Lektor Åsa Knaggård om den svenske coronastrategi: Regeringen har gjort det bedste, den kunne, ud fra hvordan systemet nu engang er
29.03.2021
”Set udefra vil mange nok mene, at den svenske regering er i en tilstand af forfald. Men når alt kommer til alt, har regeringen mere eller mindre gjort, hvad den kunne, ud fra hvordan smittebeskyttelsesloven er skruet sammen. Det er nemlig meget vanskeligt at begrænse individets frie bevægelighed med den nuværende svenske lovgivning. Det svenske system er ikke tilpasset kriser.”
Interview af Oliver Pirchert
RÆSON: Et lands coronahåndtering kan bruges til at afsløre politiske tendenser, som ikke var synlige før pandemien. Hvad har coronakrisen hidtil lært os om det politiske system i Sverige?
KNAGGÅRD: Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, at pandemien har afsløret mangler i de forskellige politiske systemer. Det svenske system er generelt ikke tilpasset uforudsete begivenheder som pandemier, fordi det er designet til ”business as usual”. Bl.a. pga. den klare politiske opdeling i Sverige, hvor det lokale og kommunale selvstyre er meget vigtigt, fastholdes systemet i sin sædvanlige funktionsmåde.
De lokale selvstyrer er med til at forklare, hvorfor regeringen har været forsigtig med at fortælle fx sundhedsvæsenet, hvad de skulle gøre. Hvis en svensk regering valgte at agere sådan over for sundhedsvæsenet, ville det stærke, lokale selvstyre under normale omstændigheder forsvare sin egen suverænitet. Regeringer, som forsøger at tage selvbestemmelse fra de lokale kommuner eller regioner, får også meget kritik. Ansvarsfordelingen er på den måde meget klar.
Det, at sundhedsvæsenet er tilknyttet det regionale niveau, har under pandemien vist sig at være problematisk. Kommunerne står nemlig for ældreplejen, så der er ingen læger i ældreplejen. Dét har nu skabt en diskussion om, hvorvidt vi i Sverige skal have læger ansat af kommunerne i ældreplejen for bedre at kunne tage hånd om de ældre.
Spørgsmålet er nemlig, om det store pres, som sundhedsvæsenet på det regionale niveau har været udsat for, har ledt til, at sundhedsvæsenet ikke har kunnet prioritere ældre i samme grad, som det ville under normale omstændigheder. Det har været nogle af de mangler i systemet, der er blevet tydelige under pandemien. Derfor er fordelingen af byrder og ansvar i det svenske system i det hele taget meget vigtige at se på.
Hvis en svensk regering valgte at fortælle sundhedsvæsenet, hvad det skulle gøre, ville det stærke, lokale selvstyre under normale omstændigheder forsvare sin egen suverænitet
_______
Jeg bør også nævne den svenske smittebeskyttelseslov, Smittskyddslagen. For i den fremgår det, at store dele af ansvaret for smitte ligger hos individet. Vi har som individer et personligt ansvar for at begrænse smittespredningen ifølge loven – og det er en lov, som måske skal revideres efter den her pandemi. Vi bør på den baggrund også spørge os selv, om vi har brug for at lægge mere ansvar over på centrale institutioner som den offentlige sundhedsmyndighed, regeringen eller parlamentet. Det er naturligvis et spørgsmål om, hvorvidt man vil have en mere centralstyret organisation.
Set udefra vil mange nok mene, at regeringen er i en tilstand af forfald. Men når alt kommer til alt, har regeringen mere eller mindre gjort, hvad den kunne, ud fra hvordan smittebeskyttelsesloven er skruet sammen. Det er nemlig meget vanskeligt at begrænse individets frie bevægelighed med den nuværende svenske lovgivning. Uanset hvad man måtte tænke om det, så må man sige, at regeringen har gjort det bedste, den kunne, ud fra hvordan systemet nu engang er.
RÆSON: Så det politiske system i Sverige har ikke været forberedt nok på en mulig pandemi?
KNAGGÅRD: Jeg mener ikke, at det svenske system er tilpasset kriser – det er tilpasset dagligdagssituationer. Hvis man sammenligner Sverige med Finland, bliver det meget tydeligt, at det svenske system ikke har været forberedt på den her form for krise. I Finland har man jo haft et stort lager af visir, mundbind og i det hele taget værnemidler, mens man i Sverige slet ikke har haft et sådant lager.
Der kan være en række forskellige grunde til, at systemet i Sverige ikke har været forberedt. New Public Management og princippet om ”just in time” har fx været en stærk drivkraft i Sverige i de seneste år, og den svenske ældrepleje er i ganske høj grad blevet privatiseret. Det gør, at det bliver sværere at holde overblik over systemet, da flere og flere forskellige aktører deltager i processerne. Men det er svært at komme med én overordnet forklaring på, hvorfor systemet ikke har været bedre forberedt på en pandemi.
Der kan være en række forskellige grunde til, at systemet i Sverige ikke har været forberedt. New Public Management og princippet om ”just in time” har fx været en stærk drivkraft i Sverige i de seneste år, og den svenske ældrepleje er i ganske høj grad blevet privatiseret
_______
RÆSON: I mange politiske arenaer betragtes Sverige som en humanistisk supermagt, som værdsætter og respekterer ethvert individs liv. Er den nuværende pragmatiske tilgang til pandemien et brud på den identitet eller en bekræftelse af den?
KNAGGÅRD: Jeg mener ikke, at det er et brud med den identitet. Hvis vi tager et kig på smittebeskyttelsesloven, Smittskyddslagen, fremgår det, at ansvaret i høj grad er tilskrevet individet. Den tilgang er i overensstemmelse med det svenske samfund, som netop er meget individualistisk.
Men tilgangen viser også, hvordan ældre mennesker betragtes i det svenske politiske system. Vi er nødt til at prioritere dem mere, og det er med pandemien blevet endnu mere tydeligt. De har ikke været i fokus, da lovgivningen blev lavet, og de har generelt været ude af fokus i svensk politik i lang tid. Der har konstant været nedskæringer i ældreplejen år efter år, og det har været et af de store problemer i Sverige.
RÆSON: Men på trods af nedprioriteringen af de ældre mener du, at Sveriges pragmatiske tilgang til pandemien stadig er en bekræftelse af identiteten som en humanistisk supermagt?
KNAGGÅRD: Måske ikke en humanistisk supermagt. Det, tror jeg, var billedet på Sverige tilbage i 70’erne og 80’erne. Altså dengang hvor socialdemokraten, Olof Palme, var statsminister. Billedet af Sverige som en socialdemokratisk, humanistisk supermagt er for længst forsvundet, selvom jeg stadig kan genkende den del af billedet, der handler om, at individet værdsættes og respekteres i Sverige.
Det er rigtigt nok, at vi har en stolt socialdemokratisk tradition i Sverige, men det har altså også altid været en tradition, der var præget af en vis pragmatisme. Den stærke tro på, at man er i stand til at kontrollere en sygdom, som vi har set, når aktører fra den offentlige svenske sundhedsmyndighed har udtalt sig under pandemien, er netop udtryk for den pragmatisme. Den del af tilgangen er nok ikke så langt fra måden, andre nordiske lande har tilgået pandemien på.
En af de andre årsager til, hvorfor situation er håndteret på en anden måde på en anden måde i Sverige end i Danmark, er, at svenske ministre ikke direkte må blande sig i, hvordan myndighederne arbejder. Ministerstyre er [ifølge svensk grundlov, red.] forbudt i Sverige
_______
RÆSON: Men den socialdemokratiske tradition og kultur ser vi jo også i andre skandinaviske lande. Hvorfor er kulturen så alligevel anderledes i Sverige?
KNAGGÅRD: Den adskiller sig fra de andre af flere grunde. Jeg er i tvivl om, hvorvidt privatiseringen af ældreplejen er lige så udbredt i andre nordiske lande, som det er i Sverige. Men det har været en af de mulige årsager, der har været fremme i debatten. Det er dog vigtigt for mig her at understrege, at vi ikke med sikkerhed ved, om den slags forklaringer er grunden til, at coronastrategien er anderledes i Sverige end i de andre lande.
Men det, jeg ved, er, hvad det betyder, når der er mange forskellige aktører på et marked. En kommune, som for eksempel selv står for ældreplejen, har meget nemmere ved at bevare overblikket og kan bedre styre processerne i forhold til en situation med mange forskellige leverandører på markedet, som det forholder sig i Sverige.
En af de andre årsager til, hvorfor situation er håndteret på en anden måde i Sverige end i Danmark, er, at svenske ministre ikke direkte må blande sig i, hvordan myndighederne arbejder. Ministerstyre er [ifølge svensk grundlov, red.] forbudt i Sverige. Politikere i Danmark – hvis jeg har forstået det korrekt – kan i højere grad fortælle myndighederne, hvordan de skal handle. Det er slet ikke en mulighed i Sverige.
Konsekvensen er, at reaktionerne fra det politiske system i Sverige sker langsommere end i Danmark, hvor man hurtigere kan præge beslutningerne. De svenske politikere er meget forsigtige, for hvis politikerne bare så meget som overvejer at fortælle embedsmænd, hvordan de skal handle, får politikerne sædvanligvis smæk.
RÆSON: Forventer du dermed også, at Stefan Löfven og resten af regeringen vil fortsætte med at følge alle anbefalingerne fra myndighederne, selvom en tredje coronabølge truer, og oppositionen presser på for flere restriktioner?
KNAGGÅRD: Jeg håber, at de vil blive ved med at følge rådene fra myndighederne. Det må jeg sige. Netop interaktionen mellem videnskab og politik er det, jeg forsker i, og jeg mener generelt, at politikere bør lytte til eksperter. De behøver ikke nødvendigvis at følge alt det, eksperterne siger, og det mener jeg heller ikke, at politikerne i den svenske regering har gjort.
Det, man dog kan sige om håndteringen i Sverige, er, at regeringen ikke har udnyttet situationen politisk. For mig signalerer det, at politikerne er meget fokuserede på at løse og håndtere problemet – uden fokus på at høste politiske point. De har sat sig ind på bagsædet. Den mest naturlige reaktion fra en regering ville nok være at gå på barrikaderne, fordi det signalerer til vælgerne, at politikerne sidder bag rattet i bilen. Det er den adfærd, vi har set i Danmark. Men det har ikke været tilfældet i Sverige, og det er mærkværdigt.
Billedet af Sverige som en socialdemokratisk, humanistisk supermagt er for længst forsvundet, selvom jeg stadig kan genkende den del af billedet, der handler om, at individet værdsættes og respekteres i Sverige
_______
Muligvis skyldes beslutningen om ikke at sende det signal, som man har set i Danmark, at netop Stefan Löfven er ved magten. Han har sin baggrund i en fagforening [formand for IF Metall fra 2006 til 2012, red.], og han har været meget vant til at forhandle, finde kompromisser og være en holdspiller frem for at være den eneste leder. Indtil videre har vi også set, at det har været hans måde at lede på i Sverige. Det har muligvis haft en betydning, men det er ikke en teori, der er testet.
Men når jeg tolker på de signaler, der kommer fra den svenske regering, får det mig til at tro, at regeringen er fokuseret på at finde en god måde at håndtere problemet på. På grund af den tilgang tror jeg, at politikerne fortsat vil lytte til den offentlige sundhedsmyndighed. Men hvis vi fx oplever flere demonstrationer, må regeringen gøre noget. I så fald kan regeringen vælge at signalere politisk handling, fordi det er nødvendigt. Det er også det, vi har set de seneste uger. [fx i form af strengere restriktioner i Sverige, red.]. Men det betyder ikke, at politikerne tænker anderledes om den svenske strategi, eller at de vælger at høre mindre efter myndighederne. Det betyder bare, at de tilføjer et nyt lag af instrumenter til coronastrategien.
RÆSON: Men hvis man kigger på corona-dødsraten i Sverige, er den omkring ti gange så høj som i Norge og tre gange højere, end den er i Danmark. Hvorfor forventer du ikke, at aktørerne i Sverige i stedet genovervejer situationen, ”lærer” af nabolandene og vælger at indføre en national nedlukning for at begrænse smitten mest muligt?
KNAGGÅRD: Jeg var meget overrasket over, at vi ikke så en kovending sidste forår, da folk begyndte at dø. Jeg havde forventet, at politikerne ville sige: ”Åh nej, det her virker ikke. Lad os lukke landet ned”. Men det gjorde de ikke. Og det tror jeg, at de havde gode grunde til – og dermed i stedet holde fast i strategien.
Det, som flere og flere rapporter efterhånden fortæller, er, at det er meget vigtigt at kigge på håndteringen af pandemien i de tidlige uger. Da Danmark, Finland og Norge lukkede ned på en meget hurtig og omfattende måde, forblev det svenske samfund åbent i et stykke tid. Det må vi punge ud for nu. Hvis jeg forstår rapporterne rigtigt, så betyder de første uger, at uanset hvad vi vælger at gøre i Sverige nu, så får det ikke den store betydning.
Vi har en så udbredt smitte i hele samfundet, at en nedlukning af samfundet ikke vil have samme effekt som i Danmark eller Norge, hvor smitten er mere begrænset. Det er også det, vi har set i lande som Frankrig, Spanien og Italien. En dansk-lignende nedlukning i Sverige er heller ikke juridisk muligt – selv med den nye pandemilovgivning.
Der er her tale om et risk-risk tradeoff. Hvis vi nu valgte at lukke det svenske samfund ned i en måned, ville det så være det værd? Ville det begrænse smitten i et stort nok omfang, og hvad ville omkostningerne for samfundet ved det være? Hvilken betydning ville det få for fx trivslen, arbejdsløsheden og virksomheder, der risikerer at gå konkurs?
Jeg tror, at politikerne i Sverige er nået frem til, at det ikke er det værd. Omkostningerne ville være større end det, vi kunne få ud af det. I Finland, Norge og Danmark er situationen helt anderledes, da smitten hos jer er mindre udbredt, og I derfor bedre kan arbejde med mere lokale nedlukninger. I øjeblikket har vi forskellige værktøjskasser, og vi har ikke de samme muligheder som jer. Det, tror jeg, skyldes de nationale forskelle i håndteringen af pandemien i de første uger. ◼
[T]ilgangen viser også, hvordan ældre mennesker betragtes i det svenske politiske system. Vi er nødt til at prioritere dem mere, og det er med pandemien blevet endnu mere tydeligt
_______
Åsa Knaggård er lektor (Associate Professor) i statskundskab på Lunds Universitet i Lund i Sverige. Hun forsker i forholdet mellem videnskab og politik og er interesseret i, hvordan beslutninger træffes i situationer, hvor der er videnskabelig usikkerhed. ILLUSTRATION: Sveriges statsminister Stefan Löfven holder pressemøde om ændringer i Sveriges rejserestriktioner som følge af coronakrisen, d. 4. juni 2020 [Foto: Nilsson Nils Petter/TT/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
