Lars Bangert Struwe: Biden har afsluttet en i USA forhadt krig, men han har samtidigt undermineret sammenholdet i NATO og derved bragt Vesten i fare
16.08.2021
Alle i NATO drog et lettelsens suk, da Donald Trump stoppede som amerikansk præsident. Nu kom Joe Biden, der ville det internationale og NATO. I dag ser verden forstenet til, mens Afghanistan på få uger er faldet. Og det medfører en krise i NATO, som vil trække spor de næste mange år.
Analyse af Lars Bangert Struwe
HVEM HAR SKYLDEN FOR AFGHANISTANS FALD? I Afghanistan vil der være mange at pege på, men i Vesten peger pilen entydigt på præsident Joe Biden, der uden at konsultere sine allierede meddelte, at USA ville trække sig ud af Afghanistan inden den 9. september i år. Inden 20 års dagen for 9/11 skulle missionen afsluttes. Fuldstændigt uden at tænke på, hvad der så ville ske. Lige nu har Biden opbakning i sin befolkning til beslutningen, men den møder kritik blandt republikanere. Han har afsluttet en i USA forhadt krig, men han har samtidigt undermineret sammenholdet i NATO, og derved bragt Vesten i fare.
Det bliver meget svært at sørge for at genskabe tilliden til NATO. Mange vil stille spørgsmål ved det amerikanske lederskab
_______
I NATO har man i månedsvis været bekymret over, hvad man ville gøre i Afghanistan både under tilbagetrækningen og bagefter. Flere har på en række møder og telefonsamtaler, som jeg har haft igennem de seneste måneder, efterlyst en strategi for Afghanistan. Helt uofficielt har man i Bruxelles – såvel som internt i NATO – været meget bekymret over, hvordan situationen ville udvikle sig, men bekymringen fandt kun gehør hos få.
NATO er aldrig stærkere end, hvad USA vil
Allerede inden katastrofen i Afghanistan havde alliancen til dels forberedt sig på, at man måtte forstærke de politiske konsultationer, og (gen)opbygge alliancen såvel internt som eksternt. På sommerens topmøde satte man sig følgende ni mål:
1. Forstærke de politiske konsultationer
2. Styrke afskrækkelse og forsvar
3. Forbedret resiliens
4. Bevare teknologiføre
5. Støtte den regelbaserede verdensorden
6. Booste træning og uddannelse af NATO’s partnere
7. Bekæmpelse af klimaforandringer
8. Udvikle det næste strategiske koncept
9. Investering i NATO
NATO må nu fokusere på følgende tre forhold: 1. Genskabe tillid til NATO internt som eksternt. 2. Inddæmning af terror og Afghanistan, hvor der nu skal laves en holdbar plan. 3. Markere sig meget klart i kampen om verdensordenen, så Kina og Rusland ikke overtager initiativet, og så mindre stater ikke tror, at der er fri leg til at udfordre den internationale regelbaserede verdensorden.
Det bliver meget svært at sørge for at genskabe tilliden til NATO. Mange vil stille spørgsmål ved det amerikanske lederskab. Men NATO eksisterer ikke uden USA, og NATO er aldrig stærkere end, hvad USA vil. I disse år er det endog meget klart, at USA er optaget af sig selv og sin kamp imod Kina. Vi bliver derfor nødt til at række hånden frem til USA i dets kamp imod Kina, hvis vi vil kunne engagere USA andre steder.
NATO bør i et tæt samarbejde, der vil være fyldt med mistillid, oparbejde en plan for inddæmning og bekæmpelse af terror fra Afghanistan. Vi starter med andre ord forfra i kampen imod terror
_______
Biden får i disse timer skylden for problemerne i Afghanistan – såvel internt i USA, som i udlandet, og han fremstår som en fiasko udenrigspolitisk. Det er han næppe, men hans manglende involvering i NATO er en fiasko. I NATO fik man beskeden om tilbagetrækningen nogenlunde samtidigt med medierne tilbage i april 2021. Her stod Biden ikke last og brast med sine allierede og behandlede dem nogenlunde lige så dårligt som Trump.
I de næste mange måneder skal Biden og hans folk bruge tid på at skabe en eller anden form for samhørighed med de allierede, og alle vil tvivle på USA.
Forfra i kampen mod terror
Terror kommer igen højt på dagsordenen, og alle vestlige stater vil igen være tvunget til at bruge meget store ressourcer på kampen imod terror. Det betyder yderligere investeringer i efterretningstjenester, overvågning, specialoperationsstyrker og våbensystemer, der på god afstand kan ramme terrorister som fx. Tomahawk-krydsermissiler. NATO bør i et tæt samarbejde, der vil være fyldt med mistillid, oparbejde en plan for inddæmning og bekæmpelse af terror fra Afghanistan. Vi starter med andre ord forfra i kampen imod terror.
Mindre stater skal forstå, at USA fortsat er klar til en indsats, og at de ikke finder sig i, at verdensordenen bliver udfordret. Men de færreste vil nok tro på USA’s vilje
_______
Kina og Rusland har – imens USA og NATO har været engageret i Afghanistan (og Irak) – næsten haft frit spil. Det har de brugt til at udvide deres magtpositioner. Det bliver endog meget svært at skubbe dem tilbage, da det er lykkedes for USA at så tvivl om deres loyalitet over deres mindre allierede. Der bliver brug for et meget stærkt amerikansk engagement, der inddrager de allierede i såvel NATO, som EU og Asien. Mindre stater skal forstå, at USA fortsat er klar til en indsats, og at de ikke finder sig i, at verdensordenen bliver udfordret. Men de færreste vil nok tro på USA’s vilje.
I mange kredse i Europa vil USA’s fokus på Kina blive mødt med skepsis. Man vil spørge, om det ikke er bedre at være neutral i kampen imellem USA og Kina og handle med begge parter. USA’s efterladen sine allierede og partnere i Afghanistan vil være et yderligere argument i den diskussion.
USA vil – berettiget eller ej – blive mødt med en kæmpe mistillid hos deres allierede i de nærmest år. Afghanistan-katastrofen vil stille så mange spørgsmål ved USA’s måde at håndtere den internationale verdensorden og dets allierede på, at det bliver svært for både USA, og de af os, der ønsker et stærkt transatlantisk forhold.
Danmark og de øvrige europæiske stater i NATO må i de næste år opbygge stærke forsvar, der kan agere uden USA – eller kun med lille amerikansk støtte. For læren bliver, at vi ikke aner, om USA forlader os igen. Det bliver hårdt. ■
Afghanistan-katastrofen vil stille så mange spørgsmål ved USA’s måde at håndtere den internationale verdensorden og dets allierede på, at det bliver svært for både USA, og de af os, der ønsker et stærkt transatlantisk forhold
_______
Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. ILLUSTRATION: Joe Biden, sammen med Kamala Harris, holder tale ved sit “Buy American” initiativ, mandag d. 25. januar 2021, Det Hvide Hus, USA. [FOTO: Official White House Photo by Adam Schultz/ Flickr]