Marcus Knuth (K): Socialdemokratiet har endnu ikke neutraliseret udlændingepolitikken som et centralt vælgerspørgsmål

12.11.2021

”Det er ikke længere ligesom under Helle Thorning, der lempede udlændingepolitikken nogle og 40 gange. Men selvom Mattias Tesfaye strammer med den ene hånd, så lemper han med den anden. Så de er gode til at simulere en stram udlændingepolitik, men på rigtig mange områder ligger vi et helt andet sted, end de gør.”

Interview af Jeppe Grand Egsgaard

RÆSON: Den gængse analyse synes at være, at fordi regeringen har strammet deres udlændingepolitik, så har man også neutraliseret udlændingepolitik som et politisk kernespørgsmål for vælgerne. Deler du den analyse?
KNUTH: Nej, det gør jeg sådan set ikke. Regeringen gik til valg på at lave politik ligesom spillet Scrabble med bogstaver: De sætter S-brikken sammen med en masse røde bogstaver, når det handler om skattepolitikken, og så S-brikken sammen med en masse blå brikker, når det handler om udlændingepolitik. Og den fortælling holder jo delvist. Det er jo ikke ligesom under Helle Thorning, der lempede udlændingepolitikken nogle og 40 gange, hvorefter Morten Østergaard med stolthed sagde ”nej, 47 gange”. Dengang var det i høj grad Margrethe Vestager og Radikale Venstre, der sad med taktstokken, når det gjaldt udlændingepolitikken.

Mattias Tesfaye strammer derimod med den ene hånd, samtidig med han lemper med den anden. Så jeg vil ikke sige, det er neutraliseret.

RÆSON: Hvor ser du det?
KNUTH: Hvis vi fx tager et område som statsborgerskab: Der gik ministeren ind og lavede en aftale med de blå partier, som strammede op på reglerne ift. kriminalitet, karensperiode og arbejde. Men samtidig ligger jeg lige nu i åben krig med ham om muligheden for at få indblik i enkeltsager, som man ellers altid har kunnet få i Indfødsretsudvalget. Det er enkeltsager, som måske lever op til cirkulæret, men hvor personen måske har begået en masse småkriminalitet og alligevel får dansk statsborgerskab. Der ønsker vi indblik i det til at kunne stemme nej.

Derudover kan du jo se den lempelse, de røde partier lavede med retten til familiesammenføring. Her er der faldet en EU-dom, hvorefter han, uden at konsultere partierne, går ud og skærer perioden ned fra 3 til 2 år. Han går en balancegang, men jeg vil på ingen måde sige, det er neutraliseret som sådan.

RÆSON: Det er altså dit indtryk, at der hos vælgerne stadig er en fornemmelse af, at der er klare alternativer mellem partierne mht. udlændingepolitikken?
KNUTH: Helt klart. For igen at bruge Indfødsretsspørgsmålet så brugte vi det meste af sidste år på at gøre det til en konservativ mærkesag, at hvis du har fået en fængselsdom, betinget eller ubetinget, så skal du ikke kunne få dansk statsborgerskab. Og det sagde både V og S nej til i lang tid. Men jeg tror lige pludselig, de godt kunne se, at vi havde fat i et eller andet.

RÆSON: Men det faktum, at Socialdemokratiet og Venstre netop endte med at hoppe med på vognen, bekræfter måske det indtryk, at når man rykker med derhen, hvor der er nogle strammere stemmer på udlændingepolitikken, vil der også hele tiden være et politisk centrum, som indoptager de her udlændingepolitiske yderholdninger?
KNUTH: Det er ikke lige så stort, det vil jeg godt gå med til. Men fx handlede spørgsmålet om kriminalitet og fængselsdomme og statsborgerskab i virkeligheden om ret få mennesker – jeg tror det var 16 personer på det sidste lovforslag. Et område, hvor det derimod virkelig vil gøre en forskel, er spørgsmålet om permanent ophold, hvor jeg har spurgt Mattias Tesfaye, om han vil lave ændringer. Du kan fx have fået nok så mange bøder for narko og hærværk, uden der er så meget som en karensperiode. Men det spørgsmål er jo ikke lige så håndgribeligt som fængselsdommen. Reglerne for permanent ophold vil han ikke røre ved. Så snart der er noget, der er meget håndgribeligt og fylder noget – som vores forslag gør –går Socialdemokratiet med på det for at neutralisere os. Og så sidder vi med en masse andre ting, der betyder noget for os, men som ikke fylder lige så meget i medierne – så går de ikke med på det. De er gode til at simulere en stram udlændingepolitik, men på rigtig mange områder ligger vi et helt andet sted, end de gør.

RÆSON: Og hvad er i dine og Konservatives øjne de væsentligste problematikker i dansk udlændingepolitik netop nu?
KNUTH: Det ene er, hvor svært det er at udvise folk med en kriminel dom. Der har vi fx forslået at fjerne den lov, der gør det rigtig svært at udvise folk, der har boet i Danmark i hhv. fem og ni år. Og det har Mattias Tesfaye stemt nej til i Folketingssalen. Det er altså dansk lov, der siger det, selvom den indirekte bygger på nogle antagelser ift. international lov. Den gør, at det kræver nogle meget lange fængselsdomme, før man kan udvise folk. Hvis du har boet her i fem år, kræver det en dom på et år, før du kan blive udvist, og hvis du har boet her i ni år, kræver det en fængselsdom på tre år. Hvorimod hvis du lige er kommet til landet, så skal der ikke så meget til at udvise. Og indtil nu har de jo afvist at fjerne denne lov.

 

Det jeg nok frygter allermest er, at vi lige nu oplever et Afghanistan, der braser sammen, massiv øget migration over Middelhavet samtidig med en befolkningsvækst i Afrika. Hvis vi kigger bare lidt længere ind i fremtiden, tror jeg, at den flygtningekrise vi så [i 2015] ikke bliver den sidste.
_______

 

Så er der den store sten i skoen, som er afviste asylansøgere og kriminelle udlændinge, som sidder på Kærshovedgård Udrejsecenter på tålt ophold. Det er jo en nød, som ikke er nem at knække for nogen af os, men det ærgrer os, at de ikke kunne finde et alternativ til Kærshovedgård. Det jeg nok frygter allermest er, at vi lige nu oplever et Afghanistan, der braser sammen, massiv øget migration over Middelhavet samtidig med en befolkningsvækst i Afrika. Hvis vi kigger bare lidt længere ind i fremtiden, tror jeg, at den flygtningekrise vi så [i 2015] ikke bliver den sidste.

Hvis du tager det fra et større perspektiv, så er problemet i høj grad et religionssammenstød. Når vi kigger på de sager i Indfødsretsudvalget med folk, der har begået alvorlig kriminalitet, ser vi ved et markant flertal, at det er folk fra muslimske lande. Stort set alle sammen. Og når man kigger på mange af sagerne med vanvidskørsel, skærer det i øjnene, at især unge mænd fra Mellemøsten, er massivt overrepræsenteret i medierne. Men virkeligheden er jo, at nogle af dem allerede har fået statsborgerskab, så hvad gør man lige der?

Det er også derfor, vi har kigget så hårdt på bl.a. reglerne for statsborgerskab og reglerne for permanent ophold, fordi vi gerne skal kunne vippe dem, der er kommet hertil, ud hurtigst muligt. Det er den ene side af det.

Den anden del er hele den kulturelle side: imamernes og moskeernes indflydelse, og hvad man gør ved de ghettoområder, der er. Og i forhold til det går regeringen delvist med os noget af vejen til at lave nogle forebyggelsesområder. Men det er det store problem og elefanten i rummet: Årsagen til mange af problemerne er, at mange er kommet hertil fra mellemøstlige kulturer og bare opfører sig efter nogle helt andre normer, end vi gør.

RÆSON: Jeg kunne godt tænke mig at stille nogle helt korte spørgsmål til, hvor Konservative står på nogle af de initiativer, som regeringen har drevet frem på udlændingeområdet på det seneste. Først: Skulle man have taget færre eller flere flygtninge fra Afghanistan?
KNUTH: Ja, der foreslog regeringen jo faktisk, at vi skulle have taget flere. Men vi mente, at vi skulle tage dem, der har arbejdet direkte for Danmark. Men fordi det var en sindssygt svær situation på jorden, så lod vi det egentlig være op til vores diplomater og soldater på jorden at udvælge så godt, som de kunne. Men da de sidste danske soldater og diplomater havde forladt Afghanistan og regeringen lagde op til at tage imod yderligere 100, uden at vi rigtigt kunne screene dem, var det os, der sagde nej og regeringen, der sagde ja.

RÆSON: Men så har I vel alligevel været enige med regeringen i store træk?
KNUTH: Det synes jeg ikke er en fair sammenligning. Jeg vil nærmest sige, at det ikke er udlændingepolitik, men at det her nærmere handler om, at dem, der har arbejdet for Danmark i en krigszone, når det hele braser sammen, har vi en pligt til at hjælpe.

RÆSON: Men det bliver jo udlændingepolitik, så snart de over 700 afghanere skal integreres i det danske samfund?
KNUTH: Ja, altså virkeligheden er, at de får to års ophold. Men for os handlede det ikke om et abstrakt antal, men om at hjælpe dem, der specifikt havde arbejdet på den danske ambassade eller for det danske forsvar. Der vil jeg sige, at der var vi enige langt hen ad vejen i hvert fald.

RÆSON: En anden politik fra regeringen er beslutningen om at sende grænsehegn til Litauen. Er det en god eller dårlig idé?
KNUTH: Det, synes jeg, er en god idé. Vel at mærke var det jo et hegn, vi var med til at indkøbe i 2015, da flygtningekrisen stod på sit højeste, og der var en reel risiko for, at vi var nødt til at lukke den dansk-tyske grænse med et hegn. Alligevel ser vi det som, ja, jeg vil ikke sige symbolpolitik, men i hvert fald noget som regeringen får til at fylde meget i medierne. For vi har jo længe sagt, at man skal styrke de ydre grænser, og at man hjælper med 15 km pigtråd skaber nogle store overskrifter, men det er jo ikke noget stort nyt, at et regeringsparti ønsker, at der skal være stærke ydre grænser.

 

I forhold til kvoteflygtninge, dem mener vi ikke, vi kan tage imod med den integrationsudfordring, der er i Danmark lige nu. Det gør regeringen alligevel af hensyn til de røde partier
_______

 

RÆSON: Asylcentre i tredjelande: Er det en god idé eller en dårlig idé?
KNUTH: Som udgangspunkt er det en god idé, hvis de kan få det til at ske – men indtil videre har det været mere spin end virkelighed. Vi kalder det et stort vælgerbedrag, fordi de har talt om det i flere år, uden at der rent faktisk er sket noget.

RÆSON: Hvad med regeringens parallelsamfundspakke?
KNUTH: Det er en god idé, eftersom det er en forlængelse af den aftale, vi selv var med i fra 2018.

RÆSON: Arbejdspligt for nytilkomne og folk med integrationsbehov på 37 timer: Er det en god eller dårlig idé?
KNUTH: Som udgangspunkt er det en god idé, så længe man ikke bruger en masse millioner på bureaukrati, der ender med at koste mere. Men at folk som udgangspunkt skal i arbejde, det har vi jo også hele tiden sagt.

RÆSON: Når man kigger på nogle af de her helt centrale områder, er det så helt forkert at konkludere, at I på lange træk deler udlændingepolitik med den nuværende røde regering?
KNUTH: Jeg vil sige, på de træk du nævner, nej. Men der er nogle andre områder, hvor vi er meget uenige.

RÆSON: Hvad er den væsentligste forskel?
KNUTH: Jamen jeg vil gerne give fire områder. På statsborgerskab, der har vi sagt, at vi vil have et loft over ikke-EU-borgere på 2000 personer om året. Og vi vil have mulighed for at sige nej til folk, der er småkriminelle, eller som vi ikke mener fortjener dansk pas.

I forhold til kvoteflygtninge, dem mener vi ikke, vi kan tage imod med den integrationsudfordring, der er i Danmark lige nu. Det gør regeringen alligevel af hensyn til de røde partier.

Så har regeringen stået for højere ydelser til arbejdsløse flygtninge – og det mener vi er et af de parametre, der gør Danmark mere attraktivt at søge asyl i.

Og så er der syrienskrigere – de her IS-kvinder, der kan være til direkte fare for Danmark – dem var vi også imod at få hertil. Vi ville kun have børnene.

Jo, så laver de en indfødsretsaftale med de blå partier, men samtidig fjerner de muligheden for, at vi kan gå ind og enkeltbehandle og fjerne nogle af de småkriminelle, der måtte være.

Blå bloks udlændingepolitik

RÆSON: Hvad fortæller hele Støjberg-forløbet dig om den udlændingepolitiske udvikling, vi har set de seneste mange år?
KNUTH: Rigsretssagen synes jeg er rigtig ærgerlig, fordi på den ene side handler den om et utroligt vigtigt emne, nemlig indsatsen mod barnebrude, men på den anden side fordi en minister åbenbart ikke har overholdt loven. Rigsretssagen kom til, fordi undersøgelseskommissionen mente, at der var sket lovbrud fra en ministers side. Det er rigtig ærgerligt, når det er en sag, der handler om at sætte ind overfor ældre mænd, der gifter sig med mindre kvinder. Men det ændrer jo ikke på, at en minister altid skal tale sandt. Hvis en minister bevidst ikke har overholdt loven, er emnet sådan set ligegyldigt. Så det holder vi sådan set helt uden for emnet om udlændingepolitik og barnebrude.

RÆSON: Så der står loven over den udlændingepolitiske substans?
KNUTH: Ja præcis. Og det er måske også forskellen på os og Venstre. Nu siger jeg det bare meget overordnet: Det virkede lidt som om afstemningen internt i Venstre afspejlede mere en for/imod en vis politisk linje og for/imod Inger Støjberg. Hos os holdt vi meget fast i de juridiske argumenter; at hvis en minister ikke har overholdt loven, så er emnet sådan set ligegyldigt. Og det er derfor vi stemte enstemmigt, som vi gjorde.

RÆSON: Har Venstre ændret sig, siden Støjberg og du forlod partiet?
KNUTH: Altså jeg har det jo ikke så godt med at sidde udefra og analysere Venstre, men jeg tror, at når både Inger er væk, jeg er væk, Lars Løkke er væk og Tommy Ahlers er væk, er det jo et lidt andet parti, der står tilbage i dag. Men samtidig virker det også som om, røgen er ved at have lagt sig, og de er ved at finde frem til en ny fælles retning, hvor de ikke bruger så meget tid på at skændes internt.

RÆSON: Og ser du nogle klare ændringer i den substantielle politik, fx på udlændingeområdet?
KNUTH: Nu kan du jo se, de brugte næsten et år på at stemme imod vores forslag om, at kriminelle med en fængselsdom ikke skulle have dansk statsborgerskab. Men jeg er glad for, at de endte med at give sig i sidste ende.

RÆSON: Efterlader Støjberg et tomrum i dansk udlændingepolitik?
KNUTH: Ja, altså hendes person gør jo. Men hun er der jo stadigvæk. Hun har lige fremsat et nyt forslag sammen med Dansk Folkeparti, så Inger er jo ikke en, man sådan lige uden videre kan slå ned med en kølle. Hun skal nok rejse sig igen. Og om hun så gør det som Fugl Føniks ovre hos Dansk Folkeparti eller et andet sted, må vi jo se.

RÆSON: Mangler hendes udlændingepolitiske linje i dansk politik?
KNUTH: Nej, fordi for mig handlede det jo ikke om én person. Mig bekendt, og uden jeg kan alle lovforslagene udenad, så stemte Venstre og Konservative jo for alle de lovforslag, der kom fra hendes ministerium i VLAK-regeringen. Så det kom jo samlet fra partierne. Og jeg synes nu, når man kigger på de forslag, vi er kommet med – kristne kvoteflygtninge, et loft over antallet af statsborgerskaber og nogle snarlige forslag om permanent ophold og kriminalitet – så fortsætter møllen.

Med det sagt er der jo ikke mange, der kan nå hende til sokkeholderne i forhold til kommunikation. Men i forhold til den politiske linje, tror jeg nu, vi er mange både fra Konservative, men også Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, der stadig kommer med rigtig mange gode forslag.

RÆSON: Nu nævner du selv Nye Borgerlige, der jo lægger tre, hvad de kalder ”ufravigelige” krav frem til en potentiel statsministerkandidat. De mener ikke, at kravene bryder med internationale konventioner, men de mener omvendt heller ikke, at evt. konventionsbrud skal holde kravene tilbage. Hvad mener du: Kan det være nødvendigt at bryde konventioner for at stramme udlændingepolitikken=

 

Altså jeg har det jo ikke så godt med at sidde udefra og analysere Venstre, men jeg tror, at når både Inger er væk, jeg er væk, Lars Løkke er væk og Tommy Ahlers er væk, er det jo et lidt andet parti, der står tilbage i dag
_______

 

KNUTH: Vi har ikke noget ønske om at decideret bryde en konvention af to årsager. Både fordi der er behov for nogle internationale spilleregler, for ellers risikerer vi, at det går helt galt i lande som Rusland og Tyrkiet. Vi har jo set nogle eksempler i historien på, hvor galt det kan gå. Og derudover kan vi faktisk rigtig mange af de ting, vi vil, inden for dansk lovgivning. Nu nævnte jeg eksemplet med udvisning – at det er rigtig svært at udvise folk efter fem år, og endnu sværere efter ni år. Det er jo dansk lovgivning. Så vi kan se rigtig mange eksempler i dansk lovgivning, hvor vi kan stramme markant op uden, at det går på kant med konventionerne.

RÆSON: Men vil I så stramme lige så meget som Nye Borgerlige, som vil udvise efter første dom?
KNUTH: Ja, det ønsker vi – blandt andet ved at fjerne fem- og niårsgrænsen.

RÆSON: Din formand har udtalt, at i store træk kan man ikke efterkomme ultimative krav – man skal i stedet finde hinanden. Er der en troværdig samlet blå blok på udlændingepolitikken?
KNUTH: Det synes jeg, der er. Der er vores forslag om at fjerne fem- og niårsgrænsen et kæmpe skridt i retning af både det, vi ønsker, og det Nye Borgerlige ønsker. Jeg tror, at hvis vi kan imødekomme Nye Borgerlige nok, ønsker de ikke at kravle op i et træ, hvor de ikke samarbejder med nogen.

RÆSON: Men siger deres udtalelser om ultimative krav ikke noget andet: De er vel allerede kravlet op i et træ?
KNUTH: Det kan de et eller andet sted selv bedst svare på. De siger selv, at det vil være inden for konventionerne. Det har vi en løbende dialog med dem om, for vi ønsker, at de skal være en del af en samlet blå blok. Og det tror jeg også, at de kan være.

RÆSON: Hvordan ser du på Løkke og Moderaternes appel til at arbejde mere over midten?
KNUTH: Nej, vi ser jo gerne en samlet blå blok. Og hvor Lars ligger helt præcist har jo faktisk også været meget interessant for mig. For at give dig et meget symbolsk billede: Da jeg var hos Venstre og foreslog et burkaforbud, der splittede Venstre i to, var Lars Løkke den eneste, jeg aldrig rigtig kunne læse. Man kunne godt gætte, hvad Inger og Søren Gade mente; man kunne også gætte, hvad nogle af de andre mente, men den eneste jeg aldrig rigtig kunne gætte, det var Lars. Men han har jo så langt om længe bekendt kulør om, hvad han egentlig mener om udlændingepolitikken, fordi han lægger sig lidt tættere på midten, end Venstre gør.

Jeg vil være ærgerlig over, hvis det er ham, der ender med at være stenen i skoen, der gør, at blå blok ikke kan samles, fordi han pludselig synes, at udlændingepolitikken bliver for hård. Det ville godt nok være ærgerligt for blå blok.

RÆSON: Når Løkke taler om en ’skinger’ udlændingepolitik, så er det jo blandt andet din politik, han refererer til?
KNUTH: Ja, som jeg læser det, så lægger han sig til venstre for samtlige partier i blå blok. Og alt andet lige, er det jo ham, der bliver det svage led i kæden, hvis han kommer til at sætte barren lavere, end det vi vil. Så er det pludselig ham, der er problemet, og ikke os andre. Så han skal måske prøve at pege pilen indad engang. ■

 

Da jeg var hos Venstre og foreslog et burkaforbud, der splittede Venstre i to, var Lars Løkke den eneste, jeg aldrig rigtig kunne læse. Man kunne godt gætte, hvad Inger og Søren Gade mente; man kunne også gætte, hvad nogle af de andre mente, men den eneste jeg aldrig rigtig kunne gætte, det var Lars
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne