Lars Hovbakke Sørensen: Sverige står i en historisk regeringskrise, men det handler grundlæggende om Sverigedemokraterna

22.06.2021

Sverige er nu kastet ud i endnu en omfattende politisk krise, ligesom efter det seneste parlamentsvalg i 2018, hvor det tog ca. fire måneder at danne regering. Regeringskrisen har i virkeligheden rod i noget meget mere grundlæggende end Löfvens konflikt med Vänsterpartiet. Nemlig at en stor del af de politiske partier ikke vil samarbejde med det parti, som nærmest svarer til Dansk Folkeparti i Danmark, nemlig Sverigedemokraterna.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Ekspertkommentar af Lars Hovbakke Sørensen

Da den svenske statsminister Stefan Löfven mandag d. 21. juni blev afsat ved en mistillidsafstemning i Riksdagen, blev der skrevet historie. Det er første gang siden parlamentarismens indførelse, at en statsminister er blevet afsat ved et mistillidsvotum. Sverige er nu kastet ud i endnu en omfattende politisk krise, ligesom efter det seneste parlamentsvalg i 2018, hvor det tog ca. fire måneder at danne regering.

Den umiddelbare anledning til mandagens vedtagelse af en mistillidsdagsorden til statsministeren var en konkret uenighed mellem koalitionsregeringen af Socialdemokraterna og Miljöpartiet De Gröna på den ene side og støttepartiet Vänsterpartiet (svarende til SF eller Enhedslisten herhjemme) på den anden. Det drejede sig om en aftale, som regeringen havde indgået med to af de øvrige partier, som havde været med til at bringe den til magten i 2018, nemlig de to borgerlige midterpartier Centerpartiet og Liberalerna. Det var en aftale om liberalisering af huslejepriserne for nybyggeri. Vänsterpartiet kunne ikke acceptere denne aftale, da partiet mente, at den ville ramme socialt skævt.

Men regeringskrisen har i virkeligheden rod i noget helt andet og meget mere grundlæggende. Hele miséren skyldes den helt specielle situation, som man i mange år har haft i Sverige, og som man ikke har haft på tilsvarende måde i andre europæiske lande. Nemlig at en stor del af de politiske partier ikke vil samarbejde med et parti, som nærmest svarer til Dansk Folkeparti herhjemme, nemlig Sverigedemokraterna.

 

Socialdemokraterna og Miljöpartiet De Gröna har i de seneste år kunnet sidde tungt på ministertaburetterne, fordi nogle af de borgerlige partier, Liberalerne og Centerpartiet, ikke har villet røre Sverigedemokraterna med en ildtang
_______

 

Egentlig er der et stort borgerligt flertal i Riksdagen. Men på trods af dette har Socialdemokraterna og Miljöpartiet De Gröna i de seneste år kunnet sidde tungt på ministertaburetterne, fordi nogle af de borgerlige partier, Liberalerne og Centerpartiet, ikke har villet røre Sverigedemokraterna med en ildtang. Dermed har de to partier heller ikke ønsket at tælle Sverigdemokraternas mandater med, når man skulle gøre op, om der kunne dannes en borgerlig regering. Liberalerne og Centerpartiet har derfor – i stedet for for at støtte Ulf Kristersson, som er lederen af det største borgerlige parti, det konservative parti Moderaterna – støttet Stefan Löfven som statsminister, ligesom Vänsterpartiet på den yderste venstrefløj.

Problemet for Stefan Löfven er imidlertid, at han har brug for både Vänsterpartiets, Centerpartiets og Liberalernas mandater for at kunne mønstre et flertal til at få sin regerings politik igennem. Dertil har han hele tiden først skulle skabe enighed internt i regeringen mellem Socialdemokraterna og Miljöpartiet De Gröna, hvilket i sig selv kan være en vanskelig opgave i mange sager.

Det er med andre ord den paria-rolle, som Sverigedemokraterna har haft i mange år, hvor deres mandater ikke har ”talt med” på lige fod med de andre partiers, der har skabt og fortsat skaber problemer med at tilvejebringe en langtidsholdbar regering i Sverige. De to borgerlige partier Moderaterna og Kristdemokraterna er i dag (i modsætning til for få år siden) villige til at samarbejde med Sverigedemokraterna, men disse tre partier har i den nuværende Riksdag ikke mandater nok til at danne et flertal.

Spørgsmålet er så, hvad der vil ske nu?

 

Det mest sandsynlige er, at Stefan Löfven vil forsøge at løse krisen uden at skulle udløse et ekstra valg
_______

 

Der er to muligheder. Enten kan Stefan Löfven vælge at udskrive et såkaldt ”ekstra valg”, eller også kan han forsøge at løse krisen og komme tilbage til magten ved at sørge for, at der bliver indledt forhandlinger mellem de politiske partier om dannelsen af en ny regering.

Også med hensyn til disse to ting er Sverige lidt speciel i forhold til de fleste andre europæiske lande. Med hensyn til et ”ekstra valg” er det sådan i Sverige, at hvis man udskriver valg i utide, skal det ordinære valg stadig afholdes på det tidspunkt, hvor det hele tiden har været meningen. Det vil sige, at der stadig skal holdes et ordinært valg i september 2022 (fire år efter det senestre ordinære valg i 2018), selv om der eventuelt kommer et ”ekstra valg” her i sensommeren eller først på efteråret 2021.

Hvis Stefan Löfven vælger den anden mulighed (at forsøge at løse krisen) vil det ske ved dét, som herhjemme i Danmark er kendt som en ”dronningerunde”. Men Sverige adskiller sig – også på dette punkt – fra andre europæiske monarkier ved, at det er Riksdagens formand i stedet for kongen eller dronningen, som partierne går til, når de skal ”pege” på hinanden. Det mest sandsynlige er, at Stefan Löfven vil forsøge at løse krisen uden at skulle udløse et ekstra valg. Det er der navnlig to grunde til.

For det første har Vänsterpartiet allerede nu signaleret, at det vil være positivt indstillet over for Löfven som statsminister, hvis blot han opgiver de omtalte planer om liberalisering af huslejerne. For det andet står Socialdermokraterna ikke særligt godt i meningsmålingerne i øjeblikket.

Ligesom i mange andre lande i Europa samlede mange svenske vælgere sig om statsministeren og hans parti i de første mange måneder af coronakrisen, da denne brød ud i begyndelsen af 2020. Men efter et halvt års tid begyndte vælgerne lige så stille igen at sive fra Socialdemokraterna, og vælgertilslutningen er derfor i dag nede på et niveau, som generelt er lavere end ved valget i 2018.

 

Problemet for Löfven er, at uanset hvor god en taktiker han er, kan han ikke ændre på det grundlæggende problem, at han i den nuværende Riksdag har brug for at samarbejde med både socialistiske, grønne og liberale partier for at mønstre et flertal
_______

 

Det skyldes dels, at coronakrisen nu ikke længere er det eneste emne, som fylder i den politiske debat, dels at der har været en voksende kritik af regeringens håndtering af netop coronakrisen, hvor Sverige har været forholdsvis hårdere ramt end mange andre lande i Europa. Stefan Löfven er derfor ikke voldsomt interesseret i et valg lige nu. Det samme gælder i øvrigt hans hidtidige regeringspartner, Miljöpartiet De Gröna, som i de fleste målinger også står til en tilbagegang i forhold til det seneste valg.

Stefan Löfven er en dreven politiker og taktiker, og han vil gøre alt, hvad han kan, for ikke at spille sig regeringsmagten af hænde. Han har tidligere haft stor succes med at manøvrere mellem de øvrige partier og spille dem ud imod hinanden. Så man kan på ingen måde udelukke, at det også vil lykkes for ham denne gang, uden at han behøver at gribe til et ekstra valg.

Problemet for Löfven er imidlertid, at uanset hvor god en taktiker han er, kan han ikke ændre på det grundlæggende problem, at han i den nuværende Riksdag har brug for at samarbejde med både socialistiske, grønne og liberale partier for at mønstre et flertal. Og på mange områder vil Vänsterpartiet på den ene side og Centerpartiet og Liberalerna på den anden side fortsat ikke kunne samarbejde med hinanden. Dertil er de grundlæggende ideologiske og politiske modsætninger for store.

Så selv om det eventuelt vil lykkes Löfven inden for de kommende uger at manøvrere sig tilbage på statsministerposten uden først at udskrive et ekstra valg, vil han med stor sandsynlighed komme til at stå i spidsen for en temmelig ”svag” regering i det kommende års tid, som vil få svært ved at få store, vigtige beslutninger igennem i Riksdagen. ■

 

På mange områder vil Vänsterpartiet på den ene side og Centerpartiet og Liberalerna på den anden side fortsat ikke kunne samarbejde med hinanden. Dertil er de grundlæggende ideologiske og politiske modsætninger for store
_______

 

Lars Hovbakke Sørensen (f. 1971) er historiker, ph.d. og forfatter til bl.a. ”En europæisk Danmarkshistorie” og ”Europas historie. Fra oldtiden til i dag.” ILLUSTRATION: Sveriges statsminister Stefan Löfven holder pressemøde om ændringer i Sveriges rejserestriktioner som følge af coronakrisen, d. 4. juni 2020 [Foto: Nilsson Nils Petter/TT/Ritzau Scanpix]