Lars Bangert Struwe: De amerikanske efterretningstjenester frygter en endnu mere ustabil verden efter COVID-19 – især grundet Kina

20.04.2021

De amerikanske efterretningstjenester har offentliggjort deres trusselsvurdering for tiden efter COVID-19. Det er skræmmende læsning, der forudsiger global ustabilitet accelereret af pandemien. Særligt Kina, Rusland og Iran tiltrækker sig USA’s opmærksomhed, samtidigt med at man frygter, at klima og miljømæssige forhold vil påvirke udviklingen.

Analyse af Lars Bangert Struwe

Office of the Director of National Intelligence (ODNI) har offentliggjort en samlet risikovurdering for USA. Rapporten, der er ikke-klassificeret, og som svarer til en kort sammenskrivning af FE og PET’s trusselsvurderinger, skal give offentligheden et indblik i de amerikanske efterretningstjenesters bekymringer og vurderinger af mulige trusler. Trusselsvurderinger er ofte meget negative, men dette års vurdering er decideret deprimerende læsning.

Rapporten fokuserer på udenrigstrusler, men har også et indenrigspolitisk perspektiv i form af fx frygten for migration fra Latinamerika. For de der troede, at Kina ville betyde mindre sikkerhedspolitisk under Biden, er denne trusselsvurdering en øjenåbner. Kina er i centrum. Ret interessant er det også, at miljø- og klimaforandringer har fremtrædende pladser. Det har de haft i de megatrendsrapporter, som de amerikanske efterretningstjenester tidligere har lavet, og nu indgår de i allerhøjeste grad også i dag-til-dag-efterretningsbilledet.

I de kommende år vil USA stå over for en bred vifte af trusler. Det skyldes uro på baggrund af COVID-19, der spiller lige ind i den generelle stormagtskonkurrence, kombineret med konsekvenser af miljø- og klimaproblemer. Oveni dette er der tilmed et stigende antal ikke-statslige aktører og teknologi i hurtig udvikling. Truslernes kompleksitet, det krydspres, de udgør, og potentialet for kaskader af begivenheder i en stadig mere sammenkoblet og mobil verden skaber nye udfordringer for USA og dets efterretningstjenester.

 

Det fremhæves bl.a., at miljø- og klimaproblemer i fremtiden vil give næring til sygdomsudbrud, true fødevaresikkerhed og vandforsyning samt forværre politisk ustabilitet og humanitære kriser
_______

 

Director of National Inteligence (DNI) leder de 17 amerikanske efterretningstjenester – ofte omtalt som United States Intelligence Community. DNI leverer hver morgen en briefing til præsidenten: President’s Daily Brief er et højt klassificeret dokument, der siden 1961 dagligt har skullet klæde præsidenten på. Trump negligerede disse briefinger, men nu er såvel briefingerne som efterretningstjenesterne tilbage i deres gamle, vigtige rolle, og præsident Joe Biden lytter til dem. Rapporten om trusselsvurderinger fra 2020 blev derimod aldrig reelt offentliggjort på grund af Trump-administrationens kamp med Kongressen om efterretningstjenesterne.

Den nye trusselsvurdering er den første, som offentliggøres, imens Avril Haines er direktør for DNI. Hun har selv en baggrund i bl.a. CIA og har været tilknyttet præsident Obamas nationale sikkerhedsrådgiver. Denne nye rapport afspejler således ikke kun efterretningstjenesternes vurdering af situationen, men bør også læses som en indikator af, hvad præsident Biden og hans administration lægger vægt på i international politik. Det står således klart, at miljø og klima indtager væsentlige positioner i den nye politik. I rapporten forbinder man fx miljø- og klimaforandringer med folkesundhedsrisici, humanitære bekymringer, social og politisk ustabilitet og geopolitisk rivalisering.

Det fremhæves bl.a., at miljø- og klimaproblemer i fremtiden vil give næring til sygdomsudbrud, true fødevaresikkerhed og vandforsyning samt forværre politisk ustabilitet og humanitære kriser. Dette vil være problemer, der vil påvirke amerikansk sikkerhed og medføre et pres i form af øget migration til USA fra centralamerikanske befolkninger, der flygter fra den økonomiske nedgang fra COVID-19-pandemien, men også fra ekstremt vejr, herunder flere orkaner i 2020 og flere års tilbagevendende tørke og storme.

 

Joe Biden har kaldt præsident Vladimir Putin for en morder, og det skabte mildest talt ingen glæde i Moskva. Imidlertid havde Biden ret
_______

 

Samtidig har Kina, Rusland, Iran og Nordkorea i henhold til rapporten demonstreret evnen og hensigten til at fremme deres egne interesser på bekostning af USA og dets allierede – på trods af pandemien. Man skal i disse formuleringer fra indledningen lægge mærke til netop disse fire stater og til, hvordan Washington ser dem som en trussel imod ikke blot USA, men også dets allierede i såvel NATO som Asien.

Kina ses i stigende grad som en stormagt, der er næsten ligestillet med USA, og som udfordrer landet. Udfordringen finder sted i en række arenaer – især økonomisk, militært og teknologisk. Kina skubber samtidigt på for at ændre de globale normer væk fra den liberale verdensorden.

Rusland er man også bekymret for, og der står i rapporten, at Moskva: ”… is pushing back against Washington where it can globally, employing techniques up to and including the use of force.” Dette er en ret dramatisk formulering, der klart viser Biden-administrationens bekymring for, at Rusland er klar til at bruge militær magt. Det må man indregne i enhver forståelse af den amerikanske vurdering af situationen ved fx Ukraine eller Baltikum.

Joe Biden har kaldt præsident Vladimir Putin for en morder, og det skabte mildest talt ingen glæde i Moskva. Imidlertid havde Biden ret. Putins russiske agenter har forgiftet folk, og den allernyeste krise viser, at man i 2014 var klar til at gå meget langt i Rusland. Tilsyneladende har russiske agenter lavet et attentat imod et tjekkisk ammunitions- eller våbendepot. Det skete i 2014. Man har nu, efter at oplysningerne er kommet frem, fra tjekkisk side udvist 18 russiske diplomater. Den amerikanske trusselsvurdering om, at Rusland er klar til at bruge magt, er således få dage efter dens offentliggørelse blevet bekræftet.

 

I rapporten hedder det også, at virkningerne af COVID-19-pandemien fortsat vil presse regeringer og samfund, hvilket fremmer humanitære og økonomiske kriser, politisk uro og geopolitisk konkurrence
_______

 

Op til forhandlingerne om en atom-aftale med Iran er det interessant, at USA i denne rapport bedømmer, at Iran: ”… is not currently undertaking the key nuclear weapons-development activities that we judge would be necessary to produce a nuclear device.“ Iran fortsætter således med at udvikle sin viden på det atomare område, men har tilsyneladende endnu ikke evnen til at udvikle et atomvåben. I rapporten understreges det, hvordan Iran vil forblive en regional trussel. Iran ser sig udfordret af USA, Israel og Golfstaterne og søger at destabilisere området til egen fordel – ved hjælp af fx shia-militser i regionen. I rapporten slår man fast, at Iran søger at infiltrere USA, men at de største trusler fra Iran imod USA er i Mellemøsten.

I rapporten hedder det også, at virkningerne af COVID-19-pandemien fortsat vil presse regeringer og samfund, hvilket fremmer humanitære og økonomiske kriser, politisk uro og geopolitisk konkurrence. Man er bekymret for, hvad Kina og Rusland kan opnå med deres „vaccinediplomati‟, hvor de tilbyder en række (mindre velstillede) stater vacciner. Man forventer i Washington, at dette vil blive brugt storpolitisk til at ændre balancen i verden og tiltrække stater til Kina og Rusland.

Endeligt slutter rapporten af med en beskrivelse af, hvordan narko og grænseoverskridende organiseret kriminalitet fortsat vil sætte sit præg på det amerikanske liv, velstand og sikkerhed.

Samlet set er det en dyster læsning, der giver indtryk af et presset USA, fordi især COVID-19 har destabiliseret verden. Washington ser sig udfordret af særligt Kina og er dybt bekymret over, hvordan Kina, men også Rusland og Iran, bruger alle midler på at nå deres mål. Hybride trusler såsom cyberangreb eller andre angreb og operationer, der ligger i gråzonen imellem fred og krig, ligger hele tiden og lurer. Kina udgør dog den mest voldsomme udfordrer, der vurderes i stand til at koordinere sin indsats imod USA og den liberale verdensorden. ■

 

Washington ser sig udfordret af særligt Kina og er dybt bekymret over, hvordan Kina, men også Rusland og Iran, bruger alle midler på at nå deres mål
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland