Morten Monefeldt Ludvigsen: Taiwan er pejlemærket for fremtidens stormagtsrivalisering – og det ser ikke særlig håbefuldt ud

28.03.2021

I fredags fløj 20 kinesiske kampfly ind over Taiwan. Det er bare det seneste eksempel på, at Kinas aggressive adfærd over for Taiwan bør få langt mere opmærksomhed i Danmark end hidtil – for udviklingen omkring Taiwan vil få afgørende betydning for Kinas stormagtsambitioner og dermed også for, hvordan Vesten skal forholde sig til Kina. Taiwan er ikke kun et spørgsmål om ekspansionisme, men er også essentielt for Xi Jinpings nationalistiske dagsorden og hans greb om magten.

Analyse af Morten Monefeldt Ludvigsen

Fredag d. 26. marts fløj 20 kinesiske kampfly ind over Taiwans Air Defense Identification Zone (ADIZ). Selvom der er tale om et hidtil uset højt antal fly, er selve hændelsen ikke enestående. Kina er hele 380 gange i 2020 fløjet over Taiwans AIDZ. Zonen anderkendes ikke folkeretsligt, men den er tidligere blevet respekteret af Kina som en ’no-go’-zone. Det bliver den tydeligvis ikke længere. Overflyvningerne tyder på, at Kina øger presset på Taiwan om at blive genforenet med Kina. Presset består i stadigt stigende grad af militære trusler.

Genforeningen har været et udenrigspolitisk mål for Kina, siden landet i 1895 mistede Taiwan til Japan under det, som i Kina omtales som ydmygelsens århundrede. Kina-iagttagere kalder endda Taiwan-spørgsmålet for den vigtigste udenrigspolitiske prioritet for Beijing. Men på trods af Kinas stigende globale betydning er Taiwan-spørgsmål ikke noget, der har vakt mange overskrifter i Danmark. Det skyldes sandsynligvis, at retorikken i Kina overfor Taiwan i mange år har været både bombastisk og krigerisk, og det derfor kan være svært at observere, hvornår dynamikkerne i konflikten reelt ændrer sig – og forværres.

 

Overflyvningerne tyder på, at Kina øger presset på Taiwan om at blive genforenet med Kina. Presset består i stadigt stigende grad af militære trusler
_______

 

Skiftende kinesiske ledere har ikke lagt skjul på, at Kina er parat til at bruge væbnet magt for at gennemtvinge en genforening med Taiwan. I 2005 vedtog Kina en lov, der erklærede, at Kina er klar til at bruge ”ikke-fredelige midler” til at opnå genforeningen med Taiwan. I 2016 blev Tsai Ing-wen valgt som præsident i Taiwan. Tsai, som er leder af regeringspartiet Democratic Progressive Party, har erklæret et ønske om at bevare status quo, hvilket de facto er at bevare Taiwans selvstændighed fra Kina.

Tsai’s genvalg i januar 2020 tolkes af iagttagere generelt som udtryk for et bredt ønske i Taiwans befolkning om, at man ikke ønsker at blive indlemmet i Kina. Samtidig betragter de unge generationer i Taiwan i stigende grad sig selv som identitetsmæssigt anderledes end kinesere. Yderligere har udviklingen i Hong Kong vist, hvor lidt tiltrækkende den kinesiske samfundsmodel virker på en befolkning, der allerede har oplevet demokrati.

Der er altså intet, der tyder på, at folkestemningen i Taiwan er ved at vende til Kinas fordel. Men internt i Kina positionerer Kommunistpartiet sig som det parti, der kan genskabe Kinas storhed fra før ydmygelsens århundrede. Og partiet har i den grad brug for at genvinde Taiwan for at sætte handling bag de store ord.

Indenrigspolitikken er afgørende for Kinas Taiwan-politik
I Kina har præsident Xi Jinping, siden han kom til magten i 2012/2013, formuleret en mere selvhævdende kinesisk udenrigspolitik og har udtalt, at han ikke vil overlade Taiwan-spørgsmålet til fremtidige generationer.

Kina er i gang med en gennemgribende modernisering af Folkets Befrielseshær (PLA), som fra 2027 skal kunne udfordre USA i Sydøstasien. De kinesiske militære operationer omkring Taiwan kan altså tolkes som en strategisk ambition om at skubbe USA ud af Sydøstasien og etablere en kinesisk interessesfære. Men Kinas Taiwan-politik er i mindst lige så høj grad formet af mindst tre indenrigspolitiske dynamikker.

 

Taiwan er med andre ord tæt knyttet til forholdet mellem USA og Kina – og dermed den globale stabilitet
_______

 

For det første spiller Taiwan-spørgsmålet en afgørende rolle for Kommunistpartiets legitimitet. Siden Kommunistpartiet forlod den rendyrkede kommunisme, har partiet forsøgt at legitimere sit styre på anden vis. Først og fremmest legitimerer partiet sig gennem den massive sociale og økonomiske udvikling, som Kina har oplevet de seneste årtier.

Men Kinas politiske ledere er opmærksomme på risikoen ved kun at satse på økonomien, hvis den store økonomiske fremgang skulle gå i stå. Derfor har Kommunistpartiet ført en nationalistisk politik for at skabe folkelig opbakning. Her spiller Taiwan med sin historie og forbindelse til ydmygelsens århundrede, en særlig rolle i Kommunistpartiets bestræbelser på at projektere sig som partiet, der kan genskabe Kinas storhed.

Den anden indenrigspolitiske dynamik i Kina, der driver Taiwan-spørgsmålet, er interne magtkampe i kommunistpartiet. Xi Jinping har oplevet stigende intern kritik, siden han i 2018 brød med de institutionelle normer i partiet og indsatte sig selv som præsident på livstid. For at imødegå konkurrerende fraktioner inden for Kommunistpartiet, har Xi benyttet sig af afledende aggressioner i Kinas udenrigspolitik. Afledende aggressioner skal forstås som udenrigspolitiske handlinger, fx militære overflyvninger omkring Taiwan, der bliver blæst op i kinesiske medier for at fremstille Xi som en succesfuld og stærk leder. Her spiller genforeningen med Taiwan en særlig rolle, da det er et af de eneste udenrigspolitiske emner, som de forskellige fraktioner i Kommunistpartiet kan blive enige om.

For det tredje er det vigtigt for Kina forsat at gøre krav på Taiwan, for hvis de undlod dette, kunne det skabe et større ønske om selvstændighed blandt befolkningsgrupper i Tibet, Hong Kong og Xinjiang-provinsen. En udvikling, der ville gøre det sværere for Kommunistpartiet at bevare social stabilitet på tværs af Kina, hvilket også er en kerneinteresse for partiet. Alt i alt er Kinas krav på Taiwan nødvendigt for at holde Kommunistpartiet ved magten og for at holde sammen på landet og dets stormagtsambitioner.

Taiwan-spørgsmålet er også vigtigt uden for Kina
USA anerkendte i 1979 kommuniststyret i Beijing som det officielle Kina på bekostning af Taiwan, som ellers havde haft Kinas plads i FN’s sikkerhedsråd indtil da. Som reaktion på den nye situation vedtog den amerikanske Kongres en lov, der bl.a. forpligtede USA til at sælge våben til Taiwan, så det kunne forsvare sig selv.

Samtidig erklærede loven, at etableringen af diplomatiske forbindelser til Beijing hvilede på en forventning om, at Taiwan-spørgsmålet ikke vil blive håndteret med voldelige midler. Taiwan er med andre ord tæt knyttet til forholdet mellem USA og Kina – og dermed den globale stabilitet.

I nyere tid har der udviklet sig et nyt sikkerhedspolitisk fællesskab omkring Quad-samarbejdet, som består af demokratierne USA, Indien, Japan og Australien, der samarbejder om at modbalancere Kinas magt i regionen og dermed vanskeliggøre Kinas ønske om genforening med Taiwan. En udvikling, der er med til at optrappe stormagtsrivaliseringen i Sydøstasien.

Samtidig har lande, som deler sø- eller landegrænser med Kina en bekymring om, hvilke konsekvenser en potentiel genforening med Taiwan vil få for Kinas udenrigspolitiske prioriteter. Bekymringen baseres på en forventning om, at Kina i så fald vil intensivere sit fokus på andre konfliktområder i Det Sydkinesiske Hav og Senkaku/Diaoyu-øerne og dermed optrappe spændingerne i regionen yderligere.

 

Kina håber, at dets vedvarende pres på Taiwan vil overbevise Taiwans politiske ledere og befolkning om, at ønsket om selvstændighed er umuligt. Men på nuværende tidspunkt er der intet, der indikerer, at den strategi vil virke. Der er derimod en betydelig risiko for, at sammenstød eller våbenanvendelse fremprovokeres ved et uheld
_______

 

Status quo vil fortsætte – men ikke for evigt
Kinas mange militære provokationer over for Taiwan er et udtryk for Beijings manglende evne til at forhandle en fredelig genforening med Taiwan samt et regionalt ønske om at bevare status quo i Taiwan-strædet. Kina håber, at dets vedvarende pres på Taiwan vil overbevise Taiwans politiske ledere og befolkning om, at ønsket om selvstændighed er umuligt. Men på nuværende tidspunkt er der intet, der indikerer, at den strategi vil virke. Der er derimod en betydelig risiko for, at sammenstød eller våbenanvendelse fremprovokeres ved et uheld.

Taiwans luftforsvarsberedskab bliver aktiveret hver gang Kina overflyver Taiwans AIDZ. Det er ikke alene enormt ressourcekrævende for Taiwan og kan på sigt være en stor belastning for Taiwans forsvarskapabiliteter, men det er også forbundet med en markant risiko for sammenstød eller andre uheld over Taiwan-Strædet. Risikoen for sammenstød var til stede 380 gange i 2020. Forsætter denne udviklingen er det spørgsmål om tid, før noget går galt.

Som det ser ud i dag, kan Kinas ønske om genforening med Taiwan kun opnås, hvis USA trækker sin støtte til Taiwan tilbage (Præsident Biden har erklæret sin fortsatte støtte til Taiwan), hvis folkestemningen i Taiwan vender til Kinas fordel, eller hvis Kina moderniserer sit militær i tilstrækkelig grad til at kunne gennemtvinge eller true sig til en genforening med militær magt. Desværre virker den sidste mulighed mest sandsynlig. Der er derfor al mulig grund til at holde et skarpt øje med Taiwan-spørgsmålet, for det har potentiale til at forme udviklingen internt i Kina og den globale stormagt-rivalisering i de kommende år. ◼

 

Som det ser ud i dag, kan Kinas ønske om genforening med Taiwan kun opnås, hvis USA trækker sin støtte til Taiwan tilbage (Præsident Biden har erklæret sin fortsatte støtte til Taiwan), hvis folkestemningen i Taiwan vender til Kinas fordel, eller hvis Kina moderniserer sit militær i tilstrækkelig grad til at kunne gennemtvinge eller true sig til en genforening med militær magt. Desværre virker den sidste mulighed mest sandsynlig
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne