06.01.2021

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Jeg repræsenterer det hold, som sørger for at genere (skatte-)indtægter til fællesskabet. Men på trods af det, var der intet i statsministerens nytårstale til os selvstændige. Den manglende anerkendelse af erhvervslivets kamp for at overleve ved at tilpasse sig og forsøge at lykkes under ekstreme forhold – og dermed stadig holde hjulene i gang og bringe indkomst til samfundet – var slående.

Kommentar af Lars-Christian Brask, bestyrelsesformand og selvstændig

SIDEN JEG VAR UNG, har jeg med familie og venner set og hørt først Dronningens nytårstale og dagen efter statsministerens tale til den danske befolkning. Indhold og budskaber af talerne har altid efterfølgende været et samtaleemne i min omgangskreds. I de femten år, hvor jeg boede i udlandet, var det også tilfældet.

Jeg har aldrig været så skuffet over indhold og form som efter statsministerens tale 1. januar 2021.

Jeg føler, at jeg bliver talt ned til. Kejtet patroniseret. Bagatelliseret. For talen var en marginalisering af hele erhvervslivet. Den marginalisering sker ved, at statsministeren ikke nævner erhvervslivet med andre ord end som privat-offentligt samarbejde. Det er at marginalisere det apparat, der giver hende penge til velfærd og til at betale regningen for COVID-19-tiltag, og som skal finansiere regningerne de kommende år.

Normalt ses marginalisering som en negativ overflødiggørelse – især i forhold til samfundet – af individer. Af enkeltpersoner. Men statsministerens handlinger og italesættelser i nytårstalen bidrager til tab af social forankring for arbejdslivet. Erhvervslivet er således af statsministeren ganske overflødiggjort. Marginaliseret. Stigmatiseret.

Jeg føler mig overset og ignoreret som blandt andet: selvstændig, ven af flere minkavlerfamilier, arbejdsgiver i flere organisationer i det private erhvervsliv, en leder (der forsøger at sammensætte diverse hold og kæmper for, at der er fairness og ligestilling, så kompetencer er det, du bliver valgt på) og politisk engageret (om end på et andet hold end statsministerens).

 

Vi [selvstændige] er en overset og ignoreret del af holdet, som må klare os selv. Men det er os, der er med til at bringe den dynamik og indkomst til samfundet, der betaler for velfærden
_______

 

I anden uge af marts 2020 fik jeg – som selvstændig – i løbet af 48 timer alle foredrag samt facilitering af konferencer og netværksgrupper aflyst frem til og med september. Regeringens beslutning betød med to døgns varsel, at der ingen indkomst var for mig som selvstændig. Jeg har indkomst fra investeringer og fra mine bestyrelsesroller, men jeg er stadig selvstændig og iværksætter i fællesskabet: samfundet og ’holdet Danmark’. Det samlede team af knap 6 millioner mennesker, som statsministeren er leder af.

Jeg repræsenterer også det hold. Holdet Danmark, som sørger for at genere (skatte-)indtægter til fællesskabet.

DER VAR INTET i talen til os selvstændige. Vi var ikke inkluderet som en del af statsministerens ”fællesskab”. Altså medmindre hun hentydede til os som de helte, der har reddet liv ved at gå med mundbind. Vi er en overset og ignoreret del af holdet, som må klare os selv. Men det er os, der er med til at bringe den dynamik og indkomst til samfundet, der betaler for velfærden.

Hvor var takken fra statsministeren til butiksejeren og de ansatte? Det er dem, der holder gang i det lokale samfund, og som har sikret, at vi ikke er havnet i en fødevarekrise. Det er ikke mindst de ansatte i supermarkeder og butikker, der har holdt Danmark i gang. Men de blev ikke skænket et ord.

Der var heller ingen tanker og empati til de familier, der står med en uvis fremtid, fordi deres mink-erhverv og levebrød er blevet slaget af statsministeren. Uden parlamentarisk grundlag! Siden Folketinget gav regeringen “corona”-beføjelser, har statsministeren og regeringen nemlig kørt totalt sololøb.

