Michael Kristiansen (del 2): Indtrykket af, at blå blok er ved at finde sammen, er et øjebliksbillede

07.10.2021

„Jeg kan huske dengang Vermund sagde, at når hendes tre ultimative krav var gennemført, havde hun ikke noget at lave i politik mere. Men partiet er et helt andet sted i dag. Det er et parti, der har fået smag for Christiansborg og fået smag for at gøre deres indflydelse gældende. Deres deltagelse i landbrugsaftalen i mandags er udtryk for, at de vil gøres spilbare i forhold til et blåt projekt. Men jeg ser ikke, at blå blok som sådan er blevet mere sammentømret af aftalen, for der er stadig mange skillelinjer imellem dem.‟

Dette er anden del af RÆSONs interview med politisk kommentator Michael Kristiansen om dansk politik lige nu.

Interview af Jeppe Grand, ansv. chefredaktør for RÆSON

Nye Borgerlige, som i nogle henseender kan ses som den mere klimakritiske del af dansk politik, er med mandagens klima- og landbrugsaftale: Hvad fortæller det så os om både dem og blå blok?
Det siger noget om, at det gøres et forsøg på at nedtone de ultimative krav, som Pernille Vermund [formand for Nye Borgerlig, red.] også har gjort andre steder; de vil være spilbare.

Jeg kan huske dengang Vermund sagde, at når hendes tre ultimative krav var gennemført, havde hun ikke noget at lave i politik mere, men partiet er et helt andet sted i dag. Det er et parti, der har fået smag for Christiansborg og fået smag for at gøre deres indflydelse gældende. Det, at de er med her, er et udtryk for, at de vil gøres spilbare i forhold til et blåt projekt.

Thulesen-Dahl har for nyligt udtalt, at Pernille Vermund er sprunget ud som en helt almindelig politiker i samme boldgade som de andre. Er det den samme analyse?
Ja. De har slået sig op på at være et parti, som ikke var som de andre: De var ikke på Christiansborg, fordi de var levebrødspolitikere, de var der, fordi de havde en vision og nogle bestemte mål, som skulle gennemføres, og så ville de kunne tage hjem. Nu er de så blevet mere pragmatiske og siger de er parti, der arbejder og har nogle målsætninger, de går efter, men de er ikke ultimative eller definitive, og de vil også være her om ti år.

Hvad siger det dig om blå blok, når Nye Borgerlige bliver mere pragmatiske på den her måde: Er det en styrkelse af blå blok som opposition til regeringen?
Både ja og nej. Det kommer an på sagen. I den her sag havde de blå partier – og især de store blå partier – en interesse i at være det samme sted. Venstre kunne ikke gå ind i det her uden Konservative var med, og jeg tror ikke Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige kunne være med, når den anden ikke var med.

Det giver et indtryk af, at de blå partier er ved at finde sammen, men det tror jeg er et øjebliksbillede. Jeg oplever mere, at de alle sammen har brug for at stå samme sted. Jeg tror ikke, der er nogen af dem, der tør være alene i den her sag. Det kan man så diskutere om er klogt eller ej, men det er den læsning der har været hos partierne. Jeg ser ikke, at blå blok som sådan er mere sammentømret af det her.

 

Radikale er et parti, der er ekstremt søgende efter at finde en position, som de ikke har lige nu. Jeg opfatter dem mere som et drivanker, der bare driver rundt efter et sted at være, og som håber på at få fat. Der er udlændingepolitikken også en af de steder, hvor man flytter sig
_______

 

Hvad skiller dem ad?
Politik er et nul-sumsspil. Der er kun et vist antal mandater til rådighed, og i bedste fald er der ca. 90 mandater for de 6 partier at deles om. Så den interne positionskamp er den vigtigste. Så længe udsigten til at komme i regering ikke er større end den er nu, så er den interne kamp bare vigtigere og større end den fælles kamp om at komme til magten. Efter det her er der stadigvæk skillelinjer på klima, på udlændige, på udenrigspolitik og EU og på opfattelsen af den offentlige sektor. Der skiller Dansk Folkeparti sig ud som værende et parti, der minder meget mere om Socialdemokratiet end de andre partier gør.

Krisen i Radikale Venstre

I et interview med Altinget erkendte den politiske ordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg, som netop har skrevet en bog om emnet, at partiet ifølge ham har været naive og taget fejl i udlændingepolitikken. Forudsat Danmark tog imod kvoteflygtninge, kunne han nu både se ræson i at gå med til Socialdemokratiets forslag om lejre i tredjelande og at give pigtråd til Litauens (og dermed EU’s) grænsesikring. Næstformand Martin Lidegaard istemte sig retningen, da han udtrykte en vis forståelse for Orbans mure i Ungarn i et P1-program. Ikke lang tid efter gik Sofie Carsten Nielsen imidlertid ud og sagde, at Radikale ikke kunne bakke op om at give pigtråd til Litauen. Hvad foregår der i det parti?
Der er ingen tvivl om, at alle partier har bevæget sig i udlændingespørgesmålet. Nogle mere tydeligt end andre, men alle har bevæget sig. Der er heller ingen tvivl om, at der er ingen af de tre støttepartier, der for alvor presser Mette Frederiksen på hendes udlændingepolitik. Der var lige lidt med Syriens-børnene, hvor de fik hende lidt, men helt grundlæggende presser de hende ikke. Det gør de ikke, fordi de også selv har flyttet sig. Jeg tror, når Sofie Carsten-Nielsen går ud og siger ”nu tager vi det lige stille og roligt” til den politiske ordfører og næstformanden i partiet, så er det fordi, hun tænker, at nu går det næsten også for stærkt.

Der er tre partier lige pt., der er i nedsmeltning i dansk politik: Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre – og de Radikale er virkelig et udsat parti for tiden.

 

Efter det her er der stadigvæk skillelinjer på klima, på udlændige, på udenrigspolitik og EU og på opfattelsen af den offentlige sektor [i blå blok]
_______

 

Hvad er det et udtryk for, når et parti kommer med så forskelligartede udmeldninger, at en formand må gå ud og undsige det?
Det handler også om, at man ikke har haft tid til at lægge den politiske linje præcist. Det er altid det, der sker, når man er optaget af en intern krise, at så får man ikke lagt en retning i politikken. Jeg tror egentlig ikke, at der er noget i den bog som Steenberg har skrevet, som Sofie er uenig i. Men det er et parti, der er ekstremt søgende efter at finde en position, som de ikke har lige nu. Jeg opfatter dem mere som et drivanker, der bare driver rundt efter et sted at være, og som håber på at få fat. Der er udlændingepolitikken også en af de steder, hvor man flytter sig.

Er det et forsøg på at kunne indgå – eller kunne troværdigt true med at indgå – i et blåt regeringssammenarbejde?
Både ja og nej. Jeg tror det er et udtryk for at man deler samme grundanalyse som Lars Løkke har lavet: At de store partier er 95 pct. enige om udlændingepolitikken, og derfor er der plads til at ligge den på hylden. Jeg tror primært, det er for at afmontere udlændingepolitikken som en kampzone. Et eller andet sted er det også et signal til både de borgerlige og til Socialdemokratiet, at de ikke er umulige på udlændingepolitikken. Det er det der gør, at Socialdemokratiet ikke vil have dem i regering og Ellemann sidste år, omend kortvarigt, udstillede deres udlændingepolitik som et skræmmebillede.

Så et forsøg på at gøre sig attraktiv som en regeringspartner?
Ja, eller et forsøg på at gøre sig spilbar. Det er næsten det værste for de Radikale i disse år, at alle andre ikke opfatter dem som spilbare. Det vigtigste for de Radikale er at sidde i regering, og lige nu er de bare så langt væk fra det. Og deres udlændingepolitik bliver udstillet både af de røde og af de blå som grunden til, hvorfor de ikke er med i regering. Det er det billede de i øjeblikket forsøger at gøre op med.

Moderaterne har som du nævner frasagt sig en mere skinger udlændingepolitik. Hvis man ser det igennem de strategisk-politiske briller: Hvem er de farligst for?
Moderaterne kan potentielt være farlig for både Venstre, Radikale Venstre og Socialdemokratiet. Ift. de Radikale, tror jeg Løkke har en større troværdighed, end de Radikale har, når han siger, at han vil afmontere udlændingepolitikken som en kampzone. For der er mange, der har opfattelsen af, at de Radikale gerne vil bruge udlændingepolitikken som en kampzone, hvis det er på egne præmisser. Men jeg tror faktisk, der er ret stor klangbund hos vælgerne for at stoppe alt det fnidder på udlændingepolitikken. Derfor kan Moderaterne blive farlige, også for de Radikale. ■

 

Det er næsten det værste for de Radikale i disse år, at alle andre ikke opfatter dem som spilbare. Det vigtigste for de Radikale er at sidde i regering, og lige nu er de bare så langt væk fra det
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt