Magnus Bejmar: Det politiske drama i mit hjemland Sverige er en revy værdigt

25.11.2021

Da dagen var omme i går, hed den feministiske stormagts statsminister stadig Stefan Löfven. Ham, der blev nedstemt af et mistillidsvotum, indsat igen, trådte tilbage og gik af, men som nu stadig leder overgangsregeringen, fordi Magdalena Andersson aldrig nåede at blive indsat. Det er en parlamentarisk og konstitutionel lektion for åbne gardiner.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her


Kommentar af Magnus Bejmar. Oversat fra svensk.

100 ÅR EFTER at Sverige som det sidste land i Norden indførte stemmeret for kvinderne, blev socialdemokraten Magdalena Andersson i går valgt som landets første kvindelige statsminister. Endnu engang som det sidste land i Norden. Det har man næppe været synderligt stolte af i hovedstaden Stockholm.

Siden har de borgerlige partier i oppositionen Moderaterna og Kristdemokaterna gennemført et forlig med de tidligere politiske pariarer Sverigedemokraterna, der resulterede i en borgerlig finanslov og som affødte en politisk kædereaktion. Det har nu resulteret i, at Magdalena Andersson måtte gå af den samme dag, som hun tiltrådte. Sverigedemokraternes leder, Jimmie Åkesson, må skåle i champagne.

Hvis ikke en verdensrekord, så var dét i hvert fald en nordisk rekord. Knap syv timer havde Sverige sin første kvindelige statsminister. Det er et udtryk for den socialdemokratiske mesterdisciplin i regeringsduelighed, hvor man snubler to gange om dagen på live-tv med mindre end ti måneder tilbage til valget. Samtidig har det sjældent været så komisk at følge de ellers så søvnige live-udsendelser fra Riksdagen, hvor en så historisk dag i svensk politisk rummede så farceagtig en dramatik.

Faktisk kan man argumentere for, at det netop er Riksdagen, selve parlamentet og den svenske grundlov, der på den lange bane har vundet. I hvert fald er der skrevet et halvt manuskript til landets nytårsrevyer alene baseret på referaterne fra Riksdagen. Det vi så i går var farceagtig politik, nok så morsomt, men forestillingen er blot skattebetalt og koster flere hundredetusinde kroner.

 

Og hun blev så valgt ind som statsminister, hvoraf 174 medlemmer stemte nej, 117 ja, og resten undlod at stemme. Kan man ikke kalde det kønskvoter?
_______

 

Et politisk kludetæppe
Lige siden Ingvar Carlsson i 1994 begyndte med “hveranden damernes” (et udtryk, der stammer fra baldans, men som dækker over socialdemokratisk kønskvotering, hvor der skiftevis skal stå kvinde og mand, red.) har der været fyldt godt op med kvinder på stemmesedlerne. Nu skulle der endelig en kvinde til statsministertaburettet. ”Findes der overhovedet køn længere?” spurgte kritikerne. ”Burde vi ikke have en transperson?” undrede hånlige iagttagere såvel som oprigtige aktivister. ”Vi er ikke bare vores køn”, svarede de borgerlige. Kønskortet fremstod pludseligt dumt. Magdalenas meritter er naturligvis ikke, at hun er en kvinde, men at hun er en anerkendt og kompetent finansminister med en uddannelse fra Harvard. Og hun blev så valgt ind som statsminister, hvoraf 174 medlemmer stemte nej, 117 ja, og resten undlod at stemme. Kan man ikke kalde det kønskvoter?

Nej, det er et naturligt resultat med negativ parlamentarisme, da hun ikke havde 175 eller flere imod sig. Og her er der endnu mere revy-materiale at hente. For udfaldet er et resultat af en række mærkelige aftaler, hvor Riksdagen har forsøgt at fravige det parlamentariske princip med de politiske forlig DÖ (Decemberöverenskomsten), i kølvandet på den svenske regeringskrise i 2014, JÖK (Januariavtalen) efter krisen i 2018-19, og MÖK (Migrationspolitiska överenskommelsen) i 2011, der alle skulle vise sig at falde til jorden, med det formål at holde Sverigedemokraterna ude for den mindste indflydelse. Hvilket har resulteret i at Sverigedemokraternas spørgsmål om udlændingepolitik konstant er røget i fokus.

Prisen for at støtte regeringen var ellers endelig blevet løst i forhandlinger med Vänsterpartiet, hvis nye partileder Nooshi Dagostar holdt Magadela Andersson på bænken indtil aftenen før afstemningen. Men at forhandle med Vänsterpartiet anså Annie Löof, partilederen for Centerpartiet, for så forfærdeligt, at hun nægtede at acceptere Anderssons første finanslov, eftersom Vänsterpartiet nu havde indflydelse på netop den. Nu var finansloven blevet uspiselig for Centerpartiet, som hellere vil lede et bredt flertal på den politiske midte udenom yderfløjenes politiske indflydelse, og derfor valgte Löof at trække partiets støtte til finansloven.

 

Politikens love er kommunikativt ærlige. Hvis man med al politisk magt vil tage afstand fra noget, skubbes man også væk fra indflydelse. Politisk udstødelse er ikke en langtidsholdbar strategi i politik. Tværtimod giver den bagslag
_______

 

At Annie Löof er tvunget til at markere sig så hårdt, skyldes ikke kun Vänsterpartiet, men også at holde Sverigedemokraterne stangen. Det er hele grundlaget for, at det liberale parti forlod den borgerlige alliance, og at Sverige trods et klart borgerligt flertal på 60 procent af stemmerne ved sidste Riksdagsvalg, er styret af Socialdemokratiet med afgørende opbakning fra netop Centerpartiet.

Klokken 16.00 skulle finansloven så endelig godkendes af Riksdagen. Men når ikke Centerpartiet ville stemme for Regeringens finanslov, vandt oppositions forslag med Moderaterna og Kristdemokraterna. For første gang forhandlet i samarbejde med Sverigedemokraterne. Derfor endte Annie Löofs modvilje til at besmittes af begge yderpartierne med at give Vänsterpartiets leder Nooshi Dadgostar en eksponering så stor som under Gudrun Schymans (tidl. leder af Vänsterpartiet, red.) feministiske storhedstid for tyve år siden. Den anden ting, som Annie Löof lykkedes med, var naturligvis at give muligheden for den første finanslov til Sverigedemokaterna.

Politikens love er kommunikativt ærlige. Hvis man med al politisk magt vil tage afstand fra noget, skubbes man også væk fra indflydelse. Politisk udstødelse er ikke en langtidsholdbar strategi i politik. Tværtimod giver den bagslag.

For at fremskynde operationen havde Jimmie Åkesson, partileder i Sverigedemokraterna, ved afstemningen om statsministeren udtalt, at man i tilfælde af, at den nye regering ville udnævne en vis miljøminister, Poul Bolund fra Miljöpartiet, ville stille miljøministeren et mistillidsvotum. Formelt pga. Bolunds manglende beslutning om udfasning af kernebrændstof, men reelt som en stikpille for at bedrive oppositionspolitik. Moderaterna med partilederen Ulf Kristersson erklærede hurtigt støtte til Åkessons krav. Miljöpartiet har siddet i regering med Socialdemokraterna siden 2014 og har markant flere ministerposter end deres fire-fem procent af stemmerne give berettigelse til. Skulle Bolund få et mistillidsvotum, ville hele det socialdemokratiske regeringsprojekt vakle.

 

Indtil videre kunne både Jimmie Åkesson og Ulf Kristersson læne sig tilbage og smile. Deres pile i finansloven havde ramt rigtigt
_______

 

For at gøre ondt værre satte de borgerlige partier kniven ind i deres borgerlige finanslovsudspil: En sænkning af benzinafgiften på halvtreds øre. En hård pille at sluge for Miljöpartiet, hvis medlemmer drømmer om elbiler i det nordlige Sverige, hvor det ville koste enorme beløb at bygge infrastruktur til elopladning. Du kan næsten høre dampen simre. Indtil videre kunne både Jimmie Åkesson og Ulf Kristersson læne sig tilbage og smile. Deres pile i finansloven havde ramt rigtigt. Det viste sig at være for meget for Miljöpartiets ledere, Märta Stenevi og Per Bolund, der konsekvent havde omtalt oppositionen som ”blå-brun” i debatten.

Miljöpartiet har på trods af deres fire procents opbakning haft ganske stor aktivitet i svensk politik i det seneste ti år, men også til stor gene for både Socialdemokraterna og den borgerlige opposition. Deres vælgere er typisk ’pæne mennesker’ i de større byer, mange af dem journalister og selvsagt miljøforkæmpere. Så behøver man ikke rigtig tage stilling til andet end klimaet og gode, humanistiske værdier. Men prisen herfor har hver eneste svensker kunne læses i kroner på elregningen, der snart nærmer sig dansk niveau. Før var strømmen billigere i Sverige end i Danmark, men nu er det nærmest en mangelvare i det sydlige Sverige. 

 

Miljöpartiet har profileret sig ved at være det parti, der kunne skandalisere Sverigedemokraterne mest, og nu landede så budgetbomben i form af finansloven i skødet på dem
_______

 

En udlændingepolitisk æra er forbi?
Det politiske drama i Sverige markerede også afslutningen på en æra med migrationsaktivisme, der har hersket i Sverige lige siden Frederik Reinfeldts (Sveriges borgerlige statsminister fra 2003-15, red.) dage, hvor man lænede sig mod Miljöpartiet for at udelukke Sverigedemokraterna allerede ved afslutningen af Reinfeldts anden regering i 2010. Det var dengang, da Miljöpartiet fik gennemført gratis tandpleje og lægehjælp til afviste asylansøgere og illegale immigranter, der gemte sig i landet i flere år, samt den overordnede implementering af en hul flygtningepolitik. Og hver gang Stefan Löfven vovede sig ud i at fastholde et andet syn på flygtningepolitikken, fastlog Miljöpartiet, at der var tale om socialdemokratiske tanker og ikke nogen aftalt linje i regeringen. Hvorefter Löfven har måtte tage på ydmygende tilbagetog.

Miljöpartiet har profileret sig ved at være det parti, der kunne skandalisere Sverigedemokraterne mest, og nu landede så budgetbomben i form af finansloven i skødet på dem. Tvunget til at gennemføre en nedsat benzinafgift på halvtreds øre i en finanslov udarbejdet i samarbejde med Sverigedemokraterna. Ganske vist var gårsdagens drama en farce, der vil fodre revyer over hele Sverige, dér udenfor byens lys, hvor størstedelen af vælgerne bor og som skal stemmeurnerne om ti måneder. Men nu har de set, hvordan parlamentarismen ser ud. Den parlamentarisme, som mange svenske regeringsledere har set som et transportselskab for formaliteter. Nu er der kun tilbage for politikerne at indgå de rigtige koalitioner med en gennemførlig politik, hvor afstandtagen ikke imploderer grundlaget.

Så da dagen var omme, hed den feministiske stormagts statsminister stadig Stefan Löfven. Ham, der blev nedstemt af et mistillidsvotum, indsat igen, trådte tilbage og gik af, men nu stadig leder overgangsregeringen, fordi Magdalena Andersson aldrig nåede at blive indsat. Det er en parlamentarisk og konstitutionel lektion for åbne gardiner, og det er en fremragende uddannelse for svenskere – også for dyre skattepenge. Også selvom landets næste statsminister hedder Magdalena Andersson og formentlig kommer til at lede en ren S-regering, som vi kender den fra Danmark. ■

 

Det er en parlamentarisk og konstitutionel lektion for åbne gardiner, og det er en fremragende uddannelse for svenskere – også for dyre skattepenge. Også selvom landets næste statsminister hedder Magdalena Andersson og formentlig kommer til at lede en ren S-regering, som vi kender den fra Danmark
_______

 

Magnus Bejmar (f. 1965) er filminstruktør og uddannet radio og tv-journalist. Han voksede op i det sydlige Sverige, men er nu bosat i Danmark. Han har skrevet teaterstykker og flere populære samfundsprogrammer i 90’erne for Sveriges Television & Radio. Siden det svenske valg i 2014 har han kommenteret svensk politik i bl.a. P1 Orientering og Deadline på DR2.

ILLUSTRATION: Statsminister Magdalena Andersson under et pressemøde, da Miljöpartiet gav besked om at trække sig fra regeringen [Foto: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix]