Mona Sheikh: Taliban skal kunne holde sammen som bevægelse og opnå international anerkendelse, hvis de skal kunne omdanne sig fra oprørsbevægelse til et parti

31.08.2021

Fra forskningen i oprørsgrupper, der transformerer sig til politiske partier, ved man, at det på kort sigt ofte lykkes dem at fremstå enige og samlede. På den længere bane vil Taliban stå overfor udfordringer i skillelinjen mellem eliten og fodsoldaterne, foruden de nationale identitetsforskelle. Det betyder noget, om man som afghaner kommer fra Kabul eller fra Kandahar, såvel som fra land eller by, fordi lokale normer ofte er stærkere end identifikationen med staten.

Interview af Johanne Kjær

Taliban i Afghanistan fylder enormt meget i det internationale mediebillede lige nu, på baggrund af bevægelsens magtovertagelse af Kabul tidligere i august. Billederne af afghanerne, der forsøger at flygte lufthavnen i Kabul, er gået viralt og vidner om befolkningens frygt for Talibans magtovertagelse af landet. Situationen  åbner for en lang række spørgsmål om afghanernes fremtid såvel som den internationale sikkerhed – men hvad ved vi egentligt om nutidens afghanske Taliban? Hvem er de talibaner, der med enorm hast har indtaget Afghanistan, hvad vil bevægelsen konkret, og hvordan har den udviklet sig, siden den sidst sad på magten mellem 1996 og 2001?

RÆSON tegner et portræt af nutidens afghanske Taliban på baggrund af en samtale med Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Taliban-bevægelsen og transnational jihadisme. 

RÆSON: Har Taliban en klar, fælles vision for, hvad de vil både indenrigs- og udenrigspolitisk?
SHEIKH: Indtil Taliban overtog magten i Kabul, havde bevægelsen en klar og fælles vision for, hvad den ville. De har jo været kritiske over for invasionen af Afghanistan, og fællesnævneren har derfor været deres modstandsideologi. Vi har ikke set konturerne af et veludviklet partiprogram fra deres side endnu, som de jo heller ikke nåede at udvikle, mens de sad på magten i landet fra 1996 til 2001. Det, vi kender dem for, religiøst set, er den ultrakonservative, islamistiske dagsorden. De har især fremført tre mærkesager. Sharia, gældende som statslov, der som konstellation kan sammenlignes med noget af det, vi ser i samtidens Iran eller Saudi Arabien. Derudover har Taliban været ambassadører for det synspunkt, at sharia skal indføres som en særlig form for korporligt straffesystem, i form af stening, piskning, og håndsafhugning. Endelig har de et særligt kodeks for, hvad de anser for at være korrekt eller moralsk rigtig adfærd i det offentlige rum.

 

I et udenrigspolitisk perspektiv har Taliban brug for international anerkendelse, investeringer, handelsmuligheder osv. for at kunne bevare magten
_______

 

Noget af det vi også kender bevægelsen for, er deres holdning til ekstrem segregering, altså en opdeling mellem kønnene og et konservativt syn på kønsroller. Det traditionelle syn på kønsroller er dog ikke specifikt for Taliban men kan også findes i konkurrerende bevægelser i Afghanistan – selv blandt medlemmer af den tidligere regering. Vi ved endnu ikke meget om, hvad Taliban egentligt vil rent politisk. De udmeldinger, de indtil videre er kommet med, peger på, at de vil danne det, de selv kalder en inklusiv regering, og til det formål har de lige nu gang i forhandlinger med forskellige parter om en magtdelingsordning. Blandt disse parter er den tidligere afghanske præsident fra 2001-2014, Hamid Karzai, Abdullah Abdullah, som er tidligere regeringspartner, samt Gulbuddin Hekmatyar, som er leder af det islamistiske parti, Hezbi Islami, i Afghanistan.

I et udenrigspolitisk perspektiv har Taliban brug for international anerkendelse, investeringer, handelsmuligheder osv. for at kunne bevare magten. Baseret på nogle af de parter, de har været i dialog med, tyder meget på, at Taliban fremover i højere grad vil orientere sig regionalt mod lande som Kina, Iran, Pakistan og Rusland, snarere end Vesten.

RÆSON: Har Taliban anno 2021 ændret deres strategiske fokus i forhold til for 20 år siden?
SHEIKH: Taliban er blevet mere politisk modne i den forstand, at de har haft en længere politisk levetid, end de havde, da de fik magten i 1996. Tilbage i 1990’erne, da de først fik magten i Afghanistan, var det blot få år efter, at bevægelsen var blevet etableret i 1992. Taliban havde altså ikke eksisteret så længe, og de havde slet ikke på det tidspunkt udviklet nogen politisk tænkning. De har nu haft mulighed for at tage nogle mere strategiske beslutninger, blandt andet fordi de har haft et politisk kontor i Doha siden 2014, hvorfra de har været i dialog med både forskellige regionale magter men også amerikanerne og andre afghanske fraktioner.

 

Afghanistan er jo et stort land med regionale forskelligheder, hvor der er identitetsforskelle på spil. Enhver regering i Afghanistan har måtte kæmpe for legitimitet hos de lokale autoriteter
_______

 

RÆSON: Flere eksperter peger på, at Talibans dialog med amerikanerne, som blev indledt under Trump-regeringen, var et spil for galleriet, som handlede om et fælles ønske om at få de vestlige tropper ud af Afghanistan snarere end et reelt ønske om fredsforhandlinger. Hvordan tolker du dialogen mellem de to parter?
SHEIKH: Dialogen handlede jo om tilbagetrækning af tropper. Taliban lovede amerikanerne, at de kunne trække sig ud af Afghanistan, uden at Taliban ville angribe. Amerikanerne fik altså et løfte om at være fredet under tilbagetrækningen. Derudover har Taliban så lovet amerikanerne, at de vil undlade at samarbejde med de øvrige transnationale jihadistiske grupperinger i landet, altså Al-Qaeda og Islamisk Stat. Sidstnævnte har aldrig været et problem for Taliban, fordi de aktivt har bekriget hinanden. Relationen mellem Taliban og Al-Qaeda er derimod anderledes, fordi grupperne historisk set har haft et tæt samarbejde. Taliban kan derfor i højere grad stå over for en udfordring i, ikke at samarbejde med Al-Qaeda. I topartsaftalen omkring tilbagetrækningen har Taliban har holdt på, at de ikke går videre med den nationale forsoningsproces, før de amerikanske styrker er ude af Afghanistan.

RÆSON: Så Talibans løfte til amerikanerne om ikke at samarbejde med andre transnationale jihadistiske grupperinger er realistisk?
SHEIKH: Det kan potentielt blive en vanskelig udfordring fra Talibans side, især fordi Haqqani-netværket (afghansk guerilla-oprørsgruppering) et blevet en mere integreret del af Taliban gennem årene, især gennem de seneste par år, hvor Haqqani-netværket har fået del i ledelsen i Taliban. Det, der før var to bevægelser er derfor blevet til én. Haqqani-netværket har, historisk set, haft tætte bånd til al-Qaeda, som jo også gennem mere end 20 år har haft tilstedeværelse i Afghanistan. Mange af al-Qaedas sympatisører udgør en integreret del af det afghanske samfund, så det er også blevet vanskeligt at skelne mellem en talibaner og en Al-Qaeda tilhænger.

RÆSON: Er det i entydigt, hvilken størrelse Taliban udgør i nutidens Afghanistan?
SHEIKH: Gennem de seneste 20 år har Taliban vist sig at være en meget hierarkisk bevægelse. Med små udsving har de opereret som det, jeg kalder en enhedsaktør, hvor fodsoldaterne har gjort, som ledelsen har sagt. Nu har Taliban så fået politisk magt, og det er her, skillelinjerne formentlig vil vise sig fremadrettet. Der, hvor jeg tror, der internt kan vise sig splittelse, vil være mellem ledelsen, der repræsenterer det politiske kontor, og så den del af bevægelsen, der blev i Afghanistan. Med den politiske ledelse mener jeg blandt andet Mullah Baradar og Mullah Jaqoob, som er søn af Mullah Omar, der stiftede Taliban og var den spirituelle leder af det afghanske Taliban. Der har dog indtil videre været konsensus om linjen i Talibans udmeldinger, såsom at civile skulle skånes under tilbageerobringerne, og at kvinder og piger har lov til at uddanne sig og besidde offentlige embeder.

