09.08.2021

Vi har en velfærdssektor, der er i meget stor krise. Rigtig, rigtig mange stopper som ansatte i det offentlige, selvom vi har brug for flere hænder. Der mangler allerede nu sygeplejersker, og der er en masse jordemødre, som ikke vil søge nye stillinger. Vi kommer til at mangle ekstremt mange social- og sundhedsassistenter, og det er noget, vi politisk bliver nødt til at forholde os til.

Interview af Markus Giessing

SIDEN DEN 19. JUNI har ca. 4750 sygeplejersker strejket, fordi de er utilfredse med den foreslåede lønstigning på 5 pct., som var resultatet at overenskomstforhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening, Regionerne, Finansministeriet og Dansk Sygeplejeråd. Fra den 10. august bliver strejken udvidet med yderligere 702 sygeplejersker.

 

Vi har jo i Enhedslisten arbejdet i årevis for, at man afskaffede tjenestemandsreformen, og det løser ikke sig selv. Derfor skal der findes penge, og det er det, vi har opfordret regeringen til at komme i gang med
_______

 

En af de centrale emner i sygeplejerskernes strejke er Tjenestemandsreformen fra 1969, der indplacerede sygeplejersker og andre traditionelt kvindedominerede fag på lavere løntrin end traditionelt mandsdominerede fag. De strejkende sygeplejersker argumenterer for, at man skal afskaffe reformen, fordi den skaber ulige lønforhold.

Tidligere på året blev der fremsat et forslag om at ophæve Tjenestemandsreformen i Folketinget, men forslaget blev nedstemt med 70 stemmer mod 24. Siden politikerne er vendt tilbage fra sommerferie har flere partier efterspurgt, at regeringen kommer på banen og forholder sig til konflikten. Særligt Enhedslisten har markeret sig i debatten og har foreslået en årlig pulje på 5 mia. kr. til at udligne de ulige lønforhold. RÆSON har i den forbindelse interviewet Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen om, hvordan hun og partiet forholder sig til de strejkende sygeplejerskers krav.

RÆSON: Enhedslisten har meldt ud i løbet af den sidste uge, at partierne på Borgen og særligt regeringen skal komme ind i kampen med hensyn til de strejkende sygeplejersker og radiografer. Hvorfor skal partierne på Borgen blande sig i overenskomstforhandlingerne?
VILLADSEN: Jeg mener ikke, at vi har opfordret partierne på Christiansborg til at blande sig i overenskomstforhandlingerne. Vi har opfordret til, at der bliver indkaldt til forhandlinger for at afskaffe tjenestemandsreformen for alle de fag, der er berørte af den, hvilket jo både er sygeplejersker og radiografer, men også pædagoger, SOSU’er og mange andre.

Vi har jo i Enhedslisten arbejdet i årevis for, at man afskaffede tjenestemandsreformen, og det løser ikke sig selv. Derfor skal der findes penge, og det er det, vi har opfordret regeringen til at komme i gang med, fordi de sådan set er de eneste lige nu, der står i vejen for, at der kommer en løsning.

RÆSON: Hvorfor tror du, at regeringen har været så tavs på det her område?
VILLADSEN: Det er et godt spørgsmål. Jeg synes sådan set, at det tangerer det uansvarlige efterhånden. Vi har en velfærdssektor, der er i meget stor krise. Rigtig, rigtig mange stopper som ansatte i det offentlige, selvom vi har brug for flere hænder. Der mangler allerede nu sygeplejersker, og der er en masse jordemødre, som ikke vil søge nye stillinger. Vi kommer til at mangle ekstremt mange social- og sundhedsassistenter, og det er noget, vi politisk bliver nødt til at forholde os til.

 

Jeg synes ikke, at regeringen skal lave et indgreb eller blande sig som sådan i de igangværende forhandlinger, men man bliver jo nødt til at tage det ansvar på sig, at man faktisk har rollen, som dem der bestemmer, hvor stor forhandlingsrammen er
_______

 

Vi bliver også nødt til at forholde os til, at det, de råber på, er både bedre arbejdsforhold og lønforhold. Og der synes jeg, at regeringen lidt bruger den danske model til at gemme sig bag i stedet for at vise, at vi på Christiansborg faktisk også har et ansvar for velfærden. Det synes jeg er skuffende, så jeg håber, at de snart bryder tavsheden og anerkender, at vi har et problem, der skal gøres noget ved.

RÆSON: Tidligere på året har Peter Hummelgaard henvist til, at det ville være et indgreb i den danske model, hvis regeringen skulle blande sig i strejken. Hvad er dit svar på det argument?
VILLADSEN: Det er lidt kujonagtigt at gemme sig bag den danske model på den måde. Jeg synes, at det er forfejlet at se den på den måde. Det er også lidt pudsigt, at et parti, som jo selv virkelig blandede sig i den danske model under lærerkonflikten, har lyst til at belære os andre på den måde. Virkeligheden er den, at regeringen er dem, der er med til at bestemme, hvor mange penge regionerne har, og de er jo arbejdsgiver for en hel masse mennesker i vores sundhedssektor. Så derfor, om man vil det eller ej, har man noget at sige i forhold til, hvor mange penge der er at gøre godt med. Jeg synes ikke, at regeringen skal lave et indgreb eller blande sig som sådan i de igangværende forhandlinger, men man bliver jo nødt til at tage det ansvar på sig, at man faktisk har rollen, som dem der bestemmer, hvor stor forhandlingsrammen er.

RÆSON: Socialdemokratiet har råbt højt om pensionsreform i lang tid, og de har iscenesat sig selv som en regering, der går op i social retfærdighed og velfærdsstatens kerneopgaver. Men hvordan passer deres tavshed omkring sygeplejerskerne ind i deres politiske fortælling, synes du?
VILLADSEN: Meget dårligt vil jeg da sige. Forudsætningen for, at vi har nogle børnehaver og børneinstitutioner, som er gode, er, at der uddannes pædagoger og pædagogisk personale. Forudsætningen for, at vores forældre og bedsteforældre har det godt i de sidste år, er, at der bl.a. er nogle SOSU-assistenter til at tage sig af dem, at der er sygeplejersker, når vi bliver syge, og jordemødre, når vi skal føde. Det er jo det fundament, som smuldrer, hvis ikke vi sikrer, at velfærden ikke bliver udhulet, og at arbejdsforholdene, både løn- og arbejdsmiljømæssigt, er til at være i, så der er folk, der ønsker at arbejde i vores velfærdssektor.

Vi kunne jo se med det studieoptag, der kom bare for nyligt, at en del unge mennesker desværre fravælger at søge ind på fag, hvor man kommer til at arbejde i det offentlige. Man kan jo kun gisne om hvorfor, men det, som mange siger, er jo netop de her vilkår. Og derfor mener jeg, at hvis man som regering mener det alvorligt, at man gerne vil gøre noget for vores velfærdssamfund, så skal man også tage de ansatte alvorligt.

RÆSON: Et modsvar til jeres holdning om, at sygeplejersker skal have højere løn – i hvert fald højere end den, som først var blevet foreslået – er, at pengene skal tages et andet sted fra. Så hvor skal de penge komme fra?
VILLADSEN: Det er fuldstændig rigtigt, at skal vi gøre op med tjenestemandsreformen, så skal der findes nogle penge til det. Det er også derfor, vi har sagt, at Christiansborg har et ansvar, fordi vi jo er de eneste, der også kan pege på, hvem der så skal betale. I Enhedslisten har vi før kommet med et forslag om at lave en lav- og ligelønspulje, hvor man finder penge ved fx at indføre en aktieomsætningsafgift; altså dem der har aktier skal betale lige så meget i skat, som man skal, når man går på arbejde.

Man kunne også tilbagerulle skattelettelser eller gøre andre ting; det er vi sådan set åbne over for. Men det er lige den finansiering, vi selv har foreslået, fordi den ville give omkring seks milliarder efter tilbageløb til statskassen. Så kunne vi bruge de penge på at lave en pulje, som man kan forhandle ud fra, arbejdsmarkedets parter imellem, om at gøre op med blandt andet tjenestemandsreformen.

RÆSON: SF har været ude og foreslå, at man afsætter to milliarder årligt til at udligne uligelønnen. De har også foreslået, at man nedsætter en lønkomité. Hvorfor støtter I ikke op om det forslag?
VILLADSEN: Vi synes bare, at det er for få penge. Jeg synes, at det er et glimrende forslag. Det ligner vores forslag, som vi har stillet rigtig mange gange. Vi mener bare, at der skal en del flere penge til, for at man bare kan begynde at gøre op med den historiske uligeløn. Lønkomitéen er jo også den, man diskuterer i de her overenskomstforhandlinger, og der må parterne jo beslutte, om de kan blive enige om sådan en. Men forudsætningen for, at sådan en skal fungere, er vel, at der findes nogle penge. Jeg synes, forslaget ligner vores, og jeg synes finansieringen er rigtig fin – det er en arveafgift, så vidt jeg husker. Vi mener bare, at pengene er for få. Derfor har vi foreslået, at man finder fem milliarder i vores tidligere forslag [om at indføre en aktieomsætningsafgift, red.].

 

Det nytter jo ikke så meget at putte en hel masse penge ind på fx fødegangene, hvis ikke der er nogen jordemødre, der har lyst til at være der og tage imod børnene
_______

 

RÆSON: Når der tidligere har været de her strejker, har der været forslag om at nedsætte en lønkomité. For nogle år siden var det Lars Løkke Rasmussen, der sagde, at man skulle gøre det, og nu bliver det foreslået igen. Tror du, at det er løsningen på at komme ud af denne konflikt?
VILLADSEN: Grunden til, at vi fra Enhedslistens side har sagt, at Christiansborg også har en del af ansvaret, er jo, at komitéer ikke løser problemer i sig selv, uden at der faktisk er vilje og finansiering fra Christiansborg til at handle på det efterfølgende. Derfor synes jeg, at de to ting selvfølgelig bør gå hånd i hånd: at man finder nogle penge, og så er det da fornuftigt, at der er nogen, der kigger på, hvordan pengene skal fordeles – og det skal ikke være os på Christiansborg, der sidder og træffer de beslutninger, mener jeg. Vi vil ikke blande os i, hvor mange lønkroner SOSU’en, sygeplejersken og pædagogen skal have, men finde en ramme for det. Derfor tror jeg ikke, at sådan en komité kommer til at løse noget alene.

RÆSON: Lige nu er det selvfølgelig sygeplejerskernes løn, der er aktuel, men hvorfor er det lige netop dem, der skal have en højere løn blandt de professionsuddannede? Pædagogerne tjener fx væsentligt mindre end sygeplejerskerne, hvis man måler gennemsnitligt i hvert fald.
VILLADSEN: Altså vi mener jo heller ikke kun, at det er sygeplejerskerne. Det har vi aldrig sagt. Og vi mener heller ikke, at den forhandling, der skal være på Christiansborg, som vi har foreslået, kun skal handle om sygeplejersker. Den skal handle om alle de fag, som er berørte af tjenestemandsreformen, herunder i høj grad også pædagogfagene. Så derfor er der ingen tvivl om, at de bliver nødt til at lave en bred forhandling og finde en pulje, som løfter alle de fag, der er berørte af en over halvtreds år gammel reform, som er enormt skæv.

RÆSON: Og tjenestemandsreformen, som du selv nævner, omfatter flere fagområder og kan ændres af et flertal i Folketinget. Hvorfor kan en tilbagetrækning af den reform ikke afkobles fra diskussionen om sygeplejerskernes forhandlinger nu her – det virker til, at de to ting bliver sammenblandet?
VILLADSEN: Det kan de også sagtens være afkoblet fra. I Enhedslisten har vi mange gange foreslået, også langt før jeg kom i Folketinget, at man skulle lave en pulje til at gøre op med ulige løn. Jeg tror måske, vi har over 10 år gamle forslag om det. Så det kan man sagtens afkoble. Men det er klart, når vi nu står i en meget akut situation i vores velfærd, hvor en kæmpe gruppe ansatte råber op om denne ulige løn og siger, at de har fået nok, at det skal vi da lytte til. Men for os handler det ikke udelukkende om sygeplejersker, det handler om alle fag og hele vores velfærd, som er under pres.

RÆSON: Tidligere i år blev der fremsat et forslag til ophævelse af tjenestemandsreformen. Her stemte 27 for, mens 70 stemte imod. Må I ikke bare erkende, at der simpelthen ikke er tilstrækkelig opbakning til det på nuværende tidspunkt?
VILLADSEN: Det er jo den sørgelige sandhed, at vi var meget få, desværre, der stemte for at ophæve tjenestemandsreformen. Den gode nyhed er, at der kun skal ét parti mere til for, at vi kan få flertal, og det er Socialdemokraterne. Det er derfor, at vi også presser dem enormt meget i de her dage, fordi det er dem, der er stopklodsen for at ophæve tjenestemandsreformen. Så vidt jeg kan forstå, er vi jo lige pludselig blevet en koalition af os, SF, Radikale og Dansk Folkeparti, som er klar til at gøre noget. Så det er reelt kun socialdemokraterne, vi venter på. Og jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at give op.

RÆSON: I forståelsespapiret står der, at ”vi skal styrke vores velfærd igen, så Danmark bliver verdens bedste land at være barn i, så der bliver mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet, og så alle kan se frem til en tryg og værdig alderdom. Velfærd giver lige muligheder og frihed til forskellighed.” Hvordan synes du, at Socialdemokratiet lever op til det?
VILLADSEN: Jeg synes da, at vi sammen med regeringen har lavet ekstremt mange resultater i de sidste to finanslove: tusind nye ansatte i ældreplejen og flere uddannede, minimumsnormeringer – eller i hvert fald et skridt på vejen derhen – uddannelsesbesparelserne er stoppet, og vi er begyndt at investere i stedet. Så jeg synes sådan set langt hen ad vejen, at vi lever op til det, der står i forståelsespapiret. Men det ændrer jo ikke på, at vi selvfølgelig også synes, at arbejds- og lønforhold også skal følge med, når vi investerer i velfærden. Det nytter jo ikke så meget at putte en hel masse penge ind på fx fødegangene, hvis ikke der er nogen jordemødre, der har lyst til at være der og tage imod børnene. Derfor går det hånd i hånd, og derfor er der fortsat et stort arbejde forude. Men det ændrer ikke på, at jeg sådan set synes, at vi i fællesskab gør og har gjort rigtig meget for at styrke velfærden.

 

Social retfærdighed handler for mig selvfølgelig også om, at vi har en velfærd, hvor alle, uanset pengepung, har adgang til ordentlig hjælp, men det handler også om ydelser, og der mener jeg da, at regeringen skylder
_______

 

RÆSON: Social retfærdighed er et ord, der går igen i forståelsespapiret. Synes du, at regeringen og I som støttepartier indtil videre har levet op til det, I satte jer for, på det område?
VILLADSEN: Der er jo lang vej igen, før vi har social retfærdighed i vores samfund. Social retfærdighed handler for mig selvfølgelig også om, at vi har en velfærd, hvor alle, uanset pengepung, har adgang til ordentlig hjælp, men det handler også om ydelser, og der mener jeg da, at regeringen skylder, og at vi har nogle svære forhandlinger forude.

RÆSON: Vægter den sag om sygeplejerskerne og måske mere overordnet ligeløn så tungt for Enhedslisten, at den kunne være grund til at genoverveje støtten til regeringen?
VILLADSEN: Det er ikke der, vi er lige nu. Lige nu arbejder vi på at få lagt et pres på regeringen, så vi får sikret ligeløn i Danmark og et opgør med tjenestemandsreformen…

RÆSON: Så det er et nej?  
VILLADSEN: Jamen, jeg holder de parlamentariske overvejelser til min folketingsgruppe og ikke til interviews i Ræson. Så det er svaret.

RÆSON: Tidligere på året var det nedbringelse af børnefattigdom, som I brugte til at sætte frem som et mål, der skulle nås, hvis I fortsat skulle støtte regeringen. Har I indset, at der ikke er så meget at presse regeringen med, hvis de i virkeligheden ikke er villige til at gå så langt som jer? 
VILLADSEN: Nej, jeg tror måske, du har misforstået det budskab, vi kom med tidligere på året. Budskabet var, at regeringen selvfølgelig skal leve op til det forståelsespapir, den har indgået med os som parlamentarisk grundlag. Det var grunden til, at de fik nøglerne til Statsministeriet, og det skal de leve op til, hvad end det er på børnefattigdom, klima eller andet. Og nej, der fik vi dem ikke tvunget til at skrive ind, at vi skal have et opgør med tjenestemandsreformen, men det er klart, at det kommer vi stadig til at arbejde benhårdt for. Det er helt åbenlyst. ■

 

Nej, der [i forståelsespapiret, red.] fik vi dem ikke tvunget til at skrive ind, at vi skal have et opgør med tjenestemandsreformen, men det er klart, at det kommer vi stadig til at arbejde benhårdt for
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt