LSE-professor Robert Basedow: Enhver embedsmand fra Johnson-regeringen vil nu sige, at EU er den største fjende
15.10.2021
”Forholdet mellem Storbritannien og EU er i meget dårlig fatning, og det vil blive yderligere forværret det næste lange stykke tid. Det er skørt; for fem år siden var Storbritannien en EU-medlemsstat, og vi var alle i samme båd. Men nu ville det fx ikke overraske mig, hvis Whitehall i sidste uge blev glade, da den polske forfatningsdomstol vedtog, at den polske forfatning har forrang for EU-lovgivning.”
Interview af Christine Roj
I tirsdags udtalte den tidligere chefrådgiver for Boris Johnson, at den britiske regering altid havde planlagt at ”ditch the bits, we didn’t like” – kassere de dele af brexit-aftalen med EU, de ikke brød sig om. Hans kommentar kom i kølvandet på Johnson-regeringens nye krav om, at Den Europæiske Domstol ikke længere skal have indflydelse i Nordirland.
Kravet fra den britiske regering betyder, at konflikten omkring grænsen mellem Nordirland og Irland igen er brudt ud. Og igen er der meget på spil, for alle parter i konflikten vil gå meget langt for at undgå en fysisk grænse mellem Irland og Nordirland. Dog nægter EU at løsne Nordirland fra Den Europæiske Domstol, så længe Nordirland er en del af det indre marked. Men for at møde Storbritannien på halvvejen, har EU nu tilladt at reducere kontrollen med britiske varer, der går over grænsen til det indre marked med 80 pct.
Det kan dog skabe huller i det indre marked, mindre kontrol over EU’s grænser, og det lever heller ikke op til Johnson-regeringens krav om at fjerne Den Europæiske Domstol. Spørgsmålet er derfor nu, hvem der først giver sig i denne nye styrkeprøve, og om Storbritannien og EU kan nå til enighed i et forhandlingslokale, hvor luften kun bliver koldere og forholdet er nået et nyt lavpunkt.
RÆSON har talt med Robert Basedow, der er assisterende professor i International Politisk Økonomi på Det Europæiske Institut ved London School of Economics (LSE). Han forsker i EU’s handelspolitik og internationale konfliktløsningsmekanismer. Han mener grundlæggende, at de fleste har tabt det vigtige, lange perspektiv i den eskalerende konflikt mellem Storbritannien og EU – og at konflikten fortsat vil forværres lang tid endnu.
RÆSON: Hvorfor er det så vigtigt for den britiske regering at udfore protokollen angående Nordirland netop nu?
BASEDOW: Det har hele tiden været ret klart for regeringen, at de ville gå tilbage til forhandlingsbordet på et tidspunkt for at revidere udtrædelsesaftalen og protokollen om Nordirland især.
Hvis man tænker på, hvad der er sket de sidste fem år og ser Brexit som et beslutningstræ med forskellige bestemte tidspunkter, hvor du enten kan gå efter et blødt eller hårdt Brexit, så har de ansvarlige formået at skubbe Storbritannien mod et mere ekstremt Brexit. Hvis man husker fire-fem år tilbage, ville ingen have forventet så hårdt et Brexit, som det vi har lige nu. Alle forventede, at Storbritannien ville forblive i toldunionen og måske også tilslutte sig EEA og det Europæiske økonomiske område sammen med Norge og Lichtenstein. I stedet fik vi en meget uambitiøs handelsaftale, som kun dækker handel med varer.
En bestemt gruppe har presset på for et ekstremt Brexit. Og dette er blot en fortsættelse af processen. I virkeligheden har den gruppe altid vidst, hvad de gerne ville. Så de bevæger sig gennem beslutningstræet og hver gang presser de mere på for et hårdere Brexit.
Så selvom alle har været overraskede over, hvor hårdt Brexit er endt med at være, forsøger regeringen at presse det i en endnu hårdere retning?
Ja. De hardcore Brexit-tilhængere fra the European Research Group ville fra begyndelsen have Storbritannien fuldkommen adskilt fra EU institutionelt, juridisk og økonomisk. En af de ting, de ønskede, var at få skilt Storbritannien fra EU’s domstol, men i deres perspektiv er Nordirland fortsat underlagt europæisk lovgivning og den Europæiske Domstol, og på den måde har de ikke fået, hvad de ville. Så det er ikke overraskende, at de presser for en hårdere retning.
Havde nogen i EU – på den anden side af forhandlingsbordet – forventet at Johnson og regeringen ville ”vågne op” og bløde deres forhandlingstaktik op eller er det ikke en overraskelse for EU, at de holder fast i deres hårde Brexit-strategi?
Nej, det er ikke en stor overraskelse. Jeg ville være overrasket, hvis folk i Bruxelles, som er dybt involverede i forhandlingsprocessen, er overraskede over, at briterne forsøger at åbne op for de mest kontroversielle elementer af aftalen.
EU vil nu fjerne 80 pct. af varekontrollen på fødevarer, der kommer fra Storbritanniens fastland til Nordirland. Skaber det ikke grundlæggende et stort brud i det indre marked?
Det EU gør nu, er, at de siger: ”Vi forstår, at dette er en kilde til bekymring og det er stærkt fremtrædende, men vi stoler nok på Storbritannien til, at det ikke bliver et problem for det indre marked,” men risikoen er der selvfølgelig.
Hvis briterne virkelig mener det, så skal Nordirland ud af det indre marked, hvilket åbner op for muligheden for at have en grænse mellem Irland og resten af EU
_______
Hvis den britiske regering valgte af deregulere deres egne fødevareregler, har det så ikke en effekt på det indre marked, hvis der er en direkte forbindelse mellem Nordirland, Irland og Storbritannien?
Jeg tror, at det netop er derfor, at EU har givet lidt efter i forhold til Storbritannien, for det er ret usandsynligt. Hvis Storbritannien fx underskriver en handelsaftale med USA, og de får kloreret kylling eller GMO-produkter, ville disse kunne krydse grænsen og også blive solgt i Irland eller i Danmark. Men hvis man er en stor supermarkedskæde, der får et tilbud om at købe disse ting, vil de vide, at varerne ikke er underlagt EU-lovgivning. På den måde tror jeg ikke, at det er et stort problem.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, EU-kommissionen eller medlemsstaterne er bekymrede for, men jeg tror det handler mere om princippet. Men EU har ret høje landbrugstariffer på specifikke varer såsom sukker og forskellige afgrøder, og det er ikke umuligt at forestille sig, at man ville kunne sende disse gennem Storbritannien til EU, hvis der ikke var nogen grænsekontrol. På den måde er der en risiko for, at man kan omgå EU’s tariffer.
Det lyder som om, at det potentielt kunne underminere de lige vilkår på det indre marked til Storbritanniens fordel?
Det kunne helt sikkert give Storbritannien en mere privilegeret position, når de forhandler med EU. Vi må se, hvordan det rent faktisk udspiller sig. I sidste ende tror jeg, at Storbritannien tænker, at hvis vi ikke skal have en grænse mellem Irland og Nordirland, kan vi i stedet få en mild grænse med mindre kontrol mellem Nordirland og Storbritannien. Den anden mulighed er, at vi får en grænse mellem Irland og det indre marked, og det er det, som Storbritannien ønsker.
Ser det ud til, at Irland selv ønsker dette?
Nej.
David Frost, Storbritanniens Brexitminister, har kritiseret EU-domstolens rolle i Nordirland således: ”Systemet tillader, at EU kan lave love, som gælder i Nordirland uden nogen form for demokratisk indflydelse eller diskussion.” Har han ikke en pointe; at protokollen angående Nordirland grundlæggende er udemokratisk?
Nordirland er selvfølgelig ikke repræsenteret i Europa-Parlamentet eller i Det Europæiske Råd længere, men hvad vil de egentlig have? Vil de have en grænse mellem Irland og Nordirland igen? Vil de forlade det indre marked? De har en pointe, men livet handler om kompromiser.
Man kunne argumentere for, at det er et ret stort kompromis for befolkningen i Nordirland, at de har en domsstol, der har noget at skulle have sagt i deres hverdag, som de ikke har nogen demokratisk indflydelse på. Det er ret usædvanligt i et demokratisk samfund?
Er det det? Beklager hvis jeg lyder kynisk, men domsstole er typisk ret fjerne fra demos. Hvis du er et lille land i periferien af EU eller et lille land i periferien af en anden, større økonomi i verden, vil du ofte importere reguleringer og love og omsætte disse til din egen lovgivning blot for at få adgang til større økonomier. Spørg Schweiz, spørg Norge – de er ikke direkte underlagt Den Europæiske Domsstol, men hvad end domsstolen beslutter, har konsekvenser for disse lande.
Man kunne argumentere for, at Nordirlands situation minder om Norges, Schweiz’ eller Lichtensteins – og faktisk Island og også Færøerne, som heller ikke er fulde medlemmer af EU. På den måde vil de blive nødt til at følge bestemte love og også indirekte respektere love, som de må importere fra hegemoniske lovgivere, der bor lige ved siden af.
Jeg vil gerne vende tilbage til relationen mellem Storbritannien og EU. Hvordan vil du karakterisere det i øjeblikket?
Forholdet mellem Storbritannien og EU er i meget dårlig fatning, og det vil blive yderligere forværret det næste lange stykke tid. Det er skørt; for fem år siden var Storbritannien en medlemsstat, og vi var alle i samme båd. Men hvis du spørger enhver embedsmand fra regeringen i dag, vil de sige, at EU er den største fjende.
Det vi så i Schweiz og Norge efter deres folkeafstemninger om indtrædelse i EU, var, at når man først havde fået et nej til at tilslutte sig EU, så stoppede alle forhandlinger om gennemførelse af EU-lov. Der er så mange områder, hvor det er nødvendigt, at man koordinerer og samarbejder for at sørge for frihandel osv. Så modparten i internationale affærer vil altid være EU, hvilket betyder, at på et tidspunkt ser befolkningen EU som en magt, der bare vil have sin vilje.
Det var præcis det, vi så i Schweiz og Norge. Så snart disse lande havde stemt imod EU-tilslutning, så faldt støtten til EU og EU’s popularitet over de næste år. Det er det, vi ser lige nu. For fem år siden sad UK med ved bordet i Det Europæiske Råd og i Europa-Parlamentet. Nu er UK imod alle de andre medlemsstater.
Storbritanniens røde linje er lige nu, at de ønsker, at Den Europæiske Domstol skal ud af Nordirland. Samtidig har EU tydeligt sagt, at det ikke er i deres interesse. Tror du, at en handelskrig er sandsynlig, hvis konflikten bliver ved med at være uløselig?
Jeg tror, at Frost og regeringen er seriøse omkring deres ønske om at få fjernet Nordirland som et ansvarsområde for Den Europæiske Domsstol.
Den Europæiske Domstol har lige taget et stort slagsmål med forfatningsdomstolen i Warszawa, som har lovgivet mod europæisk lov, der jo ellers har forrang. Så lige nu tror jeg, at det for EU er meget vigtigt at beskytte det juridiske systems integritet i EU. Derfor vil de ikke acceptere at Nordirland er en del af det indre marked uden at være underlagt lovgivning fra Den Europæiske Domstol.
Hvis briterne virkelig mener det, så skal Nordirland ud af det indre marked, hvilket åbner op for muligheden for at have en grænse mellem Irland og resten af EU. Men at lægge byrden af Brexit på Irland vil udløse stor vrede blandt medlemsstaterne.
Så det vil ikke betyde en grænse mellem Nordirland og Irland?
Jeg tror ikke, at EU vil tage ansvaret for at flytte grænsen dertil. Jeg tror, at det er mere sandsynligt, at EU begynder at betjene en grænse mellem Irland og resten af det indre marked som et sydirsk checkstop, der står for toldkontrol i Dublin havn. Hvis der sejler en færge frem og tilbage mellem Dublin og Frankrig, må man så dobbelttjekke om varerne kommer fra Storbritannien, og om de har krydset grænsen mellem Nordirland og Irland. Er svaret ja, så må man betale told.
Så de skubber egentlig Irland ud af det indre marked?
Det er risikoen for Irland og for EU.
Er det et motiv for Johnsons regering at skabe flere røde linjer og flere krav overfor EU for at signalere britisk uafhængighed eller styrke globalt?
Hvis du forhandler, ønsker du altid at komme med flere røde linjer, fordi du siger: ”Her til og ikke længere.”
Jeg tror det vil være ret nyttigt at se ud over de her småkrige, for så får vi et meget klarere billede. Hvis vi ser på, hvad der rent faktisk finder sted; Brexittilhængerne bliver fortsat stærkere og radikaliserer fortsat. De vil fjerne Storbritannien helt fra det EU-juridiske system og Den Europæiske Domstol. Jeg er mere interesseret i vide, hvad Storbritanniens vision er for EU. Hvad er det langsigtede spil, og hvad ønsker de, at der sker i Europa?
Storbritannien har været involveret i alle større konflikt på det europæiske kontinent over de seneste 200 år. De har altid været involveret – de kunne aldrig holde sig ude af det. Med EU har vi – ikke et perfekt system – men et system, der fungerer ret godt, som tager sig af spændinger, undgår konflikt, undgår krig og løser konflikter som fx i Nordirland og i Catalonien.
Den nuværende regering i Storbritannien prøver på at få deres land ud af EU, og jeg ser samtidig, at de seriøst nyder idéen om at svække EU. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Whitehall har været ret glade i sidste uge, da den polske forfatningsdomstol vedtog, at forfatningen har forrang for europæisk lovgivning.
Tror du, at det vil være et stort problem for briterne om nogle år, hvis de indser en vigtighed af den historiske og geografiske forbindelse til EU?
Jeg tror det er på den lange bange – måske om nogle årtier. Hvis den nuværende britiske regering – det ser ikke ud til, at Labour vil erstatte den i den nærmeste fremtid – forsøger at svække EU om og om igen, så må de på et tidspunkt indse, at det også vil have en pris for Storbritannien, når der er risiko for et mere kaotisk kontinent. ■
Hvis den nuværende britiske regering forsøger at svække EU om og om igen, så må de på et tidspunkt indse, at det også vil have en pris for Storbritannien
_______
Robert Basedow er assisterende professor i International Politisk Økonomi på Det Europæiske Institut ved London School of Economics and Political Science (LSE). Han forsker særligt i EU’s handels- og investeringspolitik, internationale mekanismer konfliktløsning og reguleringssamarbejde. ILLUSTRATION: Boris Johnson holder tale til nationen om handelsaftalen mellem EU og Storbritannien, Downing Street 10, London, Storbritannien, 24. december 2020. [FOTO: Paul Grover/AFP/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
