28.10.2021

.

Med regeringens udspil ”Danmark kan mere I” er der lagt op til besparelser på 200 mio. kr. – oven i de 1,1 mia., der allerede skal spares – for at finansiere en markant udvidelse af ”nytteindsatser”, selvom beskæftigelseseffekten er forsvindende lille. Det er muligt at frigøre ressourcer i den kommunale beskæftigelsesindsats, men debatten skal være ordentlig, ærlig og på et oplyst grundlag. Lige nu er det mere dårlig integrationspolitik, end det er god beskæftigelsespolitik.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Mads Samsing, næstformand HK Kommunal

Der er cirka en million forløb i den kommunale beskæftigelsesindsats om året. Langt hovedparten af dem forløber godt og til stor tilfredshed for ledige og sygemeldte borgere. I den ene undersøgelse efter den anden roser virksomhederne samarbejdet med jobcentrene.

Men den offentlige debat tegner i et helt andet billede af den kommunale jobindsats. Mistilliden fra Christiansborg til kommunerne er ekstrem, og det bærer politikken stærkt præg af.

Vi hører politiske ordførere fortælle om “træghed” i systemet.  Træghed kan både betyde langsommelighed samt mangel på aktivitet og engagement. Jeg kan garantere for, at det sidste ikke har hold i den virkelige verden. Medarbejderne knokler for at følge med og for at yde den bedst mulige indsats over for borgere og virksomheder under vanskelige rammer og vilkår.

Er det så det første? Det giver sig selv, at det tager tid at implementere reformer og nye regler, og dem har der sandt at sige været mange af. Nogle af dem med så kort aftræk, at udviklingen af it-systemer ikke kan følge med. Lovgivernes overdrevne utålmodighed er et større problem end påstået langsommelighed i forvaltningen.

 

Den kommunale beskæftigelsesindsats er talt så langt ned, at det stort set er omkostningsfrit for politikerne at finde penge til nye initiativer der, uden at vælgerne bliver sure
_______

 

Den kommunale beskæftigelsesindsats er talt så langt ned, at det stort set er omkostningsfrit for politikerne at finde penge til nye initiativer der, uden at vælgerne bliver sure. Først skulle der spares 1,1 mia.kr. på indsatsen for at finansiere den i øvrigt udmærkede aftale om ret til tidlig pension. Med regeringens udspil ”Danmark kan mere I” er der lagt op til yderligere besparelser på 200 mio.kr. for at finansiere en markant udvidelse i brugen af en såkaldt ”nytteindsats”. Beskæftigelseseffekten er forsvindende lille. Det fremgår af regeringens eget oplæg, at målgruppen er 20.000 personer, men at det kun bidrager med 250 job. Det er mere dårlig integrationspolitik, end det er god beskæftigelsespolitik.

Der er altså udsigt til, at der skal spares 1,3 mia.kr. på den kommunale beskæftigelsesindsats i de kommende år. Indtil videre. Det vil ikke overraske mig, hvis politikerne på Christiansborg fortsætter med at finde pengene på beskæftigelsesindsatsen, når de fremover skal finansiere forskellige tiltag. De skriver bare ”nytænkning” i aftaleteksten og sætter et beløb på, der svarer til det, de lige står og mangler.

Ofte er det faktisk på Christiansborg, vi finder den største barriere for nytænkning. Senest i forhold telefonisk og digital opfølgning i kontaktforløbet. I lighed med den offentlige forvaltning i øvrigt omstillede ledere og medarbejdere på få dage beskæftigelsesindsatsen, så jobcentrene fortsat kunne servicere borgere og virksomheder, da de blev sendt hjem for at inddæmme coronapandemien. Samtalerne blev afholdt telefonisk og digitalt. Det fungerede til stor tilfredshed for både borgere, virksomheder og medarbejdere. Det er helt oplagt, at gøre den mulighed permanent.

Det bliver den da også nu – men kun for dem, der har været ledige i mere end 6 måneder. Hvis der skal være en begrænsning, så giver det mere mening at åbne for muligheden de første 6 måneder, hvor de stærke ledige finder arbejde.

Samtaler virker. Men vi har kun undersøgt effekten af samtaler med fysisk fremmøde, så det er det eneste vi har ”evidens” for, lyder argumentet fra et flertal på Christiansborg, der dermed holder fast i, at de bedst ved, hvornår og hvordan, der skal afholdes samtaler. Jeg er selvfølgelig ikke imod, at vi skal gøre det, der virker. Tværtimod. Men det er mig inderligt imod, at faglighed skal fjernstyres, og det er tragikomisk, at samme flertal på Christiansborg samtidig kalder på nytænkning.

Jeg er helt enig i, at det er muligt at frigøre ressourcer i den kommunale beskæftigelsesindsats, men det er for slapt bare at udmelde et beløb og så sige ”nytænkning” og ”afbureaukratisering”.

Der er fortsat muligheder for at forenkle reglerne blandt andet vedrørende rehabiliteringsteams og anvendelse af lægeattester. Det er ikke småpenge, der bruges på overflødige lægeattester, og lægerne har nok at se til. Der kan ifølge KL spares cirka 100 millioner kroner ved at fjerne reglerne om skærpet tilsyn, og der bør ryddes op i de mange puljer, så der ikke bruges så mange ressourcer på at ansøge, implementere, evaluere og rapportere om projekter.

I 2013 viste en analyse fra KORA (i dag en del af VIVE) for Rigsrevisionen, at det samfundsøkonomiske underskud ved at anvende andre aktører i beskæftigelsesindsatsen løber op i 350-400 mio.kr. om året. Lad os i det mindste få det analyseret igen forud for, at forligspartierne på Christiansborg i foråret 2022 skal finde ud af, hvordan der skal spares en milliard på beskæftigelsesområdet.

Selvfølgelig skal vi hele tiden holde kritisk øje med og debattere, om vi bruger pengene fornuftigt. Men debatten skal være ordentlig, ærlig og på et oplyst grundlag. Det skylder vi de borgere, der har brug for hjælp til at komme i job, til overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller til at blive afklaret til andre ydelser. Det skylder vi de virksomheder, der har brug for arbejdskraft og gerne tager et socialt ansvar. Og det skylder vi de medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen, der hver dag går på arbejde med en klar mission om at hjælpe borgere og virksomheder. ■

 

Jeg er helt enig i, at det er muligt at frigøre ressourcer i den kommunale beskæftigelsesindsats, men det er for slapt bare at udmelde et beløb og så sige ”nytænkning” og ”afbureaukratisering”
_______

 

Mads Samsing (f. 1982) er opvokset syd for Aarhus, er uddannet socialrådgiver i Odense og bosat i København, siden han blev valgt som næstformand for HK Kommunal siden 2012. ILLUSTRATION: Mads Samsing. ILLUSTRATION: Jobcenter i Nyropsgade, København [foto: Jens Dresling/Polfoto].