Lars Bangert Struwe: NATO har nu sat kursen for de næste 10 – måske 20 – år: Konventionel krig er tilbage

18.04.2021


En historisk nyhed i ugen, der gik: USA og dets allierede trækker sig ud af Afghanistan. Men samtidig er der under præsident Biden ved at ske en ny rollefordeling i NATO imellem USA og dets europæiske allierede: Europa klarer Rusland, USA klarer Kina – og alle tager sig af terror.

Analyse af Lars Bangert Struwe

Efter to udenrigsministermøder i NATO på under en måned står vi tilbage med følgende: At Afghanistan og resten af krigen imod terror nu er i baggrunden, mens NATO i fremtiden ser sig strategisk udfordret af Kina og Rusland. Nu tegner planen sig: En ny rollefordeling internt i NATO, hvor Europa tager sig af den udfordrer, der er landene nærmest – og USA gør det samme. Denne ny rollefordeling i NATO giver os rammen for de næste 10 – måske 20? – års sikkerhedspolitiske arbejde.

Men udover Rusland og Kina som de konkurrerende stormagter, så skal USA og de europæiske stater også forholde sig til Iran, Nordkorea og forskellige terrororganisationer. Dette vil dog typisk ske i mere snævre samarbejder indenfor NATO som ramme – vi ser fx, hvordan Danmark påtager sig en opgave i Irak med NATO Mission Iraq (NMI). Denne mission er en træningsmission, hvor man med cirka 500 mand fra NATO-stater søger at undervise og mentorere lokale irakiske styrker, så man både kan lægge et låg på lokal uro og søge at imødegå terror. Konsekvensen af rollefordelingen er, at de europæiske NATO-stater skal styrke deres forsvar. Opgaven er klar: De skal kunne matche Rusland i en symmetrisk konventionel krig. Og det skal ske i en ramme, hvor at disse nationale forsvar er i stand til at understøtte hverandre.

Diskussionen om forsvarsbudgetter forsvinder med andre ord ikke – og man skal foretage investeringer, som ikke vil give mening for det enkelte land, men for alliancen som helhed. Et eksempel kan være dansk anskaffelse af tankfly, der kan give alliancen længere operationstid i luften, men som i Danmark alene (hvis vi ser bort fra Grønland) ikke giver den store mening. Andre investeringer er f.eks. opbygning af områder, hvor forstærkninger kan sejle, flyves eller køres ind på vejen videre.

 

Rusland er aggressivt set fra NATOs synsvinkel, og ingen har glemt erobringen af Krim i 2014. I det daglige ser man, at Rusland søger at underminere de vestlige demokratier gennem påvirkningsoperationer
_______

 

Det har også den konsekvens, at europæerne og NATO skal diskutere, hvornår, hvordan og hvorfor man eventuelt skal støtte USA i en konflikt mod Kina. Når NATO ser en trussel fra Kina i såvel cyberspace som i rummet, og USA sejler og flyver tæt på Kina, så er der en risiko for eskalation – altså at begivenhederne accelererer. Her skal de europæiske NATO-stater gøre sig klar – på forhånd, så man kan nå at opbygge øvelser og svar – på passende svar. Samarbejder og svar på en eskalation skal efter al sandsynlighed ske sammen med de partnere, der omtales i NATO’s visionspapir ”NATO 2030” – det kan meget vel blive stater som Japan, Sydkorea, Australien, New Zealand og på sigt muligvis også Indien.

Denne nye rollefordeling så vi aftegningerne af på NATO’s udenrigsministermøde 23-24. marts. Her deltog USA’s nye udenrigsminister Antony J. Blinken, som ikke nøjedes med at fortælle, at USA naturligvis var engageret i NATO, men også fik understreget, at NATO skulle have fokus på Rusland. Det var en klar udmelding. Det var også en klar udmelding fra generalsekretær Jens Stoltenberg, at Rusland opfører sig på en måde, som er truende over for Vesten og overfor sine naboer Ukraine, Georgien og Moldova.

De to udmeldinger gør man klogt at tage seriøst både internt i NATO og i Rusland. Rusland er aggressivt set fra NATOs synsvinkel, og ingen har glemt erobringen af Krim i 2014. I det daglige ser man, at Rusland søger at underminere de vestlige demokratier gennem påvirkningsoperationer. Senest har vi set efterretningsrapporter, der viser, at Rusland søgte at manipulere den amerikanske præsidentvalgkamp.

Modsvaret har været en række amerikanske sanktioner samt udvisning af russiske diplomater. Situationen udvikler sig i disse dage nærmest fra time til time, hvor man udviser hinandens diplomater, og Rusland fortsætter en opbygning af styrker langs grænsen til Ukraine. Senest har det vist sig, at russiskeefterretningsagenter står bag en eksplosion i et tjekkisk våbenlager i 2014.

 

Kina er i dag den magt, USA er mest bekymret for, og derfor må vi se frem til en hård og klar håndtering af Kina. Kinas pres på Taiwan og på Hong Kong udfordrer nemlig Bidens syn på demokrati
_______

 

Præsident Biden og hans regering har en klar linje over for Rusland. Denne linje er blevet trukket op i de seneste dage med både sanktioner og udvisning af diplomater. Man vil ikke finde sig i Ruslands opførsel, men inviterer også Rusland til samtaler – med andre ord: Bruger både kæp og gulerod.

Lige nu er der ikke en helt så klar politik over for Kina – men den er nok på vej, når vi ser på den netop offentliggjorte trusselsvurdering. Kina er i dag den magt, USA er mest bekymret for, og derfor må vi se frem til en hård og klar håndtering af Kina. Kinas pres på Taiwan og på Hong Kong udfordrer nemlig Bidens syn på demokrati og ønske om en demokratiernes alliance.

De vestlige efterretningskilder kender til et helt entydigt billede af, at der dagligt sker russiske og kinesiske angreb i cyber såvel over for offentlige som private virksomheder. Center for Cybersikkerhed under FE siger det lidt mere afdæmpet, men peger entydigt på Rusland og Kina som meget aktive.

Tilsyneladende forstår hverken Kina eller Rusland, at de med deres cyberspionage og cyberangreb risikerer at aktivere NATOs artikel 5. Rusland går hele tiden til grænsen – og derover. I USA har man basalt set fået nok af det og undersøger lige nu, hvordan man kan svare igen. Der tales bl.a. om målrettede cyberangreb imod Putin og hans styre. Man vil gå ind og ramme russiske beslutningstagere, så de kan se, at de selv er sårbare. Cybertruslen betyder, at ikke bare NATO som helhed, men også hver enkelt af alliancens medlemslande står over for en udfordring fra såvel Rusland som Kina.

 

De europæiske regeringsledere og ministre oplever, at tonen er en helt anden end Trumps – men kravet er nærmest det samme: stærkere forsvar. Det betyder, at NATO-stater som Danmark og Tyskland fortsat vil skulle øge deres forsvarsbudget
_______

 

I de NATO-lande, der ikke kom fra østblokken, har man ingen forventning om russiske operationer hverken til lands, til vands eller i luften. Til gengæld er man bekymret over russisk og kinesisk ageren i cyber og i rummet og ikke mindst russiske efterretningsoperationer, der skal destabilisere de vestlige demokratier.

Den nye rollefordeling i NATO vil kræve, at Europa bliver langt mere selvstændigt. Præsident Joe Biden, udenrigsminister Anthony Blinken og forsvarsminister Lloyd J. Austin vil i den næste tid gøre rollefordelingen klar for europæerne. De europæiske regeringsledere og ministre oplever, at tonen er en helt anden end Trumps – men kravet er nærmest det samme: stærkere forsvar. Det betyder, at NATO-stater som Danmark og Tyskland fortsat vil skulle øge deres forsvarsbudget – og det skal ske, så de kan modsvare en konventionel trussel med kampvogne, fly, missiler osv.

Efter 20 års operationer imod oprørsstyrker i Afghanistan og Irak skal Europa – herunder Danmark – genlære at kæmpe en konventionel krig imod en stormagt. Begreber som brigader, divisioner, kampvognsslag, kontrabatteriskydning eller ubådskrig skal gentænkes, genlæres og ude i virkeligheden: genøves. De første skridt tages i disse år i Danmark og resten af de europæiske NATO-stater, men vejen bliver lang, og tiden er måske knap. ■

 

Efter 20 års operationer imod oprørsstyrker i Afghanistan og Irak skal Europa – herunder Danmark – genlære at kæmpe en konventionel krig imod en stormagt
_______

 



Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: NATO begynder flyvninger over Montenegro efter landets optagelse i organisationen, 2018. [FOTO: NATO North Atlantic Treaty Organization/Flickr]