Lasse Jacobsen: SMS-pressemødet udstiller en usund magtfuldkommenhed i toppen af Statsministeriet

08.11.2021

SMS-pressemødet rejste flere spørgsmål end det besvarede. Vi blev bekræftet i, at statsministeren gerne bader sig i roserne, når det går godt, men ikke ønsker at røre dem, når de stikker, og at hun var sendt i byen med argumenter, som allerede var skudt ned af eksperter, inden pressemødet var sat i gang. Og så står et stort spørgsmål tilbage, som for alvor afslører magtarrogancen i toppen af statsministeriet.

RÆSON Opinion af Lasse Jacobsen

”Opinion” er et nyt fast format, som kræver abonnement.

SOM MANGE ANDRE danskere så jeg også med på det historiske pressemøde i onsdags, 4. november 2021, hvor statsministeren skulle forsøge at imødekomme nogle af de mange spørgsmål, som hun i disse dage blev mødt med, og som må siges at have kostet på vælgeropbakningen.

Efter pressemødet var gået i gang, gik der ikke mere end få minutter, førend det stod klart for de fleste, hvad strategien for statsministeren bestod i: Tal folkesundheden op, også til trods for, at Berlingske har afdækket, at der ikke var nogen brændende platform for den akutte minkaflivning, og tal om informationssikkerhed, selvom flere eksperter har afvist allerede inden pressemødet gik i gang, at sletningen af SMS’er skulle have nogen som helst effekt på informationssikkerheden. Ikke engang PET’s sikkerhedsbriefing til topembedsmændene indeholder anbefalinger om systematisk at slette sine beskeder som Mette Østergaard (Berlingske) dagen efter mindede om i DR2 Debatten.

Hvad afhøringerne har vist om 3. november
Foruden at gentage nogle forhold, som ikke har hold i den faglige virkelighed, afviste statsministeren også at have ansvar for den manglende lovhjemmel. Det er jo belejligt. Statsministeren har ellers et utal af gange udtalt, at man fortsat står bag den beslutning, man traf på KU-mødet 3. november 2020. Vi har altså en statsminister, som gerne ”står bag” de beslutninger, der træffes (det ville være underligt, hvis en statsminister gjorde andet), som gerne tager roserne, når disse skal uddeles, men som nægter at påtage sig ansvaret, når det går skidt. I én sætning tørres ansvaret af på embedsværket, der samtidig roses i en anden. Schlüter havde nok ment, at det var belejligt, hvis det havde forholdt sig på samme måde, da han indgav sin egen og regeringens afskedsbegæring på baggrund af undersøgelsesrettens konklusioner i 1993.

 

Vi har således at gøre med en statsminister, som lagde en sådan hast for dagen, at det blev umuligt både for hendes eget statsministerie og de omkringliggende fagministerier at udføre deres arbejde tilfredsstillende
_______

 

Men hvorfor bør statsministeren føle sig sikker på, at hun ikke kan drages politisk ansvarlig? Fra minkkommissionen ved vi, at Statsministeriet var dybt involveret ift. at lægge pres på Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen. Det gjorde såvel ministeriet ved Barbara Bertelsen som statsministeren selv. De efterlod ingen tvivl om, at de ikke mente, at der blev gjort nok.

Vi ved fra selvsamme undersøgelse, at embedsværket var dybt presset af de pludselige møder og deadlines, som statsministeren og Barbara Bertelsen satte i stand om formiddagen og aftenen 3. november. Flere embedsmænd, særligt fra minkkommissionens afhøringer forleden (4. november), har gentaget det, som tidligere er blevet sagt: At dette skabte hastværk, og resulterede i et ufuldstændigt og ringe beslutningsgrundlag.

Beslutningsgrundlaget til KU-mødet om aftenen 3. november 2021 indeholdt beskrivelser af to modeller for håndteringen af mink: En dvalemodel og en forbudsmodel. Og det fremgik af bilagene hertil, at begge modeller ville kræve ændret lovgivning. På mødet i KU valgte man bekendt en tredje model: En aflivning af alle mink. Så på trods af, at KU er orienteret om nødvendigheden for ændret lovgivning for to af modellerne, valgte man en tredje, som embedsværket ikke havde forberedt materiale på, og træffer beslutningen om aflivning uden at sende sagen retur til embedsværket til kommentering.

Statsministeren kan måske undskylde sig med, at man ikke læser alle bilagene. Men også dette udstiller en kynisk beslutningstilgang: Hvilken leder tager sig ikke tid til at læse ca. 20 siders bilag, inden man skal ind og trække tæppet væk under 1000 virksomheder og endnu flere personer? Hvis ikke for lovhjemmel så i det mindste for at få faglige input vedrørende den meget store beslutning, der skal træffes.

Statsministeren var dermed dybt involveret i det faglige arbejde og de faglige vurderinger, som det enkelte ressortministerie havde ansvaret for. Indblandingen er udtryk for en trang til at styre, som synes at være i tråd med, hvordan statsministeren og Barbara Bertelsen har håndteret corona generelt. Som eksempel på denne trang til at kontrollere kan vi konstatere, at statsministeren lagde pres på ift. at få hospitalerne til at lukke mere ned i marts 2020, end man i sidste ende valgte at gøre. Gudskelov fik hun ikke sin vilje.

Vi har således at gøre med en statsminister, som lagde en sådan hast for dagen, at det blev umuligt både for hendes eget statsministerie og de omkringliggende fagministerier at udføre deres arbejde tilfredsstillende. En statsminister, som via bilagene er blevet orienteret om manglende lovhjemmel i det sagsområde, hun bevæger sig ind på, men som på trods af at bevæge sig i et juridisk minefelt ikke anmoder embedsapparatet om en ny vurdering af lovhjemlen for den tredje model, som man lægger sig fast på.

Overstående taget i betragtning er statsministeren i høj grad en medvirkende årsag til, at der manglede hjemmel. Så hvorfor statsministeren kan svare klart ’nej’ til dette på pressemødet 3. november, er jeg uforstående overfor.

Lov om ministres ansvarlighed §5 (grov uagtsomhed) bør i den grad være i tankerne hos minkkommissionen, uanset om statsministeren har været klar over manglende lovhjemmel eller ej. For hvis embedsværket skal kunne oplyse om manglende lovhjemmel, skal man også give embedsværket mulighed for dette, og ikke indkalde til møder, så administrationen først kan levere beslutningsgrundlaget i 11. time.

 

Hvis embedsværket skal kunne oplyse om manglende lovhjemmel, skal man også give embedsværket mulighed for dette, og ikke indkalde til møder, så administrationen først kan levere beslutningsgrundlaget i 11. time
_______

 

Flere spørgsmål, end vi fik svar på
Kort sagt: Statsministeren fortalte åbenlyse usandheder til den danske befolkning både omkring nødvendigheden for en akut aflivning af alle mink og nødvendigheden for sletning af SMS’er, og fralægger sig ethvert ansvar, selvom hun var dybt involveret i den manglende hjemmel. Dertil kommer alle de spørgsmål, vi ikke fik svar på:

– Hvorfor går der seks måneder fra Barbara Bertelsens tiltrædelse og indtil, der gives rådgivning om informationssikkerhed?

– Hvor har Barbara Bertelsen fået den information/rådgivning fra?

– Hvorfor giver man den rådgivning i en periode, hvor Grønnegaard skal i gang med at skrive sin rapport, og hvor potentielt andre rapporter kan se dagens lys, som ville finde interesse i SMS’er? Diskussionen om SMS’er pågik allerede, da kommissoriet til Grønnegaard-rapporten blev udarbejdet.

– Hvornår begyndte sletteprocessen?

– Hvorfor den enorme udskiftning i telefoner?

– Hvad var naturen af sikkerhedsmødet mellem Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen (det kommer jeg tilbage til i næste afsnit)?

– Hvorfor stoppes denne praksis ikke, da det allerede 11. november 2020 står klart at der vil være en undersøgelse af forløbet (selvom der ikke er tale om en straffelovssag skal det bemærkes, at det jf. straffelovens § 125 stk. 2 er ulovligt at tilintetgøre, forvanske eller bortskaffe genstande af betydning for en offentlig undersøgelse eller udslette en forbrydelses spor)?

– Hvorfor har man ikke fundet én eneste journaliseret SMS fra de fire i toppen af statsministeriet, når man ved, at der har været SMS’er der krævede journalisering?

– Hvorfor var det nødvendigt for fx Martin Justesen eller Pelle Pape at have den automatiske slettefunktion slået til?


– Hvilke sikkerhedshensyn imødekommes helt præcist ved at slette SMS’er?

Bertelsens råd
Men særligt ét spørgsmål udstiller magtarrogancen i toppen af Statsministeriet og er det allermest interessante: Hvorfor tager statsministeren ukritisk råd om informationssikkerhed fra sin departementschef, når Statsministeren udmærket er klar over, at den slags rådgivning kommer fra PET eller FE?

Spørgsmålet blotlægger den magtfuldkommenhed, som har manifesteret sig i toppen af Statsministeriet. Lad os dvæle ved det, som vi ved fra pressemødet. Statsministeriet kan ikke med sikkerhed sige, hvornår mødet er fundet sted – blot at det var senest i sommeren 2020. Det fortæller os én ting: At mødet har været uformelt. Der er ikke en kalenderindkaldelse, som man kan gå tilbage og finde, der er ikke udarbejdet sagsmateriale til mødet, og der ligger ikke notater og referater fra mødet. Ergo har mødet været fuldstændig strippet for faglighed, og det minder i stedet om et hurtigt touch-space mellem venner, hvoraf den ene lige givet ”et godt råd”. Det er yderst alvorligt at give informationssikkerhedsråd på denne baggrund.

Og det udstiller i høj grad, hvad der er sket i toppen af Statsministeriet: Vi har en statsminister, som ikke længere evner at stille kritiske spørgsmål til den rådgivning, hun får fra Barbara Bertelsen, og vi har en departementschef, som udøver rådgivning langt udenfor sine formelle beføjelser (departementschefer bliver allerede rådgivet fra sikkerhedstjenesterne om, hvordan man skal forholde sig til sin kommunikation).

Der er naturligvis også den mulighed, at statsministeren ikke ønsker at stille kritiske spørgsmål til sin rådgivning, simpelthen fordi det politisk er nemmere at opnå rygdækning på denne måde. Dette ville være i tråd med den måde, som statsministeren i minkforløbet valgte at behandle risikovurderingen fra SSI på: Ingen indhentning af second opinions, selvom der altså ikke var en brændende platform for en akut aflivning af alle mink. Når information på den måde sorteres fra, skader det kvaliteten af beslutningsprocesserne. Også dette har statsministeren et ansvar for. ■

 

Vi har en statsminister, som ikke længere evner at stille kritiske spørgsmål til den rådgivning, hun får fra Barbara Bertelsen
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden