Olav Hesseldahl: Vores repræsentative demokrati, som det så smukt hedder, er ikke repræsentativt
22.05.2021
Det handler om demokratiets overlevelse. Hvordan sikrer vi, at Folketinget også består af medlemmer, der er repræsentanter af folket, og hvad der deri ligger af pluralisme i interesser, drømme, hverdagserfaringer, holdninger og menneskesyn? Hvordan sikrer vi, at der ikke går elitisme i parlamentet? Hvordan sikrer partierne, at de ikke bliver indesluttede – og måske endda magtfuldkomne?
Kommentar af Olav Hesseldahl
DEN, DER TROR AT DEMOKRATIET er et fastnaglet, galvaniseret sikkerhedsnet under det vestlige samfund, tager grueligt fejl. Demokratiet kræver stærke institutioner, såvel som en stærk demokratikultur. Demokratiet er og skal være dynamisk, organisk, iterativt og til løbende forhandling. Det kan institutionerne ikke sørge for – det er kulturens og åndens opgave. Og jeg ser en stor udfordring for det danske demokrati, der netop handler om vores politiske kultur.
I dag har vi en kultur i de politiske partier, der honorerer partiloyalitet og god og tro tjeneste i en grad, der gør, at det danske parlaments sammensætning ikke minder om sammensætningen i befolkningen. Vores repræsentative demokrati, som det så smukt hedder, er ikke repræsentativt. Godt nok er der kommet flere kvinder, og vi nærmer os ligestilling, men sammensætningen på uddannelserne tipper til de veluddannede. Medlemstallet i partierne falder også og er et tegn på, at partierne har mistet den folkelige forankring.
Partitoppen kender hinanden fra de glade DSU-dage. Sagt på en anden måde, så er Socialdemokratiets topskolet og rekrutteret gennem ungdomsafdelingen, og det nærmer sig sarkastiske dimensioner, når vores erhvervsminister aldrig har bestridt et erhverv
_______
Fra, siden Anden Verdenskrig, at være på ca. 570.000 medlemmer og cirka 20 pct. af vælgerne, har partierne i 2019 140.000 medlemmer, hvilket svarer til cirka 4 pct. af vælgerne. Hvis vi derudover kigger på sammensætning af ministre og rådgivere i regeringen, tegner Altingets netværkskortlægning fra sommeren 2020 en karikatur; partitoppen kender hinanden fra de glade DSU-dage. Sagt på en anden måde, så er Socialdemokratiets topskolet og rekrutteret gennem ungdomsafdelingen, og det nærmer sig sarkastiske dimensioner, når vores erhvervsminister aldrig har bestridt et erhverv, men blot haft arbejde i ”bevægelsen”, som man kalder alle organisationerne, der er beslægtet med Socialdemokratiet. Man kan kigge på alle partilederne og konstatere, at de er ”født” i partierne og siden har gjort karriere her.
Manglen på repræsentation skaber et akut og et langsigtet behov for at skabe større fantasipluralisme i de etablerede partier. Fantasi er den motor, der har drevet alle voldsomme samfundsudviklinger, da fantasien er den evne, du har til at forestille dig scenarier og situationer, der er anderledes end det eksisterende. Desto flere med god fantasi, desto større pluralisme i forestillingsevnen er det. Og det er en nødvendighed, når politikere skal forestille at lave politik, der kommer mange til gavn.
Det akutte behov handler om at håndtere aktuelle problemstillinger med den størst mulige fantasi. Hvordan er det at være marginaliseret, stigmatiseret person uden uddannelse? Hvordan er det at betale topskat, bo på et slot og føle sig som verdensborger? Hvordan er det at være muslim, buddhist, satanist, hedensk i Danmark? Det kræver simpelthen repræsentanter fra alle samfundets afkroge at lave en fantastisk fantasifuld smeltedigel af et parlament. En global pandemi som COVID-19 har spredt sine tentakler ud i alle samfundets kroge – startede som en sundhedskrise, muterede til en økonomikrise og bliver måske en social- og psykiatrisk krise. Ja, måske det endda ender med at være en krise for demokratiet. Det kræver en fantasi at håndtere!
Halvvejs inde i valgperioden har 12 skiftet parti, mod typisk tre i en hel valgperiode. Det kan alt andet lige føre til politikerlede og skabe mindre opbakning til demokratiet som styreform
_______
Hvis et parlament skal udvikle og beslutte lovgivning og forvalte statens midler mest utilitaristisk og for fremtidens bedste, så kræver det fantasi og evnen til at sætte sig ind i mange menneskers hverdag og forestillinger. En pandemi med uanede konsekvenser kræver, at lovgivernes fantasi spænder over et facetteret mangefold af livssituationer, tanker, drømme, forestillinger om verdens sammensætning, interesser, indignationer og holdninger. Vanetænkning, solide netværk, stærke partiapparater og -loyalitet, fossilerede tankestrukturerer, politisk taktik og strategi er decideret farlige for fremtiden og er med til at ensrette og strømlinje vores parlament og alle folketingsmedlemmernes evne til at fantasere.
Det langsigtede behov handler om demokratiets overlevelse. Hvordan sikrer vi, at Folketinget også består af medlemmer, der er repræsentanter af folket, og hvad der deri ligger af pluralisme i interesser, drømme, hverdagserfaringer, holdninger, menneskesyn osv.? Hvordan sikrer vi, at der ikke går elitisme i parlamentet? Hvordan sikrer partierne, at de ikke bliver indesluttede – og måske endda magtfuldkomne? Ikke på noget andet tidspunkt siden grundloven fra 1953 har så mange skiftet parti i én valgperiode. Halvvejs inde i valgperioden har 12 skiftet parti, mod typisk tre i en hel valgperiode. Det kan alt andet lige føre til politikerlede og skabe mindre opbakning til demokratiet som styreform. Samtidig kan det skabe tvivl og mistillid til det repræsentative system, der er et kerneelement i det konstitutionelle demokrati, og fokus i partierne bliver flyttet væk fra repræsentativitet og fantasipluralisme.
Jeg har selv været med til at etablere et parti for ganske nyligt. Vi stoppede det på målstregen og puttede projektet i skrivebordsskuffen, så jeg kan ikke fortælle så meget mere. Med inspiration fra den amerikanske platform Justice Democrats, der forsøger at få flere fra folkedybet ind i Kongressen og mest succesfuldt med Alexandria Ocasio-Cortez, der har fået sæde i Repræsentanternes Hus, ville vi lave en mere mangfoldig opstillingsliste, end det kendes fra de etablerede partier.
Vi ville skabe et parti med en hidtil uset sammensætning af mennesketyper, så vores fantasipluralisme og evne til at forestille os, at ting kunne være anderledes, potentielt ville kunne forandre det danske demokrati, når vi pumpede en masse nye typer ind i Folketinget
_______
Vi ville skabe et parti med en hidtil uset sammensætning af mennesketyper, så vores fantasipluralisme og evne til at forestille os, at ting kunne være anderledes, potentielt ville kunne forandre det danske demokrati, når vi pumpede en masse nye typer ind i Folketinget, der så skulle bidrage til at forandre og skabe Danmark i maskinrummet. Vi fik shortlistet et halvt hundrede navne på folk, der har gang i spændende praksisser, og som vi vurderede kunne være interesserede i politik. Det var fx en succesfuld iværksætter, der ville lave erhvervspolitik, en skolelærer der ville lave skolepolitik, en klimaaktivist der ville lave klimalov osv. Desværre gik partiet i sig selv, inden det gik i gang, og uden at fortælle for meget så blev kongstanken om at få flere typer folk til at gå ind i politik, hjemløs. Fantasipluralismen blev nedfrosset med partiet, fordi de eksisterende partiers apparater fordrer hårdarbejdet loyalitet og troskab til partiet, snarere end vildskab og nye mennesketyper.
Initiativet til at skabe mere fantasipluralisme bor hos partierne, der skal opsøge talent. Vi har selvfølgelig danske undtagelser, som fx Tommy Ahlers, der har tilvalgt politik og tilmed har gjort det med stor succes. Min egen 71-årige mor, der igen har sat nålen fra Dansk Sygeplejeråd i uniformen og taget en vaccineringstjans, har tjent et langt og værdigt liv som socialindigneret sygeplejerske. Sideløbende har hun skrevet lærebøger og undervist fremtidens sygeplejersker samtidig med at have besiddet adskillige formelle og uformelle hverv i diverse foreningskontekster og skoleorganer. Hun har revolteret systemet og været en evig pine/gave for hospitalsdirektioner. Min mor har været oplagt som politiker! Hun er aldrig blevet spurgt. Men hun har heller opsøgt partierne, fordi hun ikke har fundet den platform attraktiv for samfundsforandring. Hvordan sørger vi alle for, at det match kan realiseres? Hvordan sørger vi for, at der kommer flere mennesketyper ind i partierne, og fantasipluralismen får bedre vilkår? Hvordan sørger vi for, at det danske folkestyre bliver mere repræsentativt?
Jeg tror, at det danske samfund har brug for et parlament, der rent faktisk er i stand til at forestille sig kompleksiteten af sine beslutninger. Vi har eksperimenter som borgerforslag, hvor 50.000 underskrifter kan udløse en behandling i parlamentet – eller idéen om et Borgerting i klimaloven. Der er mange eksperimenter, men hvis vi skal starte ved det eksisterende, så burde partierne være endnu mere bevidste om deres repræsentativitet. Jeg opfordrer derfor alle etablerede partier til at kigge på deres kandidatlister til det forestående kommunal- og regionalvalg. ■
Der er mange eksperimenter, men hvis vi skal starte ved det eksisterende, så burde partierne være endnu mere bevidste om deres repræsentativitet
_______
Olav Hesseldahl (f. 1985) er cand.mag. i filosofi og demokratiiværksætter, der bl.a. står bag non-profit organisationen Ungdomsbureauet og Ungdommens Folkemøde. Olav sidder også i bestyrelsen for Roskilde Festival og Akademiet for Social Innovation, samt bestrider næstformandsposten for Foreningen Folkemødet. Til daglig er Olav direktør i Melting Pot Foundation. ILLUSTRATION: Nicolai Wammen, Simon Kollerup, Peter Hummelgaard og Joy Mogensen afholder pressemøde om økonomien omkring de skærpede coronarestriktioner, Finansministeriet, København, 24. oktober 2020. [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix]
Redaktører: Mads Fabricius Grand samt chefredaktionen
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
