Malthe Munkøe: Derfor er OECD-skatteaftalen historisk, og den vil få stor betydning for verdensøkonomien
12.07.2021
.Den 1. juli blev 131 lande enige om en historisk selskabsskatteaftale. Men spørgsmålet om nationale tech-skatter, de udestående lande og selve implementeringen af aftalen udgør stadig anstødssten, inden en endelig aftale falder på plads til oktober. Hvad er det, der gør aftalen historisk? Og hvad vil den betyde for Danmark, og vil den reelt løse de udfordringer, den er designet til at håndtere?
Af Malthe Munkøe
DET ER BLEVET gentaget mange gange i de officielle erklæringer og skåltaler: Den aftale om global selskabsskat, som 131 OECD-medlemslande den 1. juli blev enige om, er historisk. Aftalen er tænkt som løsningen på nogle af de vigtige og principielle spørgsmål, der er opstået i takt med både globaliseringen generelt og den digitale udvikling specifikt. Dels for at få gjort op med, at mange multinationale selskaber kan tilrettelægge deres forhold på en særligt gunstig måde, så de drager fordel af såkaldte ”skattelylande”. Dels for at få de store digitale firmaer til at bidrage mere i selskabsskat, hvilket især venstrefløjen og en række store EU-lande er meget optaget af. Irritationen går især på, at de ikke betaler selskabsskat ud fra, hvorhenne deres salg foregår, men ud fra hvor de har placeret deres europæiske hovedsæde og aktiviteter.
Ikke desto mindre er alle hovedlinjer nu langt fast. Og budskabet er klart: Globale firmaer kan godt begynde at indstille sig på de nye spilleregler, der efter planen allerede træder i kraft i 2023
_______
De nuværende regler for selskabsskat har ca. 100 år på bagen og blev lagt tilrette i 1920’erne. Der er en grund til, vi ikke har fået store justeringer siden, selvom verden har ændret sig. For naturligvis har det været en svær og langtrukken proces at blive enige. Eller stort set enige – for nye aftale dækker trods alt ikke 1/10 af verdens BNP, otte af de 139 lande, der har været med i forhandlingerne, støttede ikke udtalelsen forleden (men vil måske tilslutte sig en endelig aftale senere på året), og de sidste tekniske elementer og detaljer skal efter planen falde på plads, så man står med en endelig og komplet aftale i oktober.
Ikke desto mindre er alle hovedlinjer nu langt fast. Og budskabet er klart: Globale firmaer kan godt begynde at indstille sig på de nye spilleregler, der efter planen allerede træder i kraft i 2023.
En aftale som et græsk tempel
Nogenlunde sådan kan man beskrive OECD-skatteaftalen, der består af to såkaldte søjler: Den ene søjle handler om, hvorhenne multinationale virksomheders overskud skal beskattes. Den anden søjle handler om, hvor meget de (som minimum) skal beskattes. Sidstnævnte, søjle 2, har fået størst opmærksomhed i pressen: en global minimumsselskabsskat. Logikken er, at ingen multinational virksomhed skal kunne betale mindre end den fastlagte sats af deres overskud. Hvis de får lov at slippe ”for billigt”. ved at nogle lande opkræver mindre end den fastsatte minimumssats, kan lande som er med i aftalen opkræve denne difference! Det er en fundamentalt vigtig mekanisme, fordi man derved kan gennemtvinge en minimumssats for selskabsskattebetaling igennem, uagtet at mange såkaldte ”skattelylande” ikke vil være omfattet af aftalen.
OECD-aftalen vil kort fortalt etablere en minimumsbund over, hvordan selskabers overskud beskattes, og for de allerstørste globale selskaber lade en vis del af deres overskud beskatte dér, salget sker, snarere end ud fra hvor de er etableret
_______
Søjle 1 indebærer nye regler for, at en del af store globale selskabers overskud skal beskattes i det land, hvor salget finder sted. Princippet i dag er, at selskabsskat betales ud fra, hvor man har fast driftssted, fx når en industrivirksomhed i Holstebro producerer og sælger møbler, der sendes med lastvogn til kunder i hele Europa. Der har dog fra mange sider været et stærkt ønske især i lyset af den voksende digitalisering for, at man bevæger sig mere i retning af at beskatning sker dér, hvor salget finder sted. OECD-aftalen vil kort fortalt etablere en minimumsbund over, hvordan selskabers overskud beskattes, og for de allerstørste globale selskaber lade en vis del af deres overskud beskatte dér, salget sker, snarere end ud fra hvor de er etableret.
USA endelig klar til kompromis
OECD-forhandlingerne har varet en årrække. Egentlig var tanken at gå efter at afslutte dem i december sidste år. Men Trump-regeringen valgte i efteråret at trække sig ud af forhandlingerne om søjle 1, som man mente var skadelige for de amerikanske tech-selskaber og lugtede meget af protektionisme, hvor de lande der ikke selv har formået at opbygge eller tiltrække succesfulde tech-virksomheder nu finder på måder at pålægge dem skatter på. Derimod var der allerede sidste år ved at være skabt enighed blandt landene om søjle 2, om end man manglede at blive enige om selve satsen. Under alle omstændigheder var forventningen, at man nok var nødt til at se det amerikanske præsidentvalg i november an, før man kunne afslutte OECD-forhandlingerne.
I april fremsatte Biden-regeringen et kompromisforslag, som i sidste ende er det, der banede vejen for en endelig aftale
_______
Også af den grund var valget af præsident Biden vigtigt. Selvom man ikke skal underkende, at også mange i det demokratiske parti opfatter bestræbelserne på at beskatte digitale selskaber mere som slet skjult protektionisme, har finansminister Yellen under Bidens ledelse kastet sig ihærdigt ind i OECD-arbejdet om selskabsskatteaftalen. I april fremsatte Biden-regeringen et kompromisforslag, som i sidste ende er det, der banede vejen for en endelig aftale.
I søjle 2 skulle mindstesatsen ifølge forslaget være 21%, imod de 12,5% som OECD uformelt havde taget udgangspunkt i ved diverse scenarieberegninger. Og – mere afgørende – i søjle 1 skal man ikke indføre en sær-skatteordning for tech-virksomhederne, der jo typisk er amerikanske. I stedet skal man have en ordning, der i princippet gælder for alle virksomheder uanset branche og arbejdsområde, hvis de har en tilpas høj overskudsgrad og en tilpas stor global omsætning. Dermed vil førende amerikanske techfirmaer som Apple og Google vil blive omfattet, men det samme vil fx den tyske bilfabrikant Volkswagen. Kommer man over disse to tærskler, vil en vis mindre andel af overskuddet blive beskattet ud fra hvorhenne salget finder sted, mens størstedelen fortsat beskattes efter, hvor virksomheden har fast driftssted.
Forslaget indebar en væsentlig indrømmelse fra USA’s side. Hvor Trump-regeringen helt havde sat deltagelse i forhandlinger om søjle 1 på pause, accepterede Biden-regeringen en løsning, som vil omfatte de store amerikanske tech-firmaer, og vil medføre ændringer i, hvorhenne deres overskud bliver beskattet. Til gengæld vil det også ramme mange andre firmaer end blot i den fortrinsvist amerikanske tech-sektor.
Sådan blev aftalen landet
Efter USA igen valgte at deltage aktivt i forhandlingerne kunne de syv største industrielle økonomier på G7-mødet i juni derfor give hinanden håndslag på, at de nu var enige, baseret på den amerikanske skitse for søjle 1, og for søjle 2 blev man enige om en sats på ”mindst 15%”.DQ: Derfor havde mange ventet, at det kunne blive vanskeligt at få især Kina med i en aftale, og at Beijing ville forlange undtagelser af forskellig art. Realiteten er dog, at både Kina og Indien efter lange og svære forhandlinger gik med i aftalen den 1. juli. Forhandlingerne fandt sted i G20/OECD-regi, så enighed i G7 var dog ikke nok. Men den største uenighed, der havde forhindret en OECD-aftale, var den europæiske og amerikanske uenighed omkring søjle 1. Da den var blevet overvundet på G7-topmødet, kunne alle skatteeksperter se, at kursen endegyldigt var sat mod en snarlig aftale.
For det andet er der en række udviklingsøkonomier, der ikke er begejstrede for aftalen, dels fordi man skal give afkald på at have egne nationale tech-skatter, hvis man går med
_______
Det er i høj grad i det lys, man skal se den særligt store optagethed, der var omkring G7 topmødet i Cornwall, på trods af at G7 ikke som sådan var det endelige beslutningsorgan, og forhandlingerne faktisk fandt sted i et G20- og OECD-format. Bevares, hvis de øvrige 132 lande alle havde alle de øvrige været lodret imod det aftalte, havde det nok været en anden sag, men det var trods alt et kompromisforslag nogenlunde indenfor rammerne af de OECD-forhandlinger, der havde været i gang i årevis – og med stærkt amerikansk lederskab og transatlantisk enighed er man trods alt stadig nået langt. Det betød dog ikke, at der var fuldkommen enighed om den skitse, de syv store økonomier var blevet enige om. I forbindelse med den næste forhandlingsrunde i OECD-regi i slut-juni og start-juli var der derfor fortsat et antal problemstillinger, der skulle afklares.
Derfor havde mange ventet, at det kunne blive vanskeligt at få især Kina med i en aftale, og at Beijing ville forlange undtagelser af forskellig art. Realiteten er dog, at både Kina og Indien efter lange og svære forhandlinger gik med i aftalen den 1. juli
_______
For det første var der Kina og Indien, to kolossale lande, der selv råder over betydelige tech-sektorer og giver skattemæssige fordele for digitale virksomheder. Mens den generelle selskabsskat i Kina er 25%, og altså langt over den globale minimumssats, vurderes tech-selskaber at blive beskattet under en 15% minimumssats som følge af forskellige undtagelser og begunstigelser. Derfor havde mange ventet, at det kunne blive vanskeligt at få især Kina med i en aftale, og at Beijing ville forlange undtagelser af forskellig art. Realiteten er dog, at både Kina og Indien efter lange og svære forhandlinger gik med i aftalen den 1. juli.
For det andet er der en række udviklingsøkonomier, der ikke er begejstrede for aftalen, dels fordi man skal give afkald på at have egne nationale tech-skatter, hvis man går med, og dels fordi man skal acceptere at blive underlagt bindende konfliktløsning (binding arbitration), hvor man forpligtes til at lade uenigheder om, hvordan OECD-aftalen skal fortolkes afgøres ved en upartisk instans.
Skatteministeriet i Danmark vurderede, at den samlede effekt ved den forhandlingsskitse, der forelå sidste år, kunne være et tab på ca. 2.25 mia. fra søjle 1, men merindtægter på 1-2 mia. fra søjle 2
_______
Med til billedet hører et regnestykke, hvor man på den ene side kan få et merprovenu via minimumssatsen fra søjle 2 og fra den geografiske omfordeling af skatteprovenu via søjle 1. Omvendt afskriver man sig også skatteprovenu ved at forpligte sig på at afskaffe sine nationale tech-skatter. Det er ikke alle lande, der opfatter det regnestykke som gunstigt. Skatteministeriet i Danmark vurderede, at den samlede effekt ved den forhandlingsskitse, der forelå sidste år, kunne være et tab på ca. 2.25 mia. fra søjle 1, men merindtægter på 1-2 mia. fra søjle 2. Andre lande med mindre åbne, teknologisk avancerede og eksportorienterede økonomier, kan regnestykket se noget anderledes ud. I sidste ende valgte Nigeria, Sri Lanka og Kenya i hvert fald at stå udenfor aftalen den 1. juli.
For det tredje var der de OECD-lande, der tilbyder særdeles gunstige skatteforhold. Lande som Irland og Ungarn med lave selskabsskatter samt det altid topdigitale Estland
_______
For det tredje var der de OECD-lande, der tilbyder særdeles gunstige skatteforhold. Lande som Irland og Ungarn med lave selskabsskatter samt det altid topdigitale Estland. Disse lande er naturligvis bevidste om, at aftalen vil underminere – og også helt eksplicit har til formål at reducere – de fordele, de har på skatteområdet ved at tilbyde særligt gunstige skattevilkår, eksempelvis når Irland har en selskabsskat på 12,5%, et godt stykke under den nu netop besluttedeglobale minimumssats på 15%. De er dog også bevidste om, at aftalen bliver skruet sammen, således at det egentlig ikke nytter så meget at stå udenfor. Selve humlen med den globale minimumsskat er jo, at hvis et land ikke selv ønsker at opkræve op til minimumssatsen, vil et andet land blot tage differencen. Ikke desto mindre er de otte lande (udover ovennævnte er det lavskattelandene Barbados og St. Vincent and the Grenadines) således endt med i hvert fald foreløbigt at stå udenfor aftalen.
Det kan dog sagtens tænkes, de lande ender med at gå med den kommende tid. Fra Irland – det europæiske land, der formentlig har nydt størst gavn af at huse tech-virksomheder – lød der eksempelvis grundlæggende set positive toner: ”Ireland has fully supported the Pillar One proposals. (…) There will be a cost to Ireland for this in terms of reduced corporation tax receipts, but overall Pillar One will bring stability and certainty to the international tax framework and will help underpin economic growth from which all can benefit. Ireland expressed our broad support for the agreement on Pillar Two but noting our reservation about the proposal for a global minimum effective tax rate of ‘at least 15%‟.
G20-landenes finansministre ventes at give støtte til aftalen på deres møde i Venedig i denne weekend (9. og 10. oktober), men det er reelt en formsag, da de pågældende lande allerede har givet tilsagn i OECD-regi, og de otte lande, der står udenfor, ikke er medlemmer af G20. Efter alle de centrale hovedlinjer nu ligger fast, står derfor tilbage at færdiggøre det tekniske arbejde med mange vigtige detaljer og i den forbindelse se, om man kan få nogen af de otte lande til at gå med i den endelige aftale, som ventes indgået i oktober
I USA skal lovgivning således igennem et senat præget af bitter strid mellem de to partier, og hvor man ikke mindst vil følge meget nøje, om europæerne i praksis også fjerner de digitale skatter, som man forpligter sig til
_______
Kan implementeringen af aftalen give problemer?
Man skal dog ikke glemme, at det ikke slutter med indgåelsen af aftalen. Når en endelig komplet aftale er forhandlet færdig og underskrevet i efteråret, skal det implementeres i national skattelovgivning, før landene i praksis vil efterleve den internationale skattekonvention. OECD-aftalen står og falder som sådan ikke med, at alle lande, der underskriver, får implementeret den med det samme. Og man kan godt forestille sig, at det nogle steder vil give noget knas at få vedtaget den implementerende lovgivning, selvom forventningen nu er, at det i sidste ende nok skal falde på plads.
Egentlig er skatteområdet en national kompetence, men samtidig rører aftalen ved EU’s grundlæggende principper om et indre marked uden handelsbarrierer baseret på fire friheder, herunder etableringsfrihed
_______
I USA skal lovgivning således igennem et senat præget af bitter strid mellem de to partier, og hvor man ikke mindst vil følge meget nøje, om europæerne i praksis også fjerner de digitale skatter, som man forpligter sig til. I EU er situationen kompliceret, fordi tre EU-lande lige nu står udenfor. I udgangspunktet er hensigten at vedtage fælles EU-lovgivning, der implementerer det aftalte. Egentlig er skatteområdet en national kompetence, men samtidig rører aftalen ved EU’s grundlæggende principper om et indre marked uden handelsbarrierer baseret på fire friheder, herunder etableringsfrihed. Kort sagt er det nok ikke urimeligt at sige, der er nogle komplekse uklarheder omkring, hvordan man juridisk kan gribe det an, hvis ikke alle medlemslande ender med at gå med i OECD-aftalen, men også en forventning om at det kan løses i givet fald.
Hvorfor er aftalen så historisk?
Men hvad er det egentlig, der gør aftalen så vigtig og ligefrem ”historisk”? Der er især fem vigtige dynamikker på spil.
For det første bliver der gjort noget ved det ”ræs mod bunden”, der indtil nu har kendetegnet selskabsskatteområde
_______
For det første bliver der gjort noget ved det ”ræs mod bunden”, der indtil nu har kendetegnet selskabsskatteområdet. Når der indføres en global minimumsskat på ”mindst 15%”, sætter det i sagens natur en grænse for, hvor langt lande kan sænke deres selskabsskatter for at være konkurrencedygtige, og ofte for at få fordele ved at have lavere satser end andre økonomier. Og som beskrevet vil løsningen gælde og være effektiv, også selvom nogle lande ikke tilslutter sig. Hvis et skattelyland fortsat vælger at tilbyde særdeles gunstige skatteforhold, vil differencen til den globale minimumssats blot blive opkrævet andetsteds af lande, der er med i aftalen. Så længe OECD-aftalen har en kritisk masse bag sig – som den har med over 90% af verdensøkonomien – vil den således effektivt fastlægge en bund.
De fleste lande har selskabsskat et stykke over dette minimumsniveau. Derfor vil aftalen ikke fjerne skattekonkurrencen eller incitamentet for multinationale selskaber til at tilrettelægge deres forhold, så de drager nytte af gunstigere selskabsskattesatser. I stedet for race to the bottom kan man måske forestille sig, at der stadig er et race to 15%. Derfor er det sidste ord næppe sagt om international skat, selskabsskat og multinationales skattebetalinger.
For det andet bliver de såkaldte ”skattelylandene” og deres ”forretningsmodel” derfor ramponeret. 15% vil dog stadig ligge væsentligt under niveauet i mange lande, og der vil derfor stadig være et incitament til skatteplanlægning
_______
Omvendt er gevinsten ved at blive beskattet 15% i stedet for omkring 20-25% noget lavere, end når ”skattelylande” tilbyder nærmest ingen selskabsskat. Det fjerner også noget af den konkurrencefordel, multinationale selskaber har ved at have bedre muligheder for at indrette sig så hensigtsmæssigt, at en betydelig del af overskuddet beskattes lempeligt, i forhold til firmaer der ikke har samme grænseoverskridende aktiviteter mv.
Så for det andet bliver de såkaldte ”skattelylandene” og deres ”forretningsmodel” derfor ramponeret. 15% vil dog stadig ligge væsentligt under niveauet i mange lande, og der vil derfor stadig være et incitament til skatteplanlægning. Derfor må det komme an på en prøve, hvor meget der reelt vil ændre sig med den nye bund.
For det tredje vil søjle 1 og 2 øge det globale skatteprovenu ganske betydeligt. OECD’s beregninger – der blev lavet i 2020 på basis af det da foreliggende bl.a., med lavere minimumssats end ”mindst 15%” – anslog et yderligere globalt mer-skatteprovenu på 50-80 mia. USD
_______
For det tredje vil søjle 1 og 2 øge det globale skatteprovenu ganske betydeligt. OECD’s beregninger – der blev lavet i 2020 på basis af det da foreliggende bl.a., med lavere minimumssats end ”mindst 15%” – anslog et yderligere globalt mer-skatteprovenu på 50-80 mia. USD. Med den endelige aftale med højere minimumsgrænse må man altså gå ud fra, beløbet vil være noget større. Mange lande har desuden lagt vægt på, at provenuet er vigtigt til genopbygningen af økonomien efter COVID-19-krisen.
Dertil skal givetvis lægges, at lande vil føle et mindre pres for at sænke deres selskabsskattesatser med aftalen. Det vil naturligvis blive set som positivt af nogle og negativt af andre, fx vil nogle økonomer pege på økonomiske fordele ved lav selskabsskat og pres på lande for at være attraktive destinationer for virksomheder og investorer. For Biden-regeringen var det eksempelvis tydeligvis en vigtig del af kalkulen bag kompromisvilligheden, at man gerne vil hæve den amerikanske selskabsskat, som forgængeren præsident Trump sænkede, og derfor gerne sikre sig mod, at dette i for høj grad blot vil drive aktiviteter mod lav-selskabsskattelande.
For det fjerde vil der blive gjort op med de nationale digitale skatter, som mange lande har været ved at udrulle
_______
For det fjerde vil der blive gjort op med de nationale digitale skatter, som mange lande har været ved at udrulle. Digitale skatter kan antage mange former, og i Europa har vi både set specifikke skatter på online-reklamer i fx Østrig, og en ekstra skat på salg af en langt bredere vifte af digitale services i Franrkig. . Disse digitale skatter er indført mange steder, herunder i et større antal europæiske lande, til stor fortrydelse navnlig for USA, der opfatter det som den pure protektionisme vendt mod den succesfulde amerikanske tech-sektor. Amerikanerne har arbejdet påa at bremse de nationale techskatter, herunder med trusler om handelspolitiske modforanstaltninger. Eksempelvis fik truslen om handelskrig Frankrig til at suspendere ikrafttrædelsen af sin vedtagne tech-skat. Også herhjemme har regeringen og støttepartierne udtalt støtte til tankerne om en såkaldt ”Netflix-skat”, men uden at der er blevet fremsat et egentligt forslag.
OECD-aftalen er forhandlet ud fra den forståelse, at man nu fastlægger et fælles globalt regelsæt for beskatning i lyset af digitaliseringen, og lande derfor samtidig forpligter sig på ikke at have alle mulige nationale særregler. Som G7 landenes fælleserklæring eksplicit beskrev det: ”We will provide for appropriate coordination between the application of the new international tax rules and the removal of all Digital Services Taxes, and other relevant similar measures, on all companies”.
For det femte illustrerer aftalen, at det er muligt at lande store internationale aftaler, især hvis der er stærk politisk vilje til det og effektivt amerikansk lederskab bag
_______
Fra amerikansk side giver dette et kraftigt incitament til at få indgået en global skatteaftale, også selvom det som beskrevet har krævet en væsentlig indrømmelse. Med OECD-aftalen bliver det svært for lande at argumentere for – som mange har gjort hidtil – at man er nødt til at indføre en national tech-skat, fordi digitale firmaer angiveligt ikke betaler fair skat, når nu den internationale aftale er den måde, man i fællesskab er blevet enige om man vil løse de nye digitale udfordringer. Desuden vil USA lægge stort pres på lande for at få rullet de digitale skatter tilbage
For det femte illustrerer aftalen, at det er muligt at lande store internationale aftaler, især hvis der er stærk politisk vilje til det og effektivt amerikansk lederskab bag. Der har længe været en forståelse hos nogle, at globaliseringen nødvendiggjorde et ræs mod bunden i selskabsskattesatser. Historisk har selskabsskatter i hvert fald uomtvisteligt udvist en nedadgående tendens.
Dels er der ikke aftalt en egentlig tidsplan for, hvor hurtigt de eksisterende nationale tech-skatter skal fjernes, og det kan blive en anstødssten
_______
Derimod ændrer OECD-aftalen ikke grundlæggende ved den måde, international beskatning mere grundlæggende fungerer. Herunder at udgangspunktet for langt de fleste er beskatning ud fra, hvor man har fast driftssted, ikke hvor salget sker, og at multinationale selskaber skal allokere overskud ud fra transfer pricing-principper, og derved kan forsøge at tilrettelægge deres forhold, og drage fordel af fx hvor de strategisk indregistrerer intellektuelle ejendomsrettigheder mv.. Det betyder, at aftalen måske nok reducerer, men ikke fjerner, de anstødssten, som kritikere navnlig på venstrefløjen længe har rettet mod de store globale firmaer.
Nu skal de sidste hurdler overvindes
OECD-forhandlingerne er endnu ikke helt afsluttede. Dels er der som nævnt spørgsmålet om implementering. Dels er der ikke aftalt en egentlig tidsplan for, hvor hurtigt de eksisterende nationale tech-skatter skal fjernes, og det kan blive en anstødssten. Endelig er der stadig et ønske om at få de resterende otte lande overtalt til at gå med i en endelig aftale.
Retorikken har tydeligt ændret sig; nu handler det ikke længere om at løse et problem, indtil OECD kommer frem til en aftale, men om at rejse et provenu
_______
Samtidig tyder alt faktisk på, at EU-Kommissionen ender med at kaste yderligere grus i maskineriet i slutspillet om OECD-aftalen. For EU har længe haft planer om at fremsætte et forslag om en digital afgift (Digital Levy). EU får et stort hul i kassen der skal dækkes, når man fra 2028 skal afdrage gælden til EU-Genopretningsplanen. Og under alle omstændigheder har tanken længe været, at man i fravær af en OECD-aftale villet have en digital afgift, fordi man mente de digitale firmaer i Europa beskattes urimeligt lempeligt.
Nu der er kommet en OECD-aftale skulle man tro, at EU’s digitale afgift blev taget af bordet. Men man har ændret begrundelsen en smule og indtil nu valgt at holde fast, trods stort amerikansk pres. Retorikken har tydeligt ændret sig; nu handler det ikke længere om at løse et problem, indtil OECD kommer frem til en aftale, men om at rejse et provenu. Nu tyder meget faktisk på, at denne digitale afgift aldrig bliver til noget, da det kræver enstemmighed i EU-samarbejdet at indføre nye EU-indtægter. Og de er aldrig populære. Samtidig er de føromtalte meget digitale nationer som Irland og Estland stærkt imod.
Og som diplomater i Bruxelles underfundigt har udtrykt det, så er EU-Kommissionen da velkommen til at fremsætte et sådant forslag, men det kan sagtens vise sig at være ”dead on arrival!”
_______
Det ændrer dog ikke ved, at vi risikerer et sidste-øjebliks rivegilde mellem Bruxelles og Washington, der kan besværliggøre slutspillet om OECD-aftalen. Det hele bliver ikke bedre af, at EU samtidig den 14. juli fremsætter forslag om en CO2-told (Carbon Border Adjustment Mechanism), som man i udlandet ser som protektionismen og vil blive vrede over. Og som diplomater i Bruxelles underfundigt har udtrykt det, så er EU-Kommissionen da velkommen til at fremsætte et sådant forslag, men det kan sagtens vise sig at være ”dead on arrival!”
Med andre ord er vi på vej ind i et hedt slutspil, hvor meget er i spil på skatteområdet, og hvor USA formentlig vil spille med musklerne for at holde det, der opfattes som europæisk protektionisme i ave. Aftalen er historisk, og vil få stor betydning for den måde, verdensøkonomien og globale selskaber fungerer. Men den mangler lige at blive sparket helt i mål forbi nogle sidste hurdler over de kommende måneder. ■
Malthe Munkøe har en baggrund som analysechef i Dansk Erhverv, seniorrådgiver i den europæiske erhvervsorganisation BusinessEurope, og ekstern lektor bl.a. i politisk økonomi på Københavns Universitet. Han skriver som privatperson [FOTO: Oliver Contreras/New York Times/Ritzau Scanpix].
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
