Malthe Munkøe i RÆSON SØNDAG: Med EU’s Green Deal er en global klimakamp for alvor skudt i gang. Men forude venter svære forhandlinger

18.07.2021


Den såkaldte ”Fit for 55”-klimapakke fremsat af EU-Kommissionen tidligere på ugen er den mest ambitiøse grønne plan nogetsteds. Men man er langt fra i mål, og planen risikerer at købe ind i dels sociale protester over de fordyrende tiltag og dels bekymringer for, hvad den vil gøre ved Europas økonomiske konkurrenceevne.



I serien RÆSON SØNDAG skriver et hold af iagttagere om de ting, der burde være på toppen af dagsordenen. I dag: Malthe Munkøe om EU’s historiske klimapakke. Sidste Søndag: Fannie Agerschou-Madsen om den saudiarabiske ungdoms forandringspotentiale.

Nu bliver EU verdens klimalaboratorium. Nogenlunde sådan beskrev en forsker fra den velansete tænketank Bruegel det, da EU den 14. juli fremlagde sin længe ventede, gigantiske klimapakke.

Ikke blot vedtog EU tidligere på året den mest ambitiøse klimamålsætning blandt verdens store økonomier med en 55 pct. CO2-reduktion i 2030, målt i forhold til 1990-niveauet. Onsdag den 14. juli fremlagde man så en særdeles omfattende plan for, hvordan dette mål skal realiseres. Denne såkaldte European Green Deal eller ”Fit for 55”-lovgivningspakke med 13 initiativer trækker på en række redskaber og greb, som man vil følge med stor interesse i omverdenen.

Forhåbningen er, at det vil inspirere og desuden give Europas virksomheder teknologiske ”first-mover fordele”. Omvendt er frygten, at det vil svække europæerne økonomisk, for hvis nogen bilder sig ind, den grønne omstilling bliver en gratis omgang, har de ikke fulgt med. Og hvis det hele bliver for dyrt, skadeligt både socialt og i erhvervslivet og politisk upopulært, vil det snarere blive et skræmmebillede end det gode forbillede. Mange drager allerede paralleller til de voldsomme ”gule veste” protester i Frankrig i 2018.
 

”It’s going to be bloody hard to do… But just imagine for one second the cost of non-action”
_______

 

Derfor er pakken også allerede kontroversiel.

Og at EU-Kommissionen har fremlagt pakken, er ikke ensbetydende med, at det kommer i mål som tænkt. Tværtimod er det næsten givet, at der vil skulle ske justeringer og kompromisser i det efterfølgende lovgivningsarbejde, hvor der skal skaffes de fornødne flertal til de 13 initiativer blandt EU’s medlemslande og i Europa-Parlamentet, før man kan komme i mål.  Forude venter således hundreder, hvis ikke tusinder, af forhandlingstimer, og formentlig flere års tovtrækkerier. Dertil kommer et lobbyslagsmål af den anden verden, når alle former for interessenter fra hele samfundet vil forsøge at påvirke lovgivningsarbejdet. 

Et kontroversielt forslag
Lovpakken vil indebære ændringer for alle europæere: Når vi skal opvarme vores hjem om vinteren, når vi skal flyve på ferieture, når vi skal køre i bil, og hvilke typer biler vi vil kunne købe. Ligeledes vil alle virksomheder blive berørt, om ikke andet så formentlig indirekte via højere priser i forbindelse med byggeri og energiforbrug.
 

Lovpakken vil indebære ændringer for alle europæere: Når vi skal opvarme vores hjem om vinteren, når vi skal flyve på ferieture, når vi skal køre i bil, og hvilke typer biler vi vil kunne købe
_______

 

Dette blev allerede tydeliggjort, da den enorme Fit for 55-pakke ligesom alle lovforslag skulle vedtages på de 27 EU-kommissærers ugemøde, inden man kan lægge dem frem offentligt. Seks kommissærer bad om, at deres bekymringer over forslaget blev taget til skriftligt referat, og én stemte faktisk i sidste ende imod.

Og angiveligt var modstanden ikke så meget givet ved kommissærernes opgaveporteføljer, men flugtede mere med deres hjemlande, eksempelvis med en svensk kommissær, der var meget bekymret for de nye strenge krav til skovbrugssektoren.  Som den græske kommissær Margaritis Schinas angiveligt bidende udtrykte det: “When we decided for an emission reduction of 55pct. I opposed it because I thought this was too much. But today I am surprised that colleagues who wanted the 55 pct. now question the necessary steps to get there”.

Det var blot en forsmag på, hvad der venter.

Gule veste og politisk selvmord?
I 2018 opgav den franske regering at få gennemført en foreslået forhøjelse af energiafgifter som følge af massive protester fra de selvbestaltede ”gule veste”. Derfor har der lydt advarende toner, og det franske Europaparlamentsmedlem Pascal Canfin har ligefrem betegnet EU-Kommissionens forslag om at øge bil- og boligudgifter som ”politisk selvmord”.

Det vigtigste element af Fit for 55 er en udvidelse af EU’s kvotehandelssystem, ETS (Emissions Trading Scheme) til også at omfatte opvarmning af bolig, bilisme, luftfart og skibsfart, samtidig med at man strammer yderligere på skruerne i det eksisterende kvotehandelssystem med hurtigere udfasning af kvoter.
 

Det franske Europaparlamentsmedlem Pascal Canfin har ligefrem betegnet EU-Kommissionens forslag om at øge bil- og boligudgifter som ”politisk selvmord”
_______

 

En anden vigtig komponent er etableringen af en såkaldt klimatold (Carbon Border Adjustment Mechanism) i form af en betaling, når man importerer jern, stål, cement, aluminium, gødning og elektricitet fra lande, der ikke har lige så høje (og for virksomheder dyre) klimakrav. Logikken er, at det giver en ensartet spilleplade – ellers bliver europæiske virksomheder mindre konkurrencedygtige, og når ordrerne bare flytter udenfor EU, er der ikke vundet noget på CO2-kontoen. 

En tredje og væsentlig del er, at produktion af biler med forbrændingsmotor forbydes fra 2035. Disse tre tiltag vil gøre det dyrere at varme sin bolig op, at køre i bil, og formentlig også at anskaffe sig ny bil (som dog er afhængig af hvordan bilindustrien håndterer omstillingen), at flyve på ferie, og for virksomheder at producere en række varer og produkter; omkostninger, de i et vist omfang kan føre videre til forbrugerne.

Forslaget risikerer således at få sociale slagsider. Højere udgifter for bilister vil ramme de områder, hvor der ikke er rimelige alternativer med offentlig transport, fx på landet og i pendleropland, mens det ikke vil ramme byboere så meget. Og udgifter til boligopvarmning fylder mere for husstande med lavere indkomster, der derfor vil opleve de voksende priser særligt hårdt. I Central- og Østeuropa er man særligt afhængige af de typer energikilder, der især står for skud. 
 

Derved spiller den grønne pakke også ind i nogle af de centrale debatter, vi har haft de senere år i Europa; om voksende ulighed, hvor arbejderklassen og dele af middelklassen angiveligt er blevet delvist hægtet af den økonomiske udvikling
_______

 

Derved spiller den grønne pakke også ind i nogle af de centrale debatter, vi har haft de senere år i Europa. Det gælder i forhold til spørgsmålet om voksende ulighed, hvor arbejderklassen og dele af middelklassen angiveligt er blevet delvist hægtet af den økonomiske udvikling. Det gælder debatten om forskellene mellem land og bycentre, hvor udviklingen de senere år har været stilstand og tilbageskridt i landet, mens de større urbane centre har været magneter for både demografisk og økonomisk vækst. Og det gælder også imellem det rigere Vesteuropa, som er længere med den grønne omstilling, og et Østeuropa, hvor man ganske vist også oplever hastigt voksende bevidstheden om klimaforandringernes skadesvirkninger, men samtidig som mindre velstående lande er meget optaget af at opnå økonomisk kompensation for klimatiltag.

Men når EU-systemet derved øger omkostningerne for husstande og virksomheder, modsvares det jo i sagens natur af tilsvarende indtægter. Derfor er der muligheder for at kompensere dem, der holder for, hvis man kan finde politisk fodslag om rimelige kompensationsmodeller. Tanken i forslaget er således at etablere et Climate Action Social Facility for at kompensere de lande, der holder mest for, med 20% af de ekstra indtægter fra ETS-reformen.

Man skal dog huske proportionerne. En analyse fra bl.a. Cambridge Econometrics har vist, at det i gennemsnit kan øge en europæisk husstands transportudgifter med, hvad der svarer til ca. 2800 kr. årligt, og energiudgifter med ca. 3200 årligt. Det er altså givet, at der er omkostninger forbundet med lovforslagene i Green Deal/Fit for 55. Og de næste års forhandlinger skal i realiteten ikke mindst afklare præcist, hvordan de skal fordeles. 

Hvad sker der med vores konkurrenceevne?
Den grønne pakke øger også omkostningerne for Europas virksomheder. Der venter derfor et lobbyslag af den anden verden om, hvordan den endelige lovgivning skal se ud. De skitserede forslag fungerer ved at øge omkostningerne for virksomheder, eksempelvis når ETS udvides til at omfatte nye sektorer. Det påvirker derfor reelt kun borgerne indirekte, når erhvervslivet lader dele eller hele udgiften videreføre til forbrugerne via højere priser.

Det vil sige, at der eksempelvis vil blive tale om større udgifter for eksempelvis luftfarten og skibsfarten, når de skal omfattes af ETS. For de energiproducerende og -intensive virksomheder, når man med forslaget om udfasning af CO2-kvoter hurtigere end hidtil forventet. Dermed øges omkostningsniveauet indirekte for alle virksomheder, da alle jo forbruger energi i et eller andet omfang, og de fleste også er afhængige af transportydelser. 
 

EU-landene tegner sig tilsammen for under en tiendedel af verdens CO2-udledning, og Green Deal vil derfor få størst positiv effekt ved at blive et godt eksempel til efterfølgelse
_______

 

Men givet, at der er behov for at reducere CO2-udledningen markant, og erhvervslivet også anerkender denne nødvendighed, er den valgte fremgangsmåde, hvor CO2-kvotehandel står centralt, formentlig den rigtige. Økonomer har således længe talt for vigtigheden af, at det at udlede CO2 bør have en pris; for når virksomheder skal betale for at udlede, får de et økonomisk incitament til at gennemføre energieffektiviserende tiltag, og dette incitament er stærkest dér, hvor det kan gøre lettest og billigst. ETS har ganske vist tidligere været præget af nogle udfordringer bl.a. med en alt for lav kvotepris til at have større betydning, men er ikke desto mindre med rette en hjørnesten i Fit for 55-planerne.

Behovet for handling er tydeligt. Men samtidig er balancen dog uhyre vigtig. EU-landene tegner sig tilsammen for under en tiendedel af verdens CO2-udledning, og Green Deal vil derfor få størst positiv effekt ved at blive et godt eksempel til efterfølgelse. Men derfor kan det potentielt få en negativ effekt, hvis det bliver så dyrt og ødelæggende for økonomien, sådan at andre lande bliver skræmt fra at forfølge ambitiøse grønne tiltag. Med andre ord: ”Laboratorie-forsøget” skal meget gerne blive en succes.
 

En yderligere bekymring er, at Green Deal-initiativet, og mere specifikt CBAM, vil føre til handelskrig
_______

 

Derfor er et vigtig spørgsmål, hvor hurtigt de gratis kvoter, mange industrier i dag har i ETS-systemet, skal udfases. I det fremsatte forslag sker det fra 2026 med 10 procentpoint årligt. Ligeledes indføres CBAM (den i folkemunde såkaldte ”klima-importtold”) gradvist, således at de første tre år bliver en slags ”prøveperiode”, hvorefter tariffen (som man endelig ikke må kaldes en tarif, da EU argumenterer for, det ikke er WTO-stridigt) gælder fra 2026. Hvor hurtigt denne gradvise indfasning i sidste ende bliver, kommer til at blive et vigtigt emne under de kommende forhandlinger.

En yderligere bekymring er, at Green Deal-initiativet, og mere specifikt CBAM, vil føre til handelskrig. Det er omdiskuteret, om den er tilladt indenfor WTO-reglerne, og idéen har fået meget pushback fra vores væsentligste handelspartnere som Rusland, USA og Kina, der formentlig vil vælge at udfordre ved WTO-tribunalet. Samtidig har Demokraterne i USA og den japanske regering faktisk allerede leget med tanken om at indføre deres egne klimatold-systemer.

Dertil kommer, at det i sagens natur er et afgørende vigtigt spørgsmål for Europas mægtige bilindustri, hvor hurtigt salg af biler med forbrændingsmotor skal udfases. Da automobilsektoren tegner sig for 6% af beskæftigelsen i EU, er det svært at se bort fra de økonomiske konsekvenser, hvis det sker for hurtigt. Både i forhold til hvornår lade-infrastrukturen til elbiler er på plads, og hvornår fabrikanterne har omstillet sig, således at der findes relevante forbrugervalg og modeller i samme omfang som i dag.

Bekymringen er dog ikke forbeholdt de industrier, der direkte omfattes CO2-kvotehandel (ETS). Eksempelvis vil øgede omkostninger ramme Europas mange små og mellemstore virksomheder, hvoraf mange næppe er i en position til at drage nytte af de markedsmuligheder, der samtidig opstår med den grønne plan.
 

Derfor er det formentlig svært at undgå, at der vil være både vindere og tabere ved lovgivningen og den grønne omstilling
_______

 

Samtidig kræver den grønne omstilling naturligvis en lang række øvrige greb. Green Deal/Fit for 55 rummer således også blandt andet ambitiøse mål for en grøn ”renovationsbølge” for at reducere Europas energiforbrug og investeringer i ladestandere for elbiler. Det bliver også et vigtigt emne i forhandlingerne med betydelige implikationer for borgere og virksomheder. Eksempelvis er der flere danske virksomheder, som vil være interesserede i at opnå så høje krav om årlige energirenoveringer i den offentlige boligmasse som muligt.

Derfor er det formentlig svært at undgå, at der vil være både vindere og tabere ved lovgivningen og den grønne omstilling. Eksempelvis har Volkswagen med en tidligere satsning på elbiler skilt sig ud med en langt mere positiv holdning til 2035-tidsplanen, ligesom reaktionen fra dansk erhvervsliv på den samlede Green Deal har været mere positiv end mange andre steder, såsom Polen med en stor kulmineindustri, og lande med store bilindustrier, der med forslaget tvinges til at omstille sig relativt hurtigt til en verden uden forbrændingsmotor.

Hvor meget hjælp får Danmark af EU til at opfylde sine CO2-mål?
Fra dansk side er man derfor traditionelt mere positivt indstillet end de fleste EU-lande omkring grønne krav. Mange danske virksomheder har styrkepositioner omkring grøn omstilling, og Danmark har sat sig et mere ambitiøst klimamål end EU’s fælles mål. Vi går efter en 70 pct. CO2-reduktion i 2030 (i forhold til 1990-niveauet), mod EU’s 55 pct. mål. At nå et så ambitiøst mål ville være særdeles vanskeligt, hvis ikke der blev skruet på de håndtag, EU-systemet råder over, især med udvidelsen af ETS-systemet og indførelsen af CBAM.
 

Som et land, der er kendt for en grøn førerposition, kommer danske diplomater også til at få travlt på EU-scenen de kommende år
_______

 

Det betyder også, at det har været kompliceret at fastlægge et bud fra den danske regering på, hvordan man opnår sine grønne målsætninger, fordi man ikke har vidst, hvor stor CO2-reduktion fra EU’s Green Deal-lovgivning ville bidrage med. Selvom denne lovgivning ikke er færdigforhandlet endnu, begynder man nu bedre at kunne vurdere det.

Med fremsættelsen af Fit for 55-lovpakken er vejen derfor også banet for, at den danske regering må spille ud på klimadagsordnen med konkrete forslag. Sideløbende med den danske regerings egne forslag vil den danske regering naturligvis være aktiv i EU-forhandlingerne. Eksempelvis er Danmark et af meget få lande, der sammen med Tyskland har støttet, at vejtransport omfattes af ETS. Som et land, der er kendt for en grøn førerposition, kommer danske diplomater også til at få travlt på EU-scenen de kommende år.
 

Med udsigt til tiltag, der øger omkostningsniveauet, er det måske ikke så oplagt, at Kommissionen insisterer på, som Kommissionsformand von der Leyen sagde ved fremlæggelsen af forslaget, at ”the European Green Deal is our growth strategy”
_______

 

Kan det også blive en grøn vækstplan?
Med udsigt til tiltag, der øger omkostningsniveauet, er det måske ikke så oplagt, at Kommissionen insisterer på, som Kommissionsformand von der Leyen sagde ved fremlæggelsen af forslaget, at ”the European Green Deal is our growth strategy”.

Omvendt skal man ikke se bort fra, hvor meget aktivitet der samtidig skabes, eksempelvis med konstruktion af ladestandere til elbiler, nye krav om energirenovering af bygningsmasse og forskellige andre initiativer, der skal give de ønskede udledningsreduktioner. Forhåbningen er, at det vil skabe stor innovation og tillade europæiske virksomheder at drive den såkaldte ”tredje industrielle revolution” med teknologiske nyudviklinger frem, ligesom Kommissionen har talt om et ”månelandingsprojekt”, hvor der skabes store afledte videnskabelige fremskridt.  
 

Ligeledes gentages det ofte, at det er dyrere at undlade at gøre noget. Alene i den forstand er det en vækststrategi
_______

 

Ligeledes gentages det ofte, at det er dyrere at undlade at gøre noget. Alene i den forstand er det en vækststrategi. Så selvom det måske kan være til den optimistiske side at se en velstandsfremgang med udgangspunkt i EU’s klimapakke, vil meget afgøres af balancen i de endelige aftaler, og der er bestemt også store potentialer. Generelt kan man tale om, at det vil give betydelig vækst og fremgang til nogle brancher og virksomheder, men i højere grad blive en udfordring for andre. Og det er disse fordelingsmæssige, sociale og økonomiske dimensioner, der bliver afgørende, da de indbyggede skævheder bliver en central udfordring i de forestående forhandlinger.

Meget kan stadig nå at rykke sig, før de 13 forslag, som Green Deal/Fit for 55 består af, er forhandlet hjem. Den muligvis lidt optimistiske forhåbning er, at det hele vil blive afsluttet ved udgangen af 2022. Nu er bolden i hvert fald givet op. Og man må tage hatten af for, at pakken er meget omfattende og vil få betydning også for hver enkelt borger og husstand. Vi er gået fra skåltaler og overordnede målsætninger langt ud i horisonten til egentlig politik. Nu kommer så det praktiske og langstrakte politiske forhandlingsarbejde.
 

Nu er bolden i hvert fald givet op. Og man må tage hatten af for, at pakken er meget omfattende og vil få betydning også for hver enkelt borger og husstand. Vi er gået fra skåltaler og overordnede målsætninger langt ud i horisonten til egentlig politik
_______

 



Malthe Munkøe har en baggrund som ekstern lektor i politisk økonomi på Københavns Universitet, som seniorrådgiver i en stor europæisk og analysechef i en stor dansk erhvervsorganisation. Han skriver som privatperson fast i RÆSON. [Foto: JOHN THYS / AFP]