11.07.2021

.

Når regeringen varsler udflytning af uddannelsespladser, glemmer den hvilke konsekvenser det har for studiemiljøerne.  De mindre byer har sjældent blik for unge, der rækker ud over ungdomsuddannelser som gymnasiet og erhvervsuddannelsen. Studerende vil gerne bo inde i byen, have deres uddannelse tæt på deres bolig og socialt samvær med deres medstuderende efter undervisningen, vel at mærke uden at skulle bekymre sig om, hvornår den næste bus går.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Mick Scholtka, Uddannelsespolitisk Næstformand i Danske Studerendes Fællesråd

DEN SENESTE DEBAT om udflytning af uddannelser har fået mange til at undre sig over aftalens motiver. Regionaliseringsdagsorden, kommunalvalgspolitik med flere – kært barn har mange navne. I sagens natur kommer aftalen til at have konsekvenser for uddannelse. I den forbindelse møder man til tider påstanden, at mindre studiebyer har et ligeså godt studiemiljø som i de store byer. Det vil jeg imidlertid sætte spørgsmålstegn ved.

Et godt studiemiljø er en væsentlig faktor i ens studietid. Det er afgørende for, om man har det godt, og ikke mindst om man bliver på studiet. Oftest bliver man først bevidst om det, når det ikke længere er der. Det kan være svært at sætte ord på ”det gode studiemiljø”, da det varierer fra studerende til studerende, men der er også nogle afgørende forudsætninger for, at et studiemiljø i det hele taget findes.

De store byer har muligheder
Nogle af de ældste studiemiljøer findes i landets store byer, herunder København. Hovedstaden har bedrevet universitetsuddannelser siden 1400-tallet, hvor Københavns Universitet blev placeret centralt ved Vor Frue Plads. Sidenhen har Universitetet fået afdelinger flere steder i byen, Handelshøjskolen har ekspanderet på Frederiksberg, og der er kommet et IT-Universitet på Amager. Selvom de er forskellige institutioner, har de nogle fællestræk; de har en central beliggenhed og er tæt på trafikale knuder. Dermed har man efter forelæsningen eller gruppearbejdet direkte adgang til det pulserende byliv, men man kan også komme nemt videre, hvis man vil andre steder hen.

 

De mindre byer har sjældent blik for unge, der rækker ud over deres ungdomsuddannelser. De fleste kommunalpolitikker på ungdoms- og uddannelsesområdet knytter sig oftest op på folkeskolen og dens umiddelbare forlængelse gennem gymnasiet og erhvervsuddannelsen
_______

 

Københavns Kommune har en vedtaget studiebyspolitik, der løbende videreudvikles i samarbejde med byens unge og studerende gennem demokratiske processer. Den har selvsagt fokus på studerende, hvor der arbejdes på flere og bedre studieboliger, beskæftigelsen under og efter studiet, uddannelsernes kvalitet, og det mentale helbred i form af trivslen. Den retter sig både til danske, men også internationale studerende, som byen lever godt af. Samme form for proces findes også i de andre store byer. Det er dét, der er en forudsætning for et godt studiemiljø. Hvis vi derimod ser til de mindre byer, er realiteten en helt anden.
 

Mange steder har man valgt tidligere kontorer, der ikke just egner sig til undervisning, eller man har bygget nyt i store industriområder, for det var her, der lige var plads. Det var her, man kunne placere en stor parkeringsplads, og det var her mange nemt kunne komme til og fra de omkringliggende landsbyer
_______

 

De mindre byer har sjældent blik for unge, der rækker ud over deres ungdomsuddannelser. De fleste kommunalpolitikker på ungdoms- og uddannelsesområdet knytter sig oftest op på folkeskolen og dens umiddelbare forlængelse gennem gymnasiet og erhvervsuddannelsen. Dette er naturligvis også vigtigt at have for øje, men det er ikke nok til at indfange videregående uddannelser. Det næste skridt på den kommunale politiktrappe er med andre ord allerede på forældre og deres børn. Det er ikke ligefrem dét, de 20 til 25-årige tænker på, når de vælger uddannelse. Det er svært at finde ordet ”studerende” blandt ”børn”, ”unge” og ”forældre”, når man læser i offentlige dokumenter. Derfor opstår der en slags politisk limbo, hvor studerende ikke bliver adresseret tilstrækkeligt.

Det sociale aspekt
Når vi ser på uddannelsesinstitutionernes placering i de mindre byer, er historien i virkeligheden den samme. Mange steder har man valgt tidligere kontorer, der ikke just egner sig til undervisning, eller man har bygget nyt i store industriområder, for det var her, der lige var plads. Det var her, man kunne placere en stor parkeringsplads, og det var her mange nemt kunne komme til og fra de omkringliggende landsbyer. Tankegangen er vældig fin, hvis man da taler om en produktionsvirksomhed og ikke om en uddannelsesinstitution. Studerende har i langt højere grad råd til en cykel eller et buskort, end de har råd til en bil. Studerende vil gerne bo inde i byen og have deres uddannelse tæt på deres bolig. Studerende vil gerne have socialt samvær med deres medstuderende efter undervisningen, vel at mærke uden at skulle bekymre sig om, hvornår den næste bus går. Man vil gerne nyde tilværelsen tæt på det hele, og det er derfor lidt svært, at se meningen i at placere uddannelser på den anden side af byen, hvor afstanden til fritiden bliver (for) stor. Det kan lyde som en forkælet tankegang, men alle erfaringer taler for, at det har stor betydning for frafald på uddannelserne, at det sociale bliver understøttet af et stærkt nærmiljø.

 

Studerende vil gerne bo inde i byen og have deres uddannelse tæt på deres bolig. Studerende vil gerne have socialt samvær med deres medstuderende efter undervisningen, vel at mærke uden at skulle bekymre sig om, hvornår den næste bus går
_______

 

Jeg tror på, at de fleste kommuner gerne vil have deres unge til at blive efter ungdomsuddannelser – det giver trods alt penge i kommunekassen. Jeg tror også på, at de fleste kommuner gerne vil de studerende, men det er de færreste, der har knækket koden. Derfor bliver vi nødt til at starte dialogen om, hvilke forudsætninger der skal være for at skabe et godt studiemiljø. Jeg har prøvet at opridse nogle af dem, men det er ikke det eneste, der skaber en god studieby. Som landsorganisation for studerende på lange videregående uddannelser vil Danske Studerens Fællesråd gerne bidrage til bedre uddannelsesmuligheder i hele landet. Jeg vil derfor gerne invitere regeringens folk, herunder ordføreren på området, Bjørn Brandenborg, til en tur rundt om i landet, og til dialog omkring, hvordan vi skaber de bedste studiemiljøer for alle landets studerende. ■

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Mich Scholtka er uddannelsespolitisk næstformand / Vice-president Academic Affairs hos Dansk Studerendes Fællesråd (D