22.03.2021

„I udlændingepolitikken har vores store udfordring været, at vi er blevet fremstillet – og fremstår – som værende på en fuldstændig anden planet end de andre partier i Folketinget. Vi er særligt blevet fremstillet sådan af de andre gamle partier [Venstre, Socialdemokratiet og Konservative, red.]. Vores pointe er, at vi er på den samme politiske matrikel. Der er selvfølgelig nuancer og ting, vi gerne vil gøre klogere, men vi siger også højt, at antallet af indvandrere betyder noget. Vi ønsker også kontrol over migration, indvandring og flygtningestrømme. Vi ønsker, et langt stykke ad vejen, at bruge de samme redskaber som de andre partier.‟

Interview af Vilhelm Juhler Kjær (del 1 af 2)

I efteråret 2020 styrtede Radikale Venstre sammen i en #MeToo implosion, der efterlod daværende MF, Martin Lidegaard, i et dilemma. Hvornår skal man blive og hvornår skal man gå? Nu er han trådt tilbage ind i gruppeledelsen med begge ben og påbegynder i fællesskab med Sofie Carsten Nielsen genopbygningen af fundamentet for en radikal fremtid. De påstår at kunne favne op mod 25 pct. af danskerne, der føler sig hjemløse i midten, der er blevet hevet fra hinanden af højre- og venstrefløjene. RÆSON har sat Lidegaard i stævne for at høre mere om hans og Radikales midtsøgende linje.

RÆSON: Der har været megen snak omkring midten i dansk politik pga. Lars Løkke Rasmussens netværk, Jens Rohdes udmeldelse af jeres parti og din tiltræden tilbage i gruppeledelsen i Radikale Venstre. Dit parti stormede jo frem ved sidste valg på løfter om hårde forhandlinger, kamp til stregen, nulsumsspil og klimaet frem for alt andet, men det er ikke nødvendigvis den linje, som du foretrækker for de Radikale. Hvorfor ikke?
LIDEGAARD: Jeg tror, at vores mål både indenfor klima, hele udlændingespørgsmålet og det, som man kan kalde for det sociale område, er dér, hvor vi fremtidssikrer den danske velfærdsstat. De mål skal være lige så ambitiøse, klare og tydelige, som de har hele tiden været, men vejen til at nå de mål og den måde, vi omtaler og går til vores samarbejdspartnere på, skal være anderledes og mere midtsøgende.

Det har den enkle logik i sig, at de forandringer, der skal til i Danmark for at sikre vores egen bæredygtighed både grønt, socialt og økonomisk, er så store, at de kun kan og bør ske med et bredt flertal. De her forandringer rækker så mange år ud i fremtiden, at de heller ikke kan lade sig gøre uden et bredt flertal. Derfor ligger det også i sagens natur,at hvis man skal lave et robust og fremtidssikret samfund i klimapolitikken, den økonomiske politik og socialpolitikken, så bør det foregå i brede flertal.

 

Men vi er – og det skal jeg ikke lægge skjul på – utroligt kede af det manglende ambitionsniveau både i venstre og højre side af folketingssalen i øjeblikket. Der er en afgrundsdyb forskel på den retorik, der var under valgkampen, og den handlekraft, eller manglen på samme, der er i øjeblikket
_______

 

RÆSON: Er det en tilgang, som I er enige om i gruppeledelsen?
LIDEGAARD: Ja, det er vi helt enige om. Selvom det også er rigtigt, at vores tilgang op til sidste valg var meget fokuseret på særligt ét tema, og at det blev meget aktivistisk. Men det skyldtes også, at vi havde en Rasmus Paludan, der pludselig dukkede op og fortjente et modsvar, og dermed blev hele den debat ekstremt polariseret. Men når der skal findes løsninger, og det ikke bare handler om, hvor man står, men også om hvad der skal gøres, er vi helt enige om, at der kræver det brede flertal – og alle de flertal vil vi gerne være med i.

RÆSON: Regeringens udspil på klimaområdet og ikke mindst deres hockeystavsmodel ligger ret fjernt fra jeres retorik på området. Tror du, at det er muligt for jer at opnå reelle resultater i klimapolitikken ved at gå indgå i disse kompromisser med regeringen, når jeres udgangspunkter ligger så langt fra hinanden?
LIDEGAARD: Ja, der skal jo findes et flertal. Der er én ting, der ikke står til diskussion, og det er målet: Det er vores ambition om at gøre Danmark bæredygtigt. Ikke mindst ift. klima og indenfor det næste årti. Det, vi har forsøgt, er at fremlægge vores egen plan for, hvordan det helt konkret kan ske. Den plan vil vi præsentere indenfor de næste måneder, og det skal blive udgangspunktet for at lave de alliancer, der skal til, med både erhvervslivet og de andre partier.

Men vi er – og det skal jeg ikke lægge skjul på – utroligt kede af det manglende ambitionsniveau både i venstre og højre side af folketingssalen i øjeblikket. Der er en afgrundsdyb forskel på den retorik, der var under valgkampen, og den handlekraft, eller manglen på samme, der er i øjeblikket. Derfor vil vi nok forfølge vores mål mere konkret, men vi er bestemt ikke blevet mindre ambitiøse på dette område.

RÆSON: Er I så villige til at gå udenom regeringen for at finde flertal på klimaområdet – fx med Venstre på CO2-afgiften? Og vil I i sidste ende vælte en regering på klimaspørgsmålet?
LIDEGAARD: Begge dele kan man ikke afvise. Vi er absolut villige til at finde alliancer til højre, men det skulle så også helst få partier fra venstrefløjen med. Det er vigtigt, at det bliver et bredt flertal. Vores erfaring indenfor den grønne politik er, at dér, hvor omstillingen er lykkedes i Danmark, er indenfor grøn energi, hvor vi har overvundet indbyrdes uenigheder og lagt langsigtede planer. Det er afgørende, for så kan store private aktører og virksomheder begynde at investere i den retning, og så sker de store forandringer. Vind er fx blevet den billigste energiform i verden, og det er sådan, vi har fået den energieffektivitet, som vi har i dag.

Vi er til gengæld ikke lykkedes på de områder, hvor vi ikke har kunne overvinde hinandens modsætninger – fx landbruget og transporten. Vi skylder dansk landbrug et bredt og ambitiøst grundlag, som de kan foretage deres investeringer på. Jeg har intet imod at lave det med Venstre, men der skal helst også et venstrefløjsparti med på de ambitiøse aftaler. Vi har brug for bredde i det her.

Så bringer du spørgsmålet op om, hvorvidt vi har tænkt os at vælte Mette Frederiksen. Det har vi ikke tænkt os at gøre i dag, og vi har ingen planer om at gøre det i morgen, men selvfølgelig bliver det afgørende for vores fortsatte støtte til den socialdemokratiske regering, at de viser sig villige til at lave de afgørende reformer på klimaområdet. Dog ikke kun på dét område, men også ift. bekæmpelsen af negativ social arv, indenfor en bæredygtig økonomi og selvfølgelig indenfor udlændingeområdet.

 

Så bringer du spørgsmålet op om, hvorvidt vi har tænkt os at vælte Mette Frederiksen. Det har vi ikke tænkt os at gøre i dag, og vi har ingen planer om at gøre det i morgen…
_______

 

RÆSON: Nu nævner du selv udlændingeområdet, og det har jo altid været en mærkesag for Radikale Venstre at føre en human udlændingepolitik. Nu hvor Enhedslisten og SF har lagt kampen fra sig, betyder jeres mere kompromissøgende linje så, at vi kommer til at høre mindre fra jer på integrations- og udlændingespørgsmålet?
LIDEGAARD: Det tror jeg ikke – og jeg håber, at vores kompromissøgende linje vil betyde, at vi får større indflydelse. Der er ingen tvivl om, at andre politikområder kommer til at fylde mere i vores portefølje. Klimapolitikken og den negative sociale arv er jo uomgængelige, hvis vi vil fremtidssikre Danmark. Så vi vil komme til at bruge mange politiske kræfter på at løfte de to områder op. Det vil ikke være på bekostning af udlændingeområdet, både fordi de to områder har været for usynlige i dansk politik og fordi der skal en grundlæggende forandring til.

I udlændingepolitikken har vores store udfordring været, at vi er blevet fremstillet – og fremstår – som værende på en fuldstændig anden planet end de andre partier i Folketinget. Vi er særligt blevet fremstillet sådan af de andre gamle partier [Venstre, Socialdemokratiet og Konservative, red.]. Vores pointe er, at vi er på den samme politiske matrikel. Der er selvfølgelig nuancer og ting, vi gerne vil gøre klogere, men vi siger også højt, at antallet af indvandrere betyder noget. Vi ønsker også kontrol over migration, indvandring og flygtningestrømme. Vi ønsker, et langt stykke ad vejen, at bruge de samme redskaber som de andre partier.

Men vi insisterer også på, at nogle af de ting, der er kommet på bordet de seneste år, er skøre – for nu at bruge statsministerens ord. Det er skørt, at det ikke tæller med i grundlaget for at få varigt ophold for folk, der bor i landet, at de er under dansk uddannelse. Det giver ingen mening, fordi vi jo gerne vil have, at alle her i landet uddanner sig, så vi får mere kvalificeret arbejdskraft. Altså, hvorfor har vi sådan en tosset regel? Det er også skørt, at danske statsborgere, der kan forsørge deres egen ægtefælle, ikke kan få lov til at bo med dem her i landet, når det er ganske få hundrede, det drejer sig om. Der er sådan nogle regler, der ikke har nogen som helst betydning for antallet eller kontrollen, men som man alligevel har indført. Det gør altså ikke en verden til forskel.

Radikale bliver castet som pladderhumanistiske café latte-drikkere, der kører rundt i København på elektrisk løbehjul uden hjelm på. Og der er jo ikke andre partier, der har interesse i at få os ud af den karikatur. Det er kun os selv, der kan det – og det nytter ikke noget at være småfornærmede eller sure over det. Sådan er politik, og vi har måske også selv bidraget til det på nogle punkter. Så det er vores egen opgave at ændre den forestilling, og det tager vi meget alvorligt.

 

I udlændingepolitikken har vores store udfordring været, at vi er blevet fremstillet – og fremstår – som værende på en fuldstændig anden planet end de andre partier i Folketinget […] Vores pointe er, at vi er på den samme politiske matrikel
_______

 

RÆSON: Men hvordan tror du så, at jeres kernevælgere faktisk ser ud i 2021?
LIDEGAARD: Det er svært at sige, men vores fornemmelse er, at der er ca. 20-25 pct. midtervælgere i Danmark, som på en god dag kunne stemme på både SF, S, K, V og os. De vælgere føler sig hjemløse, fordi de står og kigger ind i et politisk system, hvor der godt nok er masser af støj og folk, der melder sig ind og ud af partier, men hvor der egentlig ikke er nogen, der for alvor har givet svar på vor tids store spørgsmål.

De store spørgsmål er lige nu: Hvordan gør vi for alvor dansk økonomi grøn og bæredygtig? Alle vil jo gøre el grønt nu, men næste step er at gøre vores produktion og forbrug grønt og bæredygtigt. Hvordan gør vi det i praksis indenfor de næste ti år? Det er det ene store spørgsmål. Det andet store spørgsmål er: Hvis vi ikke er bedre til at bryde den sociale arv, end USA er, på trods af årtiers vilje og lighed i adgangen til uddannelse, sundhed og ydelser osv., hvad har vi så gjort galt?

Hvis ikke de to ting bliver løst, så har vi ikke et velfærdssamfund i Danmark om ti år. Så enkelt er det. De vælgere vil ikke give køb på vores økonomi, men de vil heller ikke give køb på, at vi skal lave grøn omstilling. Det parti, der kan give et svar på den udfordring, kan blive en magnet for denne type vælgere. Og dem er vi også meget fokuserede på – udover de gode vælgere, vi har allerede.

RÆSON: Du nævnte selv løsgængere, der mudrer midten af det politiske landskab til. Jens Rohde forlod Radikale Venstre til stor palaver og sagde: “Når det gælder feminismen, så køres alle retsstatsprincipper ud i møddingen,” og kritiserede partiet for at sidde fast i et feministisk, identitetspolitisk og reaktionært grundlag. Deler du denne opfattelse af Radikales projekt – og hvis du gør, er det så noget, der realistisk set kan komme til at favne mere end 10 pct. af befolkningen?
LIDEGAARD: Radikale Venstre har altid været spændt ud imellem en ekstremt stærk værdipolitik på den ene side og en meget stærk idealistisk identitetspolitik på den anden side. Men vi har også altid haft en anden åre i vores blod, som er en pragmatisme og en insisteren på, at idealismen ikke skal være en gold idealisme, hvor man bare står og messer for sig selv i hjørnet, men at den skal sættes i spil.

Vores værdier skal sættes i spil i kompromisser og løsninger, så man kan se, at vi har været i forhandlingsrummet – eller at vi havde været i regering, da vi var det. Det er det spil, som vi altid har været i, og debatten har været sådan i vores parti i de seneste mange år. Så er jeg fx kommet til at fremstå meget som den pragmatiske, og andre er kommet til at fremstå som de meget idealistiske, men alle radikale rummer begge sider, tror jeg. Det gør jeg i hvert fald.

Det er ingen hemmelighed, at jeg ligesom Jens synes, at der har været en periode, hvor vi stort set kun er blevet kendt for det idealistiske og værdibårne. Og derfor skrev jeg også en bog om det og har et langt stykke af vejen været utilfreds. Grunden til, at jeg endte med at melde mig fuldblods ind i Radikale igen, er, at efter valget og efter Sofie Carsten Nielsen er blevet formand, har hun allerede taget flere skridt i den rigtige retning.

Jeg synes, at vi i den partiudvikling, som jeg er med til at stå i spidsen for nu, søger den vigtige balance mellem idealisme og pragmatisme. Forstået sådan, at vi ikke smider værdierne og idealerne på møddingen, men at vi samtidig genfinder en balance, hvor vi er sikre på, at vi også får lejlighed til at bruge vores værdier til at påvirke politikken i Danmark.

 

Vores værdier skal sættes i spil i kompromisser og løsninger, så man kan se, at vi har været i forhandlingsrummet – eller at vi havde været i regering, da vi var det
_______

 

RÆSON: Venstre forsøgte at samle partiet med Ellemann/Støjberg-ledelsen, og DF gør det samme med varierende succes med magtdelingen mellem Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt. Nu deler du kongeriget med Sofie Carsten Nielsen, men fungerer denne løsning?
LIDEGAARD: Jeg har gået utroligt mange timers ture med Sofie Carsten Nielsen, inden vi begge to traf denne beslutning. Vi har talt meget sammen, og vi er blevet enige – og heldigvis er hele den Radikale folketingsgruppe også enige om denne beslutning. Så jeg skal ikke slå knuder på mig selv, og det tror jeg heller ikke, at Sofie eller nogen anden i gruppen skal. Når jeg svarer dig på spørgsmål i dette interview, så tror jeg, at Sofie ville give de samme svar, hvis du interviewede hende. Selvfølgelig med forskellige tonaliteter, fordi vi jo er forskellige mennesker og politiske væsener.

Men strategisk, og ift. hvilken rolle Radikale skal spille i dansk politik, har vi talt os frem til en meget stor enighed. Og det, at vi kan samle os selv, er jo forudsætningen for, at vi kan samle forhåbentligt flere partier i dansk politik omkring midten. Jeg er overbevist om, at vi kan blive det midterparti, som rigtig mange andre partier drømmer om at være.

Forudsætningen er, at vi meget snart leverer noget konkret politisk, der også fortæller noget om, hvad vi vil, og hvor vi vil være. Det er det, som jeg kommer til at arbejde solen sort for i de næste par måneder, så vi forhåbentligt kan overbevise alt og alle om, at vi ER Danmarks midterparti, og at vi er det parti, der vil fremtidssikre Danmark og den danske velfærdsstat. ◼

 

Jeg synes, at vi i den partiudvikling, som jeg er med til at stå i spidsen for nu, søger den vigtige balance mellem idealisme og pragmatisme

_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden