13.04.2021

”Den dag, der bliver fred i Syrien, og der er et land at vende hjem til uden fare, og uden at Danmark vil skulle samarbejde med Assad, så skal flygtningene hjem, hvis de ikke har fået fast ophold i her. Det er jo det, som det vil sige at være flygtning. Vi er enige i det grundprincip. Vi spørger bare, hvad meningen er med at sætte Aya på et opholdscenter, når hun nu har fungeret så lang tid i det danske samfund til stor gavn og glæde for både hende selv og samfundet.”

Interview af Vilhelm Juhler Kjær (del 2 af 2)

Læs del 1 af interviewet HER.

RÆSON: Regeringen har nu nedsat en taskforce for at undersøge muligheden for at få de danske børn hjem fra Syrien uden deres mødre. Men kurderne siger nej, og flere eksperter er ude og stille spørgsmålstegn ved sandsynligheden for at få børnene hjem uden mødrene. I bakker alligevel op om en aftale, der aldrig nævner, at mødrene også skal hjem. E Tror du på, at det er muligt at få børnene hjem uden deres mødre?
LIDEGAARD: Nej. Jeg er overbevist om, at det her ender med, at vi tager de danske statsborgere hjem. Både mødre og børn. Og det er ikke nogen hemmelighed, at hvis det stod til os, så gjorde vi det hellere i dag end i morgen. Men det er der ikke flertal for i Folketinget. Så grunden til, at vi kan leve med denne løsning, er, at vi ikke spilder tiden.

Den taskforce, der er blevet nedsat, skal jo ikke bare afklare de juridiske spørgsmål, men også helt konkret forberede evakueringen af børnene fra lejrene. Det er faktisk en større sag. Finland, som for længst har besluttet sig for at tage deres børn hjem, har været et helt år om at effektuere den beslutning. Nu er der gået skred i den proces herhjemme, og det opfatter vi som en irreversibel proces, der ikke kan ende med andet, end at man tager børnene hjem – med deres mødre.

RÆSON:Så du er enig med de eksperter, der har udtalt, at det ikke er muligt at få børnene hjem uden deres mødre?
LIDEGAARD: Ja.

RÆSON: Hvilke svar skylder Jeppe Kofod jer ift. sin tilbageholdning af detaljer omkring sikkerhedstruslen? [Ekstra Bladet har afsløret, at Forsvarets Efterretningstjeneste har informeret regeringen om, at IS kidnapper børn ud af fangelejrene og træner dem til at begå terror i deres hjemlande, red.]
LIDEGAARD: Der er to ting, som vi har været meget utilfredse med: Det første er, at vi ikke har fået informationerne, og det andet er, at der ikke er blevet handlet på disse informationer før. Og hvilken konsekvens, det kommer til at få for Jeppe Kofod og for den sags skyld også Nick Hækkerup, der har ansvaret for sikkerheden i Danmark, vil vi først afgøre, når vi har det samlede billede.

Så det kommer vi til at vente med at afgøre, fordi vi forventer, at der bliver fundet en løsning for børnene. Og hvis ikke vi kan tage dem hjem uden deres mødre, som regeringen ønsker, så holder vi regeringen fast på, at vi tager dem hjem med deres mødre.

 

Jeg noterer mig selvfølgelig, at vi er det eneste land i Europa, der har den vurdering, at vi kan sende folk sikkert til Damaskus
_______

 

RÆSON: Har I så fuld tillid til regeringen ift., hvilke informationer I får i sagen nu?
LIDEGAARD: Lige nu siger regeringen, at de har strammet gevaldigt op på deres egne interne procedurer og informationsforpligtigelser overfor os. Så ja.

RÆSON: En anden debat, der i øjeblikket fylder i dansk politik, handler om, at regeringen vil tvangsudsende syriske asylmodtagere til Syrien. Vil I også det?
LIDEGAARD: Vi kan ikke forestille os, at regeringen vil indgå et samarbejde med Assad om udsendelse og modtagelse af syriske statsborgere. Det har regeringen heller ikke tilkendegivet, at de vil. Derfor vil de her mennesker, hvis de får frataget deres asyl, heller ikke kunne udsendes og vil derfor i stedet ende på såkaldte udrejsecentre.

Det synes vi er lidt skørt, da mange af dem har lange uddannelser og taler flydende dansk. Vi synes heller ikke, at det giver mening at udsende dem. Flygtningenævnets konkrete vurderinger kan jeg ikke gå ind og ændre på, men jeg noterer mig selvfølgelig, at vi er det eneste land i Europa, der har den vurdering, at vi kan sende folk sikkert til Damaskus.

RÆSON: Hvor langt er I villige til at gå for at hjælpe mennesker som Aya Abo Daher [19-årig syrisk HF-elev, som har fået frataget sin opholdstilladelse og skal sendes til Syrien, red.] som et støtteparti, der påkalder sig humanisme og menneskelighed i asylpolitikken?
LIDEGAARD: Jeg håber jo, at vi på nogle af disse områder, ligesom vi har gjort med fx de danske børn i Syrien, kan presse på… Altså, vi kan helt åbenlyst ikke etablere et flertal imod de her udsendelser, men måske kan vi, ligesom med Mint-sagen [sag fra 2018 om udvisning af 13-årig thailandsk pige, som fik lov at komme tilbage til Danmark i 2019, red.], stille og roligt skabe en folkelig og politisk forståelse for sagen.

Det her har ikke noget at gøre med antallet af flygtninge, som vi jo alle sammen er optagede af, men derimod noget at gøre med, hvorvidt en praksis kan blive for skør ift. Danmarks egne interesser og også muligheden for at integrere folk. Der findes ikke noget trylleslag. Vi kan ikke ændre på 80 pct. af Folketingets holdning til det her, hvis ikke vi kan overbevise dem om, at det her ikke handler om antallet af flygtninge, men faktisk handler om, at vi skal ud og sætte foden ned. Og det er vi gået i gang med nu.

 

Vi er ikke ude på at skabe et paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik
_______

 

RÆSON: Men kan I rykke på regeringen i den her sag?
LIDEGAARD: Det er ikke let, men det lykkedes os med Mint, og vi er kommet markant længere, hvad angår børnene i Syrien. Så må vi jo gå videre og prøve at se, om vi også kan overbevise dem her.

RÆSON: Hvilket råderum kan man sige, at Radikale Venstre og støttepartierne har, når Socialdemokratiet altid kan danne et udlændingekritisk flertal uden om sine støttepartier? Vil I nogensinde kunne få indrømmelser på udlændingeområdet?
LIDEGAARD: Jamen, det er meget svært – det kan enhver jo se. Men vi er ikke ude på at skabe et paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik. Det er ret få konkrete forslag til ændringer, vi har, og det er ikke på en anden planet. Det er på den samme politiske matrikel, som vi talte om sidst: Vi har nogle få justeringer af praksisser, som vi opfatter som skøre, da de ikke begrænser antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, men udelukkende gør det sværere at integrere sig for dem, der allerede er her.

Derfor håber vi, at vi kan få centrum-venstre og centrum-højre i tale på det her, når det forhåbentlig også går op for dem, at vi slet ikke er så langt fra dem, som de gerne vil placere os. Det er ikke en proces, vi har overstået i morgen. Det hjælper heller ikke at begynde at stille ultimative krav, fordi det ændrer ikke på det flertal, der er. Men vi har haft en vis succes med at gå ind på helt konkrete områder, hvor alle, inklusive befolkningen, kan se, at det er tosset – som fx ved Mint-sagen. Det har ikke en større udlændingepolitisk virkning, men generer bare helt almindelige mennesker.

Det er klart, at den dag, der bliver fred i Syrien, og der er et land at vende hjem til uden fare, og uden at Danmark vil skulle samarbejde med Assad, så skal flygtningene jo hjem, hvis de ikke har fået fast ophold her. Det er jo det, som det vil sige at være flygtning. Vi er enige i det grundprincip. Vi spørger bare, hvad meningen er med at sætte Aya på et opholdscenter, når hun nu har fungeret så lang tid i det danske samfund til stor gavn og glæde for både hende selv og samfundet. Det gavner jo ingen at placere hende i et center, så længe man reelt ikke kan sende hende tilbage til Syrien. ■

 

Det hjælper heller ikke at begynde at stille ultimative krav [til regeringen], fordi det ændrer ikke på det flertal, der er [i Folketinget]. Men vi har haft en vis succes med at gå ind på helt konkrete områder, hvor alle, inklusive befolkningen, kan se, at det er tosset
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland