Lasse Jacobsen: Barbara Bertelsen bekræftede en proces af grov uagtsomhed, men kunne ikke give logiske forklaringer på centrale spørgsmål

19.11.2021


Barbara Bertelsen blev i går, torsdag, afhørt i minkkommissionen. Her bekræftede hun tidligere udlægninger af beslutningsprocessen, som efterhånden bedst kan betegnes som groft uagtsomt – beslutningens konsekvenser taget i betragtning. Men selvom hun generelt udviste god hukommelse, udeblev de logiske svar på centrale spørgsmål.



De sidste par måneders afhøringer har blotlagt et statsministerie som var dybt involveret i minkerhvervets endeligt. Derfor var det også med stor mediebevågenhed, at departementschef Barbara Bertelsen i går torsdag indtog vidnesædet. Her bekræftede hun en beslutningsproces som var præget af kaotiske møder og hurtige beslutninger, som i mange henseender burde få den vågne lytter til at ryste på hovedet. Dog var der en række centrale spørgsmål som Barbara Bertelsen ikke formåede at levere gode logiske svar på.

Bertelsen bekræftede i afhøringerne den meget kaotiske proces, som er blevet beskrevet af tidligere embedsmænd. Fx bekræftede hun, at hun, af hensyn til ordlyden, havde fjernet afdelingschef Tejs Binderups kommentar om, at en aflivning af mink ville være katastrofalt for branchen. Hun bekræftede det forhold, at ingen på mødet regnede med, at nogen havde haft tid til at læse bilagene. Hun bekræftede, at der blev truffet en beslutning om aflivning af alle mink uden at sende sagen retur til administrationen, og dermed uden at der blev gjort brug af veterinærfaglige indsigter (som er den mest relevante indsigt ved smitte fra dyr). Hun bekræftede, at hun havde rådgivet Mette Frederiksen til at slette sine SMS’er, samt at hun var forsat med at slette sine SMS’er, selv efter man blev bedt om at sikre dette materiale af kommissionen, og efter, at det stod klart, at en kommission ville blive nedsat.

Bertelsen formulerede den hovedet-under-armen-stemning, som herskede på KU-mødet d. 3. november meget rammende:  ”Det er ikke en mulighed for os at pausere processen. Det er slet ikke relevant.”. Med tanke på den enorme afvigelse, der var for normal proces, havde det må måske været en god idé at samle hovedet op og sætte fornuften på arbejde igen.

 

På den ene side stod det altså ifølge Bertelsen klart for mødedeltagerne, hvad Binderups ”fatal” betød for erhvervet. Omvendt påstår hun, at det ikke stod klart for nogen
_______

 

Vigtige spørgsmål står ubesvaret
Så på den måde var der ikke meget nyt i afhøringen i går. Og dog, for endnu engang skal man snarere lytte til det, der ikke siges, ikke kan huskes eller ikke svares på.

1. Hvem rådede Barbara Bertelsen til at begynde at slette SMS’er?

Det fik vi ikke svar på. Vi måtte forstå på Bertelsen, at der havde været en stigende bekymring for informationssikkerhed i blandt andet justitsministeriet, og at det havde fået Bertelsen til at tage initiativ til at begynde at slette sine egne SMS’er, da hun var departementschef i samme ministerie. Men vi fik ikke at vide, om der var nogen fra fx PET eller Center for Cybersikkerhed, der havde rådgivet hende. Og derfor står det endnu ubesvaret, hvorfor det er relevant, at en departementschef i Statsministeriet rådgiver en statsminister om en sådan praksis.

2. Hvorfor tog man sig ikke en læsepause på KU-mødet d. 3. november?

Det er ligeledes uvist hvorfor man ikke tog en læsepause på KU-mødet d. 3. november, selvom det er bekræftet af alle mødedeltagerne, at der herskede den generelle opfattelse, at ingen havde læst centraladministrationens sagsfremstilling. Vi måtte forstå på Bertelsen, at man tidligere under coronakrisen har truffet beslutninger på ringe beslutningsgrundlag. Med tanke på den beslutning, der blev truffet på mødet, fremstår dette som en ringe undskyldning. Der var intet til hinder for at foreslå en 30 minutters læsepause. Jeg tvivler også på, at kommissionen vil betragte en sådan undskyldning som særlig velbegrundet.

3. Vidste man, at aflivning var det samme som nedlukning, eller gjorde man ikke?

Da Bertelsen blev konfronteret med spørgsmål om, hvorfor hun havde slettet en central formulering af afdelingschef fra Fødevareministeriet Tejs Binderups, hvor man beskrev aflivningen af alle mink som ”fatal” for branchen, sagde hun, at ” sætningen ikke siger noget, som ikke stod helt klart på mødet, hvor det blev besluttet at aflive alle mink.”. Senere under afhøringen argumenterede hun omvendt for, at regeringen – ved at vælge et aflivningsscenarie – ikke mente, at det var det samme som en nedlukning af erhvervet. På den ene side stod det altså ifølge Bertelsen klart for mødedeltagerne, hvad Binderups ”fatal” betød for erhvervet. Omvendt påstår hun, at det ikke stod klart for nogen.

4. Hvorfor hastede det med aflivningerne?

Under afhøringerne måtte vi også forstå på Bertelsen, at den internationale bevågenhed og indberetningspligten til WHO ville betyde, at der ville blive sats spot på, om Danmark gjorde, hvad de kunne for at komme mutationen til livs. Blandt andet frygtede man, hvad det kunne betyde for eksporten til andre lande, hvis de fik nys om nye mutationer i Danmark. Derfor var man nødt til at træffe beslutningen om aftenen. Det lyder ikke som en god undskyldning.

For det første stod det klart for forsker efter forsker, at Cluster-5 i sig selv ikke var farligt, ligeså snart de fik adgang til data. Det ville således have stået klart for WHO, såfremt man indberettede data, at der ikke var en akut risiko i Cluster-5. Dernæst var Cluster-5 ikke fundet i flere uger, da man besluttede af slå alle mink ihjel. Den aktuelle trussel fra Cluster-5 var således ikke længere aktuel, da eksperter formodede at Cluster-5 allerede var uddød. Sidst men ikke mindst er det svært at forestille sig, at verden ville have mødt Danmark med nye restriktioner, blot fordi vi havde at gøre med en ny mutation. Nye mutationer er der fundet mange af, og det har ikke haft nogle særlige konsekvenser for de lande, hvor mutationerne muligvis er født. Så hvorfor skulle det have haft store konsekvenser for Danmark?

Vi fik således ikke svar på en række centrale spørgsmål, som drejer sig om, hvorvidt regeringens handlinger kan betragtes som groft uansvarlige. Og det er ikke uvæsentligt. Mere og mere står klart efter dagens afhøring, nemlig, at regeringen faktisk ikke var mundtligt orienteret om manglende lovhjemmel. Men det fritager dem ikke for ansvar. Særligt ikke når afhøringerne allerede har bekræftet en dybt uansvarlig beslutningsproces, og en manglende lyst fra regeringen til selv at undersøge og stille de kritiske spørgsmål. ■

 

Mere og mere står klart efter dagens afhøring, nemlig, at regeringen faktisk ikke var mundtligt orienteret om manglende lovhjemmel. Men det fritager dem ikke for ansvar
_______

 



Lasse Jacobsen (f.1991) uddannet Cand.scient.adm på AAU 2018, arbejder til dagligt med virksomhedsøkonomi. ILLUSTRATION: Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, forlader sin afhøring i Minkkommissionen, retten på Frederiksberg, 18. november 2021. [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix].