Nikolaj Bjørk om ny CBS-uddannelse: Årtiers evidens og forskning er kastet overbord, og det blinde øje vendes til kapitalismen som en mulig løsning på verdens udfordringer

27.04.2021


CBS vil nu udbyde en uddannelse, der har kapitalismekritik i sin kerne. Og det er tydeligt, at konklusionen allerede er skrevet på forhånd: Kapitalismen har slået fejl og skal enten gentænkes eller helt erstattes. Men intet seriøst universitet bør have så enøjet en tilgang til verden, at de skriver en prædefineret politisk præmis ind som grundlaget for en uddannelse.



Kommentar af Nikolaj Bjørk Christensen, studerende på CBS og byrådskandidat for Venstre i Slagelse Kommune

HVORDAN VILLE DU REAGERE, hvis din universitetseksamen bestod i en essay-opgave med titlen: ”Beskriv hvorfor kapitalismen har fejlet som økonomisk system, og reflekter over om kan det ændres indefra, eller om vi skal genopbygge samfundet efter et helt nyt socio-økonomisk system, der er mere retfærdigt og bæredygtigt?”.

Og din karakter blev defineret ud fra din evne til at: ”Udfordre grænserne for det nuværende kapitalistiske system og diskutere mulighederne og begrænsningerne for forandringsagenter til at påvirke det positivt” og ”Identificere potentialer og mangler ved de forskellige bestræbelser på at genopfinde kapitalismen”

Du ville formentligt spærre øjnene op og spørge dig selv, om du virkelig sad til en eksamen på en af landets højeste uddannelsesinstitutioner. For når opgaven stilles med en så utvetydig præmis, og de to eneste løsningsforslag er at kapitalismen ændres indefra, hvad end det så betyder, eller helt udskiftes, så efterlader det ikke meget rum til fri tænkning blandt de studerende. Konklusionen synes skrevet på forhånd.

 

Konklusionen synes skrevet på forhånd: Kapitalismen har slået fejl
_______

 

Hvis du så gav dig i kast med at skrive opgaven og kom frem til en konklusion i stil med: ”Kapitalismen ikke har fejlet, hvorfor der slet ikke er et behov for at genopbygge samfundet efter et helt nyt økonomisk system”, så ville en topkarakter nok være udenfor rækkevidde. For hvor sandsynligt er det, at underviserne ville belønne en så fundamental udfordring af deres præmis og se kritisk på sig selv? Jeg finder det helt usandsynligt.

Det ser ikke desto mindre ud til at blive virkeligheden for de kommende studerende på en helt ny uddannelse på CBS med det mundrette navn: ”Minor in transforming business and organizations to build sustainable and democratic economics.”

Her skal de boltre sig med tre fag, hvoraf det første de skal igennem er: ”Re-Imagining Capitalism. Towards Just and Sustainable Futures” som samtidig udgør den empiriske og teoretiske baggrund for uddannelsen.

I faget lærer du at “forstå de igangværende kriser på det økonomiske, sociale og miljømæssige plan og for at forestille sig en bæredygtig og retfærdig fremtid, er en forståelse af det dominerende socioøkonomiske system, nemlig kapitalismen, en grundlæggende og fundamental forudsætning”.

Konklusionen synes skrevet på forhånd: Kapitalismen har slået fejl og alle verdens uretfærdigheder og kriser, lige fra ”pandemier, stigende havniveauer, kønsulighed, forretningsmodeller med udnyttelig arbejdskraft, økonomisk ustabilitet og digitale kaninhuller”, sådan som underviserne udtrykker det i et interview om uddannelsen, kan ikke løses, før vi gentænker eller erstatter kapitalismen. Og underviserne er retfærdigvis helt tydelige med deres intentioner: ”In order to fundamentally change, we need to critically explore and understand how our current economy functions, and now the students can do that and address those questions at their own university”, som Mathias Hein Jessen udtrykker det i interviewet.

 

Konklusion er indrammet tydeligt, og som minimum skal der ske fundamentale forandringer, hvor kapitalismen ændres indefra, hvad end det så betyder, eller helt udskiftes. Reelt afskrives kapitalismen fra før første studiedag
_______

 

KRISERNE OG VERDENS UDFORDRINGER er seriøse, og selvfølgelig skal vi løse dem, men at afskrive vores kapitalismen som en løsning på forhånd, er for et universitet dybt useriøst. Konklusion er indrammet tydeligt, og som minimum skal der ske fundamentale forandringer, hvor kapitalismen ændres indefra, hvad end det så betyder, eller helt udskiftes. Reelt afskrives kapitalismen fra før første studiedag.

Man må spørge sig selv, om der overhovedet er plads til undervisere eller studerende, der udfordrer den tankegang? Om behandlingen af andre økonomiske systemer vil lide under andre prædefinerede prædikater, med det resultat: at uddannelse bliver et orgie af politisk konsensus uden fri debat? For når det eneste pensum er kapitalisme-kritik, kan vi så overhovedet tale om en seriøs uddannelse?

Undervisningsfeltet er snævret ind, og alle andre økonomiske tankegange skåret væk i et ensidigt fokus på kapitalismekritik. Årtiers evidens og forskning er kastet overbord, og det blinde øje vendes til kapitalismen som en mulig løsning på verdens udfordringer.

Kapitalismen kan ikke længere bruges, trods den sejrsgang den har gået gennem de sidste århundreder verden over, hvor alle andre økonomiske systemer har måtte se sig overgået. Glemt er den milliard, der er hjulpet ud af fattigdom de sidste 30 år. Glemt er alt den medicin og alle de vacciner, der er udviklet som resultat af private virksomheder. Glemt er den enorme stigning i levestandard og den historiske fred på store dele af vores klode. Alt sammen som et resultat af, at kapitalismen har givet det enkelte menneske et incitament til at producere, opfinde eller handle med hinanden, for at forbedre sit eget liv. Og samtidigt skabt den nok mest positive bivirkning overhovedet, nemlig at verden er blevet et bedre sted for stort set alle.

I de kapitalisme-kritiskes iver over at se bort fra alle kapitalismens positive resultater, ser de heller ikke de enorme muligheder kapitalismen skaber for at løse de øvrige kriser i fremtiden. Det være sig den enorme mulighed for at løse klimakrisen uden samtidig at forringe vores levestandard, sådan som vi har gjort det i Danmark sidste 30 år, hvor vi har øget vores BNP markant, og vores drivhusgasudledning ordordnet har udviklet sig modsat.

 

Pludselig er de akademiske dyder, hvor universitetet er en undersøgende institution, bygget på en kritisk og videnskabelig tilgang til verden, kastet overbord til fordel for et bestemt verdenssyn
_______

 

PLUDSELIG ER DE KLASSISKE akademiske dyder, hvor universitetet er en undersøgende institution, bygget på en kritisk og videnskabelig tilgang til verden, kastet overbord til fordel for et bestemt verdenssyn. Pludselig er svaret givet på forhånd. Pludselig skal du ikke længere undersøge og udfordre den verden, du lever i, for at finde fremme til de rigtige svar.

Dermed ikke sagt, at det skal være forbudt eller fortrængt fra vores universiteter at kritisere kapitalismen. For selvfølgelig skal det ikke det. Ethvert seriøst universitet beskæftiger sig med at undersøge verden, som den er med en kritisk og videnskabelig tilgang. Men intet seriøst universitet har så enøjet en tilgang til verden, at de skriver en prædefineret politisk præmis ind som grundlaget for en uddannelse, og lader den empiriske og teoretiske baggrund udskifte med en prædefineret konklusion.

Vi må spørge os selv: Er det sådan, vi skal indrette vores uddannelsessystem?

Og hvis du stadig er i tvivl, så kan du gå til tilbage i indlægget her og erstatte ”kapitalisme” med ”demokrati” og ”økonomisk system” med ”samfundssystem”, eller for den sags skyld ”kapitalisme” med ”socialisme”.

For mens præmissen ændrer sig, så vil opgaven ikke gøre det nævneværdiget, og i stedet ville du læse faget: ”Re-Imagining Democracy. Towards Just and Sustainable Futures”.

Og du ville gå til en eksamen og få en essay-opgave med titlen: Beskriv, hvorfor demokratiet har fejlet som samfundssystem, og reflekter over om kan det ændres indefra, eller vi skal genopbygge samfundet efter et helt nyt samfundssystem, der er mere retfærdigt og bæredygtigt?”

Ved at lave den simple udbytning, så åbenbarer det sig, hvor ensidigt et blik på verden, det nye studie har. For mens spørgsmålene, i teknisk forstand, er åbne spørgsmål, så leder de til lukkede konklusioner. Og er det ikke netop det modsatte, vores universiteter er sat i verden for? At undersøge verden med åbne spørgsmål, fordomsfrit, kritisk og videnskabeligt, for derefter at finde frem til oftest helt uventede konklusioner. ■

 

Mens spørgsmålene, i teknisk forstand, er åbne spørgsmål, så leder de til lukkede konklusioner. Og er det ikke netop det modsatte, vores universiteter er sat i verden for?
_______

 



Nikolaj Bjørk Christensen (f. 1997) er HA(kom.)-studerende på Copenhagen Business School. Derudover er han tidligere landsnæstformand for Venstres Ungdom og stiller op som byrådskandidat for Venstre i Slagelse Kommune. ILLUSTRATION: Et blik over Shanghai i det østlige Kina ved nattetide, 1. november 2018 [foto: Chen Fei Xinhua / Xinhua / Ritzau Scanpix]