22.01.2021

Sociale medier er den direkte vej til vælgerne. Og gør du det godt på sociale medier, så vil du også gøre det godt på valgdagen. I 2020 var den ubestridte dronning af #dkpol Mette Frederiksen, og skal Ellemann-Jensen og Venstre have en chance mod et Socialdemokrati med vind i sejlene, skal deres digitale arsenal oprustes markant – måske med inspiration fra Pernille Vermund.

Analyse af Marcus Stoltze

Sociale mediers betydning for dansk politik skal ikke undervurderes. Danskerne har i høj grad taget sociale medier til sig, og gennem de seneste ti år er brugen af sociale medier kun steget. I dag er to tredjedele af den danske befolkning dagligt på Facebook, og en fjerdedel af danskerne bruger Instagram og YouTube dagligt. Her udveksler danskerne billeder, artikler og videoer, men det er også her, at mange orienterer sig i det politiske landskab.

Sociale medier, og særligt Facebook, er et sted, hvor man som politiker ikke bare er nødt til at have en tilstedeværelse, men også en strategi for sin tilstedeværelse, hvis man skal vinde kampen om vælgerne. For med sociale medier kan politikere i Danmark skabe deres egne fortællinger, sætte deres egne dagsordener og kommunikere direkte til vælgerne, hvilket gør traditionelle mediers indflydelse på den politiske samtale mindre.

 

Mette Frederiksen er i en opadgående spiral, der gør, at hun bliver meget svær at nå for nogle andre i dansk politik i lang tid endnu
_______

 

Dronningen af likes
Et parti, der særligt har gjort det godt i netop denne disciplin i det forgangne år, er Socialdemokratiet, som har været altdominerende i kraft af Mette Frederiksens overlegne stil på både Facebook og Instagram. En nylig opgørelse fra året der er gået, viser, at Mette Frederiksen står for 62 af de 100 mest virale opslag på Facebook i Danmark i 2020. Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen, og den stab af dygtige kommunikatører hun omgiver sig med, har fundet den rette strategi for hendes sociale medier.

En strategi som dels handler om at iscenesætte Mette Frederiksen som en stærk leder, der styrer skibet Danmark gennem coronakrisens stormombruste hav, men som på den anden side også viser en partileder, der er, som danskerne er flest. Med leverpostejsmadder, hyggetøj og fællessang. Det er altså en kombination af en stærk ”rally ’round the flag”-effekt, hvor borgerne samler sig om deres leder i en krisetid, samt en jargon på Facebook og Instagram, der matcher den som danskerne selv bruger med mange indblik i statsministerens privatliv, der har gjort Mette Frederiksen så stærk på sociale medier, som hun er blevet.

2020 var også året, hvor vi begyndte at diskutere, hvorvidt Mette Frederiksens brug af sociale medier har taget overhånd. For er det et problem, at en statsminister i en krisetid hellere vil kommunikere til befolkningen på Facebook, end gennem kritiske interviews? Det mente flere mediechefer, der beskyldte hende for at undgå kritiske fagjournalister, for i stedet selv at styre kommunikationen på egne kanaler. Samtidig blev hun også beskyldt for at være mere selvpromoverende end godt var, da hun på sin Instagram opfordrede danskerne til at give likes til Nordjylland, der på det tidspunkt var ramt af en hård nedlukning.

Diskussionerne om Mette Frederiksens stramme styring af kommunikationen og selvpromovering på sociale medier, var dog primært en debat, der fyldte i Medie- og Meningsdannerdanmark, og altså ikke en debat, der hverken smittede af på Mette Frederiksens dominans på sociale medier eller i meningsmålingerne. Heller ikke mink-sagen lod til at påvirke Mette Frederiksens popularitet blandt danskerne, på trods af meget kritik fra oppositionen. Tværtimod. Et af Mette Frederiksens mest populære opslag fra det forgangne år handlede netop om minksagen og argumenterne for at lukke minkerhvervet. Et opslag, der har fået over 35.000 reaktioner på Facebook.

Spørgsmålet bliver, om hun kan holde fast i sin overlegenhed på sociale medier og i meningsmålingerne, også når krisen er overstået? Mit bud er, at Mette Frederiksen vil sidde på den danske SoMe-trone i lang tid endnu, da hendes og Socialdemokratiets popularitet blandt befolkningen er på et historisk højt niveau, og den popularitet forstærker hendes rækkevidde på sociale medier, der igen forstærker hendes generelle popularitet. Sagt med andre ord: Mette Frederiksen er i en opadgående spiral, der gør, at hun bliver meget svær at nå for nogle andre i dansk politik i lang tid endnu.

 

Valg vindes i dag i høj grad på internettet, hvor sociale medier spiller en betydelig rolle
_______

 

Venstre famler i blinde
For hvis Mette Frederiksen skal detroniseres, kræver det en værdig modstander. Og som det ser ud lige nu, er Venstre med Jakob Ellemann i spidsen meget langt fra at nå Mette Frederiksen. Kigger vi på antallet af likes, som Mette Frederiksens side har på Facebook, ligger hun i skrivende stund på godt og vel 270.000 likes, hvor Ellemann, lederen af den borgerlige opposition, har i omegnen af 26.000 likes. Altså cirka en tiendedel af Mette Frederiksens likes. Også på antallet af interaktioner ser det grelt ud for Ellemann. Hvor Mette Frederiksen i gennemsnit får tæt på 14.000 interaktioner pr. opslag i 2020, får Jakob Ellemann kun tæt på 1.900 interaktioner pr. opslag.

Det er en problematisk situation at være i for partilederen. Valg vindes i dag i høj grad på internettet, hvor sociale medier spiller en betydelig rolle. Men det kræver, at man som politiker har opbygget et vist momentum før valget, med en klar strategi og retning for egne kanaler. Uden det bliver det svært at bryde gennem lydmuren, når valgkampen går i gang. Og netop retningen mangler for Jakob Ellemann, og intet tyder umiddelbart på, at der er udsigt til forbedringer. Heller ikke selvom han forsøger sig med samme folkelige stil som statsministeren med selfies fra privaten.

Mens Mette Frederiksen og andre politikere i Socialdemokratiet, som fx Astrid Krag, har fundet deres egen personlige stil og strategi for deres sociale medier, er det som om, at Ellemann stadig famler i blinde. At han stadig ikke har fundet sig til rette på de digitale kanaler, kan skyldes to ting. For det første tyder noget på, at Ellemann ikke tillægger sociale medier samme værdi som traditionelle medier, og derfor underprioriterer det. Noget vi ofte har set i forbindelse med større sager, som fx instrukssagen, hvor Ellemann gav interview til Jyllands-Posten om sin støtte til en rigsretssag mod Inger Støjberg, før han skrev om det på sine digitale kanaler. En sag, der ellers kunne have givet ham noget øget momentum, hvis den var ”breaket” på Facebook.

For det andet mangler vi stadig at se den gamle, kække og humoristiske Ellemann, som vi så ham i rollen som politisk ordfører i perioden 2015 til 2018. En side af Ellemann, som han selv har givet udtryk for at have undertrykt i sin tid som partileder, og som hvis han fandt den frem, ville kunne give ham noget kant til en folkelig, men ikke specielt humoristisk Mette Frederiksen. For hvis der er noget, der virker på sociale medier, så er det skarpe politiske budskaber med en humoristisk kant.

Udover Jakob Ellemans egne udfordringer med at brænde igennem på sociale medier, bød tiden lige omkring årsskiftet også på flere udfordringer for partiformanden. Her blev henholdsvis Inger Støjberg bedt om at trække sig som næstformand, og Lars Løkke meldte sig ud af Venstre. To personligheder, der længe har været Venstres stærkeste kort på sociale medier. Lars Løkke Rasmussen har i lang tid været en af de danske politikere med flest likes og mest engagement på sociale medier, og Inger Støjberg har været Venstres talerør til den indvandrerkritiske del af Venstres vælgerhav, med stor succes på Facebook.

Med den ene på vej ud og den anden helt ude af døren, har Venstre dermed mistet to af sine vigtigste spillere på sociale medier, og partiet er derfor slået tilbage til start og skal udvikle nye talenter, der kan tage over for de to koryfæer.

Hvis Venstre skal det, må de begynde at tage sociale medier mere alvorligt, da valgkampen i dette årtusinde i høj grad føres digitalt. En undersøgelse fra KMD viste i 2019, at 15 pct. af danskerne påvirkes af sociale medier, når de skal sætte deres kryds. Et tal, der i den grad er højt nok til at afgøre et valg, men som nok i virkeligheden er langt højere. For i dag er forsamlingshusene er skiftet ud med Facebook-sider, hvor danskerne kan møde deres kandidater digitalt, og hvor de konstant bliver eksponeret for politiske holdninger, der over længere perioder kan være med til at afgøre, hvor krydset sættes på valgdagen.

 

Resultaterne af den imponerende indsats taler for sig selv. Nye Borgerlige stiger i meningsmålingerne, og er ifølge egne tal nu Danmarks tredjestørste parti målt på medlemmer
_______

 

Den digitale fire-bande
Retter vi blikket mod resten af folketinget, er der særligt ét parti, der har overrasket i 2020. Nye Borgerlige har med Pernille Vermund og de tre resterende folketingsmedlemmer indtaget Facebook, YouTube og Instagram med deres velproducerede indhold, myriader af selfies og skarpe budskaber, der rammer perfekt ned i den store målgruppe af indvandringskritiske vælgere. De har, i kraft af deres lille størrelse, været nødsaget til at tage sagen i egen hånd og få deres budskaber ud på egne kanaler – og det har de gjort med stor succes. Hele tre af deres fire folketingsmedlemmer har indtaget top fem over de politikersider, der har fået flest interaktioner i 2020, og Pernille Vermund indtager en andenplads lige efter statsministeren.

Resultaterne af den imponerende indsats taler for sig selv. Nye Borgerlige stiger i meningsmålingerne, og er ifølge egne tal nu Danmarks tredjestørste parti målt på medlemmer. Nye Borgerlige blev også first movers på en trend, der har domineret 2020, som jeg har valgt at kalde for ”kommentarspors-jacking”. En tendens, hvor politikere overtager kommentarsporene på medier og andre politikeres Facebook-sider, ofte med mange tusinde reaktioner på kommentarerne. Et trick, der giver øget opmærksomhed for politikernes budskaber ud over egne følgere. Nye Borgerliges flotte indsats, har kunnet lade sig gøre, fordi de er gået all in på sociale medier med et kompetent kommunikations-team bag sig, samt en gruppe af folketingsmedlemmer, der passer deres kanaler, og laver eget indhold.

2020 må altså samlet set siges at have været Mette Frederiksens år på sociale medier, hvor hun i den grad har taget førertrøjen på i kampen om vælgernes likes, delinger og kommentarer. Samtidig er Venstre og Jakob Ellemann efterladt på perronen i en kritisk tid, med historisk lave målinger og kort tid til kommunal- og regionsvalget i november, der bliver den store generalprøve for partiernes digitale kommunikation frem mod et kommende folketingsvalg. Skal de have en chance her mod et Socialdemokrati med vind i sejlene, skal deres digitale arsenal oprustes markant. Det bliver også valget, hvor vi får svar på spørgsmålet om, hvorvidt Nye Borgerliges succes på sociale medier kan manifestere sig i et godt valgresultat. Spørger du mig, så er svaret definitivt ja. For sociale medier er den direkte vej til vælgerne. Og gør du det godt på sociale medier, så vil du også gøre det godt på valgdagen. ■

 

[I] dag er forsamlingshusene er skiftet ud med Facebook-sider, hvor danskerne kan møde deres kandidater digitalt, og hvor de konstant bliver eksponeret for politiske holdninger, der over længere perioder kan være med til at afgøre, hvor krydset sættes på valgdagen
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne