30.04.2021

I RÆSONs nye artikelserie BOGAKTUEL spørger vi bogaktuelle forfattere ind til tankerne bag, inspirationen og motivationen for at skrive netop dén bog lige nu. Denne gang: Magnus Boding Hansen, forfatter til ”Djævlen sover aldrig – Mysteriet om Latinamerikas mange mord”. Sidst: Pelle Dragsted om ”Nordisk Socialisme”.

Af Magnus Boding Hansen

Interview af Johannes Sartou

HVEM JEG ER
Magnus Boding Hansen, f. 1986

AKTUEL MED
Djævlen sover aldrig – Mysteriet om Latinamerikas mange mord. Gyldendal, marts 2021.

KENDT FRA
Sine reportager fra konfliktzoner i Somalia og Latinamerika. Af nogle måske også for sin afdækning af digte og dramatiseringer hos den ellers så feterede krigskorrespondent Jan Stage, samt af hvordan dennes gamle venner – gennem en generation af nogle af dansk journalistiks mest magtfulde – dækkede over ham og stadig hylder ham i dag. 

Hvad skal læseren tænke efter første side?
At Latinamerika skræmmer og fortryller med sin brutalitet og surrealisme. Regionen er siden årtusindeskiftet blevet verdens voldeligste, selvom den i samme periode er blevet rigere og mere lige. Folk dør i hobetal, flere end nogensinde, men de dør sjældnere for en sag ligesom i forrige århundredes ideologiske krige. Dét mysterium, og den særlige latinamerikanske blanding af gru og livskraft, skal gerne krible i én fra første side.  

Hvad skal læseren tænke efter sidste side?
At volden stak af i Latinamerika til trods for, at folk langt hen af vejen agerer, som man selv ville gøre i deres sted. Volden er på samme tid uhyrlig og forventelig. Latinamerikas tragedie er en universel historie, relevant for alle med en interesse for politik eller det menneskelige grundvilkår.   

Hvor længe har bogen været undervejs?
Jeg arbejdede fuld tid på den i første halvdel af 2020, og på halv tid indtil starten af 2021, men jeg har undersøgt volden i Latinamerika i årevis og ledt efter en måde at skrive en bog om den. 

Det første, jeg skrev i bogen, var:
Det var faktisk bogens tre første sætninger: “To dage efter at en kvinde forsvinder, bliver hendes grædende baby fundet i en motorvejsrabat i Mexico. Med sort tusch er der skrevet to telefonnumre på den lille piges arme. En lokal advokat med en Batmanfigur i en kæde om halsen hører om forsvindingen før politiet.” Det sidste jeg skrev var bogens titel.

Det sværeste i/ved bogen var:
At vise Latinamerikas skønhed uden at fortynde gruen. Latinamerika er verdens voldeligste verdensdel – og samtidig et ofte livsbekræftende sted.

Tre bøger, jeg gerne vil have skrevet:
Roberto Bolaño: 2666. 

Thomas Mann: Trolddomsbjerget. 

Anabel Hernández: Los señores del narco.

RÆSON: Hvert tredje mord i verden begås i Latinamerika. Siden årtusindskiftet er tre millioner blevet dræbt, mens regionen er blevet både rigere og mindre ulige. Det er det paradoks, du har sat dig for at løse med denne bog. Hvordan greb du det an? 
BODING HANSEN: Som en gammeldags reporter: Jeg rejste med min lommebog, flyttede ind de voldeligste steder i månedsvis, gjorde mine notater. Gennem fem år som korrespondent var dét mit liv. Jeg forsøger altid at kombinere tre ting i min journalistik, som jeg måske ikke er den bedste til nogen af, men som der er relativt få, der rigtig forener: 1) Jeg læser de lange rapporter nysgerrigt: Altså hvad ved vi om voldens årsager fra fagkundskaben? 2) Jeg prøver at have et blik for de sigende detaljer og virkelighedens poesi. 3) Jeg løser logistikken omkring min sikkerhed grundigt nok til at kunne opholde mig i månedsvis og årevis i de her fejlslagne lande og landsdele.

I bogen skifter jeg mellem at være en flue på væggen hos mine fire hovedkarakterer i forskellige dele af regionen i lang tid af gangen, lidt som en antropolog, og så at bruge det, jeg lærer om volden fra hver af dem, til at drive opklaringen af mysteriet om de mange mord fremad, mere som en detektiv ville gøre.

 

Fredsaftaler med kartellerne er en fristende måde, at få lidt fred fra dem på, men underminerer den lov og orden, som på lang sigt er nødvendig for at slippe ud af voldsspiralen
_______

 

RÆSON: Et aspekt, der går igen gennem bogens fire kapitler er den lovløshed, der hersker i de lande, du beskæftiger dig med. Politiet er ikke et offentligt gode, men en vare, som kun de rigeste har råd til at købe. Nogle gange synes politiet endda at være indblandet i mordene. I Mexico beskytter rigsadvokaten sågar verdens største kartel: Sinaloakartellet. Hvad skyldes det? Og hvilken rolle spiller det for udviklingen i regionen?  
BODING HANSEN: Der er næsten alle steder to svar på dét spørgsmål: 1) Når nok er gået galt i et område, bliver volden selvnærende, og så vokser den enkeltes incitament til at agere korrupt. 2) Måden dét sker på – og måden folk kæmper imod denne sjæleædende forråelse, hvilket de ofte gør længe og bravt, før de fleste, men ikke alle, bukker under – er altid hyperlokal. Når man zoomer ind, handler volden næsten altid om lokal geografi, lokale kriminelle forretningslogikker og splid mellem naboer. Detektivsporet er godt til at forstå det første, antropologsporet med de fire hovedkarakterer er godt til at forstå det sidste.

Korruptionen og lovløsheden er både et resultat af volden og med til at forårsage endnu mere vold. Landene fanges derfor i onde dilemmaer, som dette: Mindre krig mod narkokartellerne giver de kriminelle friere spil, mere krig øger værdien af deres stoffer og giver dem dermed flere ressourcer til at forsvare sig. Og som dette: Fredsaftaler med kartellerne er en fristende måde at få lidt fred fra dem på, men underminerer den lov og orden, som på lang sigt er nødvendig for at slippe ud af voldsspiralen.

RÆSON: Du skriver, at mordene ikke længere iltes af en ideologisk kamp som i det forrige århundrede. Mordene fortsætter, men folk dør ikke længere for en sag. Volden er blevet frakoblet de faktorer, der startede den og har fået sit eget liv. Som en af dine kilder siger: “Når fuglen slippes ud af sit bur, er den ikke til at fange igen”. Hvad ligger bag den udvikling og er det nøglen til at forstå mysteriet? 
BODING HANSEN: Ja, det er nøglen. Det er en tankegang, som vi intuitivt forstår, når det gælder økosystemer, men som benyttes mindre i faglitteratur og journalistik om vold og Latinamerika. Måske fordi det er så tidskrævende. I Latinamerika har nogle voldsforskere længe benyttet sig af teorier, som låner fra naturvidenskaberne til at undersøge voldens økosystemer og dens spredning.

 

Han [Guerrero] fandt ud af, at to procent af byens indbyggere begik halvdelen af dens mord, og at over 80 pct. af dem blev begået i kun to procent af byens gader
_______

 

Ideen om, at man kan bekæmpe kriminalitet ved at forudsige, hvor den bliver begået, har rødder tilbage til starten af 1990’erne, hvor Rodrigo Guerrero var borgmester i Colombias tredjestørste by, Calí. Guerrero havde en ph.d. i epidemiologi fra Harvard University og overførte de databehandlingsteknikker, han plejede at forudsige sygdommes spredning med, til at forudsige kriminalitet. Han fandt ud af, at to procent af byens indbyggere begik halvdelen af dens mord, og at over 80 pct. af dem blev begået i kun to procent af byens gader. I de gader rullede han sit voldsforebyggelsesprogram ud, og det fik mordraterne til at falde betragteligt. Hos bogens karakterer er ideen om volden som en naturkraft imidlertid oftere årsag til modløshed end til håb.

RÆSON: En anden forklaring på volden – som særligt fremhæves af de af dine kilder, som selv er en del af den – kredser om jalousi, hævn og magt. Den kvindelige bandeleder, Silvana Oliveira, konkluderer, at hendes voldelige spiral begyndte med en traumatisk oplevelse, hun havde som barn, som hun aldrig fik hævn for. En anden af bogens karakterer, Kokken, mener, at volden stammer fra jalousi: “Alle her vil være mere end de andre.” siger han, da du spørger ham om volden. Hvad mener du om at bruge disse urkræfter til at forklare volden? 
BODING HANSEN: Det bør man, fordi de er en vigtig komponent i voldens økosystem. De mennesker, som forsøger at navigere i volden, er naturligvis drevet af den slags, og også af empati og andre positive tilskyndelser. Deres handlinger er en konstant forhandling mellem urmenneskelige impulser og så de lokale incitamenter, som situationen omkring dem skaber. At forstå voldens spredning er at forstå begge dele og samspillet mellem dem, hvilket min bog er et forsøg på. ■

 

Deres handlinger er en konstant forhandling mellem urmenneskelige impulser og så de lokale incitamenter, som situationen omkring dem skaber
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt