30.10.2021

Der er et reelt, generelt og omfattende problem med embedsværkets manglende regeloverholdelse – og der er behov for en forbedret praksis. Der findes allerede løsninger, der hurtigt og enkelt kan sikre den fornødne forandring, når det kommer til journalisering og sagsbehandling. Derudover er der behov for øget sanktionering af overtrædelser. Måske en stramning af lovgivningen med embedskarantæne er en del af løsningen?

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her


Kommentar af Lars Bøge, PhD, Digital Entreprenør og KV21 kandidat for Venstre på Frederiksberg

TORSDAG AFTEN omhandlede DR2’s Debatten regeringstoppens og statsministeriets automatiske sletning af sms’er – og BBB’s betjening af Mette F. I detaljen handler sagen om notatpligt og journalisering – og trods Christian Raabjerg Madsens intense (og moralsk anløbne?) forsøg på at bortforklare hele miseren, efterlades man som seer lykkeligvis med det klare indtryk, at den sandsynligvis til konteksten opfundne og noget særprægede praksis med automatisk at slette sms’er ældre end 30 dage er særdeles problematisk.

Professor, dr.jur. Frederik Waage og fhv. særlig rådgiver Christopher Arzrouni slår i udsendelsen fast, at de fundamentale krav til embedsværket fortsat er objektivitet, bevarelse af dokumentation af sagsforløb, og journalisering af samme. Tak for det.

Men: Man efterlades som seer også med det indtryk, at problematiske sagsbehandlingsforløb er et særsyn – og måske kun set i forbindelse med mink-sagen. Det er i min erfaring desværre langt fra virkeligheden.

Forvaltningsfejlene er reelle, generelle og omfattende
Min personlige erfaring med det danske embedsværk skyldes først og fremmest et ønske om at få evalueret en software-løsning (VeriBiz), jeg har bygget, for at bekæmpe det ret alvorlige problem, vi har med momssvindel i Danmark og EU. Mit endnu ikke indfriede ønske om omtalte evaluering har gennem de sidste seks-syv år ført mig i kontakt med diverse styrelser og ministerier, herunder (men ikke begrænset til) SKAT/Skattestyrelsen, Skatteministeriet, Erhvervsstyrelsen, og Udenrigsministeriets Trade Council.

I hver af disse institutioner har jeg oplevet alvorlige fejl i sagsbehandlingen:

I SKAT/Skattestyrelsen var der alene tale om banale overskridelser af svarfrister, da der ifm. Jesper Rønnow Simonsens bratte afgang fra SKAT tilsyneladende ikke skete overdragelse af åbne sager. Min henvendelse til SKAT viste sig i øvrigt irrelevant, da der efter Jespers afgang ikke længere var interesse for at høre om en løsning på en stor del af momssvindelen, der udgør et tab for Danmark i størrelsesordenen 16-22 mia. kroner årligt.

I Skatteministeriet var billedet langt mere kompliceret, da sagsbehandlingsfejl omfatter misinformation, grove overskridelser af frister, afbrudte sagsbehandlingsforløb, modstridende forklaringer ifm. henvendelser til EU Kommissionen, osv.

I Udenrigsministeriet Trade Council var der tale om helt utilstrækkelig opgaveløsning med dertil hørende fravær af dokumentation og journalisering. Udenrigsministeriet i København har efterfølgende været behjælpelig med at rekonstruere sagsbehandlingsforløbet mellem Trade Council, Skatteministeriet og EU Kommissionen.

I det groveste eksempel, Erhvervsstyrelsen, omfattede fejlene uretmæssig udlevering af intellektuel ejendom til konkurrerende tredjepart, manglende svar på henvendelser, manglende svar på anmodning om aktindsigt, bevidst usand besvarelse af aktindsigtsanmodning, samt grov manipulation ifm. aktindsigts-anmodninger.

I det sidstnævnte eksempel begik Erhvervsstyrelsenden kritiske, men egentlig ret banale fejl. Ifm. et teknisk due diligence (en grundig, teknisk gennemgang af en løsning, som bruges til at sikre gyldighed og kvalitet) gav styrelsen en udenforstående, konkurrerende tredjepart adgang til fortrolige forretningshemmeligheder. Og i stedet for at forsøge at begrænse skaden ved at kontakte tredjeparten, valgte styrelsen at ignorere alle henvendelser (herunder anmodninger om aktindsigt) fra skadelidte. Da styrelsen efter 10 måneders stilhed valgte at svare, gik deres overtrædelser af Forvaltningsloven fra slemt til værre, idet klager over sagsbehandlingen blev ignoreret, notatpligt og journalisering afvist, og aktindsigtsanmodning blev omskrevet. Sagsbehandlingen blev foretaget alene af styrelsens øverste ledelseslag, så man må forvente, at Forvaltningsloven er kendt stof.

Sagsforløbet er efterfølgende i sin helhed gennemgået med fem erfarne embedsmænd fra andre styrelser og ministerier, der alle erklærer, at dette er det ”bedste” eksempel på problematisk embedsførelse, de har set. Efter gentagen opfordring fra de fem – og efter grundig overvejelse – valgte jeg for nylig at indklage styrelsens sagsbehandling til Ombudsmanden. Det bliver interessant at se, om det er muligt at gøre Erhvervsstyrelsen ansvarlig for deres gerninger – og uretmæssige mangel på samme. Jeg overvejer fortsat, hvordan jeg skal håndtere de andre institutioner.

 

Alvorlige forvaltningsfejl er altså ikke isoleret til mink-sagen. Det bør ikke overraske, da vi de senere år har set en lang række alvorlige sager: nepotisme i Forsvaret, bedrageri i Socialstyrelsen, kommunaldirektørers misbrug af kreditkort, ulovlige ejendomshandel i Hals kommune, osv.
_______

 

Som beskrevet ovenfor er alvorlige forvaltningsfejl altså ikke isoleret til mink-sagen. Det bør ikke overraske, da vi de senere år har set en lang række alvorlige sager: nepotisme i Forsvaret, bedrageri i Socialstyrelsen, kommunaldirektørers misbrug af kreditkort, ulovlige ejendomshandel i Hals kommune, osv. Og når topembedsmænd er blevet grebet i ”uhensigtsmæssigheder”, har straffen ofte været en forflyttelse til mindre prestigefyldt ministerium. Se blot Anne Kristine Axelsson, der i 2014 blev overflyttet fra Justitsministeriet til Kirkeministeriet. Det er øjensynligt ikke tilstrækkeligt afskrækkende til at forhindre disse sager.

Der er altså behov for en anden løsning.

Embedskarantæne og automatisk sagsoprettelse er løsningen
I stil med den gamle historie om kanonstøbere, der skulle sidde overskrævs på hver enkelt kanon, når den blev affyret første gang, kunne man forestille sig en praksis, hvor den enkelte embedsperson ved grove, gentagne og overlagte overtrædelser af Forvaltningsloven, kan idømmes en form for karantæne fra embedsværket – på linie med regelsættet, der bruges i forbindelse med konkurskarantæne, hvor den dømte ikke kan drive eller eje virksomhed i en given periode. Der skal med andre ord være noget på spil for den enkelte embedsperson.

 

Det er et grundlæggende demokratisk problem, at embedsværket uden forklaring kan afvise løsninger af så fundamental betydning for vores samfund – og besynderligt, at embedsværket ad flere gange promoverer løsningen overfor EU, men ikke ønsker at implementere den selv
_______

 

Såfremt man idømmes embedskarantæne, vil man som navnet antyder miste sit job i embedsværket – og fraholdes offentlig ansættelse i en specificeret periode. Karantænens længde skal naturligvis afspejle overtrædelsernes grovhed, men selv den mildeste dom bør tilsikre, at man ikke kan genansættes i samme stilling eller måske endda samme organisation.

Håbet er naturligvis, at regelsættet kun i meget begrænset omfang kommer i brug og i stedet fungerer præventivt. Det bør give menige medarbejdere og ledere i embedsværket en væsentlig grund til at overveje deres lokale praksis – og en åbenlys og gyldig grund til at sige fra overfor tvivlsomme ordrer eller urimelige arbejdsmængder.

En helt reel bekymring er, at embedsværket vil blive overbelastet af dokumentations- og journaliserings-krav efter de gældende regler. Men den bekymring er til dels ubegrundet, da der allerede findes løsninger, der voldsomt reducerer arbejdsmængden. Tag fx automatisk oprettelse af sager ved borgerhenvendelser, som det sker i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet. På deres hjemmeside forklares løsningen kortfattet:

”Bemærk: Sender du os en e-mail, vil oplysningerne blive registreret i vores centrale, digitale system til videre sagsbehandling.”

Når borgeren efterfølgende modtager en kvittering på, at der er oprettet en sag – og kvitteringen måske endda indeholder en kort forklaring af, hvilke frister der er gældende – kan borgeren føle sig sikker på, at henvendelsen vil blive håndteret. Ved forsinkelser kan embedsværket kommunikere direkte med borgeren – og skal derved ikke bruge tid på at besvare spørgsmål fra borgerne om forventet sagsbehandlingstid. Hvis der mod forventning sker overskridelser af frister, er det ganske simpelt for borgeren at klage, da sagen jo netop allerede er oprettet.

Med disse simple ændringer, er vi er altså ikke tvunget til fortsat at udholde embedsværket systematiske regeloverskridelser – og det vil ikke være en uoverstigelig opgave at ændre praksis.

Som dokumenteret i mit eget eksempel, VeriBiz, har embedsværket de sidste seks-syv år af uransaglige årsager med succes forhindret aftestning og implementering af en løsning, der vil have forhindret simpel momssvindel, reduceret den grå økonomi og effektiviseret samhandel lokalt og internationalt

Det er et grundlæggende demokratisk problem, at embedsværket uden forklaring kan afvise løsninger af så fundamental betydning for vores samfund – og besynderligt, at embedsværket ad flere gange promoverer løsningen overfor EU, men ikke ønsker at implementere den selv. Med til historien hører, at jeg har foræret min løsning først til SKAT/Skattestyrelsen og derefter til Skatteministeriet.

Forløbet med Erhvervsstyrelsen viser en anden trussel mod vores samfund: at den styrelse, der er skabt for at hjælpe danske virksomheder, er mere optaget af egen overlevelse, når der opdages simple fejl, end på at hjælpe virksomhederne og derved samfundet. Såfremt mine oplevelser med Erhvervsstyrelsen ikke er unikke, har vi en reel risiko for at styrelsen er en trussel mod innovation, vækst og jobskabelse.

Når vi adresserer forvaltningsfejlene, adresserer vi altså væsentlige demokratiske problemer.

Jeg fastholder derfor: der er et reelt og generelt problem med embedsværkets manglende regeloverholdelse – og der er behov for en forbedret praksis. Der findes allerede løsninger, der hurtigt og enkelt kan sikre den fornødne forandring. En stramning af lovgivningen med embedskarantæne er måske del af løsningen.

 

Jeg fastholder derfor: der er et reelt og generelt problem med embedsværkets manglende regeloverholdelse – og der er behov for en forbedret praksis. Der findes allerede løsninger, der hurtigt og enkelt kan sikre den fornødne forandring. En stramning af lovgivningen med embedskarantæne er måske del af løsningen.
_______

 

Lars Bøge er PhD i Supply Chain Risk Management fra CBS. Han har arbejdet som konsulent, medarbejder og leder med IT/ERP implementering og Business Transformation i og udenfor Danmark. Siden 2012 har Lars designet og udviklet IT løsninger til samfundsforandring (GovTech). I KV21 valgkampen er een af Lars’ mærkesager Sikker Sagsbehandling. ILLUSTRATION: Pressemøde i Statsministeriet onsdag 11/03/2020 [foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix]