28.05.2021

.

Danske kvinder har øremærket barsel i 14 uger. Dertil kommer graviditetsorlov før fødslen. Danske mænd har derimod ikke ret til mere end to uger sammen med moderen umiddelbart efter barnet er født. Fortalere for øremærket barsel til mænd håber nu, at et EU-direktiv, der pålægger medlemsstaterne at indføre 9 ugers barsel til hver forælder, kan bruges som krumtap til at forbedre kvinders karriere. Men lige rettigheder mellem forældre er i sig selv et prisværdigt mål.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Ekspertkommentar af Birthe Larsen og Anne Sophie Lassen, Copenhagen Business School

ØREMÆRKET BARSEL til mændene kan både skabe mere ligestilling mellem mænd og kvinder og rette op på den skævvridning i rettigheder til tidligt samvær med børnene, som der er mellem moren og faren. I dette indlæg skriver vi primært om den helt traditionelle kernefamilie – en far, en mor og en baby. Både for at simplificere fremstillingen og fordi studier viser, at der i andre forældrekonstellationer er mere lighed. Men det er værd at bemærke, at medmødre har samme rettigheder som fædre, så forbedrede rettigheder til fædre kan også komme forældre i andre konstellationer til gode. Der kan dog være behov for særlige regler for de familier, hvor der kun er én forælder.

 

Ved den seneste store barselsreform i 2002 afskaffede man den øremærkede barsel til fædre, og udvidede den delte barsel. Konsekvensen var, at mange mænd tog mindre barsel
_______

 

Engang havde danske fædre (og medmødre) øremærket barsel i Danmark. Det blev indført i 1998, og gav ret til to ugers barsel alene med barnet, efter moren havde holdt sin barsel. Mange fædre benyttede den øremærkede barsel. Og et studie viser, at disse to ugers øremærkede barsel til faren havde positive effekter på kvinders løn og karriere. Ved den seneste store barselsreform i 2002 afskaffede man den øremærkede barsel til fædre, og udvidede den delte barsel. Konsekvensen var, at mange mænd tog mindre barsel. Den daværende regering argumenterede for, at familierne – ikke staten – skulle bestemme fordelingen. Men argumentet om det frie valg hviler på, at både mødre og arbejdsgiver er med på, at far skal på barsel. Det er langt fra sikkert, at det er tilfældet. En øremærket barsel stiller unægtelig fædre i en bedre forhandlingsposition.

Det interessante er dog, at det frie valg ikke på samme måde omfatter mødre. De 14 ugers øremærket barsel til mødre bliver taget for givet. I de familier, hvor mødre vil tilbage på arbejdet, bortfalder disse uger. Og mens amning og hvile efter fødsel ofte bruges som argument for behovet for den øremærkede barsel til mødre, er der næppe nogen grund til en yderligere udvidelse; de danske kvinder tager i dag 90 pct. af al barslen. For en god ordens skyld, må vi hellere slå fast, at vi bestemt ikke bestrider vigtigheden af de første måneders barsel for både mor og barn, og de gavnlige effekter amning kan have – en af os har ammet sine tre børn meget længe. Men der er intet til hinder for, at amning kan kombineres med arbejde, når barnet ikke længere er spæd og kosten består af andet end modermælk. 

I vores nabolande har man allerede indført og udvidet den øremærkede barsel til fædre. I Norge og i Sverige indførte man en måneds øremærket barsel helt tilbage i 90’erne. Siden er fædres rettigheder udvidet af flere omgange. I Tyskland diskuterer man en mulig udvidelse af fædres ret til barsel ud over de to eksisterende måneder, og i Island har man fra årsskiftet delt orloven fuldstændig lige – 6 måneder til hver forælder. En enkelt måned kan overføres mellem forældrene. Og kun hvis den ene forælder ikke er i stand til at tage barslen, kan reglerne blødes yderligere op. I Island har lovgiverne fremhævet barnets tarv og krav på tid med begge forældre som argument for at dele barslen lige. Den islandske lovgivning er en nybrud i Skandinavien. Man sidestiller forældre fra fødslen og tager fædres rolle som omsorgspersoner ligeså alvorligt, som man tager mødres.

At det er et EU-direktiv, der nu får diskussionen til at blusse op herhjemme skyldes, at vi i årevis har sakket agterud i forhold til vores nabolande. Og netop det betyder, at der eksisterer viden om effekten af øremærket barsel. Da vores nabolande længe har haft øremærket til barsel til fædre, ved vi en del om, hvad der sker, når det indføres.

Øremærket barsel til fædre har en betydelig effekt. Fædre i Island, Norge og Sverige tager markant mere barsel end danske fædre. Mange mænd reagerer prompte på at få tildelt rettigheder til barsel.  Og over tid stiger andelen af fædre, der tager barsel.

 

Et studie fra Norge viser, at øremærket barsel reducerer konflikter og skaber mere ligestilling ift. andre opgaver i hjemmet
_______

 

Hvorvidt fædre tager barsel, afhænger af deres arbejdsmarkedsbetingelser. Et svensk studie har vist, at de fædre, der ikke benytter sig af den øremærkede barsel, er karakteriseret ved dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og usikre arbejdsliv. Her må arbejdsmarkedets parter og lovgivere på banen. Det er meget muligt, at overenskomstaftaler og barselsfonde, der sikrer medarbejdere løn under barsel, skal kigges efter i sømmene. Udvidelse af barselsfonde for selvstændige blev i det forgange år fremhævet som en vigtig sejr for at sikre bedre vilkår og flere kvindelige iværksættere. Sådanne og andre ordninger skal selvfølgelig også være tilgængelige for fædre. Om selvstændige fædre og virksomheder i mandedomineret brancher kan finde rundt i regeljunglen er nok tvivlsomt. Derfor er oplysningskampagner om barselsfonde og lønkompensation nødvendige.

Øremærket barsel kan også have positive effekter for familierne. Et studie fra Norge viser, at øremærket barsel reducerer konflikter og skaber mere ligestilling ift. andre opgaver i hjemmet . Fra et Islandsk studie ved vi, at skilsmisseraterne falder. Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Et svensk studie viser, at barsel ikke har fået fædre til at tage flere af barnets sygedage.

Fortalere for øremærket barsel fremhæver de positive effekter, som det kan have på kvinders karriere og på ligestilling i hjemmet. Og mens forskningen bekræfter, at øremærket barsel kan rykke ved det, så er det i virkeligheden også et spørgsmål om rettigheder. Øremærket barsel vil sikre forældre de samme muligheder for at knytte tætte bånd til deres børn, fra de er ganske spæde.

Regeringen står lige nu med en unik mulighed. Den kan tage syvmileskridt på ligestillingsområdet. I stedet for at følge EU’s minimumskrav om ni uger, kan regeringen indføre øremærket barsel på 14 uger til hver forælder. Det vil sidestille forældre og ikke mindst sikre fædres mulighed for at være involveret i barnets liv fra starten. ■

 

I stedet for at følge EU’s minimumskrav om ni uger, kan regeringen indføre øremærket barsel på 14 uger til hver forælder
_______

 

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Anne Sophie Lassen (f. 1992) er PhD-studerende på Økonomisk Institut ved CBS. Hendes forskning handler om krydsfeltet mellem ligestilling på arbejdsmarkedet og i hjemmet, herunder barsel. Hun har en kandidat- og en bachelorgrad i økonomi fra Københavns Universitet.

Birthe Larsen er lektor på Økonomisk Institut og Akademisk leder at Ulighedshedsplatformen på CBS. Hun forsker i makroøkonomi, arbejdsløshed, diskrimination, arbejdsmiljø og ulighed. Birthe Larsen har en master i økonomi fra London School of Economics og en PhD fra Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Statsministeren til Folketingets åbning [foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]