Marius Siersbæk: Bolsonaro står svagere end nogensinde før

08.09.2021

Opbakningen til Bolsonaro er nu så lav i den brasilianske befolkning, at præsidenten efterhånden må se længere og længere efter genvalg. På Brasiliens Uafhængighedsdag i går hvilte alles øjne derfor også på præsidenten, som her havde en unik mulighed for at vende stemningen i befolkningen. Men dagen forløb med færre folk og mindre chokeffekt, end den kontroversielle præsident havde håbet.

Analyse af Marius Siersbæk

RIO DE JANEIRO – Det er aldrig kedeligt, eller bare diplomatisk-konventionelt, når Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, udtaler sig. Under et af præsidentens hyppigt forekommende rallys, lørdag d. 28. august i byen Goiânia, udtalte han til sine fremmødte tilhængere, at han ikke planlægger et kup på demokratiet:

”Jeg er allerede præsident. Skal jeg kuppe mig selv eller hvad?”, sagde Bolsonaro med den bombastiske tone, som har gjort ham til et idol blandt en stor – men også stadigt svindende – folkeskare.

Præsidenten har aldrig gjort det store for at holde sig ude af mediernes søgelys – tværtimod. Og det seneste projekt består i at så tvivl om de brasilianske domstoles integritet. Bolsonaro kæmper en ivrig kamp for at påbegynde en rigsretssag mod Alexandre de Moraes, en af de 11 dommere fra STF (Supremo Tribunal Federal) – den brasiliansk-føderative højesteret. Moraes er ansvarlig for fængslingen af flere af Bolsonaros allierede, der er under anklage for indblanding i antidemokratiske foretagender. Det er første gang, en brasiliansk præsident har valgt at starte en sådan proces mod en højesteretsdommer og fra et demokratisk perspektiv, bør alarmklokkerne ringe, når en folkevalgt præsident mener at besidde mandatet til at vurdere domstolenes arbejde.

 

Der eksisterer tre scenarier for fremtiden, mener Bolsonaro: ”Jeg bliver fængslet, jeg dør, eller jeg vinder”
_______

 

I Goiânia kunne Bolsonaro ikke stå for fristelsen til at proklamere, at ”alting har en grænse”, og dermed holdt den kontroversielle figur altså liv i den kamp, han har ført med domstolene. Dernæst valgte præsidenten at supplere den kryptiske – og ingenlunde betryggende – meddelelse med et nærmest profetisk udsagn. Der eksisterer tre scenarier for fremtiden, mener Bolsonaro: ”Jeg bliver fængslet, jeg dør, eller jeg vinder”.

Til trods for de faretruende tendenser, bør et hurtigt blik på de seneste meningsmålinger tvinge analytikere til at se Bolsonaros seneste strabadser i et andet lys. Ifølge en nylig rundspørge fra den digitale avis Poder360 foretaget i sidste uge, er Bolsonaros popularitet på et foreløbigt minimum, hvis man anskuer hele hans præsidentperiode samlet og tager højde for en fejlmargin på 2 procentpoint.

Målingen viser, at hele 55 pct. af de adspurgte brasilianere evaluerer Bolsonaros indsats negativt, og anser ham for at være decideret uegnet til præsidentposten. Logikken hos Bolsonaro og hans bagland er derfor givet vist, at han nu må ty til mere drastiske metoder og udnytte sine muligheder for taletid hyppigere og mere effektivt, hvis han skal have nogen som helst chance for at blive siddende på magten efter præsidentvalget næste år.

Bolsonaros største konkurrent til posten er en gammel kending i Brasilien, som også kan siges at være berømt og berygtet. Den tidligere præsident Lula da Silva, som efter alt at dømme igen vil repræsentere arbejderpartiet PT (Partido dos Trabalhadores), ligner også et mere realistisk bud på en kommende præsident. Lula kan igen stille op, efter han for nyligt fik omstødt en fængselsdom for en anklage om indblanding i korruption.

Skulle brasilianerne gå til stemmeurnerne i dag, vil Lula – ifølge Poder360 – stå som den mest populære kandidat med 37 pct. af stemmerne efter første runde, mens Bolsonaro vil opnå en tilslutning på 28 pct. på andenpladsen. I Brasilien reduceres feltet af præsidentkandidater til to, hvis ingen af de opstillede kandidater kan opnå 50 pct. af stemmerne til at starte med.

Og i en potentiel anden runde bliver afstanden mellem Lula og Bolsonaro væsentligt større. Her står førstnævnte til at hente hele 55 pct. af stemmerne, mens blot 30 pct. af brasilianerne ville stemme på den nuværende præsident. Bolsonaro kan naturligvis ikke leve med sådanne forudsigelser, og angrebet på domstolene er således også en måde at så tvivl om Lulas legitimitet som kandidat, netop fordi omstødelsen af Lulas dom lige præcis kom fra højesteret.

 

Flere har spekuleret i, om Bolsonaro kunne finde på at benytte dagen til at orkestrere et angreb på de demokratiske institutioner lig stormen på den amerikanske kongres
_______

 

Brasiliens Uafhængighedsdag 2021
En helt unik mulighed for taletid og lyttende publikum havde Bolsonaro i går – d. 7. september –, på 199-året for Brasiliens uafhængighed. De seneste uger har præsidenten brugt mange kræfter på at mobilisere sin vælgerskare og iværksætte demonstrationer, som skulle finde sted på denne nationale fridag. Hvad forsamlingerne skulle munde ud i, har været genstand for enorm spekulation. Flere har endda spekuleret i, om Bolsonaro kunne finde på at benytte dagen til at orkestrere et angreb på de demokratiske institutioner lig stormen på den amerikanske kongres d. 6. januar i år.

Spekulationerne blev imidlertid gjort til skamme, for Bolsonaro formåede ikke at samle så mange tilhørere, som han havde håbet på. I Brasília var der omkring 150.000 til stede, da Bolsonaro dukkede op for at tale. Landbrugslobbyen, som har kastet mange penge efter Bolsonaro, havde ellers spenderet store summer for at køre busser fyldt med Bolsonaro-tilhængere til hovedstaden. Målet var at samle 2 mio. i Brasília, så investeringen nåede på ingen måder sit erklærede mål.

I São Paulo, Brasiliens største by, var billedet ikke meget anderledes. Ifølge statens militære politi, var det totale antal demonstranter på hovedgaden Avenida Paulista, hvor Bolsonaro kom på visit kl. 16 lokal tid, omkring 125.000. Når man overvejer, hvordan politiske konflikter tidligere har mobiliseret brasilianerne, må præsidenten være skuffet over fremmødet i dag. I marts 2016, da formålet var at bringe den daværende præsident, Dilma Roussef fra PT, for rigsretten, var der til sammenligning forsamlet hele 1,4 mio. på selvsamme hovedgade.

Demonstrationerne på Uafhængighedsdagen foregik overvejende fredfyldt og uden den chokeffekt Bolsonaro havde ønsket sig. Men man skal heller ikke underkende det faktum, at præsidenten fortsat råder over en ekstremt loyal vælgerbase, som tilsyneladende er villige til at støtte ham i hvad som helst. Selvom dette segment sandsynligvis ikke er nok til at sikre Bolsonaro en valgsejr, vil deres vrede ikke forsvinde foreløbig. Hvis Lula vinder, vil den måske tage til i styrke, for han og hans parti repræsenterer om nogen det politiske etablissement, som så mange stemte på Bolsonaro i protest mod. Det hænger sammen med, at Lula og resten af PT på både godt og ondt har tegnet Brasilien i starten af dette årtusinde – med sociale reformer på den ene side og korruptionsskandaler på den anden side.

Hvad nu for Bolsonaro?
Bolsonaros autoritære retorik og politiske strategier har med rette skabt grobund for sammenligninger med andre nationalkonservative ledere verden rundt. Tidligt i august påpegede han, at den brasilianske stemmeproces er dybt forældet, åbent for bedrageri og trænger til en opdatering inden næste valg. Han har således forsøgt at gøre det til et krav, at elektroniske stemmer efterlader et papirbevis, så de kan gentælles fysisk.

Vi kender denne tendens til at så tvivl om valgets processer fra blandt andet Donald Trump, og Bolsonaro har også sagt, at han ikke vil anerkende et valgresultat, som ikke baserer sig på ’transparente, demokratiske procedurer’. Selvom Bolsonaro reelt ikke har kunnet bevise, at systemet er åbent for bedrageri, er dette angreb på en anden af demokratiets institutioner, endnu en måde at så tvivl om et system, der kunne tænkes at være træt af hans lederskab.

 

Hvis dekretet derimod bliver til lov, kan man forestille sig et scenarie, hvor Bolsonaro kan sprede kolossale mængder af misinformation op til næste præsidentvalg
_______

 

I mandags udstedte Bolsonaro også et præsidentielt dekret, der har til formål at begrænse blokader på de sociale medier. Flere af Bolsonaros allierede har fået fjernet indhold fra sociale medier, såsom miljøministeren Ricardo Salles, der sidste år fik fjernet et opslag, der indeholdt falske informationer om COVID-19, fra Twitter. Det er inden for præsidentens magtbeføjelser at udstede dekreter, men den brasilianske kongres kan stadig fælde det.

Hvis dekretet derimod bliver til lov, kan man forestille sig et scenarie, hvor Bolsonaro kan sprede kolossale mængder af misinformation op til næste præsidentvalg, og dermed udnytte sin position til at delegitimere de andre kandidater. Igen er paralleller til Donald Trump nærliggende – men denne blev trods alt ekskluderet fra Twitter til sidst.

Det ser imidlertid ud til at være en udfordring for Bolsonaro at få sin lovgivning igennem kongressen og domstolene, og derfor er alliancer udenom det politiske system sandsynligvis af større interesse for ham. I dag identificerer næsten hver tredje brasilianer sig med en evangelisk kirke, og Bolsonaro har for længst luret denne trend. Tilbage i 2016 lod han sig således døbe af evangelister for at markere sit partnerskab med dem, og til sit rally den 28. august opfordrede han også specifikt de evangeliske præster til at gå på gaden med hans tilhængere til den kommende uafhængighedsdag og markere deres troskab overfor Bolsonaros politiske projekt. At holde liv i alliancen med de evangeliske præster kan vise sig at være blandt Bolsonaros sidste chancer for at genvinde magten. ■

 

At holde liv i alliancen med de evangeliske præster kan vise sig at være blandt Bolsonaros sidste chancer for at genvinde magten
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden