05.02.2021

Ikke-økonomiske faktorer, som nedlukninger og udrulning af vaccinationer, er stadig det mest afgørende for den økonomiske udvikling. Men i det mindste var den økonomiske skade på europæisk økonomi i 2020 lidt mindre end ventet – og ikke mindst har eksporten overrasket positivt. Nu er det afgørende, at man får investeringer finansieret via EU’s Genopretningsplan til at rulle.

Analyse af Malthe Munkøe

Det har formentlig aldrig været sværere at bedømme den økonomiske udvikling end i dag, hvor økonomien i så høj grad følger en bane, som er bestemt af ikke-økonomiske faktorer, frembragt af COVID-19: Hvor længe er vi nødt til at fastholde nedlukningen af store dele af samfundslivet, og hvor hurtigt kan vi udrulle vaccinationer og derved begynde at slække på nedlukningerne?

Samtidig har det sjældent været vigtigere at kunne give korrekte vurderinger af den økonomiske situation og udvikling, da beslutningstagere har behov for denne viden for at træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger som svar på krisen.

Hvis den økonomiske politik bliver fastlagt forkert på dette kritiske tidspunkt, kan det skabe stor økonomisk ødelæggelse. Begynder vi fx at nedskalere den økonomiske støtte for tidligt, risikerer vi en ny recession, som vi så i kølvandet på finanskrisen, hvor nationale regeringer i Europa og den Europæiske Centralbank for tidligt strammede op med en ”double-dip” recession – altså at man efter først at være kommet tilbage i vækst-sporet efter den første recession mister pusten og igen oplever et faldende BNP som følge. Omvendt kan man heller ikke fastholde en meget løs finanspolitik til evig tid, og politiske beslutningstagere er næppe klar til at acceptere, at disse ekstraordinære tider udvikler sig til en ny norm.

Et af de vigtige spørgsmål nu er, hvornår EU’s Stabilitets- og Vækstpagt – i Danmark implementeret via budgetloven, som indebærer lofter for, hvor højt underskuddet må være i det offentlige på kommunalt, regionalt og nationalt niveau – skal genaktiveres, efter de 27 EU-landes finansministre tilbage i marts blev enige om at suspendere dens grænser. Altså at man accepterer, at lande indtil videre kan have større underskud end reglerne tilsiger, uden at det kan føre til nogle af de sanktioner og konsekvenser, det normalt ville være forbundet med.

 

Nye tal for EU’s samlede økonomi viste for nogle dage siden, at BNP var faldet med 6.4 pct. i 2020 – et historisk dyk, men også omkring et procentpoint bedre, end hvad OECD og EU-Kommissionen havde forudsat
_______

 

Trods den enorme økonomiske skadevirkning af nedlukningerne, var 2020 trods alt et bedre år end ventet. Nye tal for EU’s samlede økonomi viste for nogle dage siden, at BNP var faldet med 6.4 pct. i 2020 – et historisk dyk, men også omkring et procentpoint bedre, end hvad OECD og EU-Kommissionen havde forudsat i deres prognoser fra november og december.

Noget, der har trukket udviklingen i positiv retning, har været en forbedret udvikling i industriproduktionen, trukket af stærkere eksportefterspørgsel – ikke mindst fra de to store økonomier, USA og Kina. Især Kina har haft held til at håndtere pandemien og holde gang i deres økonomiske ekspansion, trods et generelt fald i verdenshandlen. Endvidere har vi set privatforbruget stige kraftigt, så snart forårets nedlukninger blev ophævet, og et lignende, stærkt fremtidigt bounce-back i forbruget virker derfor sandsynligt, når de aktuelle nedlukninger kan ophæves.

Ser vi på 2021 er den økonomiske udvikling i høj grad betinget af to centrale ikke-økonomiske faktorer: Den anden bølge af COVID-19 pandemien har for det første vist sig overraskende stærk og har nødvendiggjort mere omfattende og længerevarende nedlukninger, end de fleste havde ventet. Spredningen af nye, mere smitsomme virusvarianter forstærker problemet og nødvendiggør fortsat nedlukning. For det andet er der blevet udviklet effektive vacciner hurtigere, end de fleste havde ventet, og trods betydelige forsyningsvanskeligheder har alle EU-lande været i gang med vaccinationsprogrammer siden den 27. december.

Også blandt vores vigtigste samhandelspartnere er vaccinationsudrulningen i gang. Og så snart vaccinationerne er blevet udbredt så meget, at det vil muliggøre delvise genåbninger, vil økonomien dermed kunne påbegynde sin genopretning. Sat på spidsen er der et kapløb i gang mellem de nye virusmutationer og vaccinationsprogrammerne. Det samlede billede er således, at 2021 i økonomisk forstand i høj grad afhænger af disse to modstridende forhold.

 

Sat på spidsen er der et kapløb i gang mellem de nye virusmutationer og vaccinationsprogrammerne
_______

 

Samtidig ligger investeringsniveauet, ikke overraskende, fortsat på et lavt niveau. Så længe der er så mange praktiske hindringer i vejen, den generelle efterspørgsel fortsat er underdrejet pga. nedlukninger, og usikkerheden om, hvordan den kommende tid vil forløbe, er så stor, vil den europæiske økonomi ikke komme til at opleve en fuld genopretning.

Ikke mindst erhvervstilliden, særligt servicesektoren, er lav, som de løbende statistiske målinger dokumenterer. Den blev kun delvist genoprettet, da nedlukningerne blev hævet sidste sommer og er faldet igen under andenbølge-nedlukningerne. Så længe tilliden er så lav, kan vi næppe forvente nogen større genopretning af erhvervsinvesteringer, der ellers er nødvendige for at få gang i væksten og sikre en fuld genopretning af økonomien efter krisen.

Med tiden bliver EU-landene forhåbentlig bedre til effektivt både at distribuere de vacciner, de modtager, og til at øge produktionskapaciteten. Udbuddet af vacciner vil dog fortsat være den centrale begrænsende faktor i de kommende måneder af vaccineudrulningen.

Men hvis alt går vel, kan nedlukningen forhåbentlig gradvist rulles tilbage i Europa engang efter påske eller måske omkring sommerferien. Kombineret med en forestående turistsæson, som forhåbentlig bliver mindre mærket af krisen end den fatale 2020-sommer, vil vi sandsynligvis opleve en stærk genopretning af forbruget i det andet halvår af 2021.

En væsentlig bekymring på nuværende tidspunkt er dog, at mange virksomheder allerede har trukket gevaldigt på deres frie midler og kreditværdighed for at klare sig igennem den første nedlukning, og hverken har mere polstring eller flere lånemuligheder tilbage. Med vacciner og en afslutning på den aktuelle nedlukning i syne, kan de fleste forhåbentlig klare skærene lidt tid endnu, så længe de forskellige europæiske lande fortsat gør det fornødne for at holde hånden under deres skrantende erhvervsliv.

Ikke desto mindre vil vi sandsynligvis se mange virksomhedskonkurser den kommende tid. Januar har allerede budt på en betydelig stigning i forhold til januar 2020, selvom 2020 faktisk ikke har frembudt så mange konkurser som tidligere år. For mange virksomheder har med nød og næppe klaret den første nedlukningsbølge ved at tære på sin egenkapital og via lån hos banken, men der er grænser for, hvor længe man kan holde den gående på så lavt blus. En central risiko for dansk og europæisk økonomi er uden tvivl, at insolvensbølgen bliver større end ventet, hvilket vil resultere i betragtelige, permanente skader på økonomien med tab af virksomheder og jobs, der egentlig er fuldt ud levedygtige under normale omstændigheder.

 

Ikke desto mindre vil vi sandsynligvis se mange virksomhedskonkurser den kommende tid
_______

 

Men i det mindste kan vi nu begynde at skimte afslutningen på den lange coronakrise. Vejen mod en økonomisk genopretning af de europæiske økonomier er dog lang og ujævn. Ikke mindst er der fortsat et stort behov for, at de politiske beslutningstagere i hvert land træffer kloge beslutninger, der sikrer en tilstrækkelig understøttelse af deres økonomier gennem, hvad der tegner til at blive endnu et svært og smertefuldt år.

Det gælder i forhold til de enkelte landes finanspolitik, der skal være tilstrækkelig ekspansiv og holde hånden under samfundsøkonomien og direkte støtte erhvervsliv og beskæftigede på lønkompensationsordninger for at afbøde krisens værste skadevirkninger, men samtidig bliver man også nødt til inden alt for længe at gøre sig klar til gradvist at nærme sig mere normale tilstande og en finanspolitisk position, der er holdbar på længere sigt.

Og det gælder i udmøntningen af EU’s Genopretningsplan, der i de hårdest ramte lande udgør så stor en økonomisk indsprøjtning, at det ikke bliver helt let at sikre at midlerne kan absorberes – det vil sige at man kan identificere og igangsætte projekter til at bruge dem. Det er ikke helt simpelt i de lande, der modtager rigtig meget støtte, da det skal leve op til krav om grønne og digitale formål, ligesom det kræver et større administrativt arbejde at identificere projekter, klargøre dem, måske gennemføre en udbudsrunde for at finde et privat firma der kan gennemføre det, og så videre.

Faktisk er det i forvejen under halvdelen af EU-strukturfondsmidlerne, som Italien og Spanien får brugt, fordi de simpelthen har svært ved at finde egnede projekter og gennemføre den nødvendige proces omkring dem, der er nødvendig, før det kan igangsættes og midlerne udbetales. Den italienske Conte-regering er allerede faldet på grund af uenighed om landets genopretningsplan for, hvorledes midlerne skal anvendes. Alt tyder således på, at det i mange lande bliver en ganske betydelig opgave at sikre, at Genopretningsfondens midler både effektivt og hurtigt bliver omsat til konkrete investeringer og reformtiltag.

Den økonomiske udvikling i denne tid er formentlig mere afhængig af pandemiens forløb og herunder spredningen af nye mutationer, end noget man politisk direkte kan påvirke. Men at opskalere produktion, sikre hastigere vaccination og en klog finanspolitik imens krisen står på, er på nuværende tidspunkt afgørende for, at vi kommer godt igennem krisen og forhåbentlig inden alt for længe kan begynde en gradvis genåbning og dermed genopretning af samfundsøkonomien. ■

 

Alt tyder således på, at det i mange lande bliver en ganske betydelig opgave at sikre, at Genopretningsfondens midler både effektivt og hurtigt bliver omsat til konkrete investeringer og reformtiltag
_______

 

Malthe Munkøe er ansat i en større erhvervsorganisation, men skriver som privatperson. ILLUSTRATION: Tysk metrostation under lockdown, 22. marts 2020 [foto: photoheuristic.info/flickr]