 

Hvordan fremtiden skal tackles blev totalt ignoreret. Regningen skal betales i fremtiden af de selvsamme, som er blevet arbejdsløse eller lukket ned med – i bedste fald – delvis kompensation
_______

 

Det private erhvervsliv, som med de ansattes beskatning og virksomhedernes selskabsskat står for det største bidrag til statskassen, blev kun nævnt i sammenhæng med offentligt-privat samarbejde og medicinudvikling. Den manglende anerkendelse af erhvervslivets kamp for at overleve ved at tilpasse sig og forsøge at lykkes under ekstreme forhold – og dermed stadig holde hjulene i gang og bringe indkomst til samfundet – var slående. Larmende tavshed. Det blev ikke berørt i så meget som en bisætning.

Hvordan fremtiden skal tackles blev totalt ignoreret. Regningen skal betales i fremtiden af de selvsamme, som er blevet arbejdsløse eller lukket ned med – i bedste fald – delvis kompensation, uden at de guides til, hvad fremtiden byder på af løsninger eller nogle tanker deromkring.

Et andet eksempel herpå er alle dem, der har fået aflyst deres operationer. Hvad indeholder fremtiden for dem? Hvornår kan de tilses? Svar, vi heller ikke fik. Som leder af en nation bør man fortælle sin befolkning, hvad planen og timingen består i. Jeg synes det er vigtigt, at vi som ledere viser vejen og løsningsmuligheder på udfordringerne. Det var der intet af.

Det er i min verden en misforstået tilgang til dem, som brødføder velfærdssystemet. Måske er det, fordi statsministeren ikke har kendskab til og erfaring fra det private erhvervsliv. Måske af andre årsager?

Der er tildelt kompensation her og der, men den er et særligt must for dem, der stadig genererer indkomsten til vores fælleskasse, og som selv skal betale til genopretning i fremtiden. Bemærk samtidig, at kompensationen er begrænset og lavere end, hvad der er tildelt offentligt ansatte og personer på overførselsindkomst, som ikke har skulle frygte for job, indkomst eller pensionsindbetaling.

 

Statsministeren taler direkte forbi mig og de, der kæmper for at bringe indkomst til landet som bl.a. iværksættere, der er nødt til at tro på sig selv og have store armbevægelser for at overleve i starten
_______

 

Jeg er skuffet og ærgerlig over talen, som også dramatiserer (drager paralleller med tiden under Anden Verdenskrig) og taler ned til mig i floskler med enøjet beskuelse og på en måde, der efterlader mig med en følelse af, at det fællesskab, som statsministeren iscenesætter, ikke er et, jeg er en del af. Faktisk føler jeg mig talt ud af det og det til trods for, at jeg bidrager hver dag – også som politisk engageret i vores samfundsudvikling.

”Vi er ikke til store armbevægelser”, postulerede statsministeren. Hmm! Det var da med en ualmindelig stor armbevægelse og blot et træk på skulderen, at et helt erhverv – ulovligt, ja direkte grundlovsstridigt – og masser af bierhverv hertil blev slagtet.

Hvis vi ikke har store danske armbevægelser, så får vi svært med at konkurrere mod de lande, hvor der er mere sult og større armbevægelser – oversat til ambitioner, tro på sig selv og positionering derefter. Også her mangler statsministeren i mine øjne indsigt og forståelse. Statsministeren taler direkte forbi mig og de, der kæmper for at bringe indkomst til landet som bl.a. iværksættere, der er nødt til at tro på sig selv og have store armbevægelser for at overleve i starten.

Tak for kaffe og kold klud i ansigtet. Jeg føler, at hverdagens helte og mange danskere blev overset og dermed ikke er en del af statsministerens fællesskab. Jeg vælger at tro på, ”at mørket er tættest, lige før solen bryder frem”. Selv vil jeg bibeholde mine ambitioner og optimisme. ■

 

Det er i min verden en misforstået tilgang til dem, som brødføder velfærdssystemet. Måske er det, fordi statsministeren ikke har kendskab til og erfaring fra det private erhvervsliv. Måske af andre årsager?
_______

 

Lars-Christian Brask er tidligere bankdirektør for internationale banker i Danmark og England. Nu er han bestyrelsesformand for selskaber, der bygger skoler, hospitaler, beboelser samt sikrer ejendomme mod klima- og skybrudsudfordringer, omlægger landbrug til økologi og opstiller infrastruktur til pakkelevering miljøvenligt, tæt på hjemmet. Lars-Christian er viceborgmester for Liberal Alliance i Roskilde. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen (S) holder nytårstale på Marienborg i Kongens Lyngby, d. 1. januar 2021 [Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]