Taliban har i dag også en mere avanceret PR-afdeling – et konkret eksempel på, hvordan bevægelsen har ændret sig. Den er altså blevet mere politisk moden og raffineret hvad angår deres politiske kommunikation. Herudover, så er der skillelinjen mellem ledelsen og de lokale autoriteter tilknyttet Taliban. Afghanistan er jo et stort land med regionale forskelligheder, hvor der er identitetsforskelle på spil. Enhver regering i Afghanistan har måtte kæmpe for legitimitet hos de lokale autoriteter.

 

Taliban vil blive tvunget til forholde sig til den nye globale rettighedsdagsorden, som især den unge generation vil være optaget af
_______

 

RÆSON: Over de seneste uger har internationale medier rapporteret om udmeldinger fra Taliban, der handler om, at bevægelsen vil udvise tolerance og give kvinder og piger muligheder fx indenfor uddannelse. Samtidig berettes der om offentlige henrettelser og frygtspredning. Er der tale om tomme løfter, eller er det vi bevidner også et udtryk for, at bevægelsen er fragmenteret?
SHEIKH: Det Afghanistan, som Taliban har taget magten over, er jo også ændret siden 2001. Taliban står over for den problemstilling, at der er nogle lokale autoriteter, også internt i egne rækker, der gør, som de plejer. Det betyder ikke nødvendigvis, at ledelsen ikke er troværdig. Der, hvor man kan sige, at Taliban har udtrykt moderation, er i budskabet om beskyttelse af civile. Det gælder særligt, at de skal moderere sig i forhold til, hvad der er tilladt for kvinder, men også at man kan gå på kompromis med fjenden, altså amerikanerne. Heri ligger formegentligt også en erkendelse af, at Taliban har brug for samarbejdspartnere og legitimitet for at kunne bevare magten. Derfor er de også afhængige af lokale såvel som internationale samarbejdspartnere.

Desuden er der kommet en rettighedsdagsorden, som Taliban ikke bare kan se bort fra nu, hvor to tredjedele af afghanerne er under 25 år. Dengang, da Taliban fik magten tilbage i 1990’erne, var deres hovedmotto at bringe stabilitet og fred til Afghanistan. Nogle afghanere er givetvis tilfredse nok med det standpunkt, men Taliban vil blive tvunget til forholde sig til den nye globale rettighedsdagsorden, som især den unge generation vil være optaget af.

RÆSON: Det er efter sigende Talibans vision at oprette et emirat, der fungerer i overensstemmelse med strenge islamiske principper, og bevægelsen har jo formået at overtage Afghanistan hurtigere end flertallet af eksperter havde forudset. Hvad er det dominerende narrativ i Talibans fortælling om sig selv?
SHEIKH: Talibans narrativ handler om, at de har befriet Afghanistan for tredje gang i træk og besejret en udenlandsk besættelsesmagt, hvilket er en stærk fortælling. I kontrast til det narrativ, er jo så den her radikalt anderledes frihedsdiskurs, baseret på rettigheder og et internationalt udsyn. Om den afghanske befolkning køber ind på Talibans narrativ, afhænger af mange faktorer, såsom generation, værdipolitisk ståsted, og om man er fra land eller by. Først og fremmest higer mange afghanere efter stabilitet, lov og orden, uanset hvem der sidder på magten. Det er noget af det, som Taliban muligvis vil kunne tilvejebringe midlertidigt. På den korte bane vil nogle afghanere givetvis sidde med en oplevelse af fred i kontrast til de sidste mange års krig i landet. Der er jo så også en afghansk hverdag, der skal hænge sammen, men der skal også på den lange bane leveres jordiske ting som jobs, investeringer, økonomi, ydelser osv. Hvis Taliban fejler i at levere her, bliver det et problem, og det er en af de kerneudfordringer, som de står overfor nu.

 

Det interessante fremadrettet bliver så, om det pakistanske Taliban nu bliver inspireret af den afghanske magtovertagelse, og om Taliban på den måde bliver en større regional bevægelse
_______

 

RÆSON: Hvordan er forholdet mellem nutidens Taliban i Afghanistan og Pakistan?
SHEIKH: Taliban i Afghanistan og Pakistan deler ideologisk ståsted – de er begge ultrakonservative, islamistiske bevægelser. De har et fælles ønske om at indrette samfundet efter en shariabaseret statslov og strafsystem, og så har de begge en meget konservativ segregeringstankegang. Med det sagt er bevægelserne begge meget nationalt orienterede og har to forskellige historiker.

Det pakistanske Taliban etablerede først sig selv i 2007 efter invasionen af Afghanistan, som en selvstændig bevægelse med en dagsorden rettet mod Pakistan. Det har derfor også været det pakistanske militær, der har udgjort fjendebilledet, og som de har været i åben krig mod. Bevægelserne har grundlæggende sympati for hinandens dagsorden. Det pakistanske Taliban er ideologisk set inspireret af det afghanske, fordi store dele af Taliban jo flygtede til Pakistan og bosatte sig der, hvorfra de inspirerede den pakistanske bevægelse.

Det interessante fremadrettet bliver så, om det pakistanske Taliban nu bliver inspireret af den afghanske magtovertagelse, og om Taliban på den måde bliver en større regional bevægelse. Som jeg var inde på, var formålet for det afghanske Taliban tilbage i 1990erne at samle forskellige grupperinger i Afghanistan under Islams banner. Taliban var modsvaret til de andre typer grupperinger, der var på spil i landet. De havde dog en meget klar, nationalistisk dagsorden, der handlede om det islamiske emirat Afghanistan. De har aldrig haft ekspansionsvisioner, og det er jo så spørgsmålet, om det vil ændre sig nu med søsterorganisationen i Pakistan.

RÆSON: En analyse går på, at Taliban er så splittet, at det vil være svært for dem at danne en samlet regering, og at det derfor er sandsynligt, at der opstår borgerkrig i en nær fremtid. Er du enig i den betragtning?
SHEIKH: Taliban skal kunne holde sammen som bevægelse og opnå international anerkendelse, hvis de skal kunne omdanne sig fra oprørsbevægelse til et parti. Det, der kommer til at ske, er, at skillelinjerne, som jeg talte om før, risikerer at blive tydeligere nu, hvor de udenlandske tropper er ude af landet, men hvor man så til gengæld skal finde enighed om, hvem, der skal være hvad. Hvem skal magten deles med, hvordan skal sharia implementeres osv. Det politiske lederskab er aktivt i gang med denne magtdelingsaftale gennem forhandlinger i Qatar, som skal annonceres efter den 31. august, der lige nu er skæringsdatoen for tilbagetrækningen.

Fra forskningen i oprørsgrupper, der transformerer sig til politiske partier, ved man, at det på kort sigt ofte lykkes dem at fremstå enige og samlede. På den længere bane vil Taliban stå overfor de udfordringer, jeg nævnte, i form af skillelinjen mellem eliten og fodsoldaterne, foruden de nationale identitetsforskelle. Det betyder noget, om man som afghaner kommer fra Kabul eller fra Kandahar, såvel som fra land eller by, fordi lokale normer ofte er stærkere end identifikationen med staten.

Internt er det den slags identitetsmæssige udforinger, som Taliban også kommer til at stå med. I forhold til borgerkrig er der jo ikke nogen stærk opposition i Afghanistan lige nu – Taliban har formået at erobre den ene provins efter den anden. Enkelte steder har de mødt væbnet modstand, men den har ikke været særligt stærk eller forenet. Når man taler om en decideret borgerkrig, så forudsætter det jo, at Talibans opposition forener sig, men det er der ikke udsigt til, som jeg ser det, fordi den er spredt. Islamisk Stat står som jokeren lige nu, da de har interesse i at delegitimere både Taliban og USA, så hvis det lykkes dem at skabe tilstrækkelig uro og ustabilitet, kommer det også til at påvirke Talibans magtposition.■

 

Når man taler om en decideret borgerkrig, så forudsætter det jo, at Talibans opposition forener sig, men det er der ikke udsigt til, som jeg ser det, fordi den er spredt. Islamisk Stat står som jokeren lige nu
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne