Marlene Wind om FE-spionage: Vi er altså en del af EU, ikke USA
10.06.2021
”Hvis det kun er Danmark, der som EU-land hjælper USA med at overvåge andre europæiske partnere, så er det efter min vurdering et signal om, at vi spiller på to heste. Vi skal i hvert fald ikke regne med den store sympati, hvis vi engang kommer i problemer og har brug for loyal støtte fra vores europæiske partnere.”
Interview af Xenia Sofie Heiberg Heurlin
I MAJ 2021 AFSLØRER DR i samarbejde med medier fra nabolandene, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lod den amerikanske efterretningstjeneste NSA spionere mod tyske, franske, svenske og norske toppolitikere gennem danske internetkabler. ”Det er uacceptabelt mellem allierede. Og endnu mindre acceptabelt mellem allierede og europæiske partnere,” udtalte den franske præsident Emmanuel Macron om afsløringen. Hvad siger sagen om Danmarks forhold til sine EU-partnere, og hvad betyder det for udsigten til et velfungerende europæisk forsvarssamarbejde? Professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab, Marlene Wind, deler sin analyse.
Meget afhænger af, om det kun er Danmark, der medvirker i overvågning af sine europæiske partnere. Hvis det kun er Danmark, er det meget problematisk
_______
RÆSON: Hvad siger FE/NSA-sagen om forholdet mellem Danmark og EU?
WIND: Meget afhænger af, om det kun er Danmark, der medvirker i overvågning af sine europæiske partnere. Hvis det kun er Danmark, er det meget problematisk. Hvis vi antager, at det er noget, som kun Danmark gør, så lader det til, at Danmark lægger mere vægt på relationen til USA. Det vil betyde, at vi i det hele taget plejer vores transatlantiske forbindelser mere, end vi plejer vores europæiske forbindelser. Det kan man jo godt undre sig lidt over, hvis det er tilfældet. Vi er altså en del af EU, vi er ikke en del af USA.
Man kan spørge sig selv: Hvad er det egentlig for nogle informationer, som vi har hjulpet med at give videre til amerikanerne, som amerikanerne ikke kunne få ved simpelthen at spørge Tyskland, Norge, Frankrig og Sverige, hvad de egentlig selv mener? Det virker meget gammeldags samtidig med, at det virker meget illoyalt. Det er som om, at vi ikke har vores prioriteter i orden, når det kommer til, hvor vores dybe interesser burde ligge.
RÆSON: Har FE-sagen kunne lade sig gøre, fordi Danmark har forbehold for at være med i et forsvarssamarbejde i EU?
WIND: Der tør jeg ikke lægge hovedet på blokken, men det er selvfølgelig nærliggende at tro, at det måske har været lettere for Danmark at overtales til at hjælpe med at udlevere de her oplysninger, når vi står udenfor. Men om det har været bevæggrunden – det tør jeg simpelthen ikke sige.
Danmark har jo i forvejen ikke været vanvittig opbakkende omkring det europæiske samarbejde. Vi har blandt andet signaleret at vi ønsker at køre udenom EU i forhold til vacciner(jf. rejsen til Israel), og vi har talt meget dårligt om EU’s successer ikke bare under corona, men også været skeptiske vedrørende EU’s nye store Generation EU, som skulle løfte EU ud af krisen. Vi vil selv have lov til at bestemme i Danmark, og vores politikere siger ”Danmark” og ”danskerne” i hver anden sætning. Der er mange ting, der peger i retning af, at det ikke er i EU’s kurv, vi lægger vores guldæg.
RÆSON: Kan man sige, at Danmark er mere loyal overfor USA end overfor sine EU-allierede?
WIND: Der er en hel masse ting, som vi ikke ved noget om endnu. Vi ved ikke, om spionagen er almindelige kutyme i alle EU-lande – efterretningseksperter siger, at det er den. De har også snakket om, at der kun har været en meget rituel kritik, som både Norge og Tyskland kom med. Men hvor meget er reel overraskelse, hvor meget er skuespil, hvor meget er reel indignation?
I og med at Danmark jo er et land med en fod inde i EU og en udenfor, så kan sagen være endnu et signal og endnu en pind i ligkisten til et tæt indgående samarbejde med vores europæiske partnere
_______
Hvis det her kun er Danmark, som hjælper USA med at overvåge, samtidig med at vi er en del af EU, så er det efter min vurdering et signal om, at vi spiller på to heste. Vi skal i hvert fald ikke regne med den store sympati, hvis vi engang kommer i problemer og har brug for loyal støtte fra vores europæiske partnere.
Danmark har altid haft en tæt transatlantisk forbindelse. Vi har stået last og pragt med USA. Vi har også forsvars- og sikkerhedspolitiske ministre og statsministre, som har været langt mere begejstret for USA end for EU. I og med at Danmark jo er et land med en fod inde i EU og en udenfor, så kan sagen være endnu et signal og endnu en pind i ligkisten til et tæt indgående samarbejde med vores europæiske partnere.
RÆSON: Hvis vi antager, at Danmark er blevet opdaget i at gøre noget, som alle gør, kan det så overhovedet lade sig gøre at etablere et velfungerende forsvarssamarbejde i EU?
WIND: Altså det her må i hvert fald være et signal om, at den fornødne tillid blandt EU-landene ikke er der endnu, hvis massiv gammeldags aflytning virkelig er almindelig praksis blandt EU-lande. Det virker meget koldkrigsagtigt. Så ja, der er lang vej igen, hvis alle spionerer mod alle. Hvis noget så basalt, som ikke at aflytte hinandens telefoner og sende det videre til en tredje part, ikke kan overholdes, så er udviklingen af et fælles europæisk forsvar ikke lige rundt om hjørnet.
Danmarks problemer i relation til de andre EU-lande er først for alvor katastrofal, hvis det virkelig kun er Danmark, der er involveret i overvågning af sine partnere – eller at vi gør det meget mere end andre. Så vil sagen komme over i en voksende bunke af andre problematiske EU-sager, som i øjeblikket hober sig op for Danmark. Hvis sagen derimod dysses ned af de andre EU-lande – efter at de her i de første dage har skældt ud – tyder det på, at det store problem mest er, at Danmark blev opdaget, mens de andre lande selv gør det samme. ■
Hvis noget så basalt, som ikke at aflytte hinandens telefoner og sende det videre til en tredje part, ikke kan overholdes, så er udviklingen af et fælles europæisk forsvar ikke lige rundt om hjørnet
_______
Marlene Wind er professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab. Wind er fast klummeskribent ved Berlingske og er aktuel med bogen ’Tribaliseringen af Europa – et forsvar for vores liberale værdier’, hvor hun slår til lyd for retsstatens og det internationale udsyns rolle i et Europa præget splittelse, kynisme og tribalisering. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen ankommer til møde i Det Europæiske Råd, Bruxelles, 2. oktober 2020. [FOTO: European Union/Zuma/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
