Laurids Mikaelsen: Verden er igen ved at udvikle sig til en unipolar verden, domineret af én stormagt: Kina

01.06.2021

I Vesten fokuserer man som oftest på, at Kina er et diktatur, og at kineserne mishandler uyghurerne og Hong Kong-kineserne. Men i Kina holder de fleste, som overhovedet ved noget om det, med regimet, Kommunistpartiet. Vestens pres og kritik skaber ikke splittelse i Kina, snarere sammenhold.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Laurids Mikaelsen, fhv. ambassadør i Kina

DET KINESISKE KOMMUNISTPARTI blev stiftet den 31. juni 1921, altså for 100 år siden i år. Det skete ved et møde i Shanghai på adressen Xingye Lu 76. Huset står der endnu, og er i dag et museum for Partiets historie.

I 1911 blev det sidste kejserlige dynasti, Qing-dynastiet væltet, og Republikken Kina opstod. Men rundt omkring i Kina opstod der kommunistiske grupperinger, og det var dem, som mødtes i Shanghai i 1921. Samlet var omkring 50 kommunistiske leder fra hele landet, og det siges, at Mao Zedong måtte sparke døren ind for at deltage i mødet, ganske vist uden nogen som helst indflydelse. Han var dengang en ung mand på 28 år.

 

Det synes i dag helt usandsynligt, at der skulle blive indført demokrati i Kina i en bare nogenlunde nær fremtid
_______

 

I en kort periode blev der eksperimenteret med demokrati, men det faldt sammen, fordi rivaliserende krigsherrer rundt omkring i Kina tog magten her og der. Kina var i den periode ikke et sammenhængende rige.

Det synes i dag helt usandsynligt, at der skulle blive indført demokrati i Kina i en bare nogenlunde nær fremtid. Men i slutningen af april 2021 dukkede nogle artikler op i kinesiske medier, først en ukendt provinsavis, men derefter formidlet af internetmedierne WeChat og Weibo. De var skrevet af Wen Jiabao, som var premierminister i landet fra 2002-2013. Artikler blev hurtigt fjernet fra nettet igen, men vestlige medier nåede dog at opsnappe, at den nu 78-årige Wen Jiabao kaldte på politiske reformer i Kina. Vestlige medier fortolkede Wens ”reformkrav” i lyset af et CNN-interview med Wen fra 2010, mens han var premierminister, hvor han allerede dengang sagde, at ytringsfrihed er ”essentielt”, og at det kinesiske folks ønske om frihed og demokrati var ”uundgåeligt”. Der er i Vesten almen enighed om, at det var dét, Wen mente i april 2021.

Fejring af de 100 år
Da Xi Jinping i Partikongressen i 2017 fremlagde partiets plan for den fremtidige udvikling af Kina, den plan som bærer overskriften ”Den kinesiske Drøm”, var der for planens gennemførelse to vigtige måldatoer. Nemlig 2021 og 2049. Kina fejrer i 2021 Partiets hundrede års jubilæum, og i 2049 hundrede års jubilæum for Folkerepublikken Kina.

Planen tager sigte på i 2049 at fuldføre den store renæssance for det kinesiske folk, og at skabe et økonomisk velstående og militært stærkt Kina. Det skal ske ved at gå den kinesiske vej, udbrede den kinesiske ånd og koncentrere og krystallisere Kinas styrke, som Xi Jinping formulerer det.

 

Allerede i dag bor mere end halvdelen af kineserne i byerne. For blot få år siden boede næsten alle kinesere på landet. Kommunistpartiet blev derfor ikke arbejdernes parti, men bøndernes parti
_______

 

Men der er også en anden måldato, nemlig 2021, altså et delmål på vej mod 2049. Her er ambitionen mere beskeden, nemlig at gøre Kina til et moderat rigt land, med økonomiske fremskridt for alle, bedre udligning mellem by og land og mindre afhængighed af omverdenen. De vigtigste midler er urbanisering og investering i infrastruktur. Det er lykkedes. Allerede i dag bor mere end halvdelen af kineserne i byerne. For blot få år siden boede næsten alle kinesere på landet. Kommunistpartiet blev derfor ikke arbejdernes parti, men bøndernes parti. Og de kinesiske infrastrukturinvesteringer buldrer frem, naturligvis i Kina, men også i andre dele af verden, fx i Afrika.

Selv om mere end halvdelen af kineserne i dag bor i byerne, føler langt de fleste sig som bønder. Måske er de selv flyttet fra land til by, men sikkert er det, at de alle har forfædre, som generation efter generation var bønder. Det giver sammenhold – næsten som én stor familie. Vi har noget til fælles, føler kineserne.

Det moderne Kina
Mao-tidens ulykker er der for længst gjort op med. De store katastrofer var Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen. Det store spring kostede hungersnød og mange døde, og Kulturrevolutionen forhindrede, at en hel generation af kinesere kunne bidrage til udviklingen af Kina. Det var dét, som i 1981 fik den nye leder af Partiet, Deng Xiaoping, til at sige, at Mao havde 70 pct. ret, men tog 30 pct. fejl.

Deng startede moderniseringen af Kina. Det var ham som iværksatte indførelsen af markedsøkonomi i Kina, dog i en særlig kinesisk variant med statsstyring og mange statsejede og ”kollektive” virksomheder. Og det var om det han sagde, at han var ligeglad med, om katten var hvid eller sort, bare den fangede mus.

 

Med den økonomiske og politiske udvikling i Kina, hvor man allerede nu kan sætte omtrentlig dato på, hvornår den kinesiske økonomi bliver dobbelt så stor som den amerikanske, er verden igen ved at udvikle sig til en unipolar verden, domineret af én stormagt: Kina
_______

 

Det var i øvrigt også ham, som sagde, at Kina skulle koncentrere sig om udviklingen af Kina, så ville den internationale indflydelse komme af sig selv. Det er lige præcis det, som sker i dag.

I jerntæppets tid var verden bipolar, altså med to helt dominerende magter, nemlig USA og Sovjetunionen. Da muren faldt i 1989, blev verden unipolar, altså med kun en reel stormagt, USA. Verden er nu igen bipolar, men magten er nu delt mellem USA og Kina. Men med den økonomiske og politiske udvikling i Kina, hvor man allerede nu kan sætte omtrentlig dato på, hvornår den kinesiske økonomi bliver dobbelt så stor som den amerikanske, er verden igen ved at udvikle sig til en unipolar verden, domineret af én stormagt: Kina.

Hvad må kineserne?
Der er ingen tvivl om, at kineserne i dag må meget, i hvert fald meget mere end tidligere. Mange husker massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Læs lige pladsens navn igen. Men det, som kinesiske studenter, senere støttet af kinesiske arbejdere, kæmpede for dengang, har de hen ad vejen fået. Studenterne ville have fri debat. Vi husker de såkaldte ”vægaviser”, som i ét væk blev sat op af studenter, for derefter med et andet væk blev revet ned af Partiet.

I Folkerepublikken Kinas forfatning fra 1954 står der i kapitel 3, under titlen ”Fundamental Rights and Duties of Citizens”, en lang række frihedsrettigheder for den enkelte kineser: lighed for loven, retten til at stemme, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, retten til at demonstrere, religionsfrihed, hjemmets ukrænkelighed, beskyttelse af privat korrespondance, retten til arbejde, og – tilføjet i en forfatningsændring i 1975 – retten til at strejke. En række sociale rettigheder stammer også fra 1954-grundloven, fx retten til hvile, ret til støtte i tilfælde af sygdom og alderdom , ret til uddannelse og forskellige former for kulturelle rettigheder. Og endelig tilsikres kvinder samme rettigheder som mænd i alle forhold.

Denne liste er ikke udtømmende, men vil nok få mange til at måbe. 1954-forfatningen er i 1975 erstattet af en ny forfatning og igen fornyet i 2018. I den seneste grundlov er borgernes rettigheder og pligter rykket op som kapitel 2, før kapitel 3, som beskriver statsinstitutionerne. Så vigtige er borgernes rettigheder! Så godt som alle rettigheder defineret i 1954-grundloven er opretholdt i 1975-grundloven og igen i den nugældende grundlov fra 2018. Det er nu yderligere specificeret, at enhver kineser har en grundlovssikret ret til at kritisere statsorganer!

 

Den dag i dag kan kineserne stole på, at Partiet holder øje med dem. Der er sat ”fiskeøjne” op overalt, og de ser alt i en radius på 360 grader
_______

 

Men som så meget andet i Kina siger den samme grundlov også det modsatte. I artikel 51 hedder det: “When exercising their freedoms and rights, citizens of the People’s Republic of China shall not undermine the interests of the state, society or collectives, or infringe upon the lawful freedoms and rights of other citizens.”

Der er flere grundlovsbestemmelser, som definerer borgernes pligter. Fx. siges det i artikel 53 : “Citizens of the People’s Republic of China must abide by the Constitution and the law, keep state secrets, protect public property, observe discipline in the workplace, observe public order, and respect social morality.”

Hvem er det så som bestemmer, om den ene eller den anden bestemmelse skal gælde. Det er naturligvis Partiet.

Lov og orden i Kina
Lov og orden bruges til at få ramt på medlemmer af Partiet, der placerer sig længere nede i rækken. Et eksempel her på: I midten af 00’erne blev floden Songhua i Nordkina, som løber igennem millionbyen Harbin, pludseligt alvorligt forurenet af udledning af stærkt forgiftet spildevand fra papirfabrikker langs floden. Det blev hurtigt klart for lokale myndigheder, borgmesteren i Harbin og ledelsen af provinsen, at den var helt gal. Men de sagde ikke noget, til befolkningen eller til myndighederne i Beijing.

Det skulle de have gjort. Det kostede dem livet, da de blev halshugget efter en straffesag ”på kinesisk” – altså lynhurtigt. Det var den kinesiske presse, som afslørede dem, og i sådanne sager kan Partiet bruge pressen, men så sent som i 2020 sagde Xi Jinping, at det ikke er pressens opgave at kritisere Partiet. Pressen skal forklare og forsvare Partiets politik, sagde han.

Det var i øvrigt også pressen, som afslørede sagen om forurening af modermælkserstatninger i 2008. Det blev afsløret af den kinesiske presse, at der var tilsat melamin, og at den kinesiske fødevarekontrol var mangelfuld. Også her var der to, som fik hovedet kappet af. Dommen blev eksekveret den 22. januar 2009.

Den dag i dag kan kineserne stole på, at Partiet holder øje med dem. Der er sat ”fiskeøjne” op overalt, og de ser alt i en radius på 360 grader.

 

Ved lokalvalg i de laveste lag i samfundet, i en landsby, et kollektivt landbrug osv., er det rigtigt, at lederen vælges ved en demokratisk afstemning, men det er kun medlemmer af Partiet, som har stemmeret
_______

 

Demokrati på kinesisk
Under et besøg i en provins i Kina blev jeg en dag inviteret til en middag af provisens guvernør. Undervejs i samtalen fortalte jeg, at vi i Danmark – og andre steder i Vesten – har noget, vi kalder demokrati. Det er muligt, at jeg kom til at virke lidt belærende, men så svarede han: ”Vi har også demokrati i Kina”. ”Og hvem er det egentlig, som skal definere, hvad demokrati er?”, fortsatte han.

Javel, javel. De har faktisk noget, som kunne ligne ”demokrati på kinesisk”. Ved lokalvalg i de laveste lag i samfundet, i en landsby, et kollektivt landbrug osv., er det rigtigt, at lederen vælges ved en demokratisk afstemning, men det er kun medlemmer af Partiet, som har stemmeret.

Tilsvarende er det så, led efter led opad. De valgte fra landsbyer og distrikter stemmer for ledelsen af byen eller amtet, og derefter provinsen osv. Og til sidst er det så Partiets politbureau, som vælger medlemmerne af Det Stående Udvalg, som så vælger Partiets ledelse. Ledelsen består i dag af 7 personer, alle mænd, og de har selv valgt Partisekretæren, nu Xi Jinping, som så også bliver statens præsident. Også på dette niveau ser man de to søjler, som styrer Kina: Partiets hierarki og statsorganernes hierarki.

Forholdet til omverdenen
De kinesiske ledere er særdeles følsomme i forholdet til omverdenen. Ingen skal blande sig i indre kinesiske forhold. Til gengæld er det faktisk sådan, at Kina heller ikke blander sig i andres indre forhold. Når de fx støtter infrastruktursprojekter i Afrika, blander de sig ikke i, hvilken styreform landende har.

Dog har der her i 2021 været en undtagelse. Den nye Biden-administration kritiserede i høje vendinger Kina for landets politik over for uyghuerne i Xinjiang-Provinsen. Udenrigsminister Antony Blinken har været hård i retorikken, men kineserne har skudt hårdt tilbage: I USA skyder politiet de sorte, slår hårdt ned på ballade i gaderne, krænker borgernes rettigheder osv. Vi klarer coronakrisen, det gør USA ikke.

 

Tilsvarende kan en resolution eller beslutning rettet mod Kina ikke stemmes igennem, selv om Kina kun har én stemme. De mange lande, som er afhængige af Kina, skal nok vide, hvordan Kina ønsker, at de skal stemme
_______

 

Det gør mange kinesere stolte, at Partiet kan sætte USA på plads. Det skaber sammenhold og opbakning til Partiet.

Donald Trump gjorde det let for Kina. Han trak USA ud af en række handelsaftaler, hvorefter Kina indgik aftaler med de forsmåede lande. Han trak USA ud af Paris-aftalen hvor Kina gik trådte ind. Kina udleder 27 pct. af klodens CO2-udslip, USA udleder 11 pct., så der er noget at gå i gang med. Og så indførte Trump straftold på kinesiske varer i stor stil, selv om tolden skulle betales af amerikanske forbrugere og virksomheder. De måtte også betale for den kinesiske gengældelse, fx forbud mod import af sojabønner fra USA.

Alt dette er Joe Biden begyndt at rette op på, selv om Biden-administrationen fortsætter den hårde handelspolitiske linje over for Kina.

Kinas rundhåndede investeringer i fattige asiatiske lande – og i hele Afrika –  med anlæg af jernbaner, havne, lufthavne, og med stærkt øget samhandel, hvor Kina importerer i store mængder, meget fra kinesiske virksomheder i Afrika og andre steder har styrket Kina i forhold til andre magter, herunder USA. Det er Partiets strategi, som sikrer, at Kina kan få hvad som helst igennem i internationale organisationer som fx FN. Tilsvarende kan en resolution eller beslutning rettet mod Kina ikke stemmes igennem, selv om Kina kun har én stemme. De mange lande, som er afhængige af Kina, skal nok vide, hvordan Kina ønsker, at de skal stemme.

I maj måned blev Indien hårdt ramt af corona. Kineserne stillede øjeblikkeligt med en donation af kinesiske coronavacciner, og det samme sker i Afrika, fx. Guyana, Laos og Zimbabwe og andre steder såsom Singapore. Det har fået nogle til at kalde det vaccinediplomati. Allerede i begyndelsen af april havde Kina fordelt mere end 80 millioner doser til lande udenfor Kina. Flere lande har igangsat lokal produktion af kinesiske vacciner, fx Malaysia, Indonesien og De forenede Arabiske Emirater.

I øvrigt er det velkendt, at Kinas stærkt voksende flåde huserer langt fra de kinesiske kyster, fx ved Afrikas Horn og i Det Sydkinesiske Hav. De har endda været på øvelse i Østersøen, hvor de sejlede ind via Øresund og ud gennem Storebælt. Kinas forsvarsbudget vokser og vokser, selv om det ikke stiger i USA og i europæiske lande. Det kinesiske forsvarsbudget blev fordoblet fra 2008 til 2020.

Den kinesiske drøm
Man har i mange år sagt, at kineserne ville være tilfredse med Partiets indsats, så længe der var vækst nok i kinesisk økonomi, først sagde man 10 pct., senere mindre, i dag gerne 6 pct., og mindre under coronakrisen – herlå væksten på 3 pct. Nu er landet tilbage på en vækst på 6 pct.. Det er meget mere end i Vesten. Kina haler altså ind på os.

 

I dag ender mange kinesiske videnskabsmænd med international berømmelse inden for deres felt. Det gælder fx også inden for klassisk vestlig musik som dirigenter og musikere
_______

 

Indtil for nylig var Kina handikappet af, at det kun var de øst- og sydkinesiske byer, som nød godt af velstanden, hvorimod det centrale og vestlige Kina var meget tilbagestående og uden vækst. Den situation er nu vendt, så Central- og Vestkina nu oplever , at urbaniseringen og infrastrukturen sætter gang i den økonomiske vækst. Her hjælper det også, at de fleste kinesiske investeringer i motorveje, jernbaner og skibsruter går vest ud af Kina mod Europa, Afrika m.v. Det er meget hurtigere at eksportere og importere med landeveje og jernbaner fra Centralkina end fra Østkysten med skib til Europa, Centralasien, Mellemøsten og Afrika.

Den store vækst, som mærkes i hele landet, har allerede løftet millioner ud af fattigdom. År efter år dukker der flere kinesere op på Forbes liste over verdens rigeste. Da kineserne nu kan følge det i pressen, bidrager det til en national stolthed og tilfredshed (med Partiet). Det er ikke ugleset i Kina, og nogen bliver stenrige – tvært imod.

Det samme gælder den teknologiske udvikling. På mange områder fx indenfor robotter, kunstig intelligens og rumteknologi er det kinesiske eksperter, som dominerer videnskabelige konferencer jorden rundt. Og en tur til månen og bag om Mars er kineserne naturligvis også stolte af. Uddannelsesniveauet stiger, og flere og flere er højtuddannede. I dag ender mange kinesiske videnskabsmænd med international berømmelse inden for deres felt. Det gælder fx også inden for klassisk vestlig musik som dirigenter og musikere. I Vesten fokuserer man som oftest på, at Kina er et diktatur, og at kineserne mishandler uyghurerne og Hong Kong-kineserne, fordi kineserne løber fra princippet ”ét land, to systemer”, og haler den stakkels bystat ind i ”ét Kina”.  

I Vesten kritiserer vi også Kina for at have skjult coronaen i det tidlige udbrud. Det giver bad-will i Vesten, men i Kina holder de fleste, som overhovedet ved noget om det, med regimet, Kommunistpartiet. Vestens pres og kritik skaber ikke splittelse i Kina, snarere sammenhold. Det samme gælder for Donald Trumps og Joe Bidens politik over for Kina. Der er ingen tvivl om, at Kommunistpartiet her på sit 100. år har fødderne solidt plantet i den kinesiske rismark.

 

Vestens pres og kritik skaber ikke splittelse i Kina, snarere sammenhold
_______

 

Laurids Mikaelsen (f. 1948) er født i Kina og var ambassadør samme sted 2004-07. Han er jurist og lic.jur. fra Aarhus universitet (1973/1978). Siden 1976 har han været tilknyttet den danske udenrigstjeneste, dels i hjemmetjenesten med vigtige opgaver, f.eks. forhandling af de danske forbehold til EU, og i udetjenesten med poster i Bruxelles (1977-78), USA (1988-92), Polen (1998-2004), Kina (2004-7) og Litauen (2007-11). Laurids Mikaelsen er i dag pensioneret, foredragsholder og skribent, fortrinsvis om Kina, det baltiske område og globaliseringen. ILLUSTRATION: Præsident Xi Jinping besøger Yangshuo-floden, Guangxi Zhuang, Kina, 25. april 2021. [FOTO: Ju Peng Xinhua/Xinhua/Ritzau Scanpix]