyskland. Det var før jul i 2001, at jeg lavede den ændring – dvs. få uger efter min tiltrædelse – så du kan altså ændre politikken med det samme.

Men jo, et land står stærkest på lang sigt, hvis det har en nogenlunde fast kurs på udenrigspolitikken og ikke skifter udenrigspolitik, som andre skifter skjorte. Derfor har vi haft en lang tradition for, at man har et nogenlunde bredt flertal bag sig i udenrigspolitikken i Danmark. Det gør det også muligt, at den ene udenrigsminister kan tage over fra den forrige, uden at respekten eller anerkendelsen af Danmark forsvinder. Det ville være sværere, hvis man skiftede udenrigspolitik ofte. Men man kan skifte kurs, som man vil.

RÆSON: Er der tale om et kursskifte for Socialdemokratiet, når kigger på Mette Frederiksens tur og samarbejde med Israel ift. vacciner, uden at der bliver talt meget – eller overhovedet – om Palæstina?
STIG MØLLER: Socialdemokratiet har altid været meget kritiske overfor Israel. Det var de især under Mogens Lykketoft, og den linje var Socialdemokraternes i mange år. De var meget pro-palæstinensiske. Der kan man bare konstatere, at det, at Mette Frederiksen besøger Israel under en valgkamp… ja, hvis vi andre havde gjort det, så tror jeg nok, at vi havde hørt fra Socialdemokratiet.

 

Regeringen fik bare styrket Netanyahus valgkamp, og det ville ikke normalt være socialdemokratisk politik at øge Netanyahus valgchancer
_______

 

RÆSON: Hvad er i din optik ellers atypisk ved dette nye samarbejde med Israel?
STIG MØLLER: Der er jo slet ikke noget samarbejde. Det var bare Mette Frederiksen, der tog ned til Israel for at sende signaler hjem til Danmark. Noget andet, der er underligt, er, at det var midt i en israelsk valgkamp, og at Netanyahu også havde inviteret andre derned – men det var kun Danmark og Østrig, der ville. Norge kom fx ikke. Så det var jo en del af hans valgkamp at vise, at han er sådan en verdensmand, at andre regeringsledere vil rejse til Israel og besøge ham, fordi han er mester i corona.

Regeringen fik bare styrket Netanyahus valgkamp, og det ville ikke normalt være socialdemokratisk politik at øge Netanyahus valgchancer. Jeg tænker bare, at hvis vi i den borgerlige lejr havde lavet det nummer i slutspurten af Netanyahus valgkamp, så var vi blevet kaldt til spørgsmål og spørgetimer i tide og utide af Socialdemokratiet.

RÆSON: Er der også tale om udenrigspolitiske signaler, som statsministeren forsøger at sende?
STIG MØLLER: Nej. Jeg tror, at de signaler er til hjemmebrug: for at vise danskerne, lige præcis hvor meget Mette Frederiksen er klar til at gøre noget for at løse coronakrisen. Hvis det havde været et signal, der skulle sendes til omverdenen, så var hun ikke taget afsted. Der var en generel mangel på udenrigspolitisk forståelse ved den rejse; så ja, det var et brud på socialdemokratisk udenrigspolitik – og en mangel på udenrigspolitisk forståelse – i spørgsmålet om Israel og Palæstina, fordi det netop var til hjemmebrug. ◼

 

De signaler er til hjemmebrug: for at vise danskerne, lige præcis hvor meget Mette Frederiksen er klar til at gøre noget for at løse coronakrisen
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne