Lasse Jacobsen om afhøringen af statsministeren: Det lykkedes ikke Mette Frederiksen at balancere rollen som ansvarlig leder med rollen som uskyldig

10.12.2021

Mette Frederiksens taktik var klar: Frabed dig ethvert ansvar for beslutningen om at aflive alle mink. Taktikken og argumenterne kunne virke overbevisende, hvis ikke det var fordi, Mette Frederiksen i den resterende epidemi har forsøgt at fremstå som den ansvarlige leder, der tog alle de vigtige beslutninger. Og så var der alle de andre usammenhængende argumenter.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Lasse Jacobsen

TIL LYDEN af trommer og Kim Larsen-sange trådte Mette Frederiksen frem i menneskemængden med en mappe under armen og PET ved sin side. Hun var, efter eget udsagn, klar til at give sin forklaring til minkkommissionen om forløbet i oktober og november 2020. Nu skulle Danmarks leder, en leder som, har vi ofte måttet forstå, har stået i front i de beslutninger, der er taget under corona, forklare, hvad hendes rolle var i beslutningen om aflivning af alle danske mink. Den forklaring blev dog på den ene side en stor fuser, men også afhøringens største overraskelse. Og så var der en masse andre argumenter, som ikke bragte noget nyt på banen – heller ikke troværdighed ift. Mette Frederiksens påståede manglende ansvar.

”Jeg står ved beslutningen” – men ikke ansvaret  
Afhøringens største overraskelse faldt, da Mette Frederiksen blev spurgt ind til beslutningen taget på KU-mødet d. 3. november. Ifølge Mette Frederiksen var det nemlig slet ikke i KU [Koordinationsudvalget, red.], at beslutningen blev taget, men derimod blev beslutningen taget af Mogens Jensen i Miljø- og Fødevareministeriet. I tidligere afhøringer har vi måttet høre på, at det alene var spørgsmålet om hjemmel, Mogens Jensens ressortministerie havde ansvar for. Med Mette Frederiksens nye forklaring har fortællingen dermed fået en ny dimension: Beslutningen blev taget af Mogens Jensen, fordi det er hans ressortministerie, som har det formelle ansvar for at eksekvere. KU har ikke beføjelser til at træffe beslutninger i ressortministerierne.

Argumentet er volapyk. Både i sin logiske og juridiske udformning. For det første er det opsigtsvækkende, at Mette Frederiksen nu fralægger sig enhver indblanding i en beslutning vedr. corona, fordi den er truffet i KU. Mette Frederiksen har ellers ikke sagt nej til at udnytte enhver lejlighed til at understrege, at det var en svær beslutning for hende, at det var en svær beslutning for regeringen, og at det var en svær beslutning for medlemmerne på KU-mødet. Det har været retorikken siden beslutningen blev taget. Omvendt må vi nu forstå, at Mette Frederiksen, regeringen eller ministrene på KU-mødet (med undtagelse af Mogens Jensen) slet ikke træffer disse beslutninger; heller ikke når hun står på pressemøder og beretter om beslutninger om nye restriktioner eller lempelser, må konsekvensen af argumentet være. For disse beslutninger ligger i Sundheds- og Ældreministeriet ved Magnus Heunicke.

For det andet giver det ingen politisk mening at påstå, at beslutningen ikke blev truffet på KU-mødet. Mogens Jensen går ikke af egen fri vilje tilbage til sit ministerium og igangsætter aflivning af alle danske mink. Motivationen afstedkommer naturligvis af den beslutning, som blev truffet på selve mødet. Samtidig ved vi fra afhøringerne af embedsværket, at der var stor forvirring i centraladministrationen ift. hvilken beslutning, der var truffet på KU-mødet. Centraladministrationen var altså ikke i tvivl om, at det der skete på mødet, havde karakter af en beslutning.

For det tredje er det ganske muligt at beslutningen formelt set ligger i Miljø- og Fødevareministeriet, men beslutningen blev de facto truffet i KU, jf. overstående. Det må forventes at være meget usandsynligt, at en jurist vil se bort fra dette faktiske forhold i sagen.

For det fjerde har ingen af de tidligere afhørte påstået, at der ikke blev truffet en beslutning. Alle de deltagende på mødet har ikke været i tvivl om, at man traf en beslutning på KU-mødet.

Og sidst men ikke mindst, så er argumentet kun muligt relevant, fordi kommissionen alene skal forholde sig til de statsretlige principper omkring medvirken og ministertilsyn. Havde kommissionen derimod skulle forholde sig til ministeransvarsloven og de strafferetlige principper om medvirken, havde der næppe været tvivl om, at Mette Frederiksen var endog meget medansvarlig for den ulovlige beslutning. Medlem af kommissionen Ole Spiermann berørte det kort, da han spurgte Mette Frederiksen, om det ikke en sag, hvor de alle medvirker til at træffe beslutningen. Hvortil svaret var, at nej, det mente Frederiksen ikke. Mette Frederiksen skal vist læse strafferetten og ministeransvarsloven, hvor det fremgår, at ”En minister er også under deltagelse i møder i regeringsudvalg underlagt reglerne om ministeransvar.” (citatet stammer fra Justitsministeriet notits af 24. november 2020).

Alt i alt virker argumentet dermed som en efterrationalisering, og et desperat forsøg på at lægge afstand til, at Statsministeriet skulle være involveret i beslutningen. Og under alle omstændigheder lykkes det ikke Mette Frederiksen at balancere forholdet mellem på den ene side at være den ansvarlige leder, og på den anden side være en passiv statsminister, der ingen beslutninger træffer.

 

Mette Frederiksens forklaring på, hvorfor man ikke læste bilagene, var kort og præcis: Man havde ikke tid. Også dette argument er naturligvis ikke bæredygtigt
_______

 

Bilag? Det er sådan nogle faglige input som departementschefen må forholde sig til
Et andet centralt element i afhøringen var den manglende gennemlæsning af bilagene. Det fremgik nemlig af bilagene, at centraladministrationen havde nået at forholde sig til to modeller: dvalemodellen og afvikling/nedlægning af erhvervet. For begge modeller manglede der lovhjemmel.

Mette Frederiksens forklaring på, hvorfor man ikke læste bilagene, var kort og præcis: Man havde ikke tid. Også dette argument er naturligvis ikke bæredygtigt.

For det første var der tale om otte siders bilag, som blev modtaget ca. 5 minutter før mødets start, som der skulle tages stilling til. En pointe som også udspørger advokat Jakob Lund Poulsen påpegede. Det havde taget fem minutter at skimme disse bilag. Om der så havde været tale om alle 32 siders bilag, som udgjorde det samlede bilagsmateriale, havde man mere end nok tid til at læse disse. Pressemødet og opkaldet til Copenhagen Fur vedr. beslutningen fandt først sted dagen efter. Ergo kunne man om aftenen godt have taget 30 minutter ud af kalenderen til at drøfte det samlede beslutningsgrundlag.

For det andet ved vi fra afhøringen i dag og fra tidligere afhøringer, at Mette Frederiksen godt var klar over, at de tilstedeværende ikke havde haft tid til at læse bilagene. Mette Frederiksen har altså vidst, at de tilstedeværende ikke har været ordentlig klædt på til mødet.

For det tredje er der tale om en beslutning af meget stor karakter: 19 mia. kr. i erstatning, 1000 virksomheder nedlagt med endnu flere arbejdsløse til følge.

Overstående tre forhold bør betragtes som skærpende, i og med at læsning af bilagene med stor sandsynlighed havde ført til diskussion om lovhjemmel, og dermed til et andet hændelsesforløb, der ikke var endt med grundlovsbrud. Mette Frederiksen selv har påstået, at læsning af bilagene havde ført til samme beslutning, men at man ville have meldt ud, at det krævede en hastelov. Det er således ikke et uvirksomt forhold, at mødedeltagerne ikke havde læst bilagene. Det kan vise sig at have haft stor betydning for, hvorvidt der fandt et grundlovsbrud sted.

Frederiksen satte embedsværket i skakmat
Mette Frederiksen blev også spurgt ind til det forhold, at man valgte en tredje model, som ikke var beskrevet i bilagene: aflivning af alle mink, men ingen afvikling (selvom det faglige input fra Miljø- og Fødevareministeriet var, at en aflivning af alle mink også var en afvikling). Medlem af kommissionen, Ole Spiermann, undrede sig over, at man ikke kontrollerede, hvorvidt en tredje model, som embedsværket ikke var bedt om at forberede materiale på, ikke blev undersøgt ift. lovhjemmel. Hertil svarede Mette Frederiksen, at ” Det vil være at vende diskussionen rundt, hvis skiftende regeringer skal starte møder med at spørge, om der er hjemmel”.

Ole Spiermann rammer hovedet på sømmet. Det er ikke bemærkelsesværdigt, at man ved et KU-møde træffer en beslutning om en model, som embedsværket ikke har indstillet. Men dernæst bør sagen sendes retur til embedsværket til kommentering og dernæst drøftes til næste KU-møde, eller også sendes den retur til embedsværket med en ”dette er et ’go’ hvis I ingen indvendinger har”, hvorefter beslutningen eksekveres, hvis der ingen bemærkninger er.

Men dette gjorde man ikke. Spørgsmålet er således, hvordan man kan klandre embedsværket for manglende beskrivelse af lovhjemmel til en model, som samme embedsværk ikke har fået besked på, at de skal forberede materiale til. Og spørgsmålet er, om ikke Mette Frederiksen og resten af KU handler uagtsomt ved ikke at sende sagen retur, velvidende at alle til mødet var ringe forberedt.

Fint nok at være uagtsom, men når det går galt påtager du dig det fulde ansvar
Overstående forhold (men også andre forhold som fx SMS-sagen, den langsomme håndtering mv.) betyder, at man dårligt kan komme til andre konklusioner, end at Mette Frederiksen og resten af KU handlede groft uagtsomt. Som mødeleder og statsminister, og fordi Statsministeriet var meget involveret i hele processen, har Mette Frederiksen dog et særligt ansvar.

Og ift. at man droppede gængse processer som fx bilagsgennemgang, hjemsendelse af sag, mv. er der følgende at sige: Det kan være fint nok at køre bil med en promille på 0,2. Det er der intet ulovligt i. Men når det går galt, så falder hammeren, og uagtsomheden bliver i stedet et skærpende forhold. ■

 

Som mødeleder og statsminister, og fordi Statsministeriet var meget involveret i hele processen, har Mette Frederiksen et særligt ansvar
_______

 

Lasse Jacobsen (f.1991) uddannet Cand.scient.adm på AAU 2018, arbejder til dagligt med virksomhedsøkonomi. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen ankommer til afhøringer i Minkkommissionen i Retten på Frederiksberg, 9. december 2021. [FